Flere og flere børn i Aarhus trives ikke i en almindelig folkeskoleklasse.

De har brug for undervisning i mindre grupper og tæt hjælp fra voksne for at kunne koncentrere sig og lære, og derfor henvises et stigende antal børn til specialklasser.

Men det er en dyr affære for skolerne.

Hver gang en elev sendes fra en almenklasse til en specialklasse, koster det den enkelte skole cirka 160.000 kroner om året, og selv om udgifterne stiger mere og mere, følger pengene ikke med.

Det mærkes også på de lokale skoler. På Lystrup Skole ser merudgiften til specialklasseelever i år ud til at ende på 2,6 millioner kroner, mens den på Elsted Skole står til 2,1 millioner kroner og på Elev Skole cirka 900.000 kroner.

Det viser en opgørelse som Aarhus Skolelederforening har lavet. Formanden for den forening er også skoleleder på Elev Skole og hedder Jens Mathiasen.

Han er nu nødt til at finde de 900.000 kroner andre steder på skolen, og det kan gå ud over de tilbud, der ligger uden for den lovpligtige undervisning, fortæller han.

- Vi har et bemandet skolebibliotek, hvor jeg bliver nødt til at kigge på, hvor mange timer om ugen, vi har råd til at være derinde. Vi har også støtteundervisning i dansk og matematik, hvor jeg bliver nødt til at genoverveje, hvor mange timer vi har råd til, og vi bliver også nødt til at se på, hvordan vi får vores lejrskoler til at hænge sammen, siger Jens Mathiasen.

Skolelederen forventer ikke, at skolen skal afskedige medarbejdere, men ubalancen i budgettet kan også få konsekvenser for nye tiltag, som Elev Skole gerne ville sætte i gang.

- Vi vil gerne have et kor på skolen og lave en indsats i forhold til børns motorik, men der må jeg også se på, hvor meget af det, vi må undvære, siger han.

Udfordringen med merudgifter til specialklasseelever er den samme over hele kommunen. Samlet set har de 45 folkeskoler i Aarhus Kommune fået tildelt 112 millioner kroner for lidt i 2024 i forhold til at kunne dække de faktiske udgifter.

At hver skole selv skal dække udgiften til specialklasseelever er en såkaldt incitamentsmodel, der skal sikre, at skolerne ikke sender alt for mange. Men det fungerer ikke optimalt, mener Jens Mathiasen.

- Det er vigtigt at sige, at de stigende udgifter ikke er børnenes skyld. Det er fordi, vi har en budgetmodel, der er forkert strikket sammen.

- Som skoleledere er vi opdraget til, at vi skal se på børnenes behov, og det gør vi altid, men nogle gange giver det et dilemma, når vi samtidig må se på en økonomisk situation, der bare bliver sværere og sværere, siger han.

Selv om I visiterer de børn, som har brug for at komme i specialklasse, kan man så som skoleleder lade være med at skele til, hvad det koster?

- Nej man kan da ikke. Vi ser altid på børnenes behov, men så sidder man og ærgrer sig helt vildt, fordi man ved, at man skal finde pengene et andet sted fra. Det gør nogle andre ting rigtig svære.

- En skole er jo ikke bare det, der foregår inde i klasselokalerne. Det er også alt det rundt om, og det her kommer til at ramme de børn, som har det svært i forvejen, for det er dem, vi laver nogle ekstra indsatser for. På den måde risikerer vi, at det bliver selvforstærkende, siger Jens Mathiasen.

På Elsted Skole er udgifterne til at sende elever i specialklasser helt præcis 2.183.377 kroner højere, end det skolen har fået budget til.

Men da udviklingen er sket over flere år, har skolen løbende tilpasset budgetterne og skåret på blandt andet personaleudgifter.

Derfor står Elsted Skole ikke over for at skulle afskedige medarbejdere eller foretage store besparelser på baggrund af ubalancen i budgettet til ekstern specialundervisning.

Men, siger skoleleder Kristian Spang:

- Selv om vi ikke skal lave dramatiske besparelser her og nu, så gør den økonomiske ubalance, at vi generelt har færre midler at drive skole for, siger han.

På Lystrup Skole har skoleleder Katja Uth også i flere år mærket, at pengene til børn i specialiserede tilbud ikke følger med udgiften til det samme.

Som konsekvens af det nedlagde skolen for nogle år siden dens kantine og skar ned på to-voksen-ordninger, hvor der er to medarbejdere til stede i klasserne.

