Kaffe er Julie Tordrups helt store interesse, men der var først lidt betænkningstid, da hun blev spurgt til at overtage kaffebaren i Lystrup. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Et sted, alle skal føle sig velkomne ☕

Julie Tordrup overtog tidligere på sommeren driften af Gårdens Kaffebar, der holder til på Kirstinelund i Lystrup.

Med en baggrund fra restaurations- og hotelbranchen og erfaring inden for eventplanlægning virkede det som et match made in heaven, men det krævede lidt betænkningstid for Julie at sige ja til at overtage driften og forpligte sig til at drive kaffebaren fuldtid.

- Men da jeg havde tænkt over det lidt, kunne jeg jo godt se, at det var fuldstændig oplagt for mig, siger Julie Tordrup.

Kaffebaren har plads til alle, og det er vigtigt for Julie, at alle føler sig velkomne. I dag finder både mødregruppe, folk fra Lystrup og omegn og dem, der arbejder på Kirstinelund vej til Gårdens Kaffebar, men kunderne kommer også kørende fra Aarhus. Der er nemlig gratis parkering og skønne omgivelser, som Julie Tordrup påpeger.

På sigt drømmer hun om, at kaffebaren kan danne ramme om forskellige fællesskaber, og at den bliver et sted, hvor der kan være arrangementer og koncerter.

Det var lidt om dagens første historie.

Fra kaffe til toiletbesøg, for hos Geberit, der holder til i Lystrup, ved de nemlig rigtig meget om sidstnævnte.

Virksomheden er Europas førende leverandører inden for VVS-løsninger, men hos showroomet og kontoret i Lystrup er der mere fokus på det, der er foran væggen.

Nina Slothuus Nielsen, der er marketingschef hos Geberit, oplever, at folk også gerne vil vise deres personlige stil på badeværelserne. Rummet skal ikke bare ligne alle de andres badeværelser.

Det er dagens anden historie.

Til sidst har jeg samlet en række af nogle af de artikler, vi tidligere har bragt her på LystrupLIV, til dig. Måske du ikke kendte til LystrupLIV dengang, vi første bragt dem, men uanset hvad er det artikler, der sagtens kan tåle en genlæsning.

Ved du eksempelvis, hvorfor Lystrup kaldes Gun City? Eller kender du historien om dengang, Lystrup lugtede af ristede løg?

De to artikler - og seks andre - får du til sidst i dagens nyhedsbrev.

Med de ord vil jeg bare sige god fornøjelse, og tak, fordi du læser med på LystrupLIV.

Billede af Emma Ahlgreen Frantz
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Frantz Journalist
Julie Tordrup overtog i maj driften af Gårdens Kaffebar, der ligger midt i kontorfællesskabet Kirstinelund. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Ny bestyrer af Gårdens Kaffebar drømmer om en hyggelig oase: - Alle skal føle sig velkomne

Julie Tordrup er både uddannet sanger og barista, og udover en baggrund i hotel- og restaurationsbranchen har hun har i mange år beskæftiget sig med eventplanlægning og trivsel på arbejdspladser. Det virkede derfor som et perfekt match, da hun blev tilbudt at overtage driften af kaffebaren på Kirstinelund. Her drømmer hun om at skabe en oase, hvor folk kan mødes og nyde en lækker kop kaffe, og på sigt håber hun, at kaffebaren også kan lægge hus til forskellige arrangementer og koncerter.

Julie Tordrup overtog tidligere på året driften af Gårdens Kaffebar i Lystrup. Hun brænder for at skabe en hyggelig oase, hvor både dem, der arbejder på Kirstinelund, lokale og pendlere kan nyde en lækker kop kaffe og mødes over en snak. På sigt er håbet, at kaffebaren også kan være hjemsted for forskellige arrangementer og koncerter.

Siden maj har Julie Tordrup trukket i det brune forklæde og stillet sig bag disken i Gårdens Kaffebar, som hører til på Kristinelund i Lystrup.

Her overtog hun nemlig stafetten som head barista, og det er hende, der har ansvaret for den daglige drift.

- Kaffebaren er jo en lille oase, som ligger midt i alt det industrielle, og jeg synes det er fantastisk, at jeg nu får lov at videreudvikle på den oase, siger Julie Tordrup.

