Vi har testet fastelavnsboller - både de klassiske og dem med fløde. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Hvor får man den bedste fastelavnsbolle?

Boller op, boller ned, boller i min mave.

Der er stadig en måned til fastelavn, men fastelavnsbollerne er allerede til salg hos bagere rundt omkring.

LystrupLIV har derfor besluttet os for at teste, hvilke der er værd at sætte tænderne i. 

Hvordan er afbagningen? Er cremen smagfuld og flødeskummet pisket korrekt?

Vi har smagt os igennem et udvalg og giver vores bud på de bedste – og dem, der ikke helt lever op til forventningerne.

Læs med og find ud af, hvor du får den bedste fastelavnsbolle i Lystrup 🍩

Hvad har jeg ellers med til dig i dag?

🛒 Jeg tage dig med tilbage i tiden, og giver dig historien om det, vi i dag kender som SuperBrugsen.

I mere end 60 år har der eksisteret en affart af en brugs i Lystrup, men faktisk startede forretningen som en mindre selvbetjeningsbutik med kolonialvarer under navnet ÅB på Lille Elstedvej. Gennem årene har forretningen udviklet sig til det, vi kender i dag.

🐞 Lokale kræfter drømmer om en sammenhængende naturrute, hvor man kan gå og cykle uden eksempelvis at skulle ud på vejen. Visionen går under navnet Vision Egådalen, og nu er der nyt i sagen. 

🏠 Slutteligt får du overblikket over de seneste hushandler i postnummer 8520.

Har du noget, jeg skal undersøge? Noget du undrer dig over? Eller et godt tip?

Så husk, at min indbakke altid er åben på emahh@jfm.dk 📬

Tak, fordi du læser med!

Billede af Emma Ahlgreen Frantz
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Frantz Journalist
Her er fastelavnsbollerne, som vi har testet. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Fra bedst til værst: Her er vores dom over lokale fastelavnsboller

Fastelavn nærmer sig, og bagerne er allerede begyndt at få fastelavnsbollerne til salg. Vi har testet dem, der var til at få i Lystrup, og karakterskalaen bliver - næsten - udnyttet til fulde. Vinderens fastelavnsbolle opnåede fem ud af fem mulige stjerner, mens en anden kun fik to stjerner.

Karakterskalaen bliver - næsten - udnyttet til fulde i vores fastelavnsbolletest, hvor vi tester udvalget af fastelavnsboller i vores nabolag.

Hvor får man den bedste fastelavnsbolle i Lystrup?

Det satte vi os for at teste, og vi har valgt at teste både de klassiske, lukkede og de åbne slags med fløde.

Vi har været forbi de tre steder, der på daværende tidspunkt solgte fastelavnsboller.

Testvinderen trækker fem ud af fem mulige stjerner i land, mens en enkelt ikke klarer sig helt så godt og må nøjes med to ud af dem mulige stjerner.

Med fløde fra Gårdens Kaffebar

Fastelavnsbollen kommer fra Mib, og er en croissant med æblemarmelade, flydende karamel og friskpisket fløde. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Gårdens Kaffebar får sine fastelavnsboller fra bageriet Mib. Her er tale om en croissant med fyld af æblemarmelade, flødeskum og flydende karamel.

Ved første øjekast er vi testspisere lidt forundrede over croissantformen. Jeg er med på, at det i særdeleshed i København er blevet moderne at lave fastelavnsboller i alverdens udformninger, men jeg holder nu på, at den klassiske runde bolle ikke har gjort nogen noget.

Til gengæld tog fastelavnsbollen sig pænt ud med fyld, der virker sprøjtet på, guldstøv og nærmest guldfarvet glasur. Det er sådan en, man ved første øjekast har lyst til at sætte tænderne i.

"Bollen" ligner en croissant, men er ikke så bastant i det, som croissanter nogle gange kan være. Den var tilpas afbagt og dejlig sprød. 

Glasuren på toppen smager let af kaffe og karamel. Det er forfriskende at få en glasur, der ikke bare smager sødt af flormelis.

