En gang summede området af liv, og man kan forestille sig, hvordan lyden af glade, grinende børnestemmer blandede sig med gråden fra en enkelt, der havde slået sig eller savnede far og mor.

I dag står bygningen, der indtil 2021 husede en del af institutionen Børneuniverset, tom.

Halvtykke træplader er sat for vinduerne og døre for at holde nysgerrige sjæle væk, men flere steder afslører revner i træpladerne, at det projekt ikke helt er lykkedes. Under er vinduerne gået i stykker, og glasskår ligger sporadisk spredt rundt omkring.

En enkelt træplade er også flået af det, der tidligere var en indgang til Børneuniversitet og ruden i døren er knust.

Ukrudtet har vokset sig højt, og det samme har de buske og træer, der tidligere bredte sig på grunden.

Det er Boligforeningen Aarhus Omegn, der ejer grunden og bygningen. Da LystrupLIV talte med daværende direktør i sommeren 2022 var planen, at rive den ene bygning ned og flytte Elstedhøjs boligsociale indsats over i den anden.

- Vi rykker Elstedhøjs boligsociale indsats over i den ene bygning i løbet af det tidlige efterår, og den anden river vi ned. Der er ikke så meget kvalitet i den bygning. Det vil koste afdelingen relativt meget at skulle vedligeholde den, sagde daværende direktør Leif Jensen på det tidspunkt.

I dag er den ene bygning, der var på grunden, samt enkelte udbygninger revet ned.

Men den boligsociale indsat er ikke flyttet ind i den tilbageværende bygning, og derfor står lokalerne i dag tomme.

Marianne Brammer, direktør i Boligforeningen Omegn, der stadig ejer bygningen, fortæller, at man ønsker at sælge grunden, og at man er i gang med en dialog med en mulig køber.

Marianne Brammer tilføjer, at der er iværksat en indhegning af grunden.

- Den nuværende afspærring af bygningen har  ikke forhindret uvedkommen færdsel og indtrængen, skriver Marianne Brammer i et mailsvar. Derfor kommer der andre foranstaltninger.

Marianne Brammer fortsætter:

- Der er tale om et lukket byggepladshegn med skiltning om ”Adgang forbudt” og jeg forventer, at indhegningen er afsluttet i løbet af den kommende uge.

En projektgruppe bestående af Coop, Boligforeningen Århus Omegn, Sweco Architects, KPC og Pro Developments fremlagde i 2022 et bymidteprojekt, hvor der blandt andet skulle opføres private boliger på en del af grunden, hvor daginstitutionen holdt til.

Det krævede dog, at to opgange med almene boliger i Elstedhøj skulle rives ned, og det ville boligministeriet ikke give tilladelse til.

Derfor faldt det projekt til jorden.

Som LystrupLIV flere gange har beskrevet, er der stadig et igangværende projekt, hvor Coop ønsker at omdanne det nuværende område med SuperBrugsen til en ny bymidte.

Om grunden kan komme i spil i den forbindelse, har vi ikke kunne få svar på.

Marianne Brammer, direktør i Boligforeningen Omegn, vil blot bekræfte, at man er i dialog med en mulig køber.

Når man drejer ind ad den landlige grusvej i Lystrup, forventer man ikke at finde en klassisk 60'er-villa. Den gemmer sig lidt i en frodig klynge af store grønne træer, bygget i gule sten og med fladt tag, som et flot eksempel på datidens byggestil, som blandt andre arkitekterne Friis & Moltke gjorde til et varemærke.

På vej ind til vinkelvillaen bliver man mødt af en hyggelig gårdhave, hvor de tidstypiske, sorte bjælker går fra garagen til en gulstensmur på modsatte side og på den måde danner en slags pergola.

Huset på 180 kvadratmeter plus lidt kælder er tegnet af arkitekt Svend Aage Kirkegaard, der dengang var ansat på C. F. Møllers tegnestue, som måske er mest kendte for at have slået stregerne til Aarhus Universitet.