Det lå ikke helt i kortene, at hun skulle drive en kaffebar, men erfaringen har hun. Oprindeligt er Julie Tordrup uddannet sanger, men hun har arbejdet i hotel- og restaurationsbranchen i mere end 20 år.

Derudover har hun arbejdet med både events og trivsel på arbejdspladser, både i en fast stilling på Jysk Musikteater, men også som selvstændig.

- Undervejs blev jeg uddannet barista, og kaffe har i mange år været min helt store interesse. Jeg kan godt lide at nørde med, hvad den rigtige bønne er, og hvordan man får den bedste smag frem, siger hun.

Kaffe er Julie Tordrups helt store interesse, men der var først lidt betænkningstid, da hun blev spurgt til at overtage kaffebaren. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Selv stødte hun på kaffebaren ved lidt af et tilfælde.

- Jeg sidder i et musiklokale i nærheden, og kom en dag til at tænke, at det ikke kunne passe, at man skulle helt til Aarhus for at få en god kop kaffe. Så jeg googlede, og så dukkede kaffebaren op, og kun 500 meter væk. Det var helt perfekt, griner Julie Tordrup.

Et perfekt match

Kaffebaren, der på det tidspunkt blev drevet af Magnus Møller og Christine Tronsen, faldt helt i hak med det, der allerede lå Julie Tordrup meget på sinde: At have god trivsel og et godt samarbejde.

Hun spurgte, om de kunne have brug for en, der kunne komme en gang imellem og lave arrangementer.

- Men det havde de ikke, griner Julie Tordrup.

Til gengæld havde de brug for en, der kunne overtage kaffebaren. Parret havde nemlig fået en unik mulighed for at rejse til Australien og nørde kaffe.

- Det skulle jeg altså lige tænke over, men efter et par dage kunne jeg godt se, at det matchede med alt det, jeg gerne vil og kan, siger Julie Tordrup.

Gårdens Kaffebar

Gårdens kaffebar ligger på Skæringvej 92 i Lystrup – midt i kontorfællesskabet Kirstinelund. 

Du kan få kaffe (både med og uden mælk), diverse specialkaffe, juice, smoothies, te og bagværk. Gårdens Kaffebar får sit brød og bagværk fra MIB Bageri.

Åbningstiderne er: 

  • Tirsdag, onsdag og lørdag klokken 9.00-15.30
  • Torsdag og fredag klokken 9.00-17.30.

Du kan følge med på facebooksiden Gårdens Kaffebar, hvor arrangementer som fredagsbar også annonceres.

Det er Kristinelund, der står bag kaffebaren, hvor Julie Tordrup er ansat som bestyrer.

For Kirstinelunds stifter og direktør Christoffer Flintholm er kaffebaren en måde at åbne Kirstinelund op mod lokalsamfundet.

- Det er et skridt på vej henimod at få skabt noget trafik og awareness om, hvem vi er for andre end dem, der arbejder her, har han tidligere sagt til LystrupLIV.

Kirstinelund har 350 virksomheder tilknyttet, hvoraf 184 af dem har adresse på stedet. På stedet er der også fitness, fysioterapi og lægehus for byen, og kaffegæster fra hele byen er velkomne.

- Det er ikke kun tiltænkt som en café for dem, der arbejder på Kristinelund. Alle er velkomne, siger Julie Tordrup.

Alle former for besøgende

I løbet af dagen er der en god blanding af folk, der besøger kaffebaren.

Folk kommer fra kontorfællesskabet rundt omkring kaffebaren for et afbræk fra arbejdet og en kop kaffe, gæster kommer udefra for at køle ned med en iskaffe på en af sommerens sidste solskinsdage, og en enkelt mødregruppe har også fundet vej forbi den dag, LystrupLIV besøger Gårdens Kaffebar.

- Her kommer mange mødregrupper, for man skal ikke bakse med at få barnevognen i bilen og finde et sted at parkere, som hvis man tog ind til Aarhus for at få en kop kaffe. Her er parkering ved døren, og masser af plads til mødre og babyer både ude og inde, siger Julie Tordrup.

