Letbanestationen Hovmarken lukkede tidligere på sommeren. Men med den nye, grønne trafikaftale, som vi kommer ind på i dagens nyhedsbrev, er der måske mulighed for, at letbanestationen kan genåbne. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Kan Hovmarken St. alligevel få lov at genåbne?

Folk i Lystrup og omegn var stærkt utilfredse, da letbanestationen Hovmarken tidligere på sommeren lukkede.

Argumentet var at gøre op med de forsinkelse, der var på letbanens strækning mellem Aarhus og Grenaa, og det blev vurderet, at man med lukningen kunne spare to minutter på hver afgang, fordi togene ikke længere skal stoppe for passagerer eller bremse ned ved stationen.

Men mange var utilfredse, fordi det betød en forringelse af den offentlige transport.

Og nu er døren åbnet på klem for en genåbning af letbanestationen.

Med en stor trafikaftale, som byrådet blev enige om i denne uge, vil man nemlig gøre letbanen bedre, og det kan blandt andet betyde et dobbeltspor på strækningen til Grenaa. Og sker det, ja så er der også mulighed for, at Hovmarken St. kan genåbne.

Vi kigger nærmere på den såkaldte grønne mobilitetsaftale i dagens nyhedsbrev. Og i et senere nyhedsbrev går vi selvfølgelig mere i dybden med aftalen, og særligt den mulige genåbning af Hovmarken St.

Hvad har jeg ellers med til dig?

🖥️ I Lystrup holder firmaet Novax til bag hegn og en lukket port. Men hvad laver virksomheden egentlig? Det har vi undersøgt.

🛍️ Vi har også besøgt secondhandbutikken 2ndDeluxe til en opfølgning på, hvordan det egentligt er at drive butik i Lystrup.

📰 Slutteligt får du ugens nyhedsoverblik, som i denne uge byder på to korte nyheder.

📷 Vores dygtige husfotograf, Kim Haugaard, har haft dronen i luften og fanget udvalgte skud af Elev, Lystrup og Elsted fra luften. Vi har samlet et udpluk af billederne, som du kan gå på opdagelse i.

Til sidst vil jeg lige benytte lejligheden til at introducere mig selv. Jeg er nemlig den nye journalist på LystrupLIV.

Jeg holder af at skrive nyheder fra lokalområdet og det, der betyder noget for jer, der bor her, og jeg glæder mig helt vildt til fremover at skrive om og til jer, der bor i Lystrup, Elsted, Nye og Elev.

Har du noget, du gerne vil af med, en idé til en historie eller andet, så er min indbakke altid åben.

Du kan bare skrive til mig på emahh@jfm.dk 📩

Så er der vist bare tilbage at ønske god læselyst!

Billede af Emma Ahlgreen Frantz
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Frantz Journalist
Letbanestationen Hovmarken lukkede tidligere på sommeren. I dag er der sat hegn op, og både opholdsskur og rejsekortautomaten er pillet ned. Men med den nye, grønne trafikaftale er der åbnet en lille dør på klem for, at letbanenstationen igen kan genåbne. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Mulig genåbning af Hovmarken og nyt grønt mødested i Lystrup: Det betyder stor trafikaftale for dig

En ny, grøn trafikaftale vil have flere til at benytte sig af den kollektive transport. For folk i Lystrup og omegn kan det blandt andet komme til at betyde, at letbanestationen Hovmarken genåbnes, når der - måske - etableres et dobbelt letbanespor på strækningen til Grenaa.

Mens det med aftalen forhåbentligt bliver mere sikkert at færdes på gåben og cykel, bliver det sværere at tage benzin- eller dieselbilen ind til midtbyen. Og så åbnes der for, at Lystrup får en grøn mødeplads og mere parkering ved letbanestationen.

Læs med her, hvad aftalen kommer til at betyde for Lystrup, Elev, Elsted og Nye.

Onsdag aften faldt en såkaldt grøn mobilitetsaftale på plads, da et bredt flertal i byrådet efter flere forhandlinger til sidst nåede til enighed. I Lystrup kan det komme på tale, at letbanestationen Hovmarken skal genåbnes, og så skal sikkerheden for gående og cyklister ved skolerne højnes.

Århusianerne skal i fremtiden køre 50 procent flere ture i den kollektive trafik.

Det er et af målene i den store trafikplan, som byrådet i Aarhus onsdag aften nåede til enighed om.

