Lad os starte med hele baggrunden for balladen.

I Lystrup er der to store mangler, som samtidig er to store ønsker:

1) Giv os nogle flere dagligvarebutikker, så der kan komme et alternativ til SuperBrugsen og Netto.

2) Giv os et klart defineret centrum - en bymidte - hvor man kan støde ind i venner og bekendte, holde en torvedag og have følelsen af, at det er her, vi mødes. Det er her, byens hjerte er.

Begge ønsker er helt legitime - og måske særligt, når man sammenligner Lystrup med andre byer.

I Lystrup, Elsted, Elev og Nye tilsammen bor der cirka lige så mange mennesker som i Grenå. Men i modsætning til Lystrup har man i Grenå en decideret perlerække af dagligvareforretninger: Spar, Rema 1000, Min Købmand, Lidl, Netto, Kvickly og ikke én, men to 365discount-butikker. Plus en Meny på vej.

Så hvorfor skal det være så besværligt at få bare én eller to ekstra dagligvarebutikker til Lystrup? De fleste borgere i byen higer efter det, og flere store dagligvarekæder tripper for at rykke ind.

Det spørgsmål er der mange svar på, men forklaringen hænger sammen med diskussionen om, hvor Lystrups bymidte skal være. En diskussion, som man fristes til at sige har stået på i hundrede år - i realiteten måske i 30 - og der er stadig ikke kommet en afklaring.

Men det gør der måske, for i 2025 skal kommuneplanen, som blandt andet udstikker rammerne for bymidter og detailhandel, revideres.

Det kan blive afgørende. For sådan som kommuneplanen er strikket sammen i dag, er der tre områder i Lystrup, der er udlagt til dagligvarehandel:

1) Den nordlige del af byen, hvor det er muligt at åbne én enkeltstående butik. Hvilket der ifølge LystrupLIVs oplysninger ikke er nogle konkrete planer for.

2) Ved Møgelgårdsvej og Sønderskovvej, hvor der er plads til én ekstra dagligvarebutik på cirka 1200 kvadratmeter foruden Netto.

3) Ved SuperBrugsen og Lystrup Centervej, som i kommuneplanen er defineret som Lystrups bymidte, og hvor man må bygge flest kvadratmeter med dagligvarehandel - nærmere bestemt op til 5000 kvm.

Det er altså besluttet, at der skal være mest plads til dagligvarebutikker på Lystrup Centervej. Og der er mange gode grunde til at holde fast i, at bymidten skal ligge der.

For det første hindrer det ikke, at enten Lidl eller Rema 1000 kan få lov til at åbne en butik på Møgelgårdsvej eller Sønderskovvej, så der kan komme i hvert fald én butik mere i byen.

Samtidig ligger området omkring Brugsen centralt og tæt på boliger, biblioteket, idrætscentret, skolen og Momentet og er derfor et sted, hvor mange naturligt færdes.

Læg dertil, at Coop arbejder på at forvandle området omkring Brugsen og blandt andet bygge nye boliger og etablere et torveområde med plads til aktiviteter, som man kan samles om.

Det er i hvert fald idéerne, som dagligvarekæden arbejder med lige nu. 

På den anden side er området omkring SuperBrugsen rimelig geografisk begrænset. Der er ikke meget plads til, at en bymidte med tiden ville kunne vokse sig større, så der kunne blive plads til flere opholdsrum og flere butikker.

Samtidig har Coop ganske vist planer om at skabe et torveområde. Men med det, vi ved om projektet lige nu, tyder det på, at det bliver på bekostning af bygningen, som blandt andet huser Profil Optik og apoteket, som Coop planlægger at rive ned.

I stedet vil Coop udvide SuperBrugsen og lave en tilbygning til Djursland Bank, hvor der kan blive plads til små butikker. Men hvis den plan går igennem, vil der - som planerne ser ud nu -  blive væsentligt mindre plads til små butikker og specialforretninger i området.

I den forbindelse er det oplagt at overveje, hvor mange tøjforretninger, materialister, blomsterforretninger og bagere, der vil synes, det er attraktivt at åbne en butik i en bymidte, hvor der ikke er meget andet end en bank og en stor SuperBrugsen.

Og da Coop ejer stort set alle matriklerne omkring Brugsen, er det næppe realistisk, at kæden vil give plads til, at en anden dagligvareforretning kan rykke ind i området.

Med andre ord er det altså svært at se, at man får en bymidte med flere butikker, mere konkurrence og et mere varieret butiksliv end i dag, hvis bymidten fastholdes ved Lystrup Centervej.

