Chris Poulsen var for efterhånden mange år siden med til at opføre noget af boligbyggeriet på Sønderskovvej i Lystrup.

- Da vi byggede dengang i 1980'erne, havde Sønderskovvej samme størrelse, som den har i dag. Den eneste forskel er, at der er kommet mange flere biler på vejen, siger Chris Poulsen, der i dag arbejder som kørelærer, og med 35 års erfaring må han siges at havde viden om både bilkørsel og trafik.

LystrupLIV har sammen med vores søstermedie, RisskovLIV, haft Chris Poulsen med på tur for at se nærmere på nogle af de trafikale udfordringer, der er i vores område.

Med vejens størrelse mener Chris Poulsen ikke, at Sønderskovvej nødvendigvis er gearet til mængden af trafik, der passerer særligt i myldretiden.

- Der er mange biler, og samtidig skal man holde tilbage, hvis der kommer en bus, for der er ingen buslommer. Dermed stopper trafikken også fuldstændig, siger han.

Sønderskovvej fungerer som hovedvej i Lystrup, og skal man gennem byen - eller ind på en af sidevejene - er den eneste mulighed.

- Dermed er der mange biler på vejen, og det er den i min optik ikke bred nok til, siger Chris Poulsen.

Netop problemet med meget trafik og ingen mulighed for at overhale bussen, var også noget af det, I pegede på, da vi spurgte jer læsere på Facebook, hvor de trafikale udfordringer er i vores område.

- Manglende buslommer langs Sønderskovvej. Når man både skal holde for tog og busser skaber det propper i trafikken, skriver Theresa Knudsen.

Skal man hjem fra eksempelvis industrikvarteret om eftermiddagen, kan det også være svært at komme ud på Sønderskovvej.

- Udkørsel fra Møgelgårdsvej til Sønderskovvej er ofte meget problematisk; man kan holde der ganske længe (især hvis det også “konflikter” med letbanen), medmindre der er en venlig sjæl, der lige vinker og giver plads til at svinge ud, skriver Christina Binderup eksempelvis.

Hvad gør man så, når man kommer kørende, og der holder en bus ved et stoppested foran?

- Man skal selvfølgelig bremse og blive bag ved bussen, når der ikke er mulighed for at trække ud og køre forbi den. Sønderskovvej er meget smal, og når der er meget trafik, så må man blive holdende bag bussen, siger Chris Poulsen, der er kørelærer og driver køreskolen Kørerlærer Gruppen.

Er der mulighed for det, må man gerne trække ud og køre forbi bussen - hvis ikke der er dobbeltoptrukket og overhaling forbudt.

- Man har stadigvæk pligt til at lade bussen komme først, hvis den blinker og kører ud, og derfor er det altid en god idé at orientere sig, siger Chris Poulsen.

Han har i den forbindelse et godt tip:

- Du kan se, hvor mange der står og venter ved busstoppestedet, og det kan give en god indikation på, hvor mange der skal med bussen, og dermed hvor længe bussen holder ind, siger han.

Han medgiver, at en god idé kunne være buslommer på Sønderskovvej, som bussen kunne trække ind i, så bilerne kunne komme forbi.

- Det skaber en prop i trafikken, når mange biler skal holde og vente på, at bussen kører videre, siger Chris Poulsen.

Et andet punkt, der frustrerer læserne, er dårlige oversigtsforhold, når man forsøger at komme ud fra især en sidevej.

Et problem, der ses mange steder i Aarhus, mener Chris Poulsen.

- Det kan flere steder være svært at få ordentligt udsyn, måske på grund af andre parkerede biler, måske på grund af en busk, der ikke er klippet helt godt nok. Det får mange til at køre ud på cykelstien, selvom man ikke må, siger han og fortsætter:

- Reglen er, at du aldrig må lukke en cykelsti helt af. Der skal være plads til, at cyklerne kan passere, selvom du holder dér. Et fortov må du til gengæld godt køre henover.