Aftalen skal generelt sikre markant mindre CO2-udledning fra transportområdet, og den skal være med til at få kommunen i mål med målsætningen om at blive CO2-neutral i 2030.

Det er Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, og Thure Hastrup (UFP), der står bag aftalen.

Konkret sætter aftalen rammerne for fremtidens trafikale forhold i byen, og med planen vil man blandt andet indsætte flere busser og udvide letbanen med en etape fra Badeanstalten Spanien til Brabrand via Hasle for netop at få flere folk til at benytte sig af den kollektive trafik.

Men hvad betyder aftalen for folk i Lystrup, Elsted, Elev og Nye?

LystrupLIV giver dig overblikket her.

Letbanen skal udvides med mulighed for at genåbne Hovmarken

Sådan så det ud, da letbanenstationen Hovmarken var i brug. Arkivfoto: Henrik Lund

Med den nye trafikaftale vil man - udover at udvide letbanen med endnu en etape - afsætte de nødvendige millioner, så Aarhus Letbane kan investere i nye letbanetog, der kan sikre flere afgange på de allerede eksisterende letbanestrækninger. 

Derudover vil man se på muligheden for i samarbejde med Syddjurs og Norddjurs Kommune at etablere et dobbeltspor på Grenaa-strækningen til Hornslet. 

Hvis det sker, så vil det give mulighed for, at letbanestationen Hovmarken, der lukkede i juni i år, kan genåbne.

Finansieringen til ovenstående og en kommende letbaneetape er dog endnu ikke på plads, og det er en klar forudsætning, at man kan finde de mange milliarder, før mere letbane bliver ført ud i livet. 

Her er det blandt andet op til de århusianske politikere at overtale Folketinget til at finde flere penge til medfinansieringen.

Lystrup skal have et grønt mødested og bedre mulighed for parkering ved letbanestationen

Når hverdagen ruller, er der tit mange biler parkeret ved Lystrup Station. Det skal der laves om på i fremtiden. Foto: Kim Haugaard

Lystrup skal have et grønt mødested med plads til leg, bevægelse, byliv og kultur. 

Mødestedet skal ifølge aftalen bidrage til grøn mobilitet ved at styrke forbindelsen mellem detailområdet i Lystrup og letbanestationen, og der afsættes 3,5 millioner kroner til projektet i 2028. 

I aftalen er der lagt op til, at parkeringsforholdene ved Lystrup Station samtidig med det grønne mødested skal forbedres for på den måde at få flere til at benytte sig af letbanen.

I aftalen står der blandt andet, at "den fremtidige byudvikling i Aarhus skal kobles tæt til den højklassede kollektive trafik herunder letbanen (...)" og at det "er en prioritet, at byudvikling sker i nærhed af letbanestop (...)".

Som et led i det skal det også undersøges, om der er mulighed for lignende byudvikling i forbindelse med Hovmarken Station.

Hastighedsgrænser og hjertezoner ved skoler

Rigtig mange børn cykler i skole, men det skal føles trygt. Derfor vil man ved udvalgte skoler indføre indkørselsforbud mellem klokken 7.30 og 8.30. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Det skal føles trygt at cykle og gå i skole.

Med den såkaldte skolevejsanalyse, der ifølge aftalen skal fremlægges for byrådet senere i 2024, ønsker man at øge trafiksikkerheden og skabe sikre skoleveje. Præcis hvordan det skal ske, er der dog endnu ikke en plan for.

Derudover er forligsparterne i aftalen blevet enige om at etablere såkaldte hjertezoner. Det går ud på, at der indføres et tidsbegrænset indkørselsforbud ved skolerne mellem klokken 7.30 og 8.30. Det kan laves sådan, så taxaer og personale fortsat må køre direkte til døren.

Hjertezonerne skal etableres på alle kommunens skoler. I aftalen står det dog, at det er ved de skoler, hvor "det er muligt af hensyn til trafikafviklingen på det overordnede vejnet."

Hjertezonerne skal etableres efter dialog med lokalområderne, og der afsættes årligt en million kroner i perioden 2025 til 2028.

I aftalen åbnes der også for at sænke hastigheden på vejene omkring skolerne, hvis der er et ønske lokalt om et tryggere nærmiljø.

I aftalen står der, at det eksempelvis kan være på udvalgte veje og gader, hvor der færdes mange bløde trafikanter. 

