Først den ene vej og så den anden vej.

Først meldte Aarhus Kommune ud, at området omkring Møgelgårdsvej og Sønderskovvej i princippet godt kunne blive defineret som Lystrups nye bymidte i fremtiden, hvis forvaltningen og byrådet ønskede det.  Hvilket ville betyde, at både Lidl og Rema 1000 kunne få lov at åbne en dagligvarebutik i området.

Men nu kommer der pludselig en kontramelding fra kommunens afdelingen for Teknik og Miljø, som er dykket dybere ned i sagen og har fundet information, der betyder, at det nok ikke kan lade sig gøre alligevel.

Som det ser ud nu, vil det - ligesom i dag - fortsat være området omkring SuperBrugsen, der i kommuneplanen vil være defineret som Lystrups bymidte.

Det siger arkitekt og kommuneplanlægger i Teknik og Miljø, Henrik Pedersen.

- Med al sandsynlighed kommer bymidten ikke til at blive flyttet ned til området ved Møgelgårdsvej og Sønderskovvej. Den bliver formentlig liggende ved SuperBrugsen, siger han.

Årsagen er, at Teknik og Miljø har foretaget et eftercheck af de data, som kommunen baserer sin detailhandelsplanlægning på. Og her skal man holde tungen lige i munden.

For i en by på Lystrups størrelse kan der kun være én bymidte, og hvis den skal ligge ved Møgelgårdsvej og Sønderskovvej, betyder det, at SuperBrugsens område samtidig skal nedgraderes fra at være bymidte i kommuneplanen til at være et såkaldt "lokalt butikscenter".

I et lokalt butikscenter må der ifølge planloven, som er national lovgivning, maksimalt bygges op til 3000 kvadratmeter dagligvareforretninger. Og her kommer dataene ind i billedet, fortæller Henrik Pedersen.

- Vi er blevet opmærksomme på, at SuperBrugsens areal ikke matcher en detailhandelsanalyse, som kommunen for en del år siden fik foretaget. Det viser sig, at SuperBrugsens areal allerede dengang var over 3000 kvadratmeter. Faktisk 3080 kvadratmeter, og dertil kommer 400 kvadratmeter med mindre forretninger.

- Derfor kan området ikke nedgraderes til et lokalt butikscenter, hvor der maksimalt må bygges 3000 kvadratmeter, med mindre det nuværende butiksareal i Lystrup Center fastfryses, siger Henrik Pedersen.

Han har ikke umiddelbart eksempler på, hvor kommuner har gennemført sådan en planlægning.

Den nye oplysning kan ende med at spænde ben for, at både Lidl og Rema 1000 kan få lov at opføre deres butikker i Lystrup.

Området omkring Møgelgårdsvej og Sønderskovvej er nemlig netop udlagt som et lokalt butikscenter, hvor der maksimalt må bygges 3000 kvadratmeter, og hvis det ikke kan ændres, kniber det med pladsen.

Eftersom Netto ligger i området i forvejen sammen med et par andre butikker, er der kun plads til én yderligere butik på 1200 kvadratmeter, og den vil både Lidl og Rema 1000 gerne opføre.

Så hvem skal have lov?

- Ingen af dagligvarekæderne har førsteret, og derfor er det en svær situation, vi står i, siger Henrik Pedersen.

Næste skridt er, at Teknik og Miljø vil komme med en indstilling omkring nytår, hvor forvaltningen vil give deres bud på, hvad den bedste byplanlægning er for området.

Derefter kommer forslaget i offentlig høring, så alle kan give deres besyv med, og til sidst vil byrådet træffe den endelige beslutning om, hvad der skal ske i området omkring Møgelgårdsvej og Sønderskovvej.

Med andre ord om det bliver en Lidl eller en Rema 1000, der får lov at rykke ind i Lystrup.

Endnu en gang var private fællesveje et tema i byrådssalen, og endnu en gang blev det slået fast, at operationen fortsætter.

I alt 900 veje skal privatiseres, og det vil sige, at det fremover er op til grundejerne på vejene at holde asfalten fri for sne og lappe eller skifte, hvis belægningen trænger til det. Regningen hænger borgerne også på.

