Siden midten af september har det været forbudt for forældre at trille firehjulede køretøjer ind på veje omkring Kragelundskolen i Højbjerg i et begrænset tidsrum.

Det skal gøre det mere trygt og sikkert for skolebørn til fods og på cykler at komme i skole.

Politikerne i Aarhus har nemlig åbnet op for, at man på skoler rundt omkring i kommunen kan indføre såkaldte hjertezoner, hvor det i en begrænset tidsrum på hverdagsmorgener ikke er tilladt at køre på visse veje omkring skolerne.

Det er i første omgang op til skolerne selv at tage fat i Teknik og Miljø, hvis skolen vil i betragtning til at blive omfattet af en hjertezone.

Hverken på Elev Skole, Elsted Skole eller Lystrup Skole er der dog så voldsomme problemer med trafikken, at skolelederne ser det nødvendigt at etablere hjertezoner.

- Umiddelbart har vi ikke så store problemer med trafikken, at der er behov for at etablere zoner, hvor man ikke må køre, siger Jens Mathiasen, der er skoleleder på skolerne i Elev og Hårup.

Han fortsætter:

- Det kommer selvfølgelig i perioder, for om vinteren er der mange flere, der kører deres børn i skole, men selv da synes jeg ikke, vi har store problemer med trafikken.

Jens Mathiasen peger også på, at det kan være generende for trafikken, fordi området af mange bruges som en forbindelse mellem Randersvej og Lystrup.

Hos Lystrup Skole ser skoleleder Katja Uth heller ikke umiddelbart et problem med trafikken, som den er i dag.

Derfor har skolen heller ikke rettet henvendelse til Teknik og Miljø med henblik på at få etableret en hjertezone rundt om skolen.

- Umiddelbart tænker jeg, at vores stisystemer sikrer en god skolevej, men det kan være forældrene har et andet perspektiv, siger hun.

Katja Uth understreger også, at det under alle omstændigheder vil være et emne, der skal drøftes med forældrene.

- Emnet kunne godt være et punkt på et kommende skolebestyrelsesmøde, og det kræver under alle omstændigheder forældrenes - også uden for skolebestyrelsen – inddragelse, siger hun.

På Elsted Skole har man i flere år arbejdet med trafiksikkerhed omkring skolen. For få år siden kom en skolevejsanalyse af blandt andet Elsted Skole, og skolen arbejder løbende med, hvordan man gør det sikkert for eleverne at komme til og fra skolen.

Særligt i morgentrafikken, når eleverne skal afleveres, er der mange biler omkring skolen. Skoleleder Kristian Spang vil dog ikke vurdere, at det er farligt at færdes ved skolen.

- Der er mange biler i morgentrafikken, men de kører relativt langsomt, siger han.

Som nævnt har skolen allerede iværksat initiativer, der skal gøre det trygt at komme i skole. Her påpeger skoleleder Kristian Spang på en særdeles velfungerende skolepatrulje, "kiss and drop"-zoner nær skolen og oplysning til forældre og børn omkring trafiksikkerhed.

Desuden har skolen etablerede stisystemer, der skiller bløde trafikanter fra bilerne.

- Jeg kunne godt ønske mig, at stisystemet var bedre dimensioneret, men det er positivt, at der er et stisystem, så vi ikke blander biler og cyklister, siger han.

En hjertezone er ikke noget, skolen i første omgang vil have etableret.

- Vi vil ikke lave hjertezoner, hvis de ikke virker, og vurderingen er, at det er vanskeligt at lave en zone, der hjælper ret meget, siger Kristian Spang.

I stedet vil skolen fortsætte sin fokus på sikker trafik omkring skolen, som den allerede gør i dag.

Mens meget tyder på, at der ikke umiddelbart er hjertezoner på vej til skolerne i Lystrup, Elev og Elsted, så er Jens Mathiasen, nuværende leder på Elev Skole, opsat på at se på muligheden for at etablere hjertezoner ved den nye Ravnbakkeskolen i Nye, som han bliver skoleleder for, når den står klar i 2026.

Skolen er planlagt til at rumme fire spor, og når alle klasser fyldes op, kan det betyde op mod 1.000 skoleelever. Det kan selvsagt give en del biler i området.

