I Lystrup står en række borgere tilbage og føler sig oversete, efter transportminister Thomas Danielsens (V) besøg i byrådet i sidste uge.

Her lovede ministeren nemlig, at der kommer en 2,4 kilometer lang støjvold og støjvæg til Stavtrup.

- Det er dejligt for Stavtrup-borgerne, der også har ønsket det længe, men vi føler os lidt oversete her i Lystrup, siger siger Jakob Søgaard Clausen, medlem af Aarhus Byråd for Danmarksdemokraterne og bosat i Lystrup.

Han er ikke den eneste, der drømmer om mindre støj fra motorvejen.

Det samme gør Jennifer Lillelund Lindholdt, der bor på Møgelgårdsvej.

- Når jeg er udenfor her om sommeren, kan jeg mærke, at der hele tiden er en summende støj. Jeg har også letbanen i baghaven, men larmen fra den er ingenting i forhold til støjen fra motorvejen, som er der konstant, siger hun.

Støjen fra motorvejen er også blevet værre i Lystrup gennem de senere år.

Beregninger fra Vejdirektoratet, dog lavet i 2022, viser nemlig, at en større del af Lystrup i dag er udsat for trafikstøj på mellem 53 og 58 decibel sammenlignet med i 2017.

I 2017 var det ”kun” den del af Lystrup, der ligger syd for jernbanen, som havde trafikstøj på over 53 dB. Nu tæller det også veje nord for jernbanen som eksempelvis Oldager, Kærløkken og Toften, ligesom hele Ellebækvej og hele Lystruplund i dag har støj på over 53 dB, hvilket ikke var tilfældet i 2017.

I 2021 blev fartgrænsen på Djurslandsmotorvejen sat op fra 110 km/t til 130 km/t, og det fik problemet til at eskalere.

- Man kan høre en konstant susen fra motorvejen. Kun om natten, når der er færre biler på vejen, er her nogenlunde stille, men ellers er larmen konstant, siger Bo Jeppesen, der bor i et hus i nærheden af motorvejen.

Aarhus Kommune udkom tidligere på året med en støjhandlingsplan, der blandt andet skal gøre borgene klogere på, hvor stor problemet er, og hvilket foranstaltninger kommunen har planlagt de næste fem år.

Inden handlingsplanen lå endeligt klar, blev den sendt i høring.

Der kom 322 høringssvar til støjhandlingsplanen og flere af dem gik på støjgener i Lystrup og omegn. Støjen kom især fra motorvejen.

- Vi er meget støjplagede på begge sider af Djurslandsmotorvejen. Jeg bor på sydsiden, og en jordvold på begge sider af motorvejen ville gøre en stor forskel, lød det i et høringssvar fra Lillith Møller.

- Støjen fra Djurslandsmotorvejen er blevet for stor efter at hastigheden er ændret til 130 km/t. Jeg håber, den kan blive ført tilbage til 110 km/t, lød det i et høringssvar fra Sam Hepworth.

Også Kent Krøyer har oplevet, at støjen er blevet værre siden fartgrænsen på motorvejen blev sat op i 2021.

- Om sommeren kan vi godt lide at have vinduerne stående åbne, når vi sover. Det har vi opgivet. I stedet for har vi sat et lydisolerende vindue i, og under bestemte atmosfæriske omstændigheder kan vi alligevel høre støjen, har Kent Krøyer, der bor cirka 350 meter fra motorvejen i fugleflugt, tidligere sagt til LystrupLIV.

Jakob Søgaard Clausen, medlem af Aarhus Byråd for Danmarksdemokraterne og bosat i Lystrup, oplever også, at støjen fra motorvejen er til stor gene.

- For mange borgere kan larmen høres hele tiden, siger han.

Jakob Søgaard Clausen mener ikke, at en støjmur - eller støjvold - i sig selv kan være hele løsningen på problemet.

- I Stavtrup ser vi, at fartgrænsen på motorvejen sættes ned samtidig med etableringen af en støjmur og -vold, og det er godt at se i retning af den kombination, siger han.

I støjhandlingsplanen peges der på en række særligt støjbelastede boligområder, hvor det efter Vejdirektoratets vurdering vil være mest oplagt for politikerne at prioritere midler til støjværn.

Lystrup har ikke tidligere været udpeget som kandidat til støjværn, fordi der ikke har været mindst én bolig med et støjniveau på over 65 dB, hvilket er et af kriterierne for at komme i betragtning.

Selvom støjen er blevet værre, så har Vejdirektoratet valgt ikke at pege på Lystrup denne gang, selv om støjen i byen er blevet værre.

Det siger Jakob Fryd, chefkonsulent i Vejdirektoratet.

Det handler simpelthen om prioritering.