Julie Tordrup køber sin kaffebønner i Berlin. - Det er en hel videnskab, for bønner er jo ikke bare bønner. Der er virkelig forskel på både smag og styrke, men jeg synes, jeg har fundet en bønne, der smager godt og passer til de flestes smagsløg, siger hun. Foto: Emma Ahlgreen Haa

I det hele taget håber Julie Tordrup, at kaffebaren bliver et sted, hvor folk mødes. Om det så netop er dem, der arbejder i de forskellige kontorer på Kirstinelund eller folk fra lokalsamfundet - eller dem, der gerne tager turen fra Aarhus eller Djursland.

- Dem har vi faktisk nogle stykker af, netop fordi det er nemt at parkere og omgivelserne er skønne, siger Julie Tordrup.

Mon ikke mange også kommer fra kaffen, som Julie Tordrup laver af bønner, hun køber hos The Barn i Berlin.

- Det er en god, all-round kaffe, som kan drikkes af de fleste, og som smager godt både med og uden mælk, siger hun.

På sigt drømmer Julie Tordrup om også at lave arrangementer, og hun er allerede godt i gang med fredagsbar - for alle - om fredagen.

- Gårdspladsen foran kaffebaren er helt vildt skøn, og virkelig oplagt at lave alle mulige former for arrangementer på. Men når det bliver koldt, kan man også sagtens trække indenfor og have nogle koncerter eller noget, så der kommer en anden form for liv herinde, siger Julie Tordrup.

Nina Slothuus Nielsen, marketingschef hos Geberit, oplever, at folk også gerne vil vise deres personlige stil på badeværelserne. Rummet skal ikke bare ligne alle de andres badeværelser. Foto: Michelle Conradsen

Hos Geberit i Lystrup oplever de, at badeværelset ikke længere bare er et funktionelt rum: - Det skal gerne vise din stil

Geberit, en af Europas førende VVS-virksomheder, har haft dansk base i Lystrup siden 1998. Virksomheden tilbyder innovative badeværelsesprodukter som douchetoilettet med avancerede funktioner. Geberit oplever, at badeværelset ikke længere kun er et funktionelt rum, men også et sted for komfort og personlig stil.

Hos Geberit i Lystrup vil de gerne vise kunderne, hvilken oplevelse, det også kan være at bruge sit badeværelse. Her oplever de, at det i dag også er et rum, hvor folk gerne vil vise deres individuelle stil, og så oplever de, at interessen for douchetoiletter er steget.

Siden 1998 har Lystrup huset kontorer for en af verdens største VVS-virksomheder, Geberit.

Virksomheden, der i år fylder 150 år, er kendt som en af Europas førende leverandører inden for VVS-løsninger, der særligt er målrettet installatører, der arbejder med badeværelser og afløb.

Med showroomet i Lystrup håber Geberit at kunne vise forbrugerne noget af det, som virksomheden også tilbyder.

- Vi er en virksomhed, hvor mange af vores produkter er bag væggen. Men det, folk kan forholde sig til, er alt det foran væggen. Derfor er vores showroom vigtige, siger Nina Slothuus Nielsen, der er marketingschef hos Geberit.

I Danmark er Geberit også til stede i Albertslund samt med et showroom i Middelfart.

Med showroom og kontor på Lægårdsvej og kontor på Lyshøjen har virksomheden formået at skabe en lokal base i det nordlige Aarhus. På verdensplan har Geberit 11.000 medarbejdere fordelt på 50 lande, men for Nina Slothuus Nielsen er det vigtigt at bevare den lokale tilknytning.

- Vi holder meget af at være her i Lystrup, hvor lokalområdet bare er godt. Vi har gode naboer, og vi forsøger også at støtte lokalområdet på den måde, vi nu kan, siger hun.

Blandt andet har virksomheden et løbende samarbejde med den lokale fodboldklub.

- Desuden er der bus- og letbaneforbindelse til Aarhus og vi ligger tæt på motorvejen, så det er nemt at komme hertil, siger Nina Slothuus Nielsen.

En ren oplevelse

I showroomet i Lystrup kan kunderne opleve de af Geberits produkter, der er lavet til at blive set og brugt. Det drejer sig især om toiletter og badeværelsesmøbler, og her kan nævnes Geberits stolthed, douchetoilettet.

Douchetoilettet blev oprindeligt opfundet i Schweiz i 1978, og selvom det ikke er en ny opfindelse, betegner Nina Slothuus Nielsen det som en revolutionerende måde at tænke toiletbesøg på.