Mængden af fyld var perfekt afstemt, og hver gang man tog en bid, fik man både æblemarmelade og flødeskum - i øvrigt perfekt pisket - med. Karamellen gemte sig lidt mere, men var en god overraskelse når den kom med i en bid.

Man kunne have frygtet, at fastelavnsbollen ville være meget sød, men den mere neutrale bolle og lidt syrlige æblemarmelade er med til at trække bollen i en mindre sød retning.

- Det er altså en virkelig, virkelig god fastelavnsbolle, lød det undervejs fra den ene testspiser.

Er det den bedste fastelavnsbolle, vi nogensinde har fået? 

Nej, men det er godt nok tæt på.

Pris: 45 kroner.

Sted: Gårdens Kaffebar (ligger i Kirstinelund), Skæringvej 92, 8520 Lystrup.

⭐⭐⭐⭐⭐ ud af fem. 

Hos Gårdens Kaffebar kan du også få en gammeldags variant, men den var desværre udsolgt, da LystrupLIV var forbi.

Med fløde fra SuperBrugsen

Fastelavnsbollen fra SuperBrugsen var med fyld af romkaramel. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Fastelavnsbollen fra SuperBrugsen i Lystrup med fløde er en klassisk sag med sprød bund af wienerbrødsdej. Vi blev anbefalet versionen med romkaramel.

Ved første øjekast ser bollen lidt tør ud. Glasuren er klassket på i et meget tykt lag, og den er nærmest krakeleret på toppen. Mest af alt er smagen af flormelis er gennemtrængende, men man kan godt fornemme romessens i glasuren.

Selve bollen smager godt, men er en my til den underbagte side. Den er papagtig og virker klæg. 

Gaflen glider nemt igennem, og for en fastelavnsbolle-connaisseur kan jeg fortælle, at det er et vigtigt parameter, at man ikke skal sidde og hugge sig gennem med kniv og gaffel.

Til gengæld er fyldet virkelig sødt. Smagen minder om fyldet i en romskildpadde, men bare meget sødere. 

Det er positivt, at der er små stykker chokolade i fyldet, og man kan også godt få fornemmelsen af rom-smag, men sødmen dominerer totalt.

Den ene testspiser kan vel næsten betegnes som en sukkergris, der næsten ikke kan få det sødt nok, men hun måtte her give fortabt. Det siger ikke så lidt.

Retfærdigvis skal det siges, at den ene testspiser tidligere har fået versionen med fløde og creme, og den var langt bedre.

Pris: 28 kroner.

Sted: SuperBrugsen Lystrup, Lystrup Centervej 85, 8520 Lystrup.

⭐⭐ ud af fem.

Gammeldags fra SuperBrugsen

SuperBrugsens bud på en gammeldags fastelavnsbolle er helt klassisk. Foto: Emma Ahlgreen Haa

SuperBrugsen har denne dag to forskellige slags gammeldagsfastelavnsboller: Med creme og remonce og med creme og hindbær. Vi går efter anbefaling med førstnævnte.

Her er tale om en helt klassisk fastelavnsbolle. 

Bollen er bagt på gærdej, som heldigvis ikke er tør, men den formår heller ikke at skille sig ud fra mængden.

Indeni gemmer sig en klassisk vaniljecreme med en god smag. Konsistensen er desværre lidt stiv og geleagtig, og så kunne vi godt savne mere fyld.

Samlet set er det en habil, men ikke mindeværdig fastelavnsbolle. Den lever op til forventningerne, men mangler det ekstra, der ville få os til at komme tilbage efter mere.

Pris: 14 kroner.

Sted: SuperBrugsen Lystrup, Lystrup Centervej 85, 8520 Lystrup.

⭐⭐⭐ ud af fem.

Med fløde fra Det Gyldne Brød

Det Gyldne Brøds bud på en fastelavnsbolle med fløde. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Fastelavnsbollen fra Det Gyldne Brød er en klassisk wienerbrødssag med fyld af fløde og creme.