- Vi har fået at vide, af den tidligere ejer, at de gule mursten i huset, er de samme, som universitetet er bygget af, fortæller Camilla Bank Andersen, da hun viser rundt i huset.

Hun har boet i huset siden 2015 sammen med sin mand og deres dreng på 10 år, mens de større børn er flyttet hjemmefra.

De købte huset i slutningen af 2014 og brugte nogle måneder på at sætte det i stand. De lagde ud med at fylde en krybekælder op og lægge gulvvarme, samt skifte til bredere gulvplanker, men ellers har de prøvet at bevare huset så originalt som muligt.

Villaen er fra 1963 og var samme år vist og beskrevet i både Århus Stiftstidende og Politiken, fortæller Camilla Bank Andersen og finder et par gulnede eksemplarer frem af de to aviser.

"Et hus, som nok i flere henseender er usædvanligt, men samtidig er blevet til efter et klart formuleret behov for plads og behagelighed i husførelsen", står der blandt andet.

Og det kan Camilla tilslutte sig, for med de rene linjer og enkle flader, er det faktisk et nemt hus at gøre rent, siger hun og griner lidt af datidens ordlyd.

I 1969 tegnede Svend Aage Kirkegaard en ny afdeling i forlængelse af husets ene længe, hvor han byggede en tegnestue til sig selv. Efter C. F. Møllers tegnestue havde han egen arkitektvirksomhed i Lystrup og tegnede mange huse og institutioner i byen, som plejecentret og Lystrup skole.

Det er herfra Camilla Bank Andersen driver sin egen tegnestue Stedvis i dag.

- Den mulighed så jeg allerede, da vi flyttede ind, så er der bare gået nogle år, før jeg har taget skridtet, siger hun.

I tegnestuen har de fjernet en væg ind til et gammelt kopirum, så det i dag fremstår som et stort rum, hvor der er lys fra tre sider.

Det lå ellers ikke i kortene at arkitektens hus skulle være deres, for de boede egentligt i rækkehus et andet sted i Lystrup med deres sammenbragte familie.

- En aften skrev en ejendomsmægler, som min mand kender, en sms og sendte et link til det her hus, der var til salg. Jeg havde nogle gange kigget ind over hækken fra stationen og syntes, at huset så spændende ud. Vi tog forbi og kiggede på det til ’åbent hus’, husker Camilla Bank Andersen.

Svend Aage Kirkegaard, der havde tegnet huset i sin tid, kom også til åbent hus, og hun havde lejlighed til at tale med ham.

- Han havde nogle sjove anekdoter om huset. Blandt andet at pejsen i stuen er muret op af den tidligere stadsarkitekt Gøsta Knudsen, fordi han var murerarbejdsmand på det tidspunkt. Jeg kom dog til at træde ham en lille smule over tæerne ved at sige; det er jo sådan en 'Friis & Moltke-stil', siger hun og griner.

- Men til det sagde han, at det var en strømning eller ny modernistisk byggeskik, der var populær blandt nogle arkitekter på den tid. Friis & Moltke gjorde stilen kendt og populær. Så der kom jeg lige lidt galt afsted.

Camilla kunne med det samme se kvaliteter i huset.

- Det er meget inspireret af japansk arkitektur og de der helt stramme linjer, forklarer hun.

- Noget af det, jeg også var interesseret i, var at alle konstruktioner var åbne. Der var ikke noget, som var skjult og lukket. Da jeg så huset med arkitektøjne, kunne jeg godt se, at man kunne få noget ud af det.

Men de kunne også se, at husets specielle løsninger også var en potentiel post rent økonomisk.

- Det er ikke bare et hus, hvor du går ud og køber nye vinduer i Bauhaus. Og vi har ikke rigtig villet gå på kompromis med noget, så de vinduer har fået renoveret, er lavet specielt, siger hun.

Meget af huset er velbevaret, men én ting er lavet om af tidligere ejere, og den er Camilla ærgerlig over.