- Det er jo ikke bare et sted, man gør det, man nu skal. Toilettet er udstyret med en række avancerede funktioner, såsom en blid vandstråle, der skyller brugeren ren efter toiletbesøg, og LED-lys under toilettet, der gør det let at finde om natten, siger marketingschef Nina Slothuus Nielsen.

I showroomet i Lystrup kan kunderne se Geberits forskellige produkter, og på toilettet kan man prøve toilettet med douche-funktionen. - Det kan godt være lidt grænseoverskridende første gang, men de fleste bliver ret glade for det på sigt, siger marketingschef Nina Slothuus Nielsen. Foto: Michelle Conradsen

Douchetoilettet har været kendt og elsket i Japan i flere årtier, men de seneste år er det begyndt at vinde indpas i Skandinavien, og Nina Slothuus Nielsen - og resten af Geberit - tror også, at det er fremtiden i Skandinavien.

- Vores indtryk er, at folk godt kan lide den hygiejniske oplevelse, det er. Man ville heller ikke spise af en tallerken, og så bare tørre den af med et stykke papir og stille den tilbage i skabet, siger Nina Slothuus Nielsen.

I det hele taget er det virksomhedens oplevelse, at badeværelset har udviklet sig fra at være et funktionelt rum til at være et sted, hvor komfort, design og teknologi mødes.

- Vi er også begyndt at gå meget mere op i, hvordan vores badeværelser ser ud. Det skal gerne se lækkert ud, og give en følelse af velvære i det øjeblik, du træder ind i rummet, siger Nina Slothuus Nielsen.

Hun peger på, at især i 1970'erne lignede mange badeværelser hinanden, men i dag er der et stort fokus på individualitet og stil.

- Det skal også gerne vise din stil og hvad du kan lide, og vi oplever meget mere individualitet på badeværelserne, siger hun.

Produktudvikling i Schweiz

Teknologien har vundet indpas i vores hverdag, og køber du Geberits toilet med douche-funktionen, er der mulighed for at styre toilettet med en app.

- Det bliver pludselig lidt teknisk, men folk kan godt lide at have muligheden for eksempelvis at styre lyset under toilettet med en app, siger marketingschef Nina Slothuus Nielsen.

Toilettet kræver også, at du trækker strøm.

- En gang skulle vi kun have strøm til lyset i loftet, så blev der også trukket lys til spejlet, og nu skal man huske at trække strøm til toilettet, hvis man vil have et douchetoilet, siger Nina Slothuus Nielsen med et grin.

Du kan ikke købe produkterne i showroomet, da alt salg foregår gennem autoriserede forhandlere. Men du kan se og prøve produkterne. Foto: Michelle Conradsen

Selve virksomhedens produktudvikling foregår ikke i Danmark, men i Schweiz, hvor virksomheden også havde sin begyndelse for 150 år siden.

- Der sidder omkring 30 ingeniører, der sørger for alt, hvad der hedder produktudvikling. De har en enorm viden, og de er med til at sørge for, at produkterne hele tiden følger med tiden, siger Nina Slothuus Nielsen.

Geberits historie

Geberit startede i den schweiziske by Rapperswil i 1874, da Alberg Gebert begyndte at beskæftige sig med blikkenslagerarbejde, lynafledere og rørinstallationer i sit eget blikkenslagerværksted. På det tidspunkt var han 24 år gammel.

I 1900 købte Albert Gebert en ejendom på den nuværende Engelplatz i Rapperswill, som han ombyggede til et værksted og en butik. Familien ejer stadig ejendommen i dag.

Fra samme år begyndte Albert Gebert at producere sine egne sanitetsprodukter og armaturer. Frem til midten af det 20. århundrede fremstillede virksomheden metalafløb og tilslutninger. Arbejderne støbte fittings og afløbsrør af bly og messing på værkstedet og senere på deres egen fabrik.

I 1905 opfandt Albert Gebert den første cisterne, der fremstilles i Schweiz. Cisternen er beklædt med bly og har tilslutninger af metal. Alberts søn, Albert Emil, udtalte, at hans far udviklede cisternen, fordi han bebrejdede sig selv, for ikke at have gjort noget “for at bekæmpe den bakteriebærende” difteri, som tre af hans børn døde af.