Fastelavnsbollen er firkantet, hvilket ikke trækker ned, men jeg forstår igen ikke forsøget på at forny en klassiker.

På en eller anden måde er det lykkedes både at brænde bunden af, men også underbage den. Jeg kan godt lide at bollen får lidt karamellisering, men her er den blevet hård og smager visse steder lidt brændt. Midten af bollen er dog klæg og fremstår som om, den ikke har fået helt nok.

Her har vi også lyst til at tage kniv og gaffel i brug, for bollen er virkelig sej. 

Fyldet, der består af vanilje og fløde, er dog virkelig godt og trækker klart i en positiv retning. Man fornemmer, at vaniljecremen er hjemmelavet og fløden er godt pisket.

Det er som sådan ikke en dårlig bolle - måske bortset fra de brændte kanter - men den føles lidt for jævn og klassisk uden at imponere. Fyldet er godt, men bollen kunne have været bedre.

Pris: 32 kroner

Sted: Det Gyldne Brød, Lystrupvej 236, 8520 Lystrup.

⭐⭐⭐ ud af fem.

Gammeldags fra Det Gyldne Brød

Den gammeldags fastelavnsbolle er med fyld af marcipan, creme og chokolade. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Den gammeldags fastelavnsbolle fra Det Gyldne Brød er med creme, chokolade og marcipan.

Bollen er pænt afbagt, og glasuren på toppen er blank. Den smager meget af kakao, men den er ikke nødvendigvis en negativ ting.

Bollen er en klassisk gærdej, og den gør ikke nogen fortræd. Smagen er god og mild.

Vi kan se, at der er chokolade i, men den smager ikke meget af chokolade. Marcinpansmagen er der, men er heller ikke gennemtrængende. 

Der er i det hele taget ikke meget fyld, og det må der til testspisernes smag gerne være.

En klassisk, jævn fastelavnsbolle, der bestemt ikke er dårlig, men det er heller ikke en fastelavnsbolle, der sparker benene væk under en.

Til gengæld er prisen på kun 18 kroner rigtig god.

Pris: 18 kroner

Sted: Det Gyldne Brød, Lystrupvej 236, 8520 Lystrup.

⭐⭐⭐ ud af fem.

Nysgerrig på mere?

Århus Stiftstidende har også testes fastelavnsboller. Foto: Nina Gaunø Fredberg

Århus Stiftstidende har testet klassiske fastelavnsboller i og omkring Aarhus, så hvis du er interesseret i flere anmeldelser af klassiske fastelavnsboller, får du som abonnent på LystrupLIV adgang til den ellers låste artikel ved at klikke her.

Du kan også gå ombord i RisskovLIVs fastelavnsbolletest, hvor jeres skribent på LystrupLIV har været smagsdommer. Vi smagte både på gammeldags og dem på fløde, så du kan helt sikkert også finde en variant, du kan lide.

RisskovLIVs fastelavnsbolletest finder du ved at klikke her.

Den første brugsforretning lå på Lille Elstedvej, men forretningen blev hurtig for lille. Foto: Lystrup-Elsted-Elev-Nye Lokalhistoriske samling

Brugsen startede med et begrænset udvalg: Historien om Lystrups ene dagligvarebutik

SuperBrugsens forgænger, ÅB, blev bygget for mere end 60 år siden på Lille Elstedvej. Hurtigt blev der behov for en større brugs, og da der ikke var plads til at udvide mere på den daværende grund, blev bygningen som huser det, vi i dag kender som SuperBrugsen, bygget. Siden har forretningen gennemgået flere udvidelser og renoveringer, og den sidste har endnu ikke fundet sted. Coop Ejendomme planlægger nemlig en udvidelse og fornyelse af området, hvor SuperBrugsen ligger.

I mere end 60 år har Lystrupborgerne haft mulighed for at gøre deres dagligvareindløb i en brugs i Lystrup. Den første brugs blev opført på Lille Elstedvej i 1960'erne, og prisen for opførelsen landede på lidt over 100.000 kroner. Her får du historien om SuperBrugsens begyndelse og vejen til den forretning, det er i dag.