- En del cykler eller går selvfølgelig selv i skole, men bare 100 biler, der skal aflevere på samme tid, giver meget trafik, siger Jens Mathiasen.

Derfor giver det god mening at etablere en hjertezone omkring den nye skole.

- Hvis man fra start af sagde, at her kører vi ikke i bil til skolen. På den måde kan vi fra start få grundlagt de gode vaner, siger han og fortsætter:

- Jeg tænker, at det er noget, jeg allerede nu vil foreslå, at vi drøfter i skolebestyrelsen, så hjertezonen kan etableres fra start, siger Jens Mathiasen.

Tidligere på sommeren kunne LystrupLIV fortælle, at Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune havde godkendt opførelsen af en 42 meter høj antenne ved et skovareal ved Asmusgårdsvej i Lystrup.

Ifølge LystrupLIVs oplysninger, har i hvert fald teleselskaberne TDC og 3 ansøgt om at opføre antennemasten. En tredje operatør ønsker tilsyneladende også at opsætte en antenne i masten.

Men et mailsvar til Jakob Søgaard Clausen (DD), byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg, som LystrupLIV har set, viser, at der endnu ikke er truffet afgørelse om antennemasten i Lystrup.

- Teknik og Miljø har endnu ikke truffet endelig beslutning, men har til hensigt at meddele tilladelse til, at masten kan opsættes ved skovområdet ved Asmusgårdsvej, står der i mailsvaret.

Oprindeligt skulle den nye telemast stå ved fodboldbanerne i Lystrup, men den blev flyttet til Asmusgårdsvej, fordi der var stor modstand mod placeringen ved sportsanlægget.

Dengang lød det fra forvaltningen, at antennemasten ville være mindre synlig ved skoven på Asmusgårdsvej, "selvom den kommer til at fremstå som et fremmedlegeme i det naturskønne område".

I et notat fra Teknik og Miljø til Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune, som Din Avis Aarhus har set, står der, at "det må forventes, at lokalbefolkningen vil indgive klager, uanset hvilken af de to placeringer, der vælges".

I den forbindelse stillede Jakob Søgaard Clausen (DD) en række spørgsmål til forvaltningen.

- Der er brug for, at der bliver taget et spadestik dybere i forhold til mastens placering og udformning. Vi kan se på, om vi ikke kan finde et sted, der ikke er lige op ad byområde og fredskov, sagde han blandt andet til Din Avis Aarhus.

Nyheden om, at antennemasten kunne rejses, fik altså Jakob Søgaard Clausen (DD), byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg, til at sende en række spørgsmål til forvaltningen.

Jakob Søgaard Clausen spurgte blandt andet, hvordan der er sket borgerinddragelse undervejs i processen.

- Der er som led i byggesagsbehandlingen afholdt partshøring. Her er de nærmeste naboer blevet hørt. Herudover er alle grundejerforeninger inden for området omkranset af Indelukket, Sønderskovvej og Asmusgårdsvej blevet hørt, står der i mailsvaret.

Han spurgte også, om Teknik og Miljø har fået henvendelser fra borgere, der mener, der er dårlig mobildækning i området.

- Teknik og Miljø har ikke modtaget henvendelser fra borgere, som mener der mangler signaldækning. Sådanne henvendelser vil formentlig blive rettet direkte til operatørerne, står der i mailsvaret.

Den nye mobilmast skal ikke kun dække mobildækning, men også understøtte IoT.

IoT er en fællesbetegnelse for apparater, som kan overføre data og som er forbundet til hinanden eller til internettet. Man bruger det eksempelvis til at fjernaflæse el, vand, varme, og elbiler bruger også ofte teknologien til at få dataadgang til bilen og til opkobling på elladestandere.

Det er også en af forklaringerne på, hvorfor mobilmasten skal være 42 meter høj.

KL anbefaler i deres FAQ om antennemaster, at de skal være 42 til 48 meter høje, hvis de skal være fremtidssikret og samtidig understøtte alle operatører samt sikre IoT.