Vi nærmer os det, der for flere er kilde til enten nervøsitet, undring eller irritation: Motorvejsrundkørslen - også kendt som fordelerringen - ved enden af Sønderskovvej.

- Mit indtryk er, at rigtig mange har svært ved at køre i den rundkørsel, siger kørelærer Chris Poulsen.

Flere gange har vi på LystrupLIV beskrevet problemerne med den tosporede rundkørsel, hvor folk tilsyneladende har svært ved at placere sig korrekt.

- Skal du ud af første eller anden afkørsel, må du placere dig i den yderste vejbane. Skal du derimod ud af en af de andre afkørsler, skal du trække ind i den inderste vejbane. Når du nærmer dig din afkørsel, så giver du tegn ud for midten af afkørslen før vores, forklarer Chris Poulsen.

På turen placerer kørelæren sig selvsagt korrekt i den tosporede rundkørsel, da vi først skal af ved fjerde afkørsel og derfor placerer os i venstre bane. Straks herefter kommer dog en hvid Tesla i høj fart, trækker op tæt på vores bil og dytter.

Den rutinerede kørelærer foretrækker ikke en mine.

- Her skal man være lidt hård. Det siger jeg også til mine elever: "Du skal koncentrere dig om dig selv, og det du er i gang med og ikke lade dig presse af andre."

Teslaen kører nærmest synkront med os hele vejen rundt i rundkørslen, blot i den yderste vejbane - og det gør det svært for os at trække ud i den yderste kørebane.

- I princippet må han ikke overhale mig indenom på den måde. Det er ulovligt, siger Chris Poulsen, der rutineret blinker og får os ud af den rigtige afkørsel.

- Flere har nok den oplevelse, at det kan være svært at komme ud igen, når de har placeret sig korrekt i den inderste vejbane. Men når der er to vejbaner, der skal få trafikken til at glide hurtigere, så er det klart, at det hele strander til, når bilisterne kun bruger den ene vejbane, siger han.

Så hermed en opfordring herfra til at placere dig i den inderste vejbane, hvis du ikke skal af ved første eller anden afkørsel.

- På den måde glider trafikken bedst, siger Chris Poulsen.

Bliver du alligevel fanget i inderste vejbane, fordi du har placeret dig korrekt, så er det bare at tage en tur mere.

- Det er selvfølgelig træls, men der er ingen regler for, hvor mange gange man må køre rundt i en rundkørsel, så du kan fortsætte og trække ud næste gang, du når til din afkørsel, siger han.

Chris Poulsen har et sidste råd i lommen, inden vi siger farvel og tak for denne gang.

- Mange problemer i trafikken skyldes nok, at folk har for travlt og kommer for sent ud af døren. Det får dem til at trykke lidt ekstra på speederen eller lave en overhaling, der måske er lidt forhastet, siger han.

Derfor lyder rådet: Tag det med ro - og sæt god tid af til din kørsel.

- Folk skynder sig lidt for meget, og glemmer måske at orientere sig, siger Claus Pedersen.

Vi tog på tur med kørelærer Chris Poulsen, der gav os de bedste råd og tricks til kørsel i byen. Men hvor skarp er du egentligt til det der med at køre bil?

Her kan du teste dig selv, og blandt andet blive klogere på, hvor man egentligt skal placere sig i en tosporet rundkørsel - og om man skal holde tilbage for en gruppe cyklister på en smal sti eller ej.

Har du lyst til at genopfriske din viden, kan du læse Chris Poulsens bedste råd her.

For kolonihaveejer Kasper Egelund har årets første tur på genbrugsstation været på vej til at blive en dyr fornøjelse.

I februar kørte han et læs haveaffald og et læs storskrald på Risskov Genbrugsstation. Genbrugsstationen ligger på Lystrupvej, og bruges også af mange borgere i Lystrup og omegn.

Kasper Egelund brugte sin private bil og Haveforeningen Trillegårdens trailer.

- Fuldstændig ligesom jeg plejer og har gjort "117 milliarder" gange før, siger Kasper Egelund.

