De færreste ønsker sig udsigt til en mobilmast fra baghaven, men omvendt er masterne, som står rundt omkring i byen og oplandet, afgørende for at sikre god nok dækning til, at vi kan ringe uden at miste forbindelsen og i yderste konsekvens få fat på politiet, brandvæsnet eller en ambulance.

Og der er områder i og omkring Aarhus, hvor mobildækningen ifølge teleselskaberne ikke er god nok. I hvert fald er der mindst 19 steder i Aarhus Kommune, hvor teleselskaber eller andre mobildataudbydere har ansøgt om - eller fået tilladelse til - at opføre en ny mobilmast på mellem 24 og 48 meters højde.

Det viser en aktindsigt, som Århus Stiftstidende har fået over ansøgninger om mobilmastsager i kommunens plan- og byggeriafdeling fra slutningen af 2022 til i dag.

Ifølge dokumenterne skal en af masterne stå på Indelukket 5 i Lystrup. Der er ansøgt om opførelsen af en 42 meter høj gittermast, men der er endnu ikke udstedt byggetilladelse.

Formålet med at opsætte de nye mobilmaster er at sikre god mobildataforsyning til borgere, virksomheder og forbipasserende på motorveje og indfaldsveje, oplyser kommunen.

Det kan både være teleselskaber eller andre private aktører, der ansøger om at opstille masterne, og i nogle tilfælde kan pladsen på masten udlejes til flere teleselskaber på samme tid.

Zoom ind på kortet for at se, hvor der er igangværende mastesager:

Det handler om at sikre, at dækningen er god nok i en tid, hvor vi bruger vores telefoner til flere og flere funktioner, siger Head of Site Management i Cellnex, Kenneth Grønborg, der har fået tilladelse til at opføre en mast på Grumstolsvej i Skåde.

- I forhold til al anden infrastruktur er mobiletelenet lidt overset. Hvis der mangler lys på villavejen, etableres der gadelamper, hvis der altid er kø på motorvejen, etableres der et ekstra spor, hvis klimaforandringer medfører større regnmængder, udvides kloakerne.

- Det er præcist det samme, teleselskaberne gør, når de etablerer nye positioner eller opgraderer eksisterende positioner. De sikrer, at der er plads nok på netværket til alle, uden at der opstår kø, oversvømmelse eller lignende, siger han.

Når det er sagt, er det ifølge Kenneth Grønborg ikke nogen nem opgave at finde en egnet placering til en ny mobilmast.

Han beskriver det som at navigere i et edderkoppespind af hensyn, hvor man skal indtænke alt fra den fremtidige dækning til natur, naboer, planforhold, kulturmiljø, arkitektoniske udtryk, og hvordan masten kommer til at fremstå i lokalmiljøet.

Alene det at finde en lodsejer, der vil have masten stående, kan være svært, fordi modstanden i lokalområdet ofte kan være stor.

- Selvom lodsejere modtager en årlig leje for at have en mast placeret på deres ejendom, oplever vi oftere og oftere, at det er svært at finde positive lodsejere, der forbliver positive, siger Kenneth Grønborg.

- Vi oplever i stigende grad, at sager bliver politiske, både i kommunerne og i lokalsamfund, hvor vi har set eksempler på trusler, og familier der bliver udstødt af mindre bysamfund, hvis de opretholder deres aftale med os eller andre selskaber, der står for udbygningen af den kritiske infrastruktur, siger han og udtaler sig generelt og ikke specifikt om Aarhus.

Også i Lystrup har de mulige master gennem årene skabt debat.

Her kom det for efterhånden tre år siden frem, at en række teleselskaber ville placere en ny telemast ved fodboldbanerne i Lystrup. Telemasten blev siden flyttet til Asmusgårdsvej, fordi der var stor modstand mod placeringen ved sportsanlægget.

Grundejerforeningen på Asmusgårdsvej har tidligere over for LystrupLIV udtrykt stor bekymring. En lang række af foreningens parcelhusejere stod nemlig til at få udsigt til masten.