LystrupLIV har tidligere skrevet om udfordringer med skolevejene omkring Elsted Skole.

Der skal etableres en supercykelsti mellem Lisbjerg og Nye

I 2018 blev der etableret en såkaldt supercykelsti mellem Lisbjerg og Aarhus. Nu er der en supercykelsti på vej mellem Lisbjerg og Nye. Arkivfoto: Axel Schütt

En supercykelsti, hvor cyklisterne rigtig kan give den gas uden at tage hensyn til gående og biler.

Det bliver realiteten mellem Lisberg og Nye med den nye aftale, hvor der afsættes tre millioner kroner til at forbedre og udbygge cykelstien.

Cykelstien skal løbe på den nordlige side af letbanesporet og vil gøre det nemmere for cyklister fra Lystrup, Elsted, Elev og Nye at komme til Lisbjerg og herfra videre med letbanen. 

Tækker Group har tidligere sagt ja til at betale for to tredjedele af cykelstien, mens kommunen står for den sidste tredjedel.

Sværere at komme helt ind til Aarhus midtby i bil

Fra 2027 er det kun tilladt for benzin- og dieselbiler at køre ind til udvalgte p-huse i midtbyen. Vejene i det grønne område bliver kun for elbiler samt beboere og bilister med handicaplicens. Illustration: Aarhus Kommune

Fra 2027 bliver det sværere at komme i bil til midtbyen. Her bliver det nemlig forbudt for benzin- og dieselbiler at køre rundt inden for Allégade-ringen.

Der etableres adgang via benzin- og dieselbil til centrale p-huse i byen, som eksempelvis Borggade, Magasin, Salling og Busgaden, men ellers er det kun elbiler, der må køre i eksempelvis Mejlgade omkring Graven og i Søndergade.

Beboere og bilister med handicap-licens er undtaget fra de nye regler.

Der er i første omgang tale om en treårig forsøgsperiode, hvorefter man i samarbejde med borgere og det lokale erhvervsliv vil evaluere ordningen.

Nysgerrig på mere?

Er du interesseret i at læse mere, så kan du finde den 41 lange sider aftale på Aarhus Kommunes hjemmeside. Så kan du selv gå ombord i aftalen og læse mere.

Du kan klikke her for at komme direkte til aftalen.

Århus Stiftstidende er også gået ombord i aftalen. De har set på, hvad de vigtigste punkter for hele byen er.

Du kan læse den artikel ved at klikke her. 

Ole Abildgaard er direktør for Novax, der siden 1982 har udviklet IT-løsninger til blandt andet kommuner og sundhedssektoren. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Hvorfor ligger der en virksomhed bag høje hegn på Bremårevej? Kom med inden for hos Novax, som vogter dine personlige oplysninger

Har du også kørt forbi Novax på Bremårevej, og undret dig over, hvad der foregår bag hegnene? I LystrupLIV tager vi dig i dag med indenfor.

Virksomheden blev grundlagt i 1982 af Erling Abildgaard Novax med henblik på at udvikle et elektronisk system til afregning af praktiserende læger og forbedre overblikket over patientjournaler. I dag drives virksomheden af hans søn, Ole Abildgaard, og firmaet tilbyder forskellige journalsystemer til blandt andet sundhedssektoren og kommuner.

Hackere og GDPR-lovgivning var ikke på programmet, da Ole Abildsgaards far grundlagde firmaet, men i dag spiller databeskyttelse og cybersikkerhed en central rolle i Novaxs strategi for at beskytte følsomme patientoplysninger og sikre effektive løsninger for deres brugere.

Novax beskæftiger omkring 100 mennesker, hvoraf en del sidder på kontoret i Lystrup. Men rigtig mange læger og andet sundhedsfagligt personale har stiftet bekendtskab med firmaet, der leverer systemer til kommuner og sundhedssektoren. LystrupLIV har været på besøg, og gør dig her klogere på, hvad virksomheden egentligt laver.

Med et ønske om at lave et system, der nemt og elektronisk kunne afregne de praktiserende læger for deres tid samt give dem bedre overblik over deres patientjournaler, skabte Erling Abildgaard i 1982 det, der senere skulle blive til Novax.

En familievirksomhed som i dag drives af hans søn, Ole Abildgaard, fra kontorets hovedsæde i Lystrup.