Jakob Søgaard Clausen har også spurgt, om det var muligt at stille krav om en flagmast eller anden type mast, som er mindre skæmmende end en gittermast.

Det er det dog ikke, for ifølge masteloven skal antallet af master begrænses mest muligt.

- Dette sikres blandt andet ved at der kan ske fælles udnyttelse af de større gittermaster, frem for opsætning af flere lavere flagmaster, står der i mailsvaret.

Grundejerforeningen på Asmusgårdsvej har tidligere over for LystrupLIV udtrykt stor bekymring for telemasten, som en lang række af foreningens parcelhusejere vil få udsigt til.

- Vores anke er, at man har nogle grundejere, som har vendt deres haver mod syd for at have udsigt til naturen og de grønne områder, og de vil få udsigt lige ud til den nye mast, sagde Jan Bodholt, som er kasserer i grundejerforeningen, til LystrupLIV tilbage i 2022.

I mailsvaret understreges det, at man har afsøgt mange muligheder for placeringen af en antennemast i Lystrup.

- Det er svære sager, fordi masterne er meget synlige og vil de fleste steder kunne virke voldsomme. Særligt i områder uden høje bygninger eller eksisterende egnede master, er det svært at finde gode placeringer. Der er f.eks. undersøgt mange alternativer for placering af en mast i Lystrup, står der i mailsvaret.

Den ønskede placering til masten ligger i skovbyggelinjen på grænsen til fredskov. Selve masten ønskes ikke placeret inde i selve skolen, men fordi fredskoven er omkranset af en byggelinje, skal der søges dispensation.

Aarhus Kommune har tidligere understreget, at det betyder, at der ikke skal fældes træer. Dette er stadig tilfældet.

Jakob Søgaard Clausen (DD), byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg, har også spurgt, om masten vil få konsekvenser for natur og dyreliv i området.

Dette er dog ikke vurderingen.

- Der vil kun være aktivitet ved masten i byggeperioden og ved efterfølgende kort servicebesøg, står der i mailsvaret.

Her står der også, at der umiddelbart ikke vil være støjgener i forbindelse med masten.

- En antennemast har efter opførelsen ingen bevægelige dele (som eksempelvis vindmøller), som kan medføre støjgener, står der i mailsvaret.

Elev Skole skal sælges, når skolen efter planen i 2026 rykker ud af den gamle landsbyskole og ind på den helt nye Ravnbakkeskolen.

Sådan står det i Aarhus Kommunes budget for 2025 til 2028, som blev offentliggjort i midten af september.

Tidligere har det været planen, at den gamle skole skulle bruges til at oprette en afdeling til Langagerskolen, der er den ene af kommunens to specialskoler.

Men de planer er nu droppet. Elev Skole er for lille til at rumme det antal elever, der forventes at skulle gå på en specialskole i fremtiden.

Der lægges derfor op til et salg af Elev Skole, da den ikke længere skal bruges til specialskoleeleverne. Ifølge specialskoleanalysen vil indtægten ved et salg være i omegnen af 3,5 millioner kroner.

- Når de nuværende elever rykker ud i 2026, begynder vi at gøre skolen klar til et salg, og herefter går processen med at sælge skolen så i gang, siger Jakob Haarup Jørgensen, chef for Ejendomsportefølje i Aarhus Kommune.

Selve bygningerne samt gymnastiksalen er cirka 1.650 kvadratmeter. Selve matriklen udgør 5.386 kvadratmeter.

Antallet af skolebørn, der har brug for at gå på en specialskole, er vokset gennem de seneste år, og derfor bestilte Aarhus Kommune sidste år en analyse af specialskoleområdet for blandt andet at undersøge, hvor stort behovet for specialskolepladser bliver i fremtiden.

- Tidligere havde man opereret med, at der skulle være kapacitet op til 50 elever. I forbindelse med analysen er der lavet en prognose, der viser, at der i 2029 er behov for 145 pladser mere end vi har kapacitet til på Langagerskolen, siger Jakob Haarup Jørgensen, chef for Ejendomsportefølje i Aarhus Kommune.

I specialskoleanalysen står der, at Langagerskolen forventes at have behov for 345 specialskolepladser i 2029.