Men faktum er, at der kun kan være én bymidte i en by på Lystrups størrelse. Det siger planloven, og hvis den ikke skal være på Lystrup Centervej, er Møgelgårdsvej det eneste reelle alternativ lige nu.

Mange har ellers også foreslået cirkuspladsen nord for Sønderskoven som en tredje mulighed. Men her vil kommunen på grund af den gældende lokalplan ikke give lov til at bygge så meget som et træskur eller et forsamlingshus, hvis der er tale om en blivende bygning.

Flytter vi blikket mod Møgelgårdsvej, står Lidl og Rema 1000 pt. som to kamphaner og kæmper for at komme ind i området - Rema 1000 i den gamle blå Aldi-bygning og Lidl i lokalerne, hvor Memets Delikatesse engang lå.

Det er som sådan positivt, at to store dagligvarekæder gerne vil ind i Lystrup, men det er samtidig en del af problemet.

For sådan som kommuneplanen er strikket sammen lige nu, er der kun plads til én butik på 1200 kvadratmeter i området, og som kommuneplanlægger Henrik Pedersen har sagt til LystrupLIV:

- Ingen af dagligvarekæderne har førsteret, og derfor er det en svær situation.

På den ene side kunne man tænke, at kommunen bare kunne sige nej til en af kæderne, og så fik Lystrup i det mindste én ny butik som alternativ til Netto og Brugsen.

Men Lidls løsningsforslag er, at Møgelgårdsvej og Sønderskovvej fremover skal være defineret som Lystrups nye bymidte, fordi det åbner op for, at både Lidl og Rema 1000 kan slå dørene op.

Følger man den tanke, er der mange gode argumenter for at flytte bymidten.

Det er i forvejen kommunens ønske, at der skal ske fortætning og byudvikling omkring letbanestationerne, og området er i dag meget præget af industri, som på sigt kunne omlægges til butikker, boliger og nye byrum.

Med andre ord er der væsentlig mere plads til at udvikle en større bymidte, end der er ved Lystrup Centervej, og Brugsen kan fortsat blive liggende, hvor den gør i dag.

Kommunen har faktisk tilbage i 2017 anbefalet at flytte bymidten til området omkring Møgelgårdsvej. Men dengang sagde fællesrådet nej, og den holdning valgte byrådet at lytte til.

Fællesrådet ville hellere satse på udviklingen omkring SuperBrugsen med deres eget store projekt "Liv i Lystrup", som lagde op til en væsentligt større forvandling end det, Coop arbejder på nu.

Det, der taler imod at flytte bymidten til Møgelgårdsvej og Sønderskovvej, er blandt andet de trafikale forhold, som mange har pointeret, er stærkt udfordret allerede.

Samtidig kan man spørge sig selv, om det skal være Lidl og Rema 1000's ønske om at åbne en butik, som skal gøre, at man flytter hele byens midte.

Fællesrådet mener, at man i stedet for at udpege en ny bymidte ved Møgelgårdsvej først må lave en gennemtænkt plan for, hvordan man får skabt en reel bydel i området med ejerboliger, udeområder, torv, erhverv og trafikale løsninger, så der også er nogle mennesker, der har lyst til at bo der.

Altså en helhedsplan, som det hedder med kommunal terminologi.

- Vi synes ikke, det er nok bare at smække nogle dagligvarebutikker op og så sige: "Nu har vi en bymidte". Der skal også komme til at bo nogle mennesker, som skal have et uderum og måske et bytorv, som vi har efterlyst i mange år, som formand Flemming Larsen formulerede det i april.

Den tilgang har fået flere i Facebook-kommentarfelterne til at spekulere i, om fællesrådet mon er forlovet med SuperBrugsen eller lidt for opsatte på at udvikle området ved Lystrup Centervej, som de før har været dybt involveret i. Spekulationer, som der ikke er noget tegn på eller bevis for.

Konklusionen lige nu må være, at der er meget på spil.

Det næste, vi venter på, er, at rådmand Nicolaj Bang og den øvrige ledelse i Teknik og Miljø i slutningen af august skal se nærmere på Coops nye bymidteprojekt og sætte en mere reel retning for det projekt. Det vil forhåbentlig gøre os lidt klogere på, hvordan en bymidte ved Lystrup Centervej kunne se ud.

Beslutningen om, hvor bymidten skal ligge, bliver heller ikke taget i morgen. Men lige nu lyder det, at kommunens planafdeling omkring nytår vil komme med deres anbefaling til en placering. Senere skal anbefalingen diskuteres i byrådet, sendes i høring og vedtages politisk.