Huset var oprindeligt født med gule murstensmure ude som inde, men en del af dem er blevet pudset hvide.

- Det er jeg lidt ked af. Vi har kun nogle få steder, hvor muren ikke er pudset op, desværre. For man vil gerne kunne se de rene ’skiver’ (stykker af gennemgående mur, red.). Hvis ikke der havde været pudsede vægge ville ude og inde glide mere sammen. Nu bliver det brudt af den hvide flade, det kan man for eksempel se inde i stuen, at der er arbejdet meget arkitektonisk med de lange, lige træk. Det er ærgerligt, for når det først er gjort, kan man ikke bare lave det om.

Camilla og Jacob har dog ikke fortrudt, at de sprang ud i huskøbet.

- Det er især lyset, som gør, at det er rart at bo i huset. Det er ufatteligt dejligt at bo i så meget lys hele tiden. Et hus som dette, ville man aldrig kunne bygge i dag, i hvert fald ikke i forhold til lovgivningen, så det er også fedt ved det, siger hun og fortsætter:

- Det med de åbne konstruktioner giver et ærligt hus. Der er ingen dikkedarer, men der er bare styr på æstetikken, fordi det hele er så er så velproportioneret, så det er en fornøjelse. Det hele er bygget op over et grid, hvor de bærende bjælker i loftet går hele vejen igennem huset.

Fra spisestuen er der en fordelingsgang med badeværelse og oprindeligt fire værelser, i dag tre.

- Da vi overtog huset, var det gamle badeværelse også det samme som på universitetet, men det var vi nødt til at fjerne, da det var for ramponeret. Det var 50 år gammelt og havde som husets eneste badeværelse været brugt af to børnefamilier. Det var ærgerligt, for ellers har vi forsøgt at bevare så meget som muligt, siger hun.

I stedet for det oprindelige siddebadekar har Camilla og familien fået lavet brusebad og etableret et indbygget skabselement, der passer rigtig godt ind i stilen.

Langs hele væggen i fordelingsgangen er der en meterlang knage, som er skabt til huset.

- Den har de andre ejere heldigvis ladet hænge, så den har været der altid, smiler hun.

Da de købte huset var to af værelserne slået sammen til et større ’teenageværelse’. Her har de voksne i dag soveværelse, mens Jacob har et af de små børneværelser til kontor, og deres 10-årige søn har værelse for enden af gangen i det lidt større tidligere 'forældresoveværelse'.

I værelserne er de oprindelige låger til frisk luft bevaret ved siden af vinduerne.

- Det er i stedet for at kunne lukke vinduerne op. Det er ret smart og giver også gode udluftningsmuligheder. Man får også nogle helt åbne vinduesrammer, hvor der ikke er nogen sprosser imellem. Vinduet har kun én ramme, hvor ruden ligger imellem, fordi det er lavet på stedet. Der er tænkt over det hele vejen igennem, forklarer Camilla.

Huset er bygget med en meget nem og åben adgang til haven. Næsten uanset hvor man er i huset, er der nogle flotte kig ud på de grønne omgivelser, fordi huset er så åbent.

- Da vi overtog, var der ikke rigtig noget have, så alt det uden om er noget, jeg har lavet, fortæller Camilla, der er uddannet bygningsarkitekt men i mange år har arbejdet som landskabsarkitekt.

- Så det var også perfekt for mig at kunne arbejde med nogle uderum. Da vi flyttede ind var der nærmest bare skov og ellers ikke rigtig noget. Vi har arbejdet med, hvor meget det betyder at huset og haven hænger sammen. Det har givet huset et løft, at man også gør noget ved det udenfor, mener hun.

En holdning som husets oprindelige arkitekt sikket også ville være enig med hende i.

Natten til fredag blev politikerne i byrådet enige om den budgetaftale, der bestemmer økonomien for Aarhus Kommune fra 2025 til 2028.

Med i budgetaftalen er 29 ud af 31 byrådsmedlemmer. De kommer fra partierne: Socialdemokratiet, Konservative, SF, Venstre, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og løsgænger Thure Hastrup.