I dag skal man en tur i enten Netto eller SuperBrugsen, hvis man vil købe ind, men engang var postnummer 8520 rig på lokale købmandsbutikker.

Engang var det ikke normalen, at man gjorde alle sine indkøb i én samlet butik, men i stedet gik man ofte til slagteren efter kød og bageren efter brød.

Især efter midten af 1950'erne blev det dog mere normalt at der opstod dagligvareforretninger med et større samlet udvalg - som vi kender det i dag - og selvom der i Lystrup var gode, aktive lokale købmænd, begyndte man i 1960'erne at drømme om en brugsforening - måske også foranlediget af et støt voksende befolkningstal.

Opførelsen af den ny brugs på Lille Elstedvej 13. Brugsen blev mindre end det måske var tiltænkt, fordi der på daværende tidspunkt var byggestop. Billedet er taget i august 1962. Foto: Lystrup-Elsted-Elev-Nye Lokalhistoriske samling

Konkret begyndte man i 1961 at arbejde videre med planerne, og i Aarhus og Omegn Brugsforening blev der i sommeren det år holdt et forretningsudvalgsmøde.

Aarhus og Omegn Brugsforening kunne i maj 1962 slå søm i handlen af en grund på Lille Elstedvej 13, der blev købt for den nette sum af 15.000 kroner.

Forinden kan man se i referater fra møder vedrørende brugsen, at håndværkerudgifterne ville blive cirka 75.000 kroner og udgifter til inventar ville løbe op i cirka 50.000 kroner.

ÅB (Århus Brugsforening) fungerede de første par år som en kolonial selvbetjeningsbutik. Foto: Lystrup-Elsted-Elev-Nye Lokalhistoriske samling

Desværre løb brugsforeningen ind i problemer under opførelsen af butikken, da der blev indført et byggestop, som nationalt begrænsede byggeri. Det betød, at der kun måtte bruges 50.000 kroner på håndværkere, og det betød, at der ikke blev lavet kælder under butikken, og at butikken allerede fra begyndelsen var underdimensioneret.

Ifølge Lystrup-Elsted-Elev-Nye Lokalhistoriske samling blev de samlede udgifter - inklusiv grund - 107.902 kroner.

Brugsen, som på det tidspunkt var en kolonial selvbetjeningsbutik, der gik under navnet ÅB, kunne slå dørene op for de handlende 31. oktober 1962, og stort set med det samme begyndte drømmen om en større butik at spire.

Forretningens salgsareal var på det tidspunkt 100 kvadratmeter.

Brugsen får ny placering

I 1965 blev det muligt at udvide forretningen til et mere egentligt supermarked med meget små baglokaler. Salgsarealet blev udvidet til 300 kvadratmeter.

Der blev i den forbindelse også lavet et kasseområde, og butikken fik både slagter- og grøntafdeling.

Billedet her er taget efter udvidelsen af forretningen i 1965. Foto: Lystrup-Elsted-Elev-Nye Lokalhistoriske samling

Ti år senere var behovet for en større butik ikke blevet mindre. Flere pegede især på, at parkeringsforholdene omkring butikken var dårlige.

Dette var der dog kommet en løsning på - i hvert fald midlertidigt, da man havde lavet en aftale med G.A.L Thorsens fabrik på den anden side af vejen om parkering der.

Sådan så det ud, da supermarkedet fik en kødafdeling i oktober 1965. Foto: Lystrup-Elsted-Elev-Nye Lokalhistoriske samling

Der var på grund af grundens størrelse ikke mulighed for at udvide butikken yderligere.

Derfor stod det klart, at man måtte finde et andet sted at placere brugsen.

Der blev arbejdet med tre mulige placeringer: Ved arealet nord for Sønderskoven, ved Elstedhøj eller i Elsted.