Pilen peger i retning af, at bymidten fortsat bliver liggende ved SuperBrugsen, fortalte kommuneplanlægger Henrik Pedersen i maj. Årsagen er nogle juridiske forhold i planloven. Men intet er afgjort endnu.

I allersidste ende er det byrådets beslutning, hvor Lystrups hjerte kommer til at ligge. Men det er værd at huske, at sagen ikke kun handler om, hvorvidt der kan komme en Lidl eller en Rema 1000 til Lystrup.

Det handler i højere grad om, hvordan Lystrup skal udvikle sig i fremtiden, hvor den udvikling skal se, og hvad der kan gøre byen til et endnu bedre sted at bo.

Lige meget om du har boet i Lystrup i flere årtier eller lige er flyttet hertil, har du sikkert et indtryk af, hvad byen og lokalområdet er for et sted, og hvilken type mennesker, der bor her.

Men tal og data kan også sige meget om livet i Lystrup, og hvordan byen kommer til at se ud i fremtiden. Ikke den fulde sandhed, men en del af den.

Så lad os se nærmere på, hvad tallene fortæller.

Ifølge Aarhus Kommune bor der lige nu 11.795 indbyggere i Lystrup, Elsted og Elev (undtagen Nye), og kvinderne er i et beskedent overtal med 51 procent kvinder og 49 procent mænd.

Ser man på aldersfordelingen, er der størst sandsynlighed på at møde en person mellem 30 og 66 på gaden eller ved køledisken i Brugsen. De 30 til 66-årige er byens største aldersgruppe med 5.635 indbyggere efterfulgt af de ældre på 67 år eller derover, som der er 2012 af.

I hele Aarhus Kommune er den næststørste aldersgruppe ellers de 18 til 29-årige. Men de unge og studerende bor åbenbart ikke i Lystrup, Elsted og Elev, for der er det en af de mindste aldersgrupper.

Alderspræsidenterne i Lystrup, Elsted er Elev er 11 kvinder, som er 93 år gamle. Og ser man på borgernes specifikke alder og køn, er der flest femårige drenge og 35-årige kvinder i Lystrup og omegn.

Langt de fleste indbyggere indenfor postnummeret 8520 Lystrup har dansk oprindelse. Det drejer sig om 10.547 personer.

Derudover er der 952 indvandrere fra både vestlige og ikke-vestlige lande svarende til 9 procent. Det er færre end i Aarhus Kommune generelt, hvor indbyggere med anden herkomst end dansk udgør 13,3 procent.

Der er ingen tvivl om, at Lystrup og omegn med årene har udviklet sig til at være en stor fritliggende forstad til Aarhus, og antallet af indbyggere er i en årrække steget og steget.

Men ifølge Aarhus Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet i både Lystrup og Elsted skoledistrikt være faldet en smule om 10 år.

I Elsted forventer man, at der i 2034 er 596 færre indbyggere end i dag, svarende til et fald på 11,8 procent. I Lystrup forventes 128 færre indbyggere, hvilket svarer til et fald på 2,4 procent.

Omvendt ser det ud i Elev skoledistrikt. Her forventer kommunen, at antallet af indbyggere vil vokse kraftigt – særligt på grund af udbygningen af Nye, og de mange nye boliger, som bliver opført i de kommende år.

Ifølge befolkningsprognosen vil der om 10 år være 5.216 flere indbyggere i Elev skoledistrikt end i dag. Viser det sig at holde stik, er der tale om en stigning på 250 procent.

Det er særligt 30-50-årige, som kommunen forventer vil bosætte sig i Nye og Elev og udgøre den største befolkningsgruppe.

Lægger man de tre skoledistrikter sammen, forventer kommunen, at der i år 2032 bor 16.846 indbyggere i Lystrup, Elsted og Elev og Nye. Det er 4492 flere, end der er i dag.

Der findes ikke dugfriske tal for, hvor meget folk i Lystrup, Elsted, Elev og Nye tjener, men en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2021 kan give et fingerpeg.

Undersøgelsen kortlagde indkomstniveauet i Danmark, herunder også de tre sogne Lystrup, Elsted og Elev.

Kaster man et blik på resultaterne, kan man først og fremmest se, at den gennemsnitlige indkomst blandt borgerne i Lystrup, Elsted og Elev lå nogenlunde på niveau med indkomstniveauet i de andre sogne i oplandet omkring Aarhus.

Der er dog interne forskelle mellem de tre sogne. Den årlige gennemsnitlige indkomst i Lystrup, inklusiv ledige, studerende og pensionister, var i 2021 på 362.271 kroner. I Elsted tjente indbyggerne lidt mere, da gennemsnitsindkomsten lå på 426.603 kroner, og i Elev tjente de ifølge undersøgelsen mest – her var den gennemsnitlige indkomst før skat 450.424 kroner.