- Der er cirka 300 områder i Danmark, som har huse, hvor støjen er højere end 65 dB. Vi forsøger at tage områderne fra toppen, altså der hvor vi får mest støjreduktion for pengene. Så jeg tror ikke, at Lystrup ligger lige for til at få støjdæmpning, siger han.

En del af støjvolden i Stavtrup kommer fra det jord, der skal graves op under den kommende Marselis Boulevard.

Det drejer sig om 350.000 kubikmeter ren jord, der efterfølgende køres til Stavtrup og lægges, så det giver de 800 nærliggende husstande en væsentlig støjreduktion.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, var det ikke Stavtrup, der stod for tur med en støjvold i forhold til andre steder i landet. Men jeg er alligevel glad for at kunne hjælpe. Projektet kommer først og fremmest, fordi det er meget billigere at køre de store mængder jord fra tunnelen derud end længere væk, sagde transportminister Thomas Danielsen (V) i forbindelse med sit besøg i sidste uge.

Flere har ønsket, at fartgrænsen på motorvejen sættes ned til 110 km/t.

Men chefkonsulent Jakob Fryd peger på, at det ikke vil have den effekt, borgerne ønsker.

- Det vil give en forskel på 1 dB, hvilket nærmest ikke kan høres. Det kan godt være, at borgerne vil opfatte det lidt anderledes, men det vil ikke have den store effekt, siger han.

Desuden vil det højst sandsynligt blive dyrere samfundsøkonomisk, fordi trafikanterne får mere rejsetid.

Transportminister Thomas Danielsen (V) har også i januar 2023 sagt nej til at sætte fartgrænsen ned.

Grunden til at man tror, en reducering af fartgrænsen kan fungere støjnedsættende i Stavtrup er, at det sker i samarbejde med en støjvold og -mur.

Trods forklaringen kan Jakob Søgaard Clausen, medlem af Aarhus Byråd for Danmarksdemokraterne og bosat i Lystrup, ikke undgå at tænke, at man har glemt Lystrup.

- Jeg synes det er ærgerligt, for det virker som om, man har glemt os her i byen. Både når det kommer til en støjvold eller -mur, men også når det kommer til at sætte hastigheden ned, siger han og fortsætter:

- Jeg håber, man vil se i vores retning, når der skal laves store anlægsprojekter fremover, hvor der skal køres meget jord væk. Måske kan vi så få en støjvold ligesom de har fået det i Stavtrup.

Selvom der ikke er planer om en støjvold ved Lystrup i nærmeste fremtid, så kan Lystrup-borgerne måske håbe på, at en ny asfaltbelægning på Djurslandsmotorvejen i nær fremtid forhåbentligt kan gøre støjen mindre.

I Danmark bruges et såkaldt klimavenligt slidlag på vejen, og i internationalt perspektiv er det en forholdsvis svag asfalt. Når slidlaget skiftes, reduceres støjen.

- Ulempen er, at asfalten slides over tid, siger Jakob Fryd.

Det nuværende asfaltslidlag har ligget på Djurslandsmotorvejen siden 2008. Vejdirektoratets driftsafdeling vurderer, at slidlaget skal skiftes igen omkring 2026.

Jens Elbæks bil er i tvivl om fartgrænsen på Lystrupvej. Og det er han sådan set også selv.

I foråret blev hastigheden sat ned på den befærdede indfaldsvej, hvor man hidtil har måttet svinge speedometernålen helt op på 60.

Fartgrænsen blev sat ned til 50 på grund af blandt andet støjgener og trafiksikkerhed. Ændringen blev vedtaget i marts, og 60-skiltene på Lystrupvej blev fjernet i midten af april.

Men er det nok bare at fjerne 60-skiltene? Er det tydeligt nok, at Lystrupvej-strækningen mellem Viengevej-rundkørslen og Grenåvej ligger i byzone?

Det mener Jens Elbæk fra Skejby, som ofte kører på strækningen, ikke. Og det gør hans bils GPS-system for den sags skyld heller ikke.

Han kommer som regel kørende ad Viengevej fra vest, hvor man inden Lystrupvej-rundkørslen må køre 60 kilometer i timen.

Hverken på Viengevej eller på Lystrupvej er der noget, der fortæller ham, at sidstnævnte ligger i byzone, og at den højst tilladte fart derfor er 50 i timen.

- Der er sikkert et eller andet i færdselsloven, som gør, at den hastighed, man havde, ophører, når man er kommet igennem rundkørslen, siger Jens Elbæk.

Derfor sendte han i september et tip til Aarhus Kommune via appen Borgertip.

"Hastighedsgrænserne på Lystrupvej, mellem Viengevej og Grenåvej, er vist ændret til 50km/t. Det fremgår ikke af skiltningen, så når jeg kommer ind på Lystrupvej fra Viengevej, kan jeg (og min bil) ikke se at hastighedsgrænsen er ændret fra 60km/t til 50km," skrev han til kommunen.