- Min far startede med at læse til læge på universitet, men da han var næsten færdig, så fandt han ud af, at det altså ikke var det, han skulle. I stedet uddannede han sig til revisor, og senere blev han regnskabschef på Regnecentralen, der var en af Danmarks første IT-virksomheder, fortæller Ole Abildgaard.

Ole Abildgaard har siddet i bestyrelsen i virksomheden siden 2006. Han indgik i den daglige ledelse i 2010, og i 2016 overtog han rollen som direktør fra sin far, Erling Abildgaard. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Mens Ole Abildgaard arbejdede som regnskabschef på Regnecentralen, fandt amterne, som det hed dengang, ud af, at man kunne spare penge, hvis lægerne blev elektronisk afregnet i et digitalt system, frem for at der sad en afdeling, der håndterede hver eneste afregning manuelt.

- Der var lavet et system til elektronisk afregning af nogle læger i Odense, men de synes selv, det var det mest perfekte system, så det skulle ikke videreudvikles. Min far forhandlede med dem i et stykke tid, for han gad egentlig ikke udvikle et system, der allerede var udviklet, men i frustration endte han med alligevel at lave sit eget i samarbejde med nogle af de læger, han havde læst sammen med, siger Ole Abildgaard.

Historien om Novax

1982: Erling Abildgaard stifter Novax A/S under navnet Nord Team Gruppen Aps. 

1990: Den første klinik tager Novax-systemet i brug i starten af året. Erling Abildgaards hustru, Inge, er nu fuldtid i virksomheden. 

1998: Virksomheden udvider, og leverer nu også IT til den kommunale sundhedspleje. 

2006: Erling og Inge Abildgaards to børn, Ole og Annelie, indgår i bestyrelsen. 

2008: Novax rykker ind i de nuværende bygninger på Bremårevej i Lystrup.

2010: Erling og Inge Abildgaards søn, Ole Abildgaard, indgår som en del af den daglige ledelse. 

2016: Erling Abildgaard overlader roret til sin søn, Ole Abildgaard, der bliver direktør hos Novax. 

2017: Novax etablerer kontor i Taastrup.

2021: Novax etablerer kontor i Malaga i Spanien.

Novax A/S

Det blev starten på Novax.

I dag laver firmaet journalsystemer til blandt andet almen praksissystemer og speciallæger, men de samarbejder også med kommunerne og laver journalsystemer til blandt andet sundhedsplejersker.

Tæt samarbejde med læger

En del af virksomhedens DNA er at lytte til dem, der bruger systemerne. Der er ikke læger ansat på kontoret, men Novax samarbejder tæt med dem, for altid at sikre, at IT-løsningerne fungerer optimalt.

- Vi kan ikke eksistere uden vores brugere, og vores brugere har behov for, at vi lytter til dem, så deres system også spiller optimalt, siger Ole Abildgaard.

Derfor foregår udviklingen hele tiden i tæt samarbejde med netop brugeren, og hos Novax sidder der også en hel supportafdeling, som hjælper brugerne ved spørgsmål.

- Det skal ikke være besværligt eller svært at finde ud af. Er der noget der driller, så ringer man ind til en af vores support-medarbejdere, og så får man hjælp, siger Ole Abildgaard.

Novax holder til på Bremårevej i Lystrup. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Udover kontoret i Lystrup, hvor de fleste ansatte sidder, har Novax også et kontor i Taastrup samt et kontor i Malaga, hvor mange af firmaets udviklere sidder.

- Det har vist sig overraskende svært at få udviklere, fordi der er for få om buddet til for mange jobs. Derfor har vi en del udviklere siddende i Spanien, siger Ole Abildgaard.

For at tiltrække nye udviklere, samarbejder firmaet også med Erhvervsakademi Dania i Grenaa. Her uddanner man blandt andet datamatikere, som Novax gerne vil have fingrene i.

- Vi vil gerne åbne de studerendes øjne for, hvordan man også kan arbejde med IT-udvikling. Sammen med Terma har vi et rigtig godt samarbejde, hvor vi blandt andet får praktikanter fra erhvervsakademiet, siger Ole Abildgaard.

Hacking spiller en stadig større rolle

De seneste år er der med GDPR-lovgivningen kommet meget fokus på folks data og beskyttelse heraf. For Novax har man dog siden firmaets spæde start arbejdet med databeskyttelse, netop fordi man beskæftiger sig med folks journaler, der med rette kan betegnes som personfølsom data.