- Vores anke er, at man har nogle grundejere, som har vendt deres haver mod syd for at have udsigt til naturen og de grønne områder, og de vil få udsigt lige ud til den nye mast, sagde Jan Bodholt, som er kasserer i grundejerforeningen, til LystrupLIV tilbage i 2022.

Det har ikke været muligt for LystrupLIV at få bekræftet, om den omtalte telemast i denne artikel er den samme, som den vi tidligere har skrevet om.

En anden udfordring ved at finde en egnet placering kan være, at mobilmaster i henhold til lovgivningen faktisk helst skal placeres i nærheden af bebyggelse, f.eks. erhverv eller boliger, for at beskytte det åbne land og naturen, oplyser afdelingsleder for planprocesser i Plan og Byggeri i Aarhus Kommune, Christian Okkels.

- Rent lovgivningsmæssigt er der ikke noget i vejen for, at vi i teorien kunne give grønt lys til at placere en mast midt inde i et parcelhuskvarter i en privat have – for den sags skyld 48 meter høj.

- Men det er klart, at vi gør os overvejelser om, hvordan masterne vil fremstå i lokalområdet, og vi forsøger altid at finde den mindst generende af de mulige lokationer, siger han.

Det samme forsøger Cellnex, forsikrer Kenneth Grønborg. Men for at få størst mulig effekt af en mobilmast kræver det, at den står så tæt på det område, hvor dækningen mangler.

- Det er en udfordring, for alle vil gerne have bedre mobildækning, men meget få vil have en mast stående der, hvor der er flest mennesker, og den egentlig kommer flest til gode.

- Men det er med mobilmaster som med lygtepæle. Hvis du vil have lys, skal du også være tæt på lygtepælen, siger han.

Ifølge Kenneth Grønborg har de danske teleoperatører de seneste to-tre år investeret massivt i at få opgraderet mobilnetværket både omkring Aarhus og i resten af landet.

Men vi kan potentielt få brug for at udbygge endnu mere i fremtiden.

- Hvis vi ser på, hvor hurtigt det er gået med den teknologiske udvikling de seneste 10- 15 år, så er jeg overbevist om, at det kommer til at gå endnu hurtigere fremover. Vi har fået AI og kunstig intelligens, som kræver, at der flyttes rigtig meget data, og i Kina ser vi allerede både selvkørende og selvflyvende biler.

- Jeg tror, der bliver kortere imellem de store teknologiske revolutioner, og det kan - måske - gøre, at vi får brug for endnu flere master til at sikre bedre dækning fremover, siger han.

Aarhus Kommune kan ikke oplyse, hvornår de mobilmaster, der i øjeblikket er givet byggetilladelse til, kan forventes at være opført.

Fem huse er ifølge Ritzaus boligrobot solgt på det seneste i Lystrup og omegn.

Et af husene har haft samme navn på postkassen i 36 år. Huset på Bygaden blev bygget i 1907, men har altså været i samme ejers hænder siden 1988.

Den forrige ejer erhvervede sig dengang huset for 535.000 kroner. I dag hedder salgsprisen for huset på 172 kvadratmeter 4.350.000 kroner.

Det billigste hus er beliggende på Elstedvænge. Det er på 119 kvadratmeter og solgt for 3.195.000 kroner. Det giver en vægtet kvadratmeterpris på 24.767 kroner.

Huset på Elstedvænge er bygget i 1976, og det har fire værelser og et toilet.

Det dyrest solgte hus i denne omgang er beliggende på Asmusgårdsvej. Huset er bygget i 2006, og det rummer fem værelser og to toiletter.

Huset er 165 kvadratmeter stort og solgt for 4.550.000 kroner. Det giver en vægtet kvadratmeterpris på 27.575 kroner.

I 2024 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse i postnummer 8520 i øvrigt 23.599 kroner.