Han fik hurtigt et svar:

"Tak for tip. Når man kører på Lystrupvej er man indenfor byskiltene og så er der altid 50 km/t, medmindre der er lavet en lokal hastighedsbegrænsning (som tidligere var tilfældet med de 60km/t)."

Jens Elbæk finder svaret skuffende.

Han havde håbet, at der kunne blive sat et skilt op på Viengevej lige før rundkørslen, som viser, at 60-zonen ophæves, og at man så kører ind i byzone.

Et lignende skilt kom for nylig op umiddelbart øst for Årslev, hvor der er en lignende situation. I landsbyen kunne man nemlig indtil sommeren sidste år måtte køre 70 i timen, men det blev lavet om, så man nu maksimalt må køre 50 i timen gennem Årslev.

Alternativt burde det Aarhus-byskilt, som står et par hundrede meter nord for Lystrupvej-rundkørslen, flyttes ned syd for den, mener Jens Elbæk.

- Så ville alle problemer være løst, siger han.

Men faktisk er der slet ikke noget problem med skiltningen, lyder det fra Aarhus Kommune.

Hele området omkring rundkørslen befinder sig nemlig i byzone, og her er fartgrænsen som bekendt altid 50 kilometer i timen, med mindre der er skiltet med andet - og det er netop, hvad der er på begge sider af Viengevej-rundkørslen.

På vestsiden må man ganske rigtigt køre med 60 i timen, og på østsiden med 70 i timen.

Det ændrer dog ikke ved, at begge strækninger ligger i byzone, og når man derfor rammer rundkørslen og kører ad Lystrupvej ned mod Grenåvej, er man fortsat i byzone, og så længe der ikke er skiltet med andet - som der var indtil i foråret - må man højst køre med 50 i timen.

Det slår vejingeniør Lise Guldager Hoppe fast.

- Skiltningen er, som den skal være, siger hun.

- Jeg er klar over, at det kan være vanskeligt. Når ændringen består i, at vi har fjernet nogle skilte, er det ikke sikkert, at alle lægger mærke til ændringen - især ikke hvis det er en strækning, man har kørt på i mange år.

Hun fortæller, at fartgrænsen på begge sider af Viengevej ophører, når man kører ind i rundkørslen.

Hvad med at placere et byskilt syd for rundkørslen for at udrydde enhver tvivl?

- Spørgemålet er, om det ville hjælpe. Hvad så ved det næste vejkryds? Hvis man gør det på den måde, kan vi ende i en situation med umådeligt mange skilte, siger Lise Guldager Hoppe.

Lad os derpå slutte med et godt råd fra vejingeniøren:

- Kig til begge sider. Hvis det ligner en by, så er det nok en byzone. Og hvis du er i tvivl, så løft foden fra speederen, siger hun.

I 2023 blev der ifølge Boligsiden solgt 104 villaer og rækkehuse i postnummer 8520.

Husene havde i snit en kvadratmeterpris på 23.328 kroner, og de fleste af husene var husene til en samlet pris, hvor der ikke skulle gribes alt for dybt i pengepungen.

Men der er også huse, der ligger en del over gennemsnitsprisen.

I skrivende stund er der 66 huse til salg i postnummer 8520, og 37 af dem er villaer. Og der er altså flere af dem, hvor du skal have den store pengepung op af lommen.

De koster nemlig alle knap seks millioner eller derover. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for de fem boliger er 30.140 kroner, og den dyreste kvadratmeterpris finder du også hos den dyreste bolig.

Her skal du nemlig slippe 34.076 kroner per kvadratmeter.

Er du nysgerrig på, hvordan villaerne ser ud, så ser vi nærmere på dem herunder.

Listen går fra den dyreste til den billigste ejendom, og du kan klikke på billedet for at se flere billeder hos den respektive ejendomsmægler.

Elmehaven 26: 7.495.000 kroner

Den dyreste villa til salg i postnummer 8520 ligger på Elmehaven. Villaen er bygget i 2006, og er 197 kvadratmeter stor.

Ifølge ejendomsmægleren er boligen oplagt til familier, for den har både en forælder- og en børneafdeling samt et stort opholdsmiljø.

Boligen ligger tæt på skoler, daginstitutioner og idrætsfaciliteter i det, der kan betegnes som et børnevenligt nabolag.

Villaen har været til salg i 43 dage, og den kan blive din for godt 7,5 millioner kroner. Det giver en kvadratmeterpris på 34.076 kroner.

Asmusgårdsvej 38: 7.350.000 kroner

På Asmusgårdsvej 38 finder du den næstdyreste bolig, der er til salg i postnummer 8530 lige nu.