Gennem årene udviklede virksomheden sig. Efter anden verdenskrig begyndte Geberit at producere cisterne af plastik, og virksomheden voksede.

I 1955 rykkede Geberit ind i Tyskland, i 1959 udvidede de til Paris og i 1965 til Wien. I 1984 slog virksomheden sig også ned i Danmark.

Geberit beskæftiger i dag 50 medarbejdere i Danmark. Heraf sidder 30 i Lystrup, hvor hovedkontoret med kundeservice og de tekniske funktioner er samlet. Virksomheden har desuden kontorpladser og showroom i Albertslund.

Der er også et showroom i Middelfart.

Geberit beskæftiger i dag omkring 11.000 medarbejdere spredt i 50 lande.

Selskabet havde en nettoomsætning på godt 24 mia. kr. i 2023.

Kilde: Geberit.dk

Da Geberits grundlægger, Albert Gebert, udviklede den første cisterne i 1905, brugte den omtrent 14 liter vand til at skylle ud i toilettet.

- I dag kan vi indstille cisternen til at køre på to eller fire liter. Det er virkelig en besparelse, siger Nina Slothuus Nielsen.

Vi dykker ned i nogle af de historier, vi tidligere har bragt på LystrupLIV. Bodil og Peter Gardner bor i et bevaringsværdigt hus, og Simon Søgaard (nederst t.v.) bor i et hus, der udefra syner ret skævt. Du kan komme med indenfor. Det samme kan du hos Terma, som vi besøgte i starten af 2023, og så får du blandt andet også historien om dengang, der lå et hjem for udviklingshæmmede børn i Elev. Fotos: Mette Marie Birch Breuning og Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Fik du læst? Hvorfor kaldes Lystrup for Gun City, hvem bor i det skæve hus på Bygaden og andet godt fra gemmerne

Vi genbesøger otte tidligere artikler fra LystrupLIV, som sagtens kan tåle en genlæsning.

Vi er blandt andet på besøg hos Bodil og Peter Gardner, der bor i et bevaringsværdigt hus, og vi er på besøg hos Simon Søgaard, som bor i det skæve hus på Bygaden i Lystrup.

Vi undersøger, hvorfor Lystrup kaldes for Gun City, og giver dig historierne om dengang Elev havde et hjem for udviklingshæmmede børn, dengang alkoholiske drikke var strengt forbudte på afholdshotellet i Lystrup, og dengang Lystrup lugtede af ristede løg.

Vi inviterer dig også med ind på Terma, og så får du historien om, hvorfor Lystrup, Elsted og Elev hedder som de gør. Lad os dykke ned i det.

Vidste du, at der engang lå et hjem for udviklingshæmmede børn i Elev? Og at Århus Hørkram havde produktionslokaler, hvor de blandt andet ristede løg, så det kunne lugtes i hele byen? Vi kigger nærmere på otte skæve, sjove og anderledes historier fra LystrupLIV.

Gennem tiden er det blevet til et hav af historier og artikler her på LystrupLIV, og nogle af dem kan sagtens tåle at blive læst igen. Det kan også være, at du ikke kendte til LystrupLIV, dengang vi først bragte artiklerne.

Du kan eksempelvis komme med indenfor hos Bodil og Peter Gardner, der bor i det bevaringsværdige "Murer Laursens Hus", eller du kan komme med på besøg hos Simon Søgaard, der bor i det skæve hus på Bygaden i Lystrup.

Vi har også undersøgt, hvorfor navnet "Gun City" hænger ved, og hvorfor Lystrup, Elsted og Elev hedder, som de gør.

Og så er vi dykket ned i arkiverne, og kan blandt andet fortælle om børnehjemmet for ”åndssvage” børn i Elev, og dengang Lystrup lugtede af ristede løg.

Læs eller genlæs de otte artikler ved at klikke dig videre herunder.

Mysteriet om Gun City: Hvor stammer navnet fra, og hvorfor hænger det ved?

I slutningen af 1980'erne fyldte overskrifter som disse i Århus Stiftstidende. En af de århusianske rockergrupper holdt til i Lystrup og var involveret i både skyderier og slagsmål med andre grupperinger Måske det er derfra, navnet Gun City stammer. Collage: Mette Marie Birch Breuning

Gun City.