Her er de seneste hushandler i postnummer 8520 rangeret fra det billigst solgte hus til det dyreste:

Elstedvænge 16 solgt for 3.195.000 kroner

Engelstoft 29 solgt for 3.650.000 kroner

Elsted Kirkevej 35 solgt for 4.250.000 kroner

Bygaden 11 solgt for 4.350.000 kroner

Asmusgårdsvej 46 solgt for 4.550.000 kroner

Den elev ser ud til at trives rigtigt dårligt.

Sådan lyder det stadig oftere på skolerne i Aarhus, hvor lærere, pædagoger og andet personale laver flere og flere underretninger til kommunens forvaltning om mulig mistrivsel hos elever.

Sidste år modtog den centrale forvaltning 2.066 underretninger fra folkeskolerne i Aarhus. Det er næsten 500 flere underretninger end i 2023 - eller en stigning på rundt regnet 32 procent.

- Den stigning i underretninger, der ses i Aarhus, kan ikke kun tilskrives øget opmærksomhed på underretningspligten. Det er uden tvivl også udtryk for et øget behov for hjælp. Vi er ikke overraskede over stigningen set i lyset af den udbredte mistrivsel blandt børn og unge. Det afspejler sig også statistikken over skolefravær, siger direktør Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår.

Han peger på, at over 110.000 danske børn sidste skoleår havde et fravær på over 10 procent.

I Danmark har alle borgere en såkaldt underretningspligt.

Det er en pligt til at gå til myndighederne med en bekymring for et barn. Pligten er særligt skærpet for offentligt ansatte og personer, der udøver offentligt hverv. Det gælder eksempelvis lærere.

Det betyder, at lærere, pædagoger og andet personale på skolerne i Aarhus ofte underretter forvaltningen om mulig mistrivsel hos elever.

Sidste år skete det samlet i Aarhus Kommune lidt over 2.000 gange.

På Lystrup Skole, der har 514 elever, blev der lavet 32 underretninger om mulig mistrivsel hos eleverne. På Elsted Skole, der har 788 elever, blev der lavet 41 underretninger. På Elev Skole, der har 239 elever, blev der lavet 11 underretninger.

I Aarhus Kommune står Familiecentret for arbejdet med underretninger.

Her udtaler centerchef Lene van der Raad sig på vegne af det samlede antal underretninger i Aarhus Kommune.

Hun fortæller, at der altid har været store udsving i antallet af underretninger fra folkeskole til folkeskole, og hun peger på, at der er to måder at anskue stigningen i antallet af underretninger fra folkeskolerne.

- På den ene side er vi grundlæggende glade for at få underretninger. De giver mulighed for at gribe ind og så tidligt som muligt handle og forebygge i forhold til udfordringer hos et barn eller ungt menneske. Omvendt er der ingen tvivl om, at stigningen desværre også udtrykker den stigende mistrivsel, der er både veldokumenteret og velbeskrevet. Eksempelvis fylder skolevægring , fortæller Lene van der Raad.

Børn Vilkår lavede i 2023 en rapport med fokus på håndteringen af sager med vold mod et barn i landets kommuner. Det gjaldt sager, hvor der var rejst sigtelse mod en forælder eller stedforældre for volden.

Rapporten viste, at der i 43 procent af sagerne for hele landet lå underretninger på barnet, som kommuner ikke havde reageret tilstrækkeligt på.

Der var ikke iværksat nogen former for indsats for hverken barnet eller familien.

- Den rapport peger jo desværre i en retning af, at nogle kommuner ikke håndterer underretninger godt nok, forklarer Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

Ifølge Lene van der Raad er der indtil videre nok ressourcer i Aarhus Kommune til at holde trit med udviklingen og kravene til hurtig sagsbehandling.

- Vurderingen af en underretning skal ske indenfor 24 timer. Derefter er det et krav, at der i situationer med presserende behov for handling ageres indenfor et døgn. De opgaver kan vi løfte, ligesom der fortsat er ressourcer til at arbejde forebyggende i tæt samarbejde med blandt andre skolerne, fortæller hun.

Lene van der Raad peger videre på, at Aarhus Kommunes arbejde med underretninger netop har gennemgået en større omlægning.