Villaen er 218 kvadratmeter stor, og rummer fem værelser.

Ifølge ejendomsmægleren er noget af det bedste ved huset den flotte udsigt over grønne marker, Mols Bjerge og Aarhus Bugt. Udsigten kan nydes fra de to udsigtsaltaner, som villaen byder på.

Villaen har i skrivende stund været til salg i knap 421 dage. Villaen blev oprindeligt sat til salg for 7.695.000 kroner, men af to omgange er der skrællet lidt af prisen, der nu lyder på 7.350.000 kroner.

Elmehaven 52: 6.995.000 kroner

På Elmehaven ligger 197 kvadratmeter bolig, der kan blive din for knap syv millioner kroner. Boligen er fra 2008 og i et plan.

Foruden soveværelse med egen indgang til bad, stue og køkkenalrum har villaen tre værelser.

Ifølge ejendomsmægleren ligger huset i et børnevenligt nabolag, der er bundet sammen af stisystemer, så børnene selv kan komme rundt på gåben eller cykel.

Boligen har været til salg i 51 dage, og kvadratmeterprisen er 32.117 kroner.

Blåbærhaven 34: 6.395.000 kroner

Blåbærhaven er ifølge ejendomsmæglerne et børnevenligt kvarter, og er kan du for 6.499.000 kroner flytte ind i nummer 34 .

Boligarealet er 224 kvadratmeter, og huset har to stuer og fem værelser. To af værelserne har hems, så der er ekstra god soveplads.

Ejendomsmægleren fremhæver, at boligen ligger i gåafstand til dagligvarebutikker, idrætsfaciliteter og dagsinstitutioner. Børnene kan også selv cykle til byens to skoler via et stisystem.

Boligen har i skrivende stund været til salg i 183 dage.

Asmusgårdsvej 72, 8520 Lystrup: 5.995.000 kroner

På Asmusgårdsvej findes en lidt unik, nærmest trelænget villa.

Her er masser af plads at boltre sig på med hele 215 kvadratmeter. Boligen er fra 2005, men har fået en mindre opgradering i 2018 blandt andet med nyt inventar i køkkenet.

Huset rummet blandt andet en børneafdeling med to værelser, der begge har hems. Der er også et forældresoveværelse med eget bad.

Villaen har været til salg i 46 dage, og kan blive din for knap seks millioner kroner. Det giver en kvadratmeterpris på 26.817 kroner.

- Jeg undrer mig, for skulle idrætscentrets nye café ikke være et samlingssted for borgere i Lystrup?

Sådan spørger Hans Jørgen Ovesen, der er bosat i Lystrup og spiller badminton i Lystruphallen hver fredag formiddag.

Selvom ønsket om at bruge caféen ofte har været der, har muligheden endnu ikke været der.

- Jeg har endnu ikke oplevet, at den nye og opreklamerede café har været åben, så man kunne sætte sig ind og få en øl sammen, siger han.

Café LIF åbnede 1. september efter indvielsen af de nye faciliteter i idrætscentret i Lystrup.

Dennis Brauer er caféens forpagter, og håbet var, at skabe et mødested for børn og voksne, hvor folk kan hænge ud inden eller efter træning.

- Jeg elsker, når der kommer 20 knægte ned, sidder og hygger og har det sjovt. Så jeg håber, caféen bliver et sted, hvor folk kan lide at være. Måske får de bare en kop kaffe eller en slushice, måske får de noget mad. Men at de er her og er sammen, sagde Dennis Brauer forud for caféens åbning i september.

Det er stadig ambitionen fortæller Dennis Brauer.

- Men efter flere forskellige åbningsforsøg er vi kommet frem til, at vi holder åbent tirsdag og torsdag fra klokken 16 til 20, siger han.

Derudover er caféen åben i weekenderne efter aftale og aktivitet i hallen.

I starten holdt caféen åben hver dag fra klokken 9 til 13 og igen fra klokken 16 til aften.

- Men det var med meget få besøg og dermed ingen omsætning, siger Dennis Brauer, der pointerer, at han selv skal betale husleje og øvrige udgifter.

- Det skal hænge sammen, siger han og fortsætter:

- Det er min opfattelse, at det er blevet en samlingssted, hvor folk kommer, og er sammen, præcist som jeg håbede.

Man kan altid holde sig orienteret om Café LIFs aktuelle åbningstider på facebooksiden "Cafe LIF".

OBS: Der er kommet ny forpagter i 2025: Eva sætter god stemning og dagens ret på menuen i Lystrup Idrætscenter.

Byggeriet af den nye McDonalds tæt ved motorvejsafkørslen i Lystrup skrider planmæssigt frem, og nu er det på plads, hvilket klokkeslæt restauranten åbner på.

Mere om det og andre nyheder fra Lystrup og omegn herunder.