Det navn har du helt sikkert hørt brugt om Lystrup på et eller andet tidspunkt. 

Men hvordan blev det egentligt byens kaldenavn? 

Spørger man Marianne Vasard Nielsen og Bente Hintze fra Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling, kan man ikke finde belæg for brugen af kaldenavnet Gun City i arkivet. Der dukker simpelthen ikke noget op. De mener, at navnet opstod i forbindelse med rockeropgørene i slutningen af 1980’erne.

- Det opstod i forbindelse med den uro, der var på det tidspunkt, hvor Demons havde en eller anden slåskamp med nogle andre. Det er helt sikkert i forbindelse med nogle af de episoder, der blev skrevet om i aviserne, siger Marianne Vasard Nielsen.

LystrupLIV gik i gemmerne for at forsøge at opklare mysteriet om byens - i nogles øjne - ikke så flatterende kælenavn.

Du kan få hele historien ved at klikke her.

Hvorfor hedder Lystrup, Elsted og Elev egentlig det, de gør?

Hvorfor hedder Lystrup egentligt Lystrup. Navneforsker har givet sit bud på det og bynavnene Elsted og Elev. Foto: Jens Thaysen

Hedder Lystrup, som den gør, fordi det var en by med masser af lys?

Er Elsted opkaldt efter et elværk?

Og hvad med Elev? Var det en by med masser af (skole)elever?

Næppe. 

Men hvorfor hedder byerne så det, de hedder?

Vi spurgte Peder Gammeltoft, navneforsker på Bergen Universitet, der har forsket i stednavne i mere end 25 år, og i artiklen giver han sit bud på, hvorfor de tre byer er navngivet som de er.

Du kan læse artiklen ved at klikke her. 

Vidste du, at der engang lå et børnehjem for ”åndssvage” børn i Elev?

Elev Børnehjem på Høvej 35. Ejendommen står stadig i dag, men den har ikke længere sit oprindelige udtryk i røde mursten. I dag er bygningen pudset sandfarvet. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

På grund af pladsmangel på åndssvageforsorgens institutioner, blev der i 1950'erne oprettet et såkaldt ”ventetidshjem” for udviklingshæmmede børn i Elev.

Hensigten med ventetidshjemmene var, at børnene skulle bo der, indtil der blev plads til dem på "åndssvageanstalterne", som det hed dengang. Som udgangspunkt var Elev Børnehjem beregnet til børn i alderen to til syv år, men mange af dem endte med at bo der, til de var voksne.

Hjemmet var i brug fra 1951 til 1984, og LystrupLIV har fået historien om hjemmet fra Dorthe Messell, der arbejdede på hjemmet frem til dets lukning i 1984.

Du kan også få historien ved at klikke her.

Bodil og Peter bor i et bevaringsværdigt hus: Da de flyttede ind, havde de egen brønd i haven og kakkelovn

Bodil og Peter Gardner flyttede i 1974 ind i "Murer Laursens Hus" i Lystrup. Vi var på besøg i det bevaringsværdige hus i sommeren 2022. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Lystrup gemmer på 12 bevaringsværdige huse, og i et af dem bor Bodil og Peter Gardner. 

De flyttede ind i "Murer Laursens Hus" i Lystrup i 1974, og det har haft betydning og værdi for dem at bevare husets oprindelige udtryk ude som inde.

LystrupLIV var i juli 2022 på besøg på parret, og du kan læse artiklen ved at klikke her.

Er du interesseret i at se nærmere på nogle af byens andre bevaringsværdige huse, får du et overblik her. 

Lystrups svar på det skæve tårn i Pisa: På besøg i ”det skæve hus” på Bygaden

Huset på adressen Bygaden 6 i Lystrup er opført i år 1913, og gennem årene er det sunket ned i jorden i den ene side. Læg mærke til, at vejen foran huset er helt plan. Foto: Mette Marie Birch Breuning

På adressen Bygaden 6 ligger Lystrups – ja, måske endda Aarhus’ – skæveste hus. Og mon ikke de fleste, der går forbi, har undret sig lidt over, hvordan et hus kan være så skævt?

Det gjorde vi i hvert fald her på LystrupLIV, og derfor inviterede vi os selv indenfor. 