Derudover løber alle lærere i dag hurtigere end førhen og underviser de maksimale 26 lektioner, de må have på en uge.

- Det er sådan, vi henter pengene, siger Katja Uth.

- Vi prøver at lave den bedste skole, vi overhovedet kan, for de penge vi har. Men jeg synes, at man fra politisk side bliver nødt til at forholde sig til, hvilken folkeskole man ønsker sig i Aarhus Kommune, og hvordan man gør kommunen attraktiv for børnefamilier.

- Når der generelt ikke bliver tilført nok penge til at dække udgifterne til specialklasser, vil det på sigt udhule skolerne, altså undervisningen for alle børn, siger hun.

Sammenligner man med andre store kommuner i landet, afsætter Aarhus generelt færre penge per elev end andre.

I 2022 afsatte Aarhus Kommune i alt 76.628 kr. per skoleelev i folkeskolen. Til sammenligning afsatte Københavns Kommune 85.124 kr. og Aalborg hele 87.535 kroner per elev.

- Hvis vi nu legede, at vi fik de samme penge som i Aalborg, så havde vi råd til de børn, der har brug for specialiserede behov og til to-voksen-ordninger, som måske kunne være med til at minimere antallet af børn, der havde brug for at komme i et specialtilbud, siger Katja Uth.

Skoleleder på Elev Skole, Jens Mathiasen, efterlyser en politisk drøftelse i byrådet af, hvad man vil med folkeskolerne i Aarhus Kommune.

- Hvis vi skal have attraktive folkeskoler, som jeg ved, der er en ambition om, så man nødt til at kigge på, hvordan de økonomiske forhold er.

- Synes man, det er godt nok, at der skal spares så meget, og vi er nødt til at skære helt ind til benet? Det synes jeg, politikerne skal tage stilling til.

Medom vil gå på jagt efter flere penge

Hos Aarhus Kommune anerkender rådmand for børn og unge Thomas Medom (SF), at budgettet til specialundervisning ikke er stort nok.

Magistratsafdelingen står imidlertid selv med et underskud på 40 mio. kr., så der er ikke en central kasse, der kan spæde til, og en rådmand må ikke selv stille budgetforslag om at tilføre flere penge til ens eget område.

Derfor vil Thomas Medom gøre noget andet, siger han i et interview med Århus Stiftstidende.

- Jeg vil tage debatten om folkeskolens økonomi med byrådets partier og invitere ind til reelle forhandlinger for at høre, hvilke tanker, alle partier gør sig om folkeskolen, og om de har nogle forslag til, hvad man kan gøre. Og så håber jeg, at flere partier vil gå sammen om et budgetforslag, siger han.

Samtidig vil han selv gøre noget for at levere på forandringer, siger han til avisen.

Ifølge Thomas Medom kan man eksempelvis overveje at oprette specialklasser på den lokale skole, så der ikke bliver helt så mange udgifter til at køre eleverne i busser til klasser på andre skoler.

- Det kan også være, vi skal se på et skoletilbud midt imellem almenklasser og specialklasser, ligesom vi skal arbejde endnu mere med forældresamarbejde og -rådgivning og være nysgerrig på, hvordan man gør andre steder.

Endelig vil rådmanden stille et forslag om, at byrådet ændrer budgetmodel til skolerne, således at hvis udgiften til specialklasser på en skole er større end befolkningsvæksten, vil der også falde flere penge.

Onsdag meldte halvdelen af kommunens skolebestyrelser ud, at de ikke godkender budgettet for det kommende skoleår som følge af det store samlede underskud.

Hvordan de lokale skolebestyrelser på Lystrup Skole, Elsted Skole og Elev Skole forholder sig, følger vi op på i næste uge, hvis sagen stadig er aktuel.

De færreste fodgængere ønsker at være for tæt på kørende biler. Men for Morten Kofod og Lukas Kruse er det hverdag.

De arbejder hos virksomheden Firtal på Møgelhøj og tager til og fra arbejde med letbanen. Men når de står af letbanen, skal de først over den meget befærdede Sønderskovvej, hvorefter de skal gå langs Møgelgårdsvej, hvor rabatten er så smadret, at de må gå ude på vejen.