- Men vi kan også godt mærke, at det er noget, folk bliver mere og mere opmærksomme på, siger Ole Abildgaard.

Har man taget turen op af Bremårevej i Lystrup, har man nok bemærket hegnet, der omkranser virksomheden, og som besøgende får man heller ikke lov til at gå lige ind.

- Det er klart, at vi tager vores forholdsregler, for folks data er blevet noget, som andre også gerne vil have fingrene i. Der er en pris på en patientjournal i dag, og det var der ikke for 20 år siden, siger Ole Abildgaard.

Novax tager sig derfor også af softwarebeskyttelse hos blandt andet de læger, der benytter sig af deres journalsystemer.

- I gamle dage så vi, at de praktiserende læger købte en firewall, og så var det det. Nu betaler de os for en softwarebaseret løsning, som vi også opdaterer, så der forhåbentligt ikke er nogen, der hacker sig ind i deres systemer, siger Ole Abildgaard.

Om Novax

Novax blev etableret i 1982 ud fra et behov om at give læger bedre overblik over deres patientjournaler. I dag arbejder de stadig ud fra visionen, at ingen skal mangle information til at træffe det bedste sundhedsfaglige valg.

Firmaet laver IT-løsninger til sundhedssektoren og kommuner, Novax er i dag totalleverandør til læger, private virksomheder og kommuner i hele landet.

Netop hackere er også noget, man ikke skulle bekymre sig om, da Ole Abildgaards far startede firmaet i 1982, men som den dag i dag spiller en stadig større rolle i samfundet.

- Dine oplysninger er mere værdifulde end nogensinde, og det har vi også kunne mærke. Derfor er det en styrkeprioritet, siger Ole Abildgaard.

Nemt at komme til Lystrup

Siden virksomhedens begyndelse, har den haft til huse på forskellige adresser i og omkring Lystrup, og Ole Abildgaard holder meget af placeringen.

- Det er nemt at komme hertil fra Aarhus, både i bil men også med letbanen. Og så er Lystrup en dejlig by med meget erhverv og lokale samarbejdspartnere, som vi har et godt forhold til, siger han.

I fremtiden har Novax planer om at blive på sin nuværende placering, og i øjeblikket er man blandt andet ved at bygge en garage om til kontor.

- Vi regner med på den måde at få dobbelt så meget kontorareal inden for det næste år, siger Ole Abildgaard.

I garagen her er Novax ved at bygge om, så der i fremtiden bliver flere kontorpladser. Foto: Novax

For nylig har Novax opkøbt et mindre journalsystem, Danjournal. Derfor arbejder man nu meget med at forankre det nye produkt og få det nye marked ført godt ind i den eksisterende produktportefølje.

Novax kigger også på, om der er andre områder, man kan udvide til.

- Det er klart, at det skal have en synergi med det, vi allerede laver og spille sammen med vores øvrige produkter. Men vi er hele tiden interesserede i at give den bedste service, og levere de værktøjer, der giver de bedste forudsætninger til at træffe den bedste beslutning, så borgerne kan få den bedste behandling. Det er vores vigtigste fokuspunkt, og den sætning, vi hele tiden opererer under, siger Ole Abildgaard.

Helene Bidstrup har altid interesseret sig for tøj. Tidligere har hun blandt andet siddet på kontor, men siden marts 2022 har hun drevet butikken 2ndDeluxe i Lystrup. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Helene har stor succes med secondhand-butik: - Folk bliver mere og mere bevidste om fordelene ved genbrug

For lidt over to år siden åbnede Helene Bidstrup 2ndDeluxe i Lystrup, en secondhand-butik med fokus på moderigtige mærkevarer af høj kvalitet. Konceptet, hvor kunder kan leje en reol til at sælge deres tøj og smykker, har været en stor succes med fuldt udlejede stande fra dag ét. Butikken oplever stigende interesse for genbrugstøj, ikke kun på grund af de økonomiske fordele, men også på grund af den voksende miljøbevidsthed hos kunderne.

Helene Bidstrup åbnede for to år siden 2ndDeluxe i Lystrup, en secondhand-butik med fokus på kvalitetsgenbrugstøj. Butikken har fået stor opbakning fra både lokale kunder og besøgende fra Aarhus og omegn, som flittigt støtter op om konceptet med at leje reoler til salg af deres varer.

Det er lidt over to år siden, at Helene Bidstrup slog dørene op til forretningen 2ndDeluxe på Bremårevej.

