Aarhus Kommune kommer ikke til at flytte bymidten til området ved Møgelgårdsvej og Sønderskovvej.

Det var især detailkæderne Lidl og Rema 1000 ellers meget opsatte på, for det ville åbne muligheden for, at begge butikker fik lov at rykke ind i Lystrup.

Men sådan bliver det altså ikke.

Til LystrupLIV oplyser Henrik Pedersen, arkitekt og kommuneplanlægger i Aarhus Kommunes afdeling for Teknik og Miljø, at bymidten formentligt bliver der, hvor den er i dag - nemlig på Lystrup Centervej ved SuperBrugsen og idrætshallen.

- Med den lokalplanplanlægning, der er i gang, har man politisk besluttet at lade bymidten blive, hvor den er, siger han.

Det skyldes blandt andet, at kommunen har kigget detailhandelsplanlægningen igennem, som LystrupLIV tidligere har beskrevet.

Hver by kan efter planloven kun have én bymidte.

I byer over 20.000 indbyggere kan der desuden etableres bydelcentre, der giver mulighed for større butiksarealer. En by på Lystrups størrelse kan der derfor kun have én bymidte, og hvis den skulle placeres ved Møgelgårdsvej og Sønderskovvej, ville det betyde, at SuperBrugsens område samtidig skal nedgraderes fra at være bymidte i kommuneplanen til at være et såkaldt "lokalt butikscenter".

I et lokalt butikscenter må der ifølge planloven, som er national lovgivning, maksimalt bygges op til 3.000 kvadratmeter dagligvareforretninger.

- Vi er blevet opmærksomme på, at SuperBrugsens areal ikke matcher en detailhandelsanalyse, som kommunen for en del år siden fik foretaget. Det viser sig, at SuperBrugsens areal allerede dengang var over 3.000 kvadratmeter. Faktisk 3.080 kvadratmeter, og dertil kommer 400 kvadratmeter med mindre forretninger.

- Derfor kan området ikke nedgraderes til et lokalt butikscenter, hvor der maksimalt må bygges 3.000 kvadratmeter, medmindre det nuværende butiksareal i Lystrup Center fastfryses, sagde Henrik Pedersen i den forbindelse til LystrupLIV.

Når bymidten bliver, hvor den er, betyder det også, at der ikke bliver plads til både Rema 1000 og Lidl i Lystrup.

- Det er ren matematik, siger kommuneplanlægger Henrik Pedersen.

Området omkring Møgelgårdsvej og Sønderskovvej er nemlig udlagt som et lokalt butikscenter, hvor der maksimalt må bygges 3.000 kvadratmeter.

Netto har nemlig i forvejen butik i området, og det samme har et par andre butikker. Dermed er der kun plads til én yderligere butik på 1.200 kvadratmeter.

- Det er en planmæssig afvejning, vi naturligvis respekterer – og vi afventer nu den efterfølgende planlægning fra kommunen, siger Jonas Schrøder, kommunikationschef hos Rema 1000.

Hvilken butik, der får lov at åbne, er ikke på plads endnu.

Kommuneplanlægger Henrik Pedersen har tidligere sagt, at ingen af de to detailkæder har førsteret.

Tidligere har det heddet, at forvaltningen i Teknik og Miljø ville komme med deres bud på, hvad den bedste byplanlægning er for området omkring nytår. Den tidsplan er dog skredet lidt, så nu forventes den anbefaling omkring foråret 2025.

Derefter kommer forslaget i offentlig høring, så alle kan give deres besyv med, og til sidst vil byrådet træffe den endelige beslutning om, hvad der skal ske i området omkring Møgelgårdsvej og Sønderskovvej.

Med andre ord om det bliver en Lidl eller en Rema 1000, der får lov at rykke ind i Lystrup.

Samtidig er der i øjeblikket en politisk proces i gang for at nå i mål med SuperBrugsens projekt, som nu kan realiseres fordi bymidten bliver, hvor den er.

Coop Ejendomme planlægger at etablere en ny bymidte med blandt andet et torv med mulighed for markedsdage, grønne arealer og en frugthave. Der skal også bygges 24 seniorboliger.

Deres projekt skal nu igennem to politiske behandlinger og en offentlig høring.

- Men det vi skal helst være i mål til december 2025, siger kommuneplanlægger Henrik Pedersen.

Dette skal også formelt være på plads, før man endeligt kan fastslå, at bymidten bliver, hvor den er.

Men det, forvaltningen arbejder videre med i øjeblikket, er altså at lade bymidten blive, hvor den er.

Der bliver næppe plads til både en Rema 1000 og en Lidl. For bymidten i Lystrup ser ud til at skulle blive, hvor den er. Nemlig i området ved Lystrup Centervej.