- Det kan godt være med livet som indsats at krydse Sønderskovvej både om morgenen og om eftermiddagen, for der er rigtig meget trafik, siger Morten Kofod, inden Lukas Kruse tilføjer:

- Vi skal jo nå på arbejde om morgenen, og vi skal også nå letbanen, når vi skal hjem om eftermiddagen, så vi kan ikke stå og vente, til der ikke er en bil overhovedet. Det har givet nogle pressede situationer.

Når de to medarbejdere hos Firtal er lykkes med at krydse Sønderskovvej, skal de gå langs Møgelgårdsvej. Her er der en rabat, som fodgængerne kan gå langs, men når det har regnet, er rabatten fuldstændig smattet.

- Det er ikke muligt at gå der, hvis man vil se nogenlunde ud, når man kommer ind på arbejde, siger Morten Kofod.

Det skaber uheldige situationer, især når det er mørkt i vintermånederne. Det mærker Bo Møller, som har BM Elteknik på Møgelgårdsvej.

- Det er jo bælgragende mørkt, og man kan ikke se folk, og så går de på vejen, konstaterer elektrikeren, som faktisk godt kan forstå, at folk havner derude.

- Rabatten er så smattet, at det er der ingen, der gider at gå i den, siger han.

Også hos Rectus på Møgelgårdsvej har direktør Erik Petersen bemærket, at fodgængerne fuldt forståeligt vælger ikke at gå i de mudrede rabatter.

- Det er faktisk et problem. Nu er det jo lyst udenfor, men det er jo svært at se folk i de mørke måneder. Man skal være opmærksom på det, og det er ikke alle, der går i modsat kørselsretning. Man ser måske bare en mørk hue og noget sort tøj, siger Erik Petersen.

Mette Dyrlund Sahlertz er projektleder ved mobilitet i Aarhus Kommune. Ifølge hende er man opmærksom på området med krydsningen ved letbanestationen. Man har blandt andet haft en drone ude for at danne overblik over, hvordan trafikken forløber.

- Vi er i gang med at kigge på det kryds ved Møgelgårdsvej og Bygaden, og om man kan lave et venstresvingsspor ind mod Bygaden, og i den forbindelse vil det give mening at kigge på muligheden for at etablere endnu et krydsningspunkt, der kommer så tæt på letbaneoverkørslen som muligt, siger Mette Dyrlund Sahlertz.

- Vi er i dialog med letbanen, om det vil være muligt at etablere et svingspor. Bliver det muligt på sigt, kan det være, man skal have et stop længere nede ad Sønderskovvej, så man kan krydse i to tempi, siger hun.

De manglende fortov på Møgelgårdsvej er også noteret hos Aarhus Kommune, oplyser projektlederen, men en løsning kan have lange udsigter, når kommunens midler skal prioriteres.

- Vi ved, at der er en problematik, men der har bare været mere brændende sager på prioriteringslisten indtil videre, fortæller hun og uddyber:

- Vi har mange veje ved sådan nogle industriområder, hvor der mangler fortov. Nogle steder er der ikke engang en rabat.

Det kan føles som en tidslomme at træde ind i Lystrup Genbrugs Center i den blå bygning på Sønderskovvej. På hylderne kan man finde glas og lysestager, der var moderne i 50'erne og 60'erne, og bøger, der blev udgivet, før man kunne skrive dem på computer.

Omvendt er mange af de selvsamme glas og lysestager nu blevet moderne igen, og bøgerne er relevante endnu. Her er legetøj til børn, som stadig har mange timers leg endnu, og dametøj, der næsten ikke har været brugt.

Fælles for varerne er, at de alle sammen har været i hænderne på en af genbrugsbutikkens cirka 40 frivillige, som har vendt og drejet dem og tænkt: ”Er det her noget, vi kan sælge?”.

Svaret på det spørgsmål ændrer sig, som tiden går, fortæller butikkens leder, Kitty Mogensen, som i anledning af Lystrup Genbrugs 25-års jubilæum har inviteret på kaffe og lagkage i butikkens personalestue.

- Vi modtager for eksempel mange kaffekopper med underkopper til, og dem kan vi simpelthen ikke sælge længere, fordi folk drikker af krus i dag. Der går også lang tid imellem, at vi sælger et helt porcelænsstel. Det er noget, der hører den ældre generation til, siger Kitty Mogensen, som har været frivillig i Lystrup Genbrugs Center siden 2007 og butiksleder siden 2010.

- Til gengæld bliver gryder altid solgt hurtigt. Det er der altid gang i, siger hun.

I de 25 år, Lystrup Genbrugs Center har ligget i lokalerne på Sønderskovvej, har butikken haft mange former.