Selv vare hun aldrig i tvivl om, at butikken ville blive taget godt imod, men hun er også overrasket over, hvor godt den er taget imod:

- Folk i Lystrup støtter virkelig op om os, men også folk fra Aarhus og de omkringliggende byer er gode til at lægge vejen forbi, siger hun.

Butikken er en secondhand-butik, men ikke i den klassiske forstand. Der er fokus på moderigtige mærkevarer af god kvalitet, varen skal være i god stand og tøjet skal være nyvasket eller renset.

Og så er det tøj, Helene Bidstrup sælger i butikken, ikke hendes.

- Konceptet fungerer på den måde, at man lejer en reol i forretningen, hvor man udstiller sit tøj, sine smykker eller lignende, og får det solgt på den måde, siger Helene Bidstrup.

Når du lejer en stand i butikken, forpligter du dig til, at en vis mængde af det solgte er fra efterspurgte mærkevarer. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Det koster 550 kroner at leje en reol i fire uger, og derudover betaler du 20 procent i kommission til 2ndDeluxe.

Undervejs kan man online følge med i sit salg og se sin foreløbige fortjeneste.

Med nye standlejere stort set dagligt er der løbende udskiftning i butikken, og butikkens sortiment ændrer sig derfor løbende.

- Der er 50 stande i butikken, og fra start af har alle stande været lejet ud, siger Helene Bidstrup.

Butikker med reolleje bliver stadig mere populære

Konceptet med at salg gennem reolleje er ikke nyt. Lignende forretninger med tøj til både børn og voksne findes både tæt på i Egå, men også i Brabrand og inde i Aarhus.

Generelt er det et koncept, der har haft fremgang de seneste år, og flere butikker, hvor privatpersoner kan leje en stand og sælge ud, dukker op rundt omkring.

- Jeg tror, det vinder indpas fordi det er en nem måde at sælge sit tøj på. Du skal ikke tage en masse billeder, som når du sætter til salg på nettet, og folk kan både se tøjet og prøve det på. Jeg tror, det giver mere salg, siger Helene Bidstrup.

Lokalet på Bremårevej i Lystrup har tidligere huset en frisør. Da Helene Bidstrup overtog det, rev hun to vægge ned, så lokalet i stedet blev ét stort. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Gennem de seneste 2,5 år har Helene Bidstrup også oplevet, hvordan genbrugstøj vinder mere og mere indpas.

- Genbrug var også populært, da butikken åbnede, men interessen er kun blevet større. Folk bliver mere og mere bevidste om fordelene ved genbrug. Med brugt tøj både får du mere for pengene, men du gør også noget godt for miljøet, siger Helene Bidstrup.

Ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur i 2023 var tekstilsektoren den tredjestørste kilde til forringelse af vand- og landarealbrug i 2020.

Det anslås også, at modeindustrien tegner sig for 10 procent af de globale CO2-emissioner — mere end internationale flyvninger og søtransport tilsammen.

Salg via Instagram og Facebook

Langt det meste af salget foregår i 2ndDeluxes fysiske butik i Lystrup. Men en del af salget finder også sted på de sociale medier, hvor der lægges billeder op af de varer, der er i butikken.

- På den måde kan vi også nå endnu bredere ud, og selvom mange af vores kunder er lokale, så er der også mange kunder fra resten af landet, siger Helene Bidstrup.

På de sociale medier har 2ndDeluxe opbygget et stærkt fællesskab, hvor både loyale kunder og nye besøgende følger med i butikkens nyheder og unikke varer. Helene Bidstrup fortæller, at de sociale medier også har skabt mulighed for at interagere direkte med kunderne gennem kommentarer og beskeder, hvilket er med til at styrke relationen til kunderne.

Helene Bidstrup står selv i butikken de meste af tiden, men hun har ansat to gymnasiepiger på deltid, der hjælper til. På sigt drømmer hun om at få råd til flere ansatte.

2ndDeluxe

Du finder butikken på Bremårevej 15 i Lystrup. 

Åbningstiderne er:

  • Klokken 11 til 17 tirsdag, onsdag og fredag
  • Klokken 11 til 18 torsdag
  • Klokken 11 til 15 lørdag
  • Klokken 11 til 14 den første søndag i måneden. 

Du kan følge 2ndDeluxe på Instagram under navnet 2ndDeluxe_lystrup eller på Facebook under navnet 2ndDeluxe.