Boligforeningen Ringgården var i første omgang med i planerne om at bygge et butikscenter, hvor der også skulle være benzinsalg og bageri. Men processen med Aarhus Kommune trak i langdrag, og i stedet blev det FDB, der i 1978 fik opført Brugsen, som forretningen dengang hed, på Lystrup Centervej.

(Super)Brugsen på Lystrup Centervej blev indviet i 1978, og er siden blevet udvidet flere gange. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Salgsarealet var udvidet til 690 kvadratmeter med masser af plads til varer i baglokalerne.

Selvom der ved første øjekast var plads nok, skulle det dog vise sig, at man sagtens kunne bruge endnu mere plads.

I 1987 stod første udvidelse færdig, og salgsarealet var vokset til 1.000 kvadratmeter. Desuden blev det muligt at købe benzin fra et tankanlæg, der blev etableret på grunden.

Det var også heromkring, at supermarkedet begyndte at sælge tekstil og isenkram, og der kom nye køle- og frysediske. Desuden fik Brugsen elektroniske kasseapparater.

Flere udvidelser

I 1991 blev SuperBrugsen som kæde etableret, og de største brugsforeninger kom til den nye kæde.

Det gjorde sig også gældende for forretningen i Lystrup, der skiftede navn. Samtidig - men ikke derfor - valgte Frode Holm, der havde været brugsuddeler i næsten 30 år at det var tid til at trække sig tilbage.

Jørn Havn var uddeler i SuperBrugsen fra 1991 til 2002. Foto: Lystrup-Elsted-Elev-Nye Lokalhistoriske samling

Den ny brugsuddeler, Jørn Havn, havde succes fra tidligere forretninger, og fik hurtigt vendt underskuddet i forretningen til et overskud. Det gjorde det muligt at udvide forretningen igen i 1993.

I 2005 kom der en ny benzintank foran SuperBrugsen.

I 2009 fik forretningen postfunktion, da det daværende posthus på Bystævnet lukkede, og i 2013 blev butikken igen-igen udvidet. Undervejs gennem årene havde butikken gennemgået flere renoveringer, blandt andet da der i 2009 kom en ny slagter med tilhørende delikatesse og en ny indgang med vindfang.

SuperBrugsen som den tager sig ud i dag. Foto: Kim Haugaard

I dag holder SuperBrugsen stadig til på Lystrup Centervej. Udover butikken, som ejes af Coop Ejendomme, er der på torvet også en række andre mindre butikker.

I øjeblikket er der store tanker om området, som Coop Ejendomme ønsker at omdanne til et nyt bytorv med mulighed for markedsdage, seniorboliger, grønne arealer og en frugthave.

Her er planen, at SuperBrugsen muligvis skal udvides igen.

Artiklen er blevet til med hjælp fra Marianne Vasard Nielsen, arkivleder på Lystrup-Elsted-Elev-Nye Lokalhistoriske samling, arkivets hjemmeside samt Årbog 2023.

Der er behov for bedre og mere sammenhængende stier, der skal strække sig fra Egå Marina i øst til Geding i vest - og binde de grønne områder i Lystrup sammen med resten af området - mener seks lokale fællesråd og Mollerup Golf Club. Foto: Kim Haugaard

Ambitiøs plan for grøn naturrute står til snart at komme i behandling i teknisk udvalg

Teknisk Udvalg vil snart overveje en plan for en sammenhængende grøn korridor, der forbinder grønne områder i Aarhus. Det er seks fællesråd og en lokal golfklub, der står bag planen og visionen, der skal skabe en 11 kilometer lang naturrute, der binder de grønne områder mellem Risskov og Lystrup sammen med Geding-Kasted Mose.

Teknisk Udvalg skal snart behandle en fælles vision for en række grønne områder i den nordlige del af byen. Visionen går under navnet Vision Egådalen, og der er tale om en 11 kilometer lang naturrute, der blandt andet går gennem Lystrup.

De grønne områder i Lystrup og Risskov skal bindes sammen med Geding-Kasted Mose, og det skal gerne ske med en stor, sammenhængende grøn korridor.

