Bunker af glasskår, ødelagte venteskure og smadrede infotavler, som gør det svært at se letbanens afgange og forsinkelser, har i lange perioder været en næsten daglig irritation for passagerne på Lystrup Station.

Letbanestationen har været plaget af hærværk, og nu vil Aarhus Letbane og Midttrafik forsøge at gøre noget ved det.

Derfor bliver der i løbet af sommeren nu sat videoovervågning op på Lystrup Station. Nærmere bestemt 5-7 kameraer, som bliver placeret i masterne på stationen, så perronarealerne bliver overvåget.

Det oplyser projektleder ved Aarhus Letbane, Maja Bech Kristensen.

- Der har ikke været større hærværk på Lystrup Station de seneste år, men i starten da letbanen blev etableret, var der problemer med hærværk på stationen. Og vi oplever ofte, at enkelte elementer på stationen bliver udsat for hærværk, siger hun.

Beslutningen om at installere videoovervågning kommer som følge af, at der i Aarhus Kommunes budget for 2024 blev sat penge af til at etablere videoovervågning på tre letbanestationer.

Lystrup er udpeget sammen med Skødstrup og Løgten, og overvågningen bliver permanent. Der er altså ikke tale om et forsøg.

Håbet er, at overvågningen kan sætte en stopper for hærværk mod blandt andet infotavler og ruder i venteskure, som på Lystrup Station tit er blevet udsat for hårde slag og smadret i tusind stykker.

For det er også en bekostelig affære. Ifølge Midttrafik koster det i gennemsnit mellem 25.000 og 30.000 kroner at udbedre skaderne på en informationsskærm efter et hærværkstilfælde.

Maja Bech Kristensen fra Aarhus Letbane lægger dog ikke skjul på, at man ikke kan være sikker på, at videoovervågningen får en reel forebyggende effekt.

- Der er ingen dokumenteret effekt specifikt for Aarhus Letbanes stationer. Men kameraovervågningen er til dels tryghedsskabende, og det giver samtidig langt bedre mulighed for at finde de personer, som skulle finde på udøve hærværk på stationerne, siger hun.

I Syddjurs Kommune har man mærket, at videokameraer på letbanestationer har været med til at give færre anmeldelser om hærværk.

I februar 2021 satte kommunen videoovervågning op på samtlige letbanestationer efter perioder med groft hærværk på offentlige toiletter og letbanekontorer. I 2023 fortalte kommunens pressechef Ole Nielsen til LystrupLIV, at tiltaget havde haft en effekt.

- Overvågningen blev sat op efter tilfælde af hærværk på bygninger både udvendigt og indvendigt samt overfald. Vi har siden fået færre henvendelser fra utrygge borgere og færre anmeldelser om hærværk og overfald, sagde han.

I dag er der allerede overvågning på en række af Aarhus Letbanes stationer på den indre strækning igennem Århus. Nu kommer Lystrup og de to andre stationer med.

Hvad med de passagerer, som kan synes, at det er ubehageligt at føle sig overvåget, når man står og venter på et tog? Hvilke overvejelser gør I jer om det?

- De skal ikke være bekymret. Optagelserne slettes automatisk løbende. Det er kun, hvis politiet henvender sig i forbindelse med for eksempel hærværk eller andre situationer, at videooptagelserne frigives, siger Maja Bech Kristensen fra Aarhus Letbane.

- Vi har hold for overvægtige og for folk med vandskræk. Vi har regnbuegus, hvor folk selv kan vælge, hvilket omklædningsrum de vil bruge, og vi har et hold kun for teenagepiger, hvor de svømmer med havfruehaler. Det viser, at vi tager særhensyn på mange områder.

Sådan siger Camilla Jørgensen, der er direktør i Lystrup Svømning, i kølvandet på en debat, der har kørt den seneste uge om kønsopdelt svømning, og hvorvidt det bør afskaffes i Aarhus.

Udover de ovenstående hold, som Camilla Jørgensen nævner, har Lystrup Svømning to hold med kønsopdelt svømning - ét i Gellerupbadet om tirsdagen og ét i Momentet i Lystrup om onsdagen.

Holdene er for kvinder, der har en anden nationalitet end dansk. Gardinerne bliver rullet for, der er ingen adgang for uvedkommende på balkonen, og så er livredderne kvinder.

Spørgsmålet om kønsopdelt svømning blev onsdag aften også diskuteret i Århus Byråd.