Det er i hvert fald det, Teknik og Miljø arbejder henimod.

Det er ikke fordi, kommunen er imod, at de to detailkæder begge åbner i byen. Men med kommuneplanen er der ikke mulighed for, at begge butikker kan åbne. Der er nemlig tre områder i Lystrup, der er udlagt til dagligvarehandel:

1. Den nordlige del af byen, hvor det er muligt at åbne én enkeltstående butik. Det er der ifølge LystrupLIVs oplysninger ikke nogle konkrete planer for.
2. Ved Møgelgårdsvej og Sønderskovvej, hvor der er plads til én ekstra dagligvarebutik på cirka 1.200 kvadratmeter foruden Netto.
3. Ved SuperBrugsen og Lystrup Centervej, som i kommuneplanen er defineret som Lystrups bymidte, og hvor man må bygge flest kvadratmeter med dagligvarehandel - nærmere bestemt op til 5.000 kvadratmeter.

Og fordi bymidten bliver, hvor den er, så må der kun bygges en dagligvareforretning mere ved Møgelgårdsvej og Sønderskovvej.

På Facebook har den nyhed fået blandede modtagelser.

Jørn Petersen skriver eksempelvis, at det er "sørgeligt," for det "giver alt for lidt konkurrence", hvilket flere bakker op om.

Omvendt mener Anne Marie Kjeldsen, at det er "voldsomt meget svært at flytte idrætshallen, plejehjemmet, kirken, skolen, SuperBrugsen, pizzeria, apoteket og tøjbutikken".

Hun bakkes op af Jens Rasmussen, der kalder det for en fornuftig beslutning.

- En bymidte kan jo i sagens natur ikke ligge i udkanten af byen, skriver han.

Flere glæder sig også over udsigten til, at SuperBrugsen får lov at realisere deres projekt om en mere levende bymidte.

Den manglende konkurrence er det, der går flest gange igen.

- Vi trænger til nogle nye initiativer i byen. Og meget gerne noget konkurrence, så kvaliteten kan komme i top, skriver Nina Worm, mens Julie Skødt skriver, det er "sørgeligt, at man ikke byder konkurrence velkommen i byen, men i stedet har modarbejdet det."

Hanne Schmidt byder også ind med, at hun ikke forstår, at et by som Lystrup ikke har flere indkøbsmuligheder.

I dag findes der inden for Lystrups bygrænse en Netto og en SuperBrugsen.

Om nogle år vil her højst sandsynligt være én dagligvareforretning mere, for det må der ifølge kommune planen gerne.

Men om det bliver Lidl eller Rema 1000 er der ingen, der ved.

Henrik Pedersen, kommuneplanlægger, har tidligere sagt, at ingen af de to detailkæder har førsteret.

Egentligt ville forvaltningen i Teknik og Miljø komme med deres bud på, hvad den bedste byplanlægning er for området omkring nytår. Her ville den også komme med et bud på, om det ville blive Lidl eller Rema 1000, der får lov at åbne.

Den tidsplan er dog skredet lidt, så nu forventes den anbefaling omkring foråret 2025.

Forslaget skal efterfølgende i offentlig høring, så alle kan give deres besyv med. Til sidst vil byrådet træffe den endelige beslutning om, hvad der skal ske i området omkring Møgelgårdsvej og Sønderskovvej.

Med andre ord om det bliver en Lidl eller en Rema 1000, der får lov at rykke ind i Lystrup.

Det startede i efteråret 2022, da Lidl opkøbte en række grunde nogenlunde samtidig med, at Rema 1000 gjorde det samme.

Først lød meldingen fra kommunen, at begge dagligvarebutikker kunne få lov at åbne. Senere måtte kommunen trække i land.

Så begyndte arbejdet fra Lidls side med at få flyttet Lystrups bymidte, for det vil betyde, at både Lidl og Rema 1000 kan åbne som først planlagt.

Sideløbende forsøger Coop at beholde bymidten for den er i dag, for det vil gøre det muligt for dem at realisere deres projekt med butik- og boligbyggeri.

Har du mistet overblikket, så får du herunder den fulde dækning af sagen fra LystrupLIV i kronologisk rækkefølge.

I 1973 rykkede en række børn og unge i alderen seks til 14 år ind i den gamle, røde gård beliggende på Elstedhøj 14A i Lystrup.

Hermed begyndte en ny æra for gården, der blev opført i 1878 og i mange år fungerede som landbrug. Gården var oprindeligt firlænget, men efter en brand blev den ikke genopført helt i samme stand.

Mens der var fritidshjem, bestod gården af en hovedfløj og en tværfløj på to etager.