Liberal Alliance og Enhedslisten står uden for aftalen.

Aftalen er lang - 37 sider - så her dykker vi ned i nogle af de punkter, der kan få betydning for dig, der bor i Lystrup, Elev, Elsted eller Nye.

Budgettet skal formelt vedtages af Aarhus Byråd onsdag 9. oktober.

Forslaget om at lukke letbanestationen Hovmarken i Lystrup blev på ingen måde godt modtaget.

Selv om stationen på hverdage i gennemsnit kun blev benyttet af 45 personer, så rejste en storm af protester og klager sig.

Der blev oprettet underskriftindsamling og flere lokale politikere - blandt andre Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen og Venstres Gert Bjerregaard - argumenterede stærkt og vedholdende for bevarelsen af stationen.

Der var imidlertid ikke for at genere de gennemsnitlige 45 daglige passagerer, at letbanebestyrelsen ønskede at nedlægge Hovmarken, men derimod den kendsgerning, at letbanetogene på Grenåbanen havde mere end almindelig svært ved at overholde køreplanen.

Hovedproblemet var i virkeligheden ret simpelt. Det tager ganske enkelt for lang tid for et letbanetog at tilbagelægge strækningen Lystrup-Skødstrup og omvendt.

Der var heller ingen snuptagsløsninger, der kunne sikre Hovmarken sin eksistens som letbanestation.

Strækningen er enkeltsporet. Derfor kan der kun køre et tog ad gangen.

Så når et tog kører fra Skødstrup i retning mod Lystrup, så kan et tog i den anden retning først forlade Lystrup, når toget fra Skødstrup er ankommet til Lystrup.

Analyser viste, at ved at nedlægge Hovmarken kunne der spares den nødvendige tid til at sikre færre forsinkelser. Derfor stod bestyrelsen fast og Hovmarken lukkede med virkning fra 29. juni.

Der blev opsat et hegn mellem perronen og letbanesporene, hvorefter togene kunne sætte farten op, og på den måde nå hurtigere hen til næste krydsningsstation.

Aarhus Letbane har netop offentliggjort de nyeste tal for forsinkelser og aflysninger.

Tallene viser en markant forbedring på L1-strækningen til og fra Grenaa.

I årets første seks måneder kørte næsten hver tiende tog på Grenåbanen med forsinkelse.

I august var det antal mere end halveret. Her ankom 96,3 procent af togene til tiden.

- Jeg synes, at det ser fint ud. Der er ganske vist også andre tiltag på L1, der har været med til at hjælpe på regulariteten. Så vi ser positivt på tallene, siger direktør i Aarhus Letbane, Michael Borre.

Han vil dog godt vente et par måneder og se lidt mere statistik for strækningen før han drager en konklusion.

- Men tallene ser rigtig gode ud.

Mange beboere i området håber på, at lukningen "kun" er midlertid. Om de har noget at have deres forhåbninger i, kan kun fremtiden vise.

Det er dog langt fra udelukket, at Hovmarken engang ude i fremtiden kan få comeback som letbanestation. Aarhus Byråds 'Aftale om grøn mobilitetsplan' giver nemlig tilhængerne af en genåbning et lille håb.

"For at øge letbanens frekvens og rettidighed er forligsparterne enige om, at der afsøges mulighederne for medfinansiering af et dobbeltspor til Hornslet med Syddjurs og Norddjurs Kommune," hedder det i aftalen.

Etableres der dobbeltspor mellem Lystrup og Hornslet bliver det muligt at genåbne Hovmarken, uden at det igen resulterer i massive forsinkelser.

Der vil dog gå adskillige år før det eventuelt kan realiseres.

Ugens nyhedsoverblik byder på et arrangement, du skal kende til, og en kunststi, du stadig kan besøge.

Drømmer du om at flippe burgerbøffer og laver milkshakes, så har McDonalds måske jobbet til dig.

Lad os dykke ned i det.