På strækningen skal det være muligt at gå eller cykle uden forstyrrelser.

Det er i hvert fald de tanker, en række mennesker har gjort sig, og som er udmøntet i Vision Egådalen. Lykkedes det, vil man få en 11 kilometer naturrute mellem Egå Marina i øst og Geding i vest.

Det er seks fællesråd - heriblandt Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd - og Mollerup Golf Club der står bag ideen, og i august 2024 kunne man aflevere skitserne til en plan til kommunen.

De lokale fællesråd og Mollerup Golf Club har indtil videre brugt 75.000 kroner på at få rådgivningsvirksomheden Niras, er er en af Skandinaviens førende rådgivende ingeniørvirksomheder, til at udarbejde en rapport med masser af illustrationer og informationer.

Det er den, politikerne har set.

Vision Egådalen skaber en 11 kilometer sammenhængende grøn korridor gennem det nordlige Aarhus. Illustration: Niras/Vision Egådalen

Wolfgang Weißschädel, der er medlem af Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd og som fungerer som koordinator på Vision Egådalen, fortæller, at man er blevet orienteret om, at embedsværket i kommunen er ved at lave et beslutningsgrundlag, som teknisk udvalg skal se nærmere på - og dermed behandle på et møde - i nærmeste fremtid.

Det betyder også, at hvis alt går vel, skal byrådet senere behandle det - og i den forbindelse forhåbentligt give folkene bag Vision Egådalen tilladelse til at realisere projektet.

Fællesråd skal stå for en del af finansieringen

I dag brydes strækningen den 11 kilometer lange strækning af blandt andet letbanen og den øvrige trafik.

Det betyder, at hvis man vil gå fra eksempelvis Kasted Mose til Lystrup Enge, så skal man ud på trafikerede veje.

- Man kan ikke gå eller cykle i naturen på hele dalens strækning, uden at turen bliver afbrudt. Derfor vil vi sikre, at folk, der bor omkring Egådalen, har adgang til naturen og kan vælge forskellige ruter, har Wolfgang Weißshädel fra Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd tidligere sagt til LystrupLIV.

Selvom forslaget står til at skulle behandles i teknisk udvalg på et tidspunkt i nærmeste fremtid, så kan der stadig være lang vej igen.

Vision Egådalen

Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd, Gl. Egå Fællesråd, Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, Risskov Fællesråd, Vejlby Fællesråd, Tilst-True-Skjoldhøj Fællesråd er sammen med Mollerup Golf Club gået sammen om en vision for Egådalen.

Området er afgrænset til strækningen fra Geding-Kasted Mose til åens udløb i bugten omkring Egå Marina.

Visionen bliver beskrevet som et oplæg til at "skabe et sammenhængende og et tilgængeligt natur- og oplevelsesområde fra Egåens udspring ved Geding Sø/Kasted Mose til Egåens udløb i Aarhusbugten ved Åkrogen.”

I et brev til medlemmerne af Teknisk Udvalg skriver arbejdsgruppen blandt andet:

”Området rummer mange potentielle natur-, kultur- og fritidsområder, men disse er desværre adskilte og flere steder utilgængelige. En overordnet kommunal plan skal sikre, at disse bindes sammen og bliver tilgængelige via etablering af gennemgående stier. På den måde skabes et samlet og enestående grønt og blåt område langs Egåen og dets opland. Et område med oplevelser, natur, kultur og enestående visuelle værdier.

I dag gennemskæres Egådalen af en række store infrastrukturanlæg, veje, letbane og motorvej m.v. Et led i realisering af visionen må være, at Aarhus Byråd sikrer, at ådalen ikke yderligere belastes af nye trafikanlæg.”

Projektet har tidligere været beskrevet som Vision Mølledalen, men i forbindelse med, at visionen er afleveret til politikerne i august 2024, har projektet skiftet navn til Vision Egådalen.

Det er de lokale fællesråd, der kommer til at stå for finansiering af stierne, og det vil man søge fondsmidler til.