Her mente Danmarksdemokraterne og Venstre, at det bør afskaffes i Aarhus Kommune, og det samme gør udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

Byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD) argumenterer for, at man i Aarhus Kommune ikke skal 'tage religiøse særhensyn', mens Venstres Gert Bjerregaard mener, at man 'beskytter ganske få mørkemænd, der ikke accepterer de danske spilleregler og værdier.'

Ifølge Camilla Jørgensen fra Lystrup Svømning handler det ikke om at tage religiøse hensyn, men at tage hensyn til de forskellige mennesker, der ønsker at tilgå svømmehallerne.

- Vi har mennesker, der bor i samfundet, som ønsker at deltage i idrætslivet - også selvom de har nogle bestemte vilkår. Men vi har mange mennesker, der har forskellige vilkår, og det forsøger vi selvfølgelig at imødekomme. Det betyder, at man kan læse holdbeskrivelsen og tilmelde sig det hold, der ligger inden for det, man gerne vil, siger Camilla Jørgensen.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek mener, at kønsopdelt svømning er 'udansk og med til at undergrave integrationen i Danmark.'

- En svømmehal er en begrænset ressource, som man har i en kommune. Der er jo ikke så mange svømmehaller, som der er folk, der vil bruge dem. Det er bare endnu en grund til, at det er åndssvagt, at man opdeler på baggrund af religiøse hensyn, siger Kaare Dybvad Bek (S).

Det er ikke noget, Camilla Jørgensen kan genkende.

- Jeg tror, det er svært at generalisere, fordi det afhænger af de forskellige svømmehaller. Men vi har 160 hold i alt, hvor det her drejer sig om to hold. Det er en meget lille procentdel, og det oplever vi ikke, har nogen betydning for, at flertallet ikke kan komme i svømmehal.

- For mange år siden var problemet, at det var i den offentlige åbningstid. Og det kan jeg godt forstå. Du åbner heller ikke Djurs Sommerland kun for rødhårede. Alle skal have adgang til de offentlige tilbud. Men det her foregår uden for åbningstiden, og som leder sørger jeg for at lægge holdene på tidspunkter, hvor det ikke forstyrrer andre. Derfor er vores to kvindehold om formiddagen, hvor folk er i skole, på uddannelse, arbejde eller andet, siger Camilla Jørgensen.

Der er blomstrende haver, vajende dannebrogsflag og rødmalede kolonihavehuse på vej til Lystrup i løbet af de kommende år.

En stor mark i det sydvestlige hjørne af byen ved Petersmindevej skal omdannes til en ny kolonihaveforening. Det vedtog Aarhus Byråd på et møde onsdag aften.

Marken ligger mellem Petersmindevej og jernbanen og grænser op til boligområdet omkring Mosevangen mod øst, og ifølge Aarhus Kommune forventes den at kunne rumme cirka 83 havelodder - altså grunde - med plads til et lille havehus, køkkenhave, flagstang og blomsterbed.

Området er allerede udlagt til kolonihaveformål i kommuneplanen. Her fremgår det, at størrelsen på hvert havelod bliver på max 400 kvadratmeter, og at kolonihavehusene højst må være 50 kvadratmeter.

Det ligger endnu ikke fast, hvad prisen på de kommende kolonihaver bliver. Men i byrådsbehandlingen har der været politisk enighed om, at prisen ikke skal være styret af de frie markedskræfter, så haverne potentielt kommer til at koste flere millioner kroner.

Venstre har også været optaget af, at der skal sikres, at reglerne i den kommende haveforening overholdes.

I Aarhus har der den seneste tid været en række historier om kolonihaveejere, som bygger deres kolonihavehuse større, end de må, og bor i husene døgnet rundt i lange perioder, selv om det er imod reglerne.

- Alt for mange snyder på vægten i forhold til, hvor stort, højt og tæt, man bygger, og det ophold man foretager sig. Vi kan tydeligt se, at der er nogen, der opholder sig i deres kolonihave hele vinteren, sagde Gert Bjerregaard på onsdagens byrådsmøde.

Og så er der trafikken omkring Petersmindevej, som i forvejen er udfordret.

Petersmindevej er forbindelsesvej mellem Nye og Lystrup, og trafikken på vejen er steget betragteligt, efter at Nye er blevet udbygget. Derfor er der et ønske blandt lokale borgere og fællesrådet om at få sat hastigheden ned og tilpasse vejen til den ekstra trafik.