I 1962 blev gården solgt til Aarhus Kommune, og senere købte Boligforeningen Århus Omegn den og noget af den tilstødende jord, hvor de byggede boligblokkene Elstedhøj.

Stuehuset lejede boligforeningen ud til Aarhus Kommune, der altså åbnede Elstedgård som fritidshjem i 1973.

Det blev ifølge Danmarks Statistik fritidshjem nummer 354 i rækken.

Mere end 100 år tidligere, i løbet af 1800-tallet, var de første fritidshjem allerede begyndt at se dagens lys, men de var næppe som man kender dem i dag. Men i og med at flere kom på arbejdsmarkedet - både mor og far - blev der brug for institutioner hvor børn kunne opholde sig, mens forældrene var på arbejde.

Dengang var fritidshjemmene også henvendt til børn, der kom fra arbejderklassen eller fra familier med lavindkomst.

I starten af fritidshjemmenes tid var der dog mere tale om "arbejdsstuer", hvor børn blev opdraget til arbejdslivet. Først efter år 1900 begyndte der at komme fritidshjem til, hvis pædagogik minder om den, vi kender i dag.

Med åbningen af Elstedgård var der 20 fritidshjem i Aarhus Kommune, og de havde i alt 1.167 pladser.

Fritidshjemmets første leder hed Jan Emmery. Da han søgte nye veje som pædagogisk konsulent, overtog Hans Borg Petersen, der var pædagog på stedet i forvejen, posten.

Han endte med at være pædagog og leder på Elstedgård i sammenlagt 33 år.

- Vi havde et fantastisk område. Søen brugte vi utroligt meget til at fortælle børnene om naturen, og om vinteren stod vi på skøjter. Vi lavede bål næsten hver dag, har han tidligere fortalt til LystrupLIV.

I den lille sø, der var i haven, blev der også sejlet i robåd om sommeren, og der blev fisket. Var det muligt, blev søens liv studeret i små mikroskoper.

- Det var det fedeste sted. Der var så meget udeliv, og det virkede meget naturligt med gården og haven, har Alice Lindhof, hvis søn gik på fritidshjemmet, tidligere fortalt.

Fritidshjemmet havde også træværksted, musikrum, male- og keramikværksted, fællesrum med bordtennisbord, køkken og adskillige aktivitetsrum.

Da det at spille computer blev noget, man gjorde, fik fritidshjemmet også deres eget computerrum.

Flytningen af SFO'en på Elstedgård var planlagt til at ske efter sommerferien i 2019. Nyrenoverede lokaler stod klar i nærheden af skolen til at tage imod de mange børn, men flytningen måtte ske tidligere på året på grund af rotter.

Efterfølgende stod gården tom i flere år, hvilket ærgrede tidligere leder Hans Borg Petersen.

- Jeg har været her nogle gange i årenes løb og set, at det er blevet værre og værre. En overgang gad jeg slet ikke at gå herover, fordi det var træls at få ødelagt billedet af, hvordan det så ud engang. Det er virkelig sørgeligt at se på, sagde Hans Borg Petersen i november 2021.

På samme tidspunkt fortalte Tina Axelsen, informationschef i Boligforeningen Århus Omegn, at boligforeningen oprindeligt havde ønske om at bygge almene boliger på den knap 8.500 kvadratmeter store grund.

Aarhus Kommune ønskede dog ikke, at der blev opført flere almene boliger i området, og derfor skulle grunden og gården sælges.

- Der skal ske en udvikling på området, og i den forbindelse vil dem, der overtager, rive gården ned. Der er ikke basis for at kunne renovere den. Det er den simpelthen ikke i god nok stand til, sagde hun i november 2021.

Det skete dog ikke, inden der i oktober 2023 af to omgange blev sat ild til det gamle fritidshjem.

Efterfølgende besluttede Boligforeningen Aarhus Omegn, der ejer grunden, sig for selv at rive bygningen ned og sætte grunden til salg.

Dermed var det endegyldigt slut med det gamle fritidshjem.

Seks børn under den kriminelle lavalder tilstod senere at have sat ild til bygningen.

Grunden er stadig til salg. Informationschef i Boligforeningen Aarhus Omegn, Tina Axelsen, oplyser, at der i øjeblikket ingen potentielle købere er.

- Elstedhøj 14 er fortsat til salg og der er i øjeblikket ingen potentielle købere. Derfor er der heller ingen planer for grunden, siger hun.

Tidligere har boligforeningen ellers været i dialog med en projektudvikler, der ønskede at købe grunden for at opføre tæt-lav bebyggelse, men de planer er altså faldet til jorden.

Tina Axelsen ønsker ikke at oplyse, hvad prisen er for grunden. Hun har heller ikke noget bud på, hvorfor tidligere interesserede projektudviklere er sprunget fra.