Vi vil allesammen gerne have et langt og sundt liv, og det er der større chance for i Lystrup i forhold til mange andre steder i landet. Det viser en kortlægning af dødsfald fra 2017 til 2021, som Aarhus Universitet har lavet, skriver DR. 

Forskerne bag undersøgelsen har kortlagt risikoen for at dø, før man fylder 75 år, forskellige steder i landet, og den viser, at risikoen i Lystrup, Elsted, Elev og Nye er lav.

I Lystrup Sogn er risikoen for tidlig død 29 procent, mens den i Elsted er 23 procent og i Elev på 26 procent. Det er under landsgennemsnittet, som er 35 procent.

Procentsatsen viser, hvor mange der ville dø før tid, hvis sognet havde haft samme køns- og alderssammensætning som resten af landet.

Hvis du har børn, eller planlægger at få nogle i fremtiden, er du sikkert optaget af, om vuggestuerne kommer til at være overfyldte, og klasselokalerne proppede til randen.

Det kan Aarhus Kommunes prognose for udviklingen i antallet af vuggestue- og børnehavebørn samt skoleelever give et hint om.

Overordnet går udviklingen samme vej i Lystrup, Elsted og Elev Sogn. Mens antallet af både små børn og skoleelever forventes at falde i Elsted skoledistrikt de næste fem år, forventes antallet af børn i alle aldersgrupper at stige i Elev skoledistrikt. I Lystrup ligger børnetallet nogenlunde stabilt.

Nærmere bestemt forventes der i Elsted at være 72 færre børn i vuggestue og børnehavealderen i 2029 ifølge småbørnsprognosen. På Elsted Skole kommer der også færre elever i klasselokalerne, da elevtallet vil falde fra 783 elever til 633 elever om fem år, ifølge Aarhus Kommunes nyeste skoleprognose. 

I Lystrup forventes der at komme 25 ekstra børn i vuggestue- og børnehavealderen, og på Lystrup Skole kommer antallet af elever til at ligge nogenlunde stabilt.

I Elev forventes der at være 92 ekstra små børn om fem år, og ifølge kommunens skoleprognose kommer der til at gå dobbelt så mange elever på den nye folkeskole i Nye, Ravnbakkeskolen, om fem år, end der går på Elev Skole i dag. Konkret stiger elevtallet fra 248 elever til 532 elever i 2029.

Stigningen hænger sammen med, at der på Ravnbakkeskolen kommer til at være klasser fra 0.-9. klasse. Dermed skal børnene fra Elev og Nye ikke skifte skole efter 5. klasse, som de gør på Elev Skole i dag.

Og hvordan går det så eleverne på de lokale skoler?

En skole er meget mere end tal og statistikker, men ser man på de fakta, der findes om skolerne, ser det ud til, at langt de fleste elever klarer sig godt fagligt og trives.

På Lystrup skole var karaktergennemsnit i 9. klasses afgangseksamen på 8,0 for skoleåret 2022/2023.

86,2 procent af eleverne havde den højeste trivsel, og 84,5 procent gik videre på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. På alle tre parametre ligger Lystrup skole på niveau med gennemsnittet i Aarhus kommune eller lidt over.

På Elsted Skole lå karaktergennemsnittet til 9. klasses afgangseksamen på 7,7.  88,8 procent af eleverne havde den højeste trivsel. Og hele 93,3 procent gik videre på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, hvilket er væsentligt over gennemsnittet.

På Elev Skole findes der ikke et karaktergennemsnit til 9. klasses afgangseksamen, da eleverne i dag kun går til femte klasse. Men man kan se, at hele 92,4 procent af eleverne på Elev Skole har den højeste trivsel. Gennemsnittet i Aarhus Kommune ligger på 87 procent.

Når borgerne i og omkring Lystrup skal til stemmeurnerne til et valg, foregår det i Lystrup Hallen – distriktets eneste stemmested.

Her er der traditionelt set blevet stemt på Socialdemokratiet, som har været det foretrukne parti blandt vælgerne til EU-valget i 2019, folketingsvalget i 2022 og kommunalvalget i 2021.

Men ved EU-valget den 9. juni blev Socialdemokratiet dog vippet af pinden, og SF indtog pladsen som den største stemmesluger i Lystrup. Om det også vil være tendensen ved de kommende folketings- og kommunalvalg vil tiden vise.

Tallene i artiklen er baseret på data fra Aarhus Kommunes børne- og skoleprognose, Aarhus i Tal – opgjort den 1. april i år – KMD og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

ㅤㅤㅤㅤㅤ