Det betyder, at teams fra Familiecenteret kommer tættere på de enkelte lokalområder i Aarhus.

- Det øger mulighederne for forebyggende arbejde, som i sidste ende er afgørende for at opdage mistrivsel så tidligt som overhovedet muligt. Det er først og fremmest en fordel for barnet eller den unge. Men naturligvis også en fordel for Familiecentret, som bruger flest ressourcer på de mest alvorlige sager, fortæller hun.

Note: Efter interviewet er Lene van der Raad stoppet som centerchef til fordel for et nyt job.

Ugens nyhedsoverblik byder på to korte krimi-nyheder.

For efterhånden mange år siden åbnede Susanne Klepner - også kendt som Sanne Ønskefe - butik i familiens garage på Ørnelunden i Lystrup.

I butikken skulle sælges tøj, udstyr og legetøj til børn, og overskuddet fra salget skulle gå til mindrebemidlede og udsatte familier.

Hurtigt begyndte Sanne at udvide indsatsen og hjælpe familierne med det, hun nu kunne; om det var et opkald til kommunen, at skaffe møbler eller give en tur i Djurs Sommerland. Til jul uddeler hun julekurve med mad og gaver, ligesom hun ofte stikker forbi med en indkøbspose med mad til de familier, hun fast hjælper.

Hun har siddet med som bisidder til hundredvis af møder, og hun bruger det meste af sin vågne tid på arbejdet, som hun vel at mærke gør frivilligt.

Men nu kan hun ikke mere.

- Jeg er ved at blive kvalt, siger hun.

Ønsket om at hjælpe andre er der stadig, men Sanne Klepner oplever, at desperate mødre eller fædre banker på hendes dør fra tidlig morgen til sen aften, og hendes telefon ringer også gennem det meste af dagen.

- Det har været enormt givende at hjælpe andre, og jeg ville ønske, jeg kunne fortsætte, men jeg er nødt til at sige stop nu, siger hun.

Derfor er familiens hus sat til salg, og sammen med sin mand er planen at flytte til en anden by for at starte på en frisk.

- Jeg lukker og slukker på en ordentlig måde. Håbet er, at vi skal være ude af huset i løbet af efteråret, så jeg har god tid til at afslutte den hjælp, jeg har gang i, siger Sanne Klepner, der fremadrettet vil holde fast i at hjælpe et par enkelte familier, hun ikke kan slippe.

Sanne Klepner har gennem årene blandt andet støttet voldsramte kvinder, børn med diagnoser og familier, der er kørt fast i systemet.

– Jeg tror bare, det er nået et punkt, hvor det ikke kun handler om hjælp – det handler om at gribe mennesker, der er ved at falde, siger hun.

Og det har slidt.

– Jeg er kørt træt. Det her er blevet en fuldtidsstilling, og jeg har aldrig en fridag, siger hun.

Hun drømmer stadig om at være frivillig, men på en måde, hvor hun selv kan vælge til og fra fra dag til dag. Hun drømmer om at sove længe, uden telefonen ringer fra morgenstunden eller hun skal sidde med i et møde på kommunen fra klokken 08.

- Jeg hader virkelig de tidligere morgenmøder, siger hun med et grin.

Selvom det har været hårdt, er Sanne Klepner dog ikke i tvivl om, at det har været det hele værd.

– Når jeg skriver noget på Facebook, får jeg beskeder fra folk, jeg har hjulpet. De skriver: "Tusind tak, Sanne", og det går lige i hjertet. Det betyder alt, siger hun.

Hun mener ikke selv, hun er noget særligt – bare et menneske, der handler, når nogen har brug for det.

– Det er ikke for at lyde heldig. Men jeg tror på, at vi er stærkest, når vi løfter i flok. Og vi skal huske at se dem, der sidder alene. Vores naboer, venner, de ensomme – vi har så travlt, at vi nogle gange glemmer det, siger Sanne Klepner.

Selvom det har været hårdt, er Sanne Klepner dog ikke i tvivl om, at det har været det hele værd.