Ikke ligefrem noget, der står på ønskelisten ret mange steder, og projektet har da også mødt modstand lige siden 2017, hvor det blev besluttet at overdrage vejene til borgerne.

Senest har et borgerforslag fra Bent Hansen fra Lystrup opnået de 1.500 støtter, det kræver for at få en sag for byrådet.

- Grunden til vores protest er primært, at nedklassificeringen efter vores mening er ulovlig. Men også fordi konsekvensen har været usikkerhed, utryghed, uro og splid mellem grundejere på de berørte veje, sagde Bent Hansen, da han havde ordet på et byrådsmøde i marts.

Det forventes, at harmoniseringsprojektet i 2037 har en estimeret mindreudgift på 10 millioner kroner om året for Aarhus Kommune. I Vejloven står det, at nedklassificering af veje ikke må ske udelukkende for at sikre en besparelse i kommunekassen. Det, mener en række borgere, er tilfældet her.

Påstanden om, at manøvren skulle være ulovlig, fik politikerne til at sende sagen til yderligere juridisk belysning.

Onsdag var sagen så tilbage i byrådssalen efter at have været vendt og drejet juridisk. Men igen var flertallet bag beslutningen stort, og borgerforslaget om at annullere beslutning blev fejet af banen.

Socialdemokratiets Jesper Kjeldsen var første mand til at tage ordet i onsdagens byrådsdebat. Vi står ved aftalen, sagde han, inden der kom et lille men.

- Det, som vi dog synes, bør ændres, det er, at vi skal have lavet en ekstern juridisk vurdering. Det går selvfølgelig ikke, når vi bliver skudt i skoene, at vi ikke overholder lovgivningen, at det så er kommunen, der skal frifinde sig selv. Vi ser frem til at modtage den i forbindelse med den evaluering, vi skal have på projektet inden sommer.

Solveig Munk (E) fortsatte i samme spor.

- Vi kan ikke tiltræde borgerforslaget, og vi ser frem til at få den her uafhængige juridiske belysning i Teknik Udvalg. Så en smule imødekommelse af borgerne er der dog, sagde hun på byrådsmødet.

Hurtigt stod det klart, at der altså ikke ville blive rykket ved det store flertal bag aftalen, og så kunne løsgænger Henrik Arens ridse virkeligheden op.

- Realiteten er, at vi kun er to ud af 31, der stemmer imod den ide om privatisering og derfor kan stemme for det her borgerforslag. Så desværre tror jeg, at de her borgere må skyde en hvid pil efter, at der nogensinde er noget, der kommer til at ændre sig på det her punkt, sagde han, inden også Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen tiltrådte borgerforslaget.

Men der var altså ikke den nødvendige opbakning til at følge borgerforslaget og bremse udrulningen af harmoniseringsprojektet.

Det betyder, at de 26 berørte veje i Lystrup, Elsted og Elev fortsat vil være kategoriseret som private fællesveje.

Vandet kommer. Det er der ikke nogen tvivl om.

Klimafremskrivningerne viser, at vi skal vænne os til mere og kraftigere regnvejr i fremtiden, og i oktober fik vi en lille forsmag, da vandet over flere dage væltede ned fra himlen, Egå Engsø blev overfyldt, Lystrupvej blev oversvømmet, og husejere langs Egåen fik travlt med at smide sandsække ud.

Derfor er hovederne lige nu lagt i blød hos kommunen for at undersøge, hvad man kan gøre for at lede vandet de rigtige steder hen, når det kommer, så det ikke gør skade på bygninger, veje og boligområder.

Teknik og Miljø arbejder blandt andet på en forundersøgelse af potentielle klimatilpasningstiltag for Egå, Vejlby Fed og Risskov, som er særlig udsatte områder.

En af mulighederne er at skabe plads til mere vand i Egå Engsø.

- Vi kan se, at der kommer meget vand fra oplandet via Egåen, blandt andet fra Lystrup og Nye-området, og derfor ser vi på, om der kan findes plads til, at vandet kan opbevares, fortæller naturgeograf og projektleder på forundersøgelsen Gitte Kjærsgaard Sørensen.

- Egå Engsø er et af de områder, vi kigger på, hvor vandet måske kan parkeres. Vi har peget på det som en mulighed, men det skal undersøges nærmere, om det kan lade sig gøre, siger hun.