Helene Bidstrup fortryder på ingen måde, at hun sprang ud i livet som selvstændig butiksejer.

- Jeg elsker at drive butikken her, og jeg kunne slet ikke forestille mig det anderledes, siger hun.

Boldbanerne på Elev Skole. Foto: Kim Haugaard

Kan du genkende stederne? Se de flotte fotos af Lystrup, Elev og Elsted

Kom med og se Lystrup, Elev og Elsted fra toppen.

Vores fotograf har været på tur med dronen, og herunder har vi samlet en række pletskud fra Lystrup, Elev og Elsted i en vinkel, man ellers sjældent ser.

Du kan klikke på de enkelte billeder for at se dem i stor version.

Lystrup Skole med villakvarteret i baggrunden. Foto: Kim Haugaard
Lystrup Skole med villakvarteret i baggrunden. Foto: Kim Haugaard
Her har dronen svævet over Elev Skole. Foto: Kim Haugaard
Elsted Skole set fra luften. Foto: Kim Haugaard
Dronen har også fanget Elev Kirke. Foto: Kim Haugaard
Endnu et billede fra Elev Kirke. Foto: Kim Haugaard
Lokalcenter Sønderskovhus i Lystrup fanget med drone. Foto: Kim Haugaard

Vil du se flere smukke billeder fra Lystrup, Elsted, Elev og Nye så samlede vi tidligere på året de allerbedste af slagsen fra jer læsere.

Dem kan du se - eller gense - ved at klikke her. 

Kort nyt: Tag cyklen til Klokhøjen og rejs gratis videre med letbanen og flere ufaglærte hænder i institutionerne

Ugens nyhedsoverblik byder på to korte nyheder fra byen.

Rejs gratis med letbanen fra Klokhøjen fra 2025

Fra 2025 og to år frem bliver det muligt at cykle eller køre til letbanestationen Klokhøjen, og derfra tage letbanen videre ganske gratis. Foto: Niels Åge Skovbo, Region Midtjylland

Snup bilen eller cyklen til Klokhøjen nær Lisbjerg, og rejs gratis videre med letbanen derfra. 

Det er tanken bag et nyt forsøg, hvor bilister vil kunne stille bilen ved blandt andet Klokhøjen, og derefter tage letbanen helt gratis i 2025 og 2026.

Det skriver Århus Stiftstidende.

- Med forsøget vil vi give bilisterne muligheden for at stille bilen i myldretiden, eksempelvis mellem 07 og 09.00 morgen og 15 og 17.00 eftermiddag, og så rejse med kollektiv transport fra endestationen helt gratis, siger rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), der er med i forligskredsen bag den nye mobilitetsaftale, hvori den nye forsøgsordning med gratis letbaneture er blevet vedtaget, til Århus Stiftstidende. 

I første omgang er der sikret finansiering til, at man kan rejse gratis fra Klokhøjen, samt to endnu ikke fastlagte steder i Viby og Tilst, i 2025 og 2026.

Flere ufaglærte hænder i institutionerne: Sådan ser det ud i Aarhus

I Aarhus Kommune er antallet af ufaglærte medhjælpere i institutionerne steget med 41 procent, mens antallet af pædagoger er faldet med fem procent. Arkivfoto: Morten Pape

For at følge med kravet om minimumsnormeringer har man blandt andet i Aarhus Kommune ansat studenter og andet ufaglært personale i vuggestuer og børnehave.

Det er der i hvert fald meget, der tyder på, ifølge tal som DR Nyheder har fået udleveret fra Aarhus og 80 andre kommuner.

I Aarhus Kommune er antallet af ufaglærte medhjælpere i institutionerne steget med 41 procent, mens antallet af pædagoger er faldet med fem procent.

På landsplan er antallet af ufaglærte medhjælpere ligeledes steget med 41 procent, mens antallet af pædagoger er øget med 10 procent.

Elisa Rimpler, formand for pædagogernes fagforening, BUPL, anerkender, at det er godt, at der er kommet mere personale i institutionerne. 

Men hun mener også, at det er problematisk, at flere ikke har den pædagogiske faglighed med i rygsækken. 

- Det er jo klart, at de kan meget med empati og omsorg. Men der vil også være rigtig mange situationer, hvor de kommer til kort, fordi de jo ikke har en pædagoguddannelse med sig, siger Elisa Rimpler til DR Nyheder.