Men besøgene har fået et unormalt efterspil. For haveforeningen har videresendt en opkrævning fra Kredsløb på 1430 kroner for de to læs affald.

- Jeg blev en smule overrasket. At blive opkrævet 1430 kroner for at være kørt ind på genbrugspladsen to gange, siger Kasper Egelund og fortsætter:

- Jeg tænkte, at det måtte være en fejl. Men jeg kunne samtidig se, at det var dokumenteret, at det var min bil.

Han har efterfølgende læst sig frem til, at Kredsløb har indført et nyt system med scanning af nummerplader ved indkørslen til genbrugsstationerne.

På den måde bliver erhvervskunder automatisk registreret og opkrævet betaling. Systemet opsnapper også nummerplader på trailere, der ejes af haveforeninger med cvr-nummer.

Kasper Egelund var ikke bekendt med det nye system og synes, der burde være informeret tydeligt om, at også privatkunder skal være opmærksomme. Da vi første gang taler med ham, har han skrevet til Kredsløb for at få opkrævningen trukket tilbage.

- Jeg mener selvfølgelig, at jeg ikke skal betale. Jeg har jo ikke fået erhvervsydelse for erhvervsaffald, siger Kasper Egelund.

Hos Kredsløb kan man slå fast, at opkrævningen skyldes haveforeningens trailer.

Lars Banke, leder for Affald og Genbrug, fortæller, at det nye system tager haveforeninger og grundejerforeninger, der har cvr-nummer, med i erhvervskundegruppen.

- Men haveforeninger og grundejerforeninger omfatter jo private borgere, som allerede betaler for brugen af genbrugsstationer. De er egentlig fritaget. Og hvis vi er bekendt med dem som kunder, så vil vi typisk have fritaget dem i systemet på forhånd. Men der kan være nogen, som vi ikke selv har registreret, forklarer Lars Banke og fortsætter:

- Lige så snart de henvender sig, så annullerer vi den opkrævning, der har været, og så fritager vi også automatisk de indregistrerede trailere, så der ikke længere bliver sendt opkrævninger. Det er en indkøringsting, der vil blive mindre og mindre, efterhånden som vi får dem igennem første gang.

Både nummerplade til køretøj og påhæng scannes af kameraerne på Kredsløbs stationer. Derfor er det ikke nok at køre i privat bil ligesom Kasper Egelund.

Fritagelsen ansøges på stedet via en QR-kode senest 30 minutter efter ankomst eller ved henvendelse til personale på pladsen.

Det her gør det nemmere for erhverv, fordi det kører automatisk, og det gør det nemmere for Kredsløb, men ikke nødvendigvis for private borgere, for de skal registrere sig, når de kommer i en foreningstrailer. Har man ret, hvis man har den holdning?

- Jeg synes jo, man kan sige, at private borgere som i almindelighed besøger stationerne kan gøre, som de har gjort før. Der er ikke noget, der ændrer sig med den almindelige bil eller trailer. Det er kun i særlige tilfælde, hvor nogen benytter erhvervsregistreret køretøj eller trailer og kører privat affald. Der er så en del trailere i haveforeninger og grundejerforeninger. Men dem tager vi et rul nu her. Når de er fritaget, vil det ikke gøre nogen forskel for dem fremover.

Der er måske nogen, som lejer trailer hos Silvan, tankstationer eller flyttefirma. Hvad skal de gøre, hvis de skal på genbrugsstation?

- Det er også noget, vi kan håndtere ret nemt. For langt de fleste udlejningsfirmaer, som faciliterer trailere, er registreret i en bestemt branchekode, som hedder udlejning af trailere. Når de primært retter sig mod private, så fritager vi dem alle på en gang. Der kan så være nogen, som i højere grad udlejer til erhverv. Der lader vi det være op til det enkelte tilfælde. Der skal man henvende sig til os, hvis man kører med privat affald, og blive fritaget, siger Lars Banke.

Det nye system har ifølge Kredsløb fået en positiv modtagelse. Der har været enkelte småfejl, men ikke mange klager. Den mest sete udfordring er den med indregistrerede trailere, der bruges af private, men ejes af nogen med cvr-nummer.