Idéen er altså, at Egå Engsø skal kunne rumme mere vand, end den gør i dag, så vandstanden over en periode kan stige, indtil den naturligt vil falde tilbage til normal.

Det kræver, at man udvider det dige, som i dag ligger langs den østlige del af søen ud mod Lystrupvej, og gør det højere og bredere, fortæller Gitte Kjærgaard Sørensen.

- Det er det dige, der afgør, hvor meget vand der kan stille sig i søen, siger hun.

Mange i Lystrup-området bruger området omkring Engsøen til at gå tur, motionere eller nyde naturen. Vil et højere og bredere dige forringe den mulighed?

- Det har jeg svært ved at se, at det vil. Der er stisystemer rundt om søen, og der vil allerede være vand oppe omkring de østlige diger, hvis vandet står højt i dag. Så til hverdag vil der ikke være nogen forskel.

- Det kan være, at man rykker nogle stier lidt, men selve oplevelsen af at gå der, når opbevaringen af vand ikke er i funktion, forventer jeg vil blive den samme, siger Gitte Kjærgaard Sørensen.

Hvad det vil koste at gøre digerne større, kan Gitte Kjærgaard Sørensen ikke estimere på nuværende tidspunkt. Første skridt er forundersøgelsen, og den forventes færdig i slutningen af året.

Undersøgelsen skal også tage stilling til, hvilke konsekvenser der potentielt kan være ved at opmagasinere mere vand i Egå Engsø i perioder med meget regn.

- Vi har indtil videre alene kigget på potentialet og ikke på de afledte konsekvenser, siger Gitte Kjærgaard Sørensen.

- I Risskov er der for eksempel mange, der oplever, at grundvandet står højt. Så hvis der kommer en stor mængde regn, og der stiller sig meget mere regnvand i engsøen i en periode, skal vi se på, om det har en påvirkning på grundvandet i området omkring, siger Gitte Kjærgaard Sørensen.

Hede Enge, som ligger på den modsatte side af Lystrupvej, er også i spil som et potentielt klimatilpasningstiltag og som et område, hvor man kan opmagasinere regnvand i kortere perioder.

- Egå Engsø er umiddelbart mest oplagt, men på et eller andet tidspunkt, skal vi finde mere plads til vandet, og her kan Hede Enge-området være i spil på den lange bane, siger Gitte Kjærgaard Sørensen.

LystrupLIV har for nyligt skrevet en længere artikel om Hede Enge-projektet. Kommunen overvejer blandt andet, hvordan området kan gøres til et bedre naturområde, muligvis med græssende dyr.

Hvem kæmper for at gøre Lystrup og omegn til et bedre sted at bo? Hvem gør noget særligt for de unge, de gamle, børnene eller forældrene - eller for butikslivet, idrætten, erhvervslivet eller kulturen?

Hvis du har en person i tankerne, så er det nu, du kan indstille vedkommende til "Årets borger".

Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd har som en af sine tilbagevendende aktiviteter at kåre ”Årets borger” eller ”Årets lokalitet” i henholdsvis lige og ulige år.

I 2023 blev Momentet kåret som ”Årets lokalitet”, og året før var det Lauge Dehn, der blev kåret som ”Årets borger” for hans indsats for Lystrup Idrætscenter.

Nu håber Kulturudvalget under Fællesrådet, at borgerne i Lystrup vil indsende motiverede forslag til en eller flere personer, som de mener, fortjener at blive hædret for deres indsats.

- Det er vigtigt en gang i mellem at standse op og give et skulderklap til de personer, der gennem frivilligt arbejde og på anden måde gør en særlig indsats for andre og det lokalområde, de bor i, siger formand for Kulturudvalget, Jørgen Andersen.

- Der tales så meget om behovet for sammenhængskraft i vores samfund. Det er netop sådan nogle mennesker, der giver det ord mening, siger han.

Forslagene til "Årets borger" skal indsendes senest søndag den 2. juni 2024 til Jørgen Andersen på e-mail-adressen ja@slaaenbakken17.dk.

Selve udnævnelsen vil finde sted efter sommerferien ved et arrangement, der senere annonceres.

Se de seneste års vindere her:

ㅤㅤㅤㅤㅤ