- Hvorfor de ikke har valgt at købe grunden, ved vi ikke, for det spørger vi ikke om, siger hun.

Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd har tidligere fortalt til LystrupLIV at deres håb er, at der kommer en entreprenør med visioner om at bygge mindre lejligheder eller rækkehuse, så der kan komme nogle attraktive boliger til de ældre, der gerne vil flytte ud af deres parcelhus, men samtidig blive i Lystrup.

Det ville gøre, at der rent faktisk var huse til salg til de børnefamilier, der gerne vil købe hus i byen.

- Nogle attraktive ejerboliger er nok det, der mangler mest her i byen, sagde formand Flemming Larsen i december 2023.

Han understregede i den forbindelse, at fællesrådet ikke er en myndighed, som kan bestemme, hvad folk bygger:

- Men vi tager stilling til, hvad det er for et projekt, når der er et projekt at tage stilling til.

Artiklen er blevet til med hjælp fra Karen Egedal Andreasen, Marianne Vasard Nielsen, arkivleder på Lystrup-Elsted-Elev-Nye Lokalhistoriske Samling samt Årbog 2023 fra arkivet.

Siden 1991 har Pædagogernes Pension, PBU, ejet 106 boliger på Abildhaven i Lystrup, men alting har en ende, og ejendommene er nu blevet frasolgt til den århusianske investor Mads Høgh til en salgspris på 123 millioner kroner.

Det viser Tinglysningen og bliver til Finanswatch bekræftet af direktør for PBU Bolig, Johannes Bill Ladegaard.

Rækkehusbebyggelsen ikke langt fra Bygaden i Lystrup og Lystrup Station har et samlet areal på 8.745 kvadratmeter, men trods sin fine beliggenhed i en af Aarhus' populære satellitbyer passede Abildhaven ikke ind i pensionskassens ejendomsportefølje.

- Pædagogernes Pension har ejet ejendommen i over 20 år. Som en del af et grundigt strategisk review af hele ejendomsporteføljen, besluttede vi i starten af året, at Abildhaven ikke længere passede ind i den fremtidige ejendomsportefølje. Vi satte derfor i foråret gang i en salgsproces, og ret hurtigt fandt vi en køber, der både var villig til at betale en pris, som vi var tilfredse med og som vi ser vil være en ansvarlig ejer af ejendommen fremad, fortæller Johannes Bill Ladegaard til Finanswatch.

Den nye ejer af Abildhaven, Mads Høgh, ejer adskillige andre boliger i Aarhus - blandt andet på Trøjborg, i Midtbyen, Åbyhøj og Viby.

Den lyserøde kirke, der skal danne ramme for fællesskab og mangfoldighed, er indviet.

Det skete i søndags ved en gudstjeneste af Henrik Wigh-Poulsen, der havde til formål at vise, at bygningen kan bruges som et kirkerum.

Men bygningen er også meget mere end det. Udover kirkelige handlinger, skal huset også bruges til koncerter, fællesmøder, kunstudstillinger, pasningsordninger og meget andet for beboerne i og omkring Elev og Nye.

Det skal også retteligt siges, at der ikke formelt er tale om en kirke.

Hvis Tækker Group skulle have genopført vandrekirken som en decideret kirke, ville særlige regler træde i kraft, heriblandt en beskyttende kirkebyggelinje, der forhindrer byggeri i mere end 8,5 meters højde inden for 300 meter afstand af kirken.

Det ville ikke fungere i Nye, og derfor måtte byggeansøgningen justeres, så det blev helt tydeligt, at det ikke er en kirke, men et fælleshus der bliver opført.

Kirken er en vandrekirke fra Hvinningdal ved Silkeborg, bygget i 1995 og netop tænkt som en kirke, der kan flyttes. Derfor er trækirken blevet skilt ad nærmest bræt for bræt og genopført ved Nye.

Oprindeligt skulle kirken have stået færdigt i 2022, men den proces blev forsinket, blandt andet på grund af byggeansøgningsprocessen.

- Vi har fået lov til at lave et fælleshus, som vi hele tiden gerne har villet have. Det skal bruges til fællesskabsaktiviteter, der både er sang, musik, kirke og alt muligt andet. Det bliver et forsamlingshus, som kirken kan bruge om søndagen, og når der er behov for det, har Jørn Tækker tidligere sagt om projektet.

På de første visualiseringer af huset, var det også planen at male det meget pink. Jørn Tækker valgte dog i sidste ende at gå med en mere nedtonet lyserød farve.

- Jeg synes, det bliver for markant i området med den farve, der har været i visualiseringerne. Jeg tror, vi vælger en, der er lidt mere afdæmpet, sagde Jørn Tækker i november 2023, da opførelsen af huset gik i gang.