- Det er tit nogen, der har lånt en trailer, måske af en nabo, og ikke har været klar over, at naboen måske i sin tid havde købt den i en virksomhed, som vedkommende havde eller stadig har. Og at den egentlig er tiltænkt erhverv. Så er det, at den her spøjse situation opstår. Så hvis man kører i en cvr-registreret trailer, så er det altså med at scanne QR-koden, når man kommer frem, og søge om fritagelse, siger Lars Banke.

Kredsløb oplyser, at der blev skrevet ud til 48.000 kunder på mail, da det nye system skulle lanceres. Der informeres om det på hjemmesiden. På pladserne bruges der skiltning, fortæller Lars Banke.

- Vi vil blive ved med at gøre det en tid endnu, for jeg kan høre på hændelsen, at det ikke er alle, der har set det. Vi arbejder på at øge skiltningen og øge kontakten med besøgende, så alle får gode oplevelser, siger Lars Banke.

Og opkrævningen på 1430 kroner til Kasper Egelunds haveforening?

Den er blevet trukket tilbage, og traileren er fritaget fremadrettet.

- Jeg tænker jo, at det er det korrekte udfald, siger Kasper Egelund.

Terma kritiserer et punkt i den milliardstore oprustningsaftale, som regeringen tidligere på året er blevet enige om.

Virksomheden, der har hovedsæde i Lystrup, frygter blandt andet mindre indtjening grundet nye forsvarsindkøbspolitikker, hvor kravet om, at investeringer i Forsvaret skal være danske, er droslet ned.

Det skriver Børsen.

For nylig blev SVM-regeringen enige om en aftale, hvor der skal bruges flere penge på at opruste forsvaret.

Tidligere er statsminister Mette Frederiksen (S) også citeret for at sige "køb, køb, køb" til forsvarschef Michael Hyldgaard, ligesom forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sagde, at ”dansk forsvar skal have en højere grad af kampkraft”.

I aftalen står der ifølge Børsen, at Forsvaret ud fra en “konkret og individuel vurdering” har mulighed for at “anskaffe systemer med kort leveringstid, også selvom det fører til en højere prissætning eller mindre modkøb”.

Det er den sidste formulering om “mindre modkøb”, der nu bekymrer i landets klart største forsvarsvirksomhed, Terma.

For en del af deres succes skal netop findes i kravene om modkøb, når der tidligere er indgået store kontrakter med amerikanske leverandører.

Modkøb vil sige, at når Forsvaret har købt forsvarsmateriel eller forsvarstjenesteydelser hos en udenlandsk virksomhed for over 50 millioner kroner, så er virksomheden ofte blevet pålagt en forpligtelse til at købe varer eller tjenester hos danske virksomheder de næste ti år. Det har typisk skulle være for et sted mellem 25 og 100 procent af ordrens værdi.

Termas kommunikationsdirektør Kasper Hyllested påpeger et paradoks i regeringens politik: På den ene side ønsker man at styrke den danske forsvarsindustri, men på den anden side fjerner man et af de vigtigste værktøjer – modkøb – som netop har hjulpet industrien med at vokse.

- Det bekymrer mig, at vi risikerer at gøre noget, som er det stik modsatte af det, vi gerne vil politisk. At vi på den ene side gerne vil have en større dansk forsvarsindustri, så vi kan mere i Europa, og på den anden side fjerner den absolut bedste måde at få styrket forsvarsindustri, siger Termas kommunikationsdirektør Kasper Hyllested til Børsen.

Bekymringen rækker ud over Termas egen forretning. Ifølge virksomheden og Dansk Industri kan den nye aftale svække hele den danske forsvarsindustri, fordi færre modkøb betyder færre investeringer i danske virksomheder, der udvikler teknologi og kapacitet til både hjemmemarkedet og eksport.

Tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at samarbejder om modkøb udgjorde flere milliarder kroner i 2021 og 2022.