Der står også, at frem mod 2033 forventes behovet for specialskolepladser at stige til 382 pladser.

Da Elev Skole viste sig for at være for lille, begyndte Aarhus Kommune i stedet at se på muligheden for at finde en anden tom skole eller bygning, som specialskoleeleverne kan være i.

I specialskoleanalysen blev det derfor foreslået, at Kolt Skole skal udbygges i etaper. På den måde vil der blive plads til de forventede ekstra elever.

Fordi prognoserne er usikre jo længere ud i fremtiden, man kommer, vil skolen frem mod 2029 blive udbygget til 345 elever, som svarer til det forventede behov i 2029.

Skolen var i et tidligere budget forudsat solgt, men det salg annulleres.

Det er snart to år siden, at Rema 1000 meldte ud, at de havde overtaget Aldis gamle, blå bygning på Sønderskovvej i Lystrup, men det er stadig ikke muligt for borgerne at købe ind i den blå-hvide butik.

En verserende sag, som LystrupLIV har skrevet meget om gennem de seneste to år, betyder nemlig, at det slet ikke er sikkert, Rema 1000 får lov til at realisere de planer, de har.

Lidl har nemlig også planer om at rykke ind på Sønderskovvej, og som det ser ud lige nu, så kan de to butikker ikke ligge side om side.

Som kommuneplanen er strikket sammen i dag, må der på Møgelgårdsvej og Sønderskovvej, bygges én ekstra dagligvarebutik på cirka 1200 kvadratmeter foruden Netto, der ligger der i forvejen.

Som kommuneplanlægger Henrik Pedersen har sagt til LystrupLIV:

- Ingen af dagligvarekæderne har førsteret, og derfor er det en svær situation.

Rema 1000 kan i princippet godt åbne en butik i Aldis gamle lokaler, hvis de vil, fortæller kommunikationschef i kæden Jonas Schrøder:

- Fordi der var butik forhen, så der er tilladelse til, at vi kan åbne en butik i lokalerne, hvis vi vil. Men vi drømmer om meget mere plads.

Derfor håber kæden at få lov til at rykke bygningen ned og opføre en ny. Desuden vil supermarkedskæden i samme ombæring opføre boliger.

Disse planer vil de fortælle Lystrup-borgerne til det, der kunne ligne et charmeoffensiv, nemlig et åbent hus-arrangement søndag 29. september fra klokken 11 til 16.

Undervejs vil der være forplejning til de fremmødte, mulighed for at høre om projektet og stille spørgsmål.

Rema 1000s arrangement betyder dog ikke, at der er givet tilladelse til at de kan realisere deres fulde planer.

Det kræver enten, at bymidten flyttes, så der åbnes op for muligheden for at etablere både Lidl og Rema 1000 - eller at det bliver Rema 1000, der får tilladelsen frem for  Lidl.

Lidls løsningsforslag er nemlig, at Møgelgårdsvej og Sønderskovvej fremover skal være defineret som Lystrups nye bymidte, fordi det åbner op for, at både Lidl og Rema 1000 kan slå dørene op. I dag er bymidten placeret i området omkring SuperBrugsen.

Beslutningen om, hvor bymidten skal placeres, er stadig ikke truffet.

Lige nu lyder det, at kommunens planafdeling omkring nytår vil komme med dens anbefaling til en placering. Senere skal anbefalingen diskuteres i byrådet, sendes i høring og vedtages politisk.

Alligevel vil Rema 1000 gerne fortælle borgerne om de planer og drømme, de har for området.

- Vi har nogle planer, vi glæder os til at vise frem, og vi håber, der kommer mange forbi, siger Jonas Schrøder, kommunikationschef i Rema 1000.

Der er aflysninger på vej hos letbanen, der skal vedligeholde strækningen, og så har Hells Angels tidligere klubhus på Marøgelhøj nu endeligt skiftet ejer. Samtidig kan den amerikanske præsidentkandidat, Donald Trumps, udtalelser få betydning for 700 medarbejdere hos Terma i Lystrup og Grenaa.

Det var de korte detaljer om nogle af historierne fra ugens nyhedsoverblik. Læs mere nedenfor.