Før der var genbrug, lå der et bageri i lokalerne, men i 1999 rykkede butikken ind i den blå bygning, hvor Aldi indtil for nylig havde til huse.

Et væsentligt nedslagspunkt i Lystrup Genbrugs Centers historie er den 31. oktober 2010, hvor store dele af butikken brændte.

En gruppe teenagere havde sat ild til noget gavebånd i et skur bag butikken, og ilden fik fat i nogle plader på facaden og spredte sig til tagkonstruktionen. Ifølge Kitty Mogensen, som også var leder af Lystrup Genbrugs Center på det tidspunkt, tog det brandfolkene otte timer at slukke branden.

Efterfølgende blev butikken istandsat, mens de frivillige stod udenfor i en container og en skurvogn og sorterede varer for at være klar til genåbningen i februar 2011.

Et årti senere - i 2021 - opstod der så endnu en brand, denne gang hos Lystrup Genbrugs nabo, Marco Pizza. Der kom omfattende skader på bygningen, og efter branden ønskede ejeren af pizzeriaet ikke at genetablere forretningen. Derfor overtog Lystrup Genbrug lokalerne i juni 2022 og udvidede butikken.

Der er sket meget i årenes løb, og ligesom tiden er løbet fra de små kaffekopper med underkopper til, ses det også med andre varegrupper. For eksempel er det i dag noget nær umuligt at sælge sølvtøj, fortæller Kitty Mogensen.

- Børnetøj sælger vi heller ikke nær så meget af, som vi gjorde førhen. Jeg tror, mange forældre sælger deres børnetøj på nettet i dag, siger hun.

Til gengæld hitter dametøj og isenkram, som er de to kategorier, butikken omsætter mest af - og hvor der er det største udvalg.

Mange lokale fra Lystrup afleverer deres aflagte tøj i de to containere, som står ved butikken, og herefter bliver det sorteret af de frivillige.

- Med tøj går vi meget efter mærkevarer, så man kan se, hvilket mærke det er. Det skal se pænt og ordentligt ud, og vi sælger ikke tøj fra for eksempel Bilka, Coop eller HM, siger Kitty Mogensen.

Hvis tøjet er forvasket eller af anden grund ikke kan sælges, bliver det kørt til Elsted-Lystrup Beboerhus, hvor organisationen Sønder Bork Nødhjælp jævnligt henter det og kører det til Rumænien, Ukraine og de baltiske lande.

At det særligt er dametøj, der hitter i butikken, kan også være et udtryk for, at det fortsat er den lidt ældre generation, som hovedsageligt kommer i butikken.

Men Lystrup Genbrug forsøger at appellere til den unge generation.

- Vi prøver at få flere af de unge til at kende os og bruge os. Vi har teenagetøj og flotte hoodies, men det hænger der ofte i to-tre måneder. Der er nogle enkelte, der kommer, men det er ikke mange, så vi er begyndt at annoncere lidt mere på sociale medier, siger Kitty Mogensen.

Det sker også, at Lystrup Genbrugs Center får indleveret værdifulde ting, som for eksempel malerier eller smykker.

- For nogle år siden var jeg inde hos Lauritz med nogle sølvlysestager, som var penge værd, og vi har også haft et armbånd fra et fint mærke, som var 3000 kroner værd. Den slags kan vi ikke sælge i butikken, for der kommer ikke nogen, som vil give så mange penge for det. Hvis vi får nogle specielle ting, prøver vi nogle gange at sælge dem på Facebook i stedet for, siger Kitty Mogensen.

I Lystrup Møbel Genbrug på Møgelgårdsvej, hvor der også bliver solgt malerier, sker det nogle gange, at professionelle opkøbere kommer ind i butikken. De spotter lynhurtigt, hvilke ting, der er noget værd, og køber det for at sælge det videre.

- Det sker ikke så ofte længere, og det er jo også fint nok for os, for så kommer vi af med tingene, siger Kitty Mogensen.

Overskuddet fra Lystrup Genbrug deles ligeligt mellem Kirkens Korshær og Lystrup Kirke.

De midler, som Lystrup Kirke modtager, bliver brugt til at støtte velgørende formål i lokalområdet.

Tirsdag den 12. marts markerer Lystrup Genbrugs Center sit jubilæum i butikken på Sønderskovvej og giver 50 procents rabat på alle varer.

ㅤㅤㅤㅤㅤ