Det kan man dog ikke gøre, før der ligger et godkendelse fra kommunen.

- Vi kan ikke gå i gang med at søge fondsmidler, før vi har et godkendt projekt fra kommunen, siger Wolfgang Weißshädel.

Desuden venter der en del arbejde, før den 11 kilometer lange strækning vil kunne tages i brug.

- Der vil være mange nye stier, der skal anlægges, og så vil der være en hel del gamle stier, der skal optimeres, har Wolfgang Weißshädel fra Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd tidligere sagt til LystrupLIV.

Forventningen er også, at arbejdet kommer til at foregå i etaper.

I Lystrup er man positiv stemt ved udsigten til at få bedre sammenhæng med øvrige grønne områder. Det fortæller Flemming Larsen, formand for fællesrådet i Lystrup, Elev, Nye og Elsted. Arkivfoto: Mette Marie Birch Breuning

Når den grønne korridor er færdig, skal den være tilgængelig for både vandre-, cykel- og rideture. Og der skal være gode adgangsforhold til ruterne samt nødvendige faciliteter såsom toiletter, vandposter, borde og bænke.

Tanken glæder formanden for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, Flemming Larsen, og resten af fællesrådet.

- Vi vil rigtig gerne have flere nære, grønne og rekreative områder. Det er noget af det, vi som fællesråd arbejder for, og derfor var det også oplagt for os at være med til at stå bag visionen, siger han.

LystrupLIV har flere gange tidligere skrevet om projektet, men du kan læse mere konkret om planerne her hos Århus Stiftstidende. Vil du selv gå på opdagelse i planerne, finder du hele Vision Egådalen i linket her.

Huset øverst til højre ligger på Bygmarken og er solgt for næsten fem millioner kroner, mens billedet nederst til højre ligger på Hasselhaven og er solgt for 4,65 millioner kroner. Fotos: Google Maps og Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Tre huse solgt på det seneste: Alle er i den dyre ende

Bliv klogere på de tre huse, der blev solgt på det seneste i postnummer 8520.

Her er de seneste hushandler i postnummer 8520.

Januar er tilsyneladende ikke den måned, hvor der sælges og overtages flest huse.

I hvert fald har "kun" tre huse skiftet ejer i postnummer 8520 på det seneste, men de er til gengæld i den dyre ende efter Lystrup-målestok, hvor den typiske villa koster mellem tre og fire millioner.

Det billigste hus solgt ligger på Hasselhaven. Det er 162 kvadratmeter stort og solgt for godt 4,65 millioner kroner. Kvadratmeterprisen er dermed 28.012 kroner. Huset er oprindeligt bygget i 1989, og rummer ifølge BBR-registret fem værelser og to toiletter.

Huset, som ligger midt i prisfeltet, ligger på Blåbærhaven og er handlet for 4.850.000 kroner. Det er fra 2004 og er på 161 kvadratmeter. Dermed ender kvadratmeterprisen på 29.216 kroner. I boligen er der fem værelser og to toiletter.

Det dyreste hus ligger på Bygmarken 23 og er 167 kvadratmeter stort. Villaen har ellers haft samme navn på postkassen i 52 år, men det skal altså skiftes ud nu. Huset blev solgt for knap fem millioner kroner, hvilket giver en kvadratmeterpris på 23.232 kroner. Huset blev bygget i 1971, og indeholder ifølge BBR-registret seks værelser og tre toiletter. Det blev købt af nuværende ejer for 473.225 kroner i 1972.

Huset er blandt de dyreste, der er solgt i postnummer 8520 de seneste 12 måneder. Helt præcist er det nummer 10 af i alt 120 boliger.

I 2024 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse i postnummer 8520 i øvrigt 23.599 kroner.

Her er hushandlerne for den seneste måned:

Hasselhaven 39 solgt for 4.650.000 kroner

Blåbærhaven 30 solgt for 4.850.000 kroner

Bygmarken 23 solgt for 4.995.000 kroner