Det gjorde byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne opmærksom på, da sagen om det nye kolonihaveområde blev behandlet i byrådet i marts.

- Der er rigtig meget trafik, der kommer fra Nye - og der kommer mere i fremtiden. Både kommunen og fællesrådet og lokalområdet har et ønske om at få omlagt vejen, så den ikke kører igennem det eksisterende boligområde. Alt sådan noget skal tænkes ind, sagde han.

Forvaltningen i Teknik og Miljø har tidligere erklæret, at der skal kigges på mulighederne for at gøre noget ved Petersmindevej.

Og selv om arealet ved Petersmindevej i forvejen er udlagt til kolonihaver i kommuneplanen, er projektet betinget af, at der først skal udarbejdes en lokalplan, som byrådet skal godkende, før de første havehuse kan blive bygget.

Dermed går der formentlig et par år, før dannebrogsflagene kan blive hejst.

Hvis man har et bevaringsværdigt træ stående på sin grund, må man ikke uden videre fælde det uden tilladelse fra kommunen.

Sådan et træ havde en husejer på Elsted Byvej i Elsted stående tæt på sit hus først på året. En stor, prægtig blodbøg.

På et tidspunkt syntes ejeren, at træet var blevet for stort. Han frygtede, at træets rødder ville skade huset.

Han pegede også på, at træet skabte mos og skygge på taget. Derfor ville han gerne have lov at fælde det.

- Joe, svarede kommunen.

- Vi kan godt se, at træet står tæt på huset. I dette tilfælde vil det være relevant med en faglig udtalelse vedrørende træernes rødder og hvor meget, de reelt går ind under huset, og hvor store de er.

Men den faglige vurdering fik kommunen aldrig tilsendt.

I stedet bestilte træets ejer uden videre en topkapper, som beskar træet så grundigt, at det kom til at se ud som på billedet ovenfor. Grenene var kappet af, så der stort set kun var stammen tilbage.

Kommunen var i den grad overrasket.

Træets ejer, Per Jensen, forklarede i januar, at han jo altså ikke havde fældet træet. Han havde kun fået det beskåret.

Og hvis det var beskåret for kraftigt, måtte det sådan set være topkapperens skyld.

Men en topkapning var ifølge kommunen den helt forkerte løsning.

- Vi sidestiller en topkapning med en fældning. Der er jo ikke noget træ tilbage, sagde Charlotte Ahrndt Jensen, urban landskabsingeniør i Aarhus Kommune i januar.

Siden er træet forsvundet fra jordens overflade.

Vi har igen kontaktet træets ejer, Per Jensen fra Elsted.

- Hvad er der sket med træet, Per Jensen? Siden sidst, vi snakkede sammen, er stammen nu også forsvundet.

- Ingen kommentarer, siger Per Jensen.

- Jamen, det er vel dig, der har fået det fældet. Det er jo dit træ.

- Farveeel, lyder det fra Per Jensen, inden han afbryder forbindelsen.

En lokal borger, Kristoffer, har stillet en række spørgsmål til Aarhus Kommune i sagen. Han kunne konstatere, at ejeren af Elsted Byvej 25 ikke stoppede efter at have skåret toppen af blodbøgen.

Af korrespondancen fremgår det, at kommunen ikke kan pålægge Per Jensen hverken bøde eller afgift.

Til gengæld har kommunen stillet krav om, at han planter et nyt træ som erstatning for den fældede blodbøg.

Det skal være mindst fire meter højt, når det plantes.

Om Per Jensen ønsker at imødekomme det krav, nåede vi ikke at få svar på, inden han sagde farvel og afbrød forbindelsen.

Borgeren tilføjer, at han har tænkt sig at følge sagen.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at gamle træer bliver fældet, og man bør ikke kunne slippe afsted med bevidst at fælde et bevaringsværdigt træ, som er beskyttet af en lokalplan. Ejeren var jo blevet advaret efter beskæringen, siger han.

- Når det nu alligevel er sket, er det vigtigt, at kommunen stiller krav om, at der bliver plantet et ordentligt træ som erstatning.

Kommunen har stillet krav om, at det nye træ, som altså skal være mindst fire meter højt, skal være plantet senest 31. juli 2024.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

ㅤㅤㅤㅤㅤ