Huset er opført i år 1913, og gennem årene er det sunket ned i jorden i den ene side. I dag er det Simon Søgaard, der bor i huset, og det har han gjort siden 2018. Han flyttede fra midtbyen til Lystrup for at få mere plads og være tættere på sin familie. Og faktisk var det husets skævhed, han faldt for.

- Jeg må indrømme, at det blandt andet var det, jeg faldt for ved huset. Det er tilpas ’quirky’, sagde Simon Søgaard, da vi var forbi.

Kom med ind i det skæve hus ved at klikke her.

Historien om dengang alkoholiske drikke var strengt forbudte på afholdshotellet i Lystrup

Udsigt ned ad Bygaden fra Lystrupvej. Til venstre i billedet ses afholdshotellet og overfor den daværende købmandsbutik, hvor der i dag ligger en farvehandel. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Ved du, hvad et afholdshotel er? Det gør du måske, men hvis ikke kan du med fordel læse med her. For også Lystrup havde i sin tid sin helt egen afholdsforening og afholdshotel.

Formålet var – som du måske har regnet ud – at arbejde mod alkoholisme og udbrede demokrati og oplysning via møder, foredrag og lignende. Afholdshotellet lå i første omgang på Lystrup Kro, men allerede i 1907 opførte afholdsforeningen bygningen på Bygaden 1.

Herfra drev de restauration og herberg i nogle år, og det var i en lang årrække byens kendte købmand Valdemar Buttenschøn, der var formand for den lokale afholdsforening. Afholdstanken kom til Danmark fra Amerika og udsprang oprindeligt fra kristne dogmer.

Efter afholdshotellet lukkede, har der blandt andet været bank og videoforretning i bygningen, og i dag har ejendomsselskabet Danbolig hjemme i lokalerne.

Få hele historien om dengang alkoholiske drikke var strengt forbudte på afholdshotellet i Lystrup ved at klikke her.

Kan du huske, da Lystrup lugtede af ristede løg? Dengang Århus Hørkram lå i det tidligere mejeri

Århus Hørkram havde dele af sin produktion i det tidligere mejeri på Bygaden i Lystrup fra 1956 til 1971. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Fra 1956 til 1971 holdt Århus Hørkram til i den tidligere mejeribygning på Bygaden i Lystrup. Herfra blev der blandt andet produceret syltede agurker, rødkål og frugtkonserves, men det var særligt produktionen af ristede løg, der satte Lystrup på landkortet.

Det var nemlig den første driftsbestyrer på fabrikken Victor Hoffmann, der fandt på idéen med de ristede løg, og de efterfølgende mange år var der særligt omkring Bygaden en kraftig lugt af løg.

LystrupLIV tog i sommeren sidste år en tur i arkiverne for at blive klogere på Århus Hørkrams historie i Lystrup. Hvis du vil vide mere, kan du med fordel læse med ved at klikke her.

Kom med indenfor hos Terma, der laver radarer, rumudstyr og dele til kampfly: Det handler om hårfin præcision og pinlig renlighed

Den danske forsvarsvirksomhed Terma har afdelinger i både Lystrup, Grenaa, Søborg og udlandet. Da LystrupLIV var forbi i marts 2023, arbejdede virksomheden blandt andet på at producere dele til de nye F35-kampfly. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Det kan være svært at forestille sig, hvad de laver på Terma, når man står foran virksomhedens lokaler på Hovmarken i Lystrup. Hegn og gitterporte omslutter grunden, og store antenner tårner sig op imellem de store produktionslokaler.

Virksomheden beskæftiger omkring 750 ansatte i Lystrup, men har også afdelinger i både Grenaa, Søborg og udlandet. Terma laver blandt andet dele til F35-kampfly, radarovervågning til havne og lufthavne, og selvbeskyttelsessystemer som kan aflede missiler og andre angreb.

Præcision og sikkerhed er to af nøgleordene for den danske virksomhed, som lige nu arbejder hårdt for at levere produkter til de 3.300 bestilte F35-fly. Med en præcision ned til en sjettedel af et hårstrå. 

LystrupLIV var sammen med det daværende NorddjursLIV på besøg på virksomhedens fabrikker i Lystrup og Grenaa.

Du kan klikke her for at komme med indenfor.