TRAFIK: Flere og flere århusianere og østjyder hopper på letbanetogene, hvilket de sidste mange måneders passagertal dokumenterer. Men som Aarhus Letbanes køreplan er strikket sammen, er der i perioder langt mellem afgangene på Odderbanen og Grenåbanen.

I Midttrafik er holdningen da også, at der er for langt mellem togene på letbanestrækningerne.

Allerede ved det kommende køreplansskift bliver der lidt flere afgange på de to strækninger, men der vil stadig kun køre et tog i timen om aftenen og i weekenderne.

Et notat udarbejdet af Midttrafik i april i år peger dog på en række yderligere opjusteringer, som gradvist kan sikre flere afgange i løbet af de kommende år, hvis politikerne i Region Midtjylland og Aarhus Kommune bakker op.

Den fulde plan vil betyde, at der i 2029 er halvtimesdrift både om aftenen og i weekenden på hele Odder-strækningen. Her vil der derudover køre fire tog i timen i myldretiden.

På Grenåbanen mellem Aarhus H og Ryomgård vil der være halvtimesdrift, mens der på strækningen Aarhus og Hornslet vil være kvartersdrift i dagtimerne - og ikke kun som nu i myldretiden.

Det vil naturligvis også give et løft for passagererne i blandt andet Risskov og Lystrup.

Det er ikke kun på de to gamle jernbaner - Odderbanen og Grenåbanen, at der vil være flere afgange.

Også på indre strækning bliver der skruet op. I myldretiden skal der ifølge planen køre tog hvert femte minut mellem Aarhus H og Universitetshospitalet - altså i alt 12 afgange i timen hver vej. Der vil derudover være fire afgange hver time fra Universitetshospitalet til både Lisbjergskolen og Lystrup.

Kvartersdrift til Odder kræver, at både af indkøb af et nyt togsæt og etablering af en ny krydsningsstation, som er planlagt til at skulle være ved stationen Rude Havvej i Odder.

Resten af planen kræver "kun" flere togsæt.

Den slags koster penge - mange penge.

Men de nuværende 26 togsæt som letbanen har, rækker kun lige akkurat til den nuværende trafik. Da letbanetogene frem mod 2030 når en alder, hvor de må tages ud af drift i længere perioder for vedligehold, hvilket presser reservekapaciteten yderligere. Så noget skal der ske.

Forretningsudvalget i Region Midtjylland skal derfor på næste møde tage stilling til om regionen skal yde en lånegaranti på op til 405 mio. kroner til køb af otte letbanetog og en række følgeudgifter, der omfatter penge til et nyt togdepot og ændringer i den nuværende letbaneinfrastruktur.

Senere skal politikerne i Aarhus Byråd nikke ja til et beløb på cirka 575 millioner kroner.

Her skal politikerne dog først træffe en beslutning om etape 2.

Investeringen i materiel skal dog foretages uafhængigt af denne beslutning, da det løser et problem på de eksisterende strækninger, mens følgeinvesteringen i et nyt depot kun er nødvendig, hvis letbanen udbygges i en etape 2.

En analyse fra rådgivningsfirmaet Viatrafik for Aarhus Kommune peger på, at kombinationen
af byvækst langs etape 1 og flere togafgange kan bringe letbanen op på mellem 8 og 10 millioner passagerer i 2030 mod cirka 5,8 millioner passagerer i 2023.

Ifølge Midttrafik vil de mange flere passagerer betyde, at indtægterne samtidig forøges væsentligt.

Det betyder, "at selve driftsudvidelsen formodentlig som minimum vil kunne gennemføres udgiftsneutralt, så det alene er indkøb og afskrivning på investeringerne i anlæg og flere tog, der medfører en fordyrelse", hedder det i notatet fra Midttrafik.

Aarhus Letbane har den seneste tid oplevet stor fremgang i passagertallene. Således blev 2023 det hidtil klart bedste år for letbanen.

Året trak næsten 15 procent flere passagerer ind i togene i forhold til året før.

Samtidig peger de første måneder i 2024 i retning af, at sidste års rekordtal bliver slået markant.

Første kvartal af året bød på en stigning på i alt 176.000 passagerer i forhold til samme periode 2023. I alt 1.590.327 steg på et letbanetog i januar, februar og marts, og stigningen fortsatte i april, som tiltrak det højeste antal passagerer på en måned - 588.266 - nogensinde på Aarhus Letbane.

For at sikre nok pladser er det planen, at de kommende togsæt skal være længere og dermed have plads til flere passagerer, end letbanens nuværende tog.

På 26 veje i Lystrup, Elsted og Elev skal grundejerne fortsat selv stå for at vedligeholde kantsten og asfalt og rydde sne i vinterhalvåret, efter deres vej er blevet omdannet til privat fællesvej.

Beslutningen om at omklassificere vejene fra kommunale til private fællesveje bliver ikke annulleret i denne omgang. Det står klart, efter Aarhus Kommune har haft et eksternt advokatfirma til at gennemgå beslutningen om at overdrage veje over hele kommunen til borgerne.

Prædikatet privat fællesvej er allerede klistret på de første af de i alt 900 veje, og over de kommende år lander flere og flere strækninger i samme pulje. Det er på trods af, at beslutningen, som blev truffet af et flertal i byrådet i 2017, har mødt stor modstand.

Mest markant har været påstanden om, at kommunens såkaldte harmoniseringsprojekt ganske enkelt har været ulovlig. I Vejloven står, at manøvren ikke må ske udelukkende for at sikre en kommunal besparelse, og det har ifølge flere kritikere været tilfældet her.