– Det har det, gentager hun flere gange og tilføjer:

-Det har været hårdt, ja, men jeg ville ikke lave noget om. Jeg tror bare ikke, jeg havde forestillet mig, at det ville blive så stort, og at så mange ville få brug for min hjælp.

Hun beskriver det som en glæde at kunne gøre en forskel – også selvom hun sjældent har set sig selv som en, der gør netop det.

– Jeg har egentlig aldrig tænkt, at jeg gør en forskel, men det siger folk jo, siger hun med et lille smil.

De mange beskeder, hun får, når hun laver opslag på Facebook, bekræfter hende i, at hendes arbejde har betydet noget.

– Når folk skriver: "Tusind tak, Sanne" eller "du har reddet os", så bliver jeg glad i hjertet. Det er menneskekærlighed, og det er det, der driver mig. Jeg tror virkelig på, at vi kan noget sammen, siger hun.

Sanne er uddannet socialpædagog og familievejleder, og hun har også i en periode studeret til socialrådgiver. Hun blev dog alvorligt syg og siden førtidspensionist.

- En af mine veninder foreslog, at jeg skulle lave en genbrugsforretning i vores garage, hvor man kunne købe, sælge og bytte sit tøj, siger Sanne Klepner.

Ønskefeen var født.

Gennem tiden har "Sanne Ønskefe" fået mulighed for at bruge nogle af sine tillærte færdigheder.

- I dag bruger jeg nok allermest tid på at tale med folk, der har det svært. De henvender sig for at få hjælp og står uden for min dør, siger hun.

Det er alle typer af mennesker. Folk, der har problemer med parforholdet eller svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Forældre til børn med særlige behov, der har svært ved at skaffe den rette hjælp.

- Når folk kommer til mig og fortæller deres historie, så er det umuligt for mig ikke at hjælpe, siger hun.

Hun fortæller om en ung mor, der var flygtet fra sin mand og indlogeret i en lejlighed med sine små børn.

- Da jeg kom, var der intet i lejligheden ud over en madras. Jeg kan ikke beskrive det sug, det giver i maven at opleve en lejlighed på den måde uden møbler, siger Sanne Klepner.

Kvinden skulle have haft hjælp fra kommunen, men var blevet glemt.

- Det var fredag, så der var tidligst mulighed for at rette op på fejlen om mandagen, og så stod vi der, siger Sanne Klepner.

Hun tog fat i sit netværk, som hun kalder for "livliner", der hjælper hende, og sammen fik de skaffet en trailer med møbler fra genbrugsbutikken.

- Det understreger, hvorfor jeg har gjort det her gennem så mange år. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være, når jeg ser nogen i nød, siger hun.

I baggrunden er Sanne Klepners mand kommet ind i køkkenet for at lave kaffe, netop som Sanne bliver spurgt, om hun får nemt ved at lægge det sociale arbejde fra sig, nu det har betyder så meget for hende.

For mens Sanne Klepner fluks siger "ja", så griner hendes mand og ryster på hovedet.

- Nu står han der og griner af mig, og måske han har ret. Men jeg er nødt til at trække en streg i sandet. Jeg kan ikke sige, at det er mens legen er god, for den stoppede med at være god for længe siden. Men nu vil jeg ud og skabe et liv, hvor jeg bestemmer. Hvor jeg kan sove længe om morgenen, og hente mine børnebørn, siger hun.

Det er også vemodigt understreger hun:

- Ønskefeen og alt det, jeg har beskæftiget mig med gennem mere end ti år har været mit livsværk. Og jeg ville ønske, jeg kunne fortsætte. Men nu er det tid til, at jeg også passer lidt på mig selv.

Det er "Sanne Ønskefe"s plan at holde butikken åben helt frem til huset er solgt, og det er med op til 30 procent rabat på tøj, legetøj og udstyr til børn og teenagere.

- Jeg håber, at folk vil komme og hjælpe mig med at få solgt ud, siger hun.