- Grunden til vores protest er primært, at nedklassificeringen efter vores mening er ulovlig. Men også fordi konsekvensen har været usikkerhed, utryghed, uro og splid mellem grundejerne på de berørte veje, sagde Bent Hansen fra Lystrup i byrådssalen i marts, efter hans borgerforslag om at annullere privatiseringen havde opnået 1.500 støtter.

Kommunen skal ikke frifinde sig selv, sagde byrådsmedlem Jesper Kjeldsen (S), da borgerforslaget blev behandlet. Et flertal ville derfor have et eksternt advokatfirma til at slå fast, at kommunen ikke har handlet ulovligt.

Advokatfirmaet Horten har gennemgået sagen, og det vurderer, at kommunen har handlet i ”overensstemmelse med Vejloven”.

”Der er på baggrund af det modtagne materiale ikke grundlag for at antage, at kommunen har inddraget usaglige eller ulovlige hensyn i afgørelserne om nedklassificering eller undladt at inddrage relevante forhold i den skønsmæssige afvejning.”

”Da kommunen netop har inddraget en række trafikale hensyn ved vurderingen af, hvilke veje der skal nedklassificeres, vurderer vi, at besparelsen ikke i sig selv kan føre til, at der skulle være tale om ulovlig administration, eller at afgørelserne om nedklassificering er ulovlige,” skriver Horten blandt andet i sin vurdering af sagen.

Det forventes, at privatiseringen af de 900 veje vil betyde en besparelse for Aarhus Kommune på 10 millioner kroner, når alle veje er overdraget.

Om det sidste kapitel i sagen er skrevet, må tiden vise, men for nu er der i hvert fald sat et punktum, mener Socialdemokratiets Jesper Kjeldsen.

- Det, som vi i Socialdemokratiet havde brug for, var en ekstern vurdering af, om det, vi blev beskyldt for, var rigtigt. Den har vi fået nu, og den sætter et punktum fra vores side, siger han.

Siden 2017 har der været offentliggjort klumper af veje, der er udpeget til at blive private fællesveje. Og det er gaven, de færreste vil have. Det understreger tal fra et notat til Teknisk Udvalg.

Her fremgår det, at der er indgivet mere end 50 klager til Vejdirektoratet i forbindelse med puljen af veje, der blev offentliggjort i 2017. Samtidig er der kommet mere end 40 klager i forbindelse med puljen fra 2018, står der i notatet.

Der har dog tilsyneladende ikke været noget at komme efter, da alle de afgjorte klagesager er endt med opretholdelse af afgørelserne, som det står i notatet.

Antallet af klager og kritikken af privatiseringen får dog ikke Jesper Kjeldsen til at ændre sit syn på projektet.

- Jeg står helt bag harmoniseringen af veje. Jeg er godt klar over, at det ikke er sjovt at blive bedt om at betale for vedligehold af sin vej, men det er det, flertallet i Aarhus Kommune gør, siger han.

For Bent Hansen i Lystrup er sagen ikke slut endnu.

Han sætter spørgsmålstegn ved advokatundersøgelsens pålidelighed og kritiserer, at hans synspunkter ikke er blevet hørt i forbindelse med Hortens rapport.

Bent Hansen har derfor sendt en række opfølgende spørgsmål til kommunen og overvejer muligheden for at lave endnu et borgerforslag, der foreslår, at kommunen laver en ny uvildig undersøgelse.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Store dynger af jord er blevet læsset af, flyttet rundt og bygget op på Langengevej mellem Mollerup Golf Club og Egå Engsø.

Jord.dk bygger et bakkelandskab, står der på et skilt ved indkørslen til grunden, og det er meget præcist.

Virksomheden Jord.dk er nemlig i gang med at lægge sidste hånd på et bakkeprojekt, som skal ende i et 10 meter højt, rekreativt landskab.

Gå tur med hunden i forårssolen, tag børnene med på den sneklædte kælkebakke, eller læg dig bare i græsset og nyd sommervarmen og en unik udsigt over Egå Engsø, skriver Jord.dk selv om projektet.

- Vi bygger små lunde med frugttræer, og vi kommer til at genskabe noget biodiversitet i området. Vi skal lige have valgt det rigtige tidspunkt til beplantning, så planterne ikke dør i sommerheden, men jeg vil tro, at vi er helt færdige i løbet af efteråret, siger Lars Jacobsen, der er direktør i Jord.dk.

Den nye bakketop er blevet til ved hjælp af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter i Aarhus. I alt er cirka 100.000 kubikmeter jord blevet fragtet til området.

Det er det, Jord.dk lever af. Modtage overskudsjord og finde steder i nærheden, hvor jorden kan bruges. Det kan være som støjvolde, mountainbikespor eller rekreative områder som her.

Og det er et arbejde, der er blevet stillet flere skeptiske spørgsmål til på det seneste, fortæller direktør Lars Jacobsen. Efter sagen med Nordic Waste og senest afsløringerne i TV 2-dokumentaren Den Sorte Svane, er der kommet et noget større fokus på, hvad det er for noget jord, og hvilken beskaffenhed den er i.

- Vi bliver spurgt hyppigere til, hvor jorden kommer fra, siger Lars Jacobsen, som forsikrer, at alt er, som det skal være på Langengevej.

- Der bliver lavet jordprøver, og vi laver også visuel kontrol, så man skal ikke være bekymret for at sætte sig med picnickurven, siger han.

ㅤㅤㅤㅤㅤ