- Vi oplever jævnligt utrygge situationer, enten hvor vi selv er involveret, eller også kan vi se ud ad vores vinduer, at det er tæt på at gå galt.

Ordene kommer fra Tobias Mortensen, der bor med sin kæreste og deres to små børn i et hus på Ørnstrupvej - vejen mellem det nordvestlige Lystrup og Elev.

Fra huset har de udsigt til Ørnstrupvej, en smal vej hvor man må køre 60 km/t. Samtidig er det en vej, der også oftest bruges af cyklister og gående.

- Vejen er meget smal, og nogle steder er der slet ikke mulighed for at trække ud i rabatten hvis man kommer gående eller er på cykel. Det skaber farlige situationer, fordi både bilister, cyklister og fodgængere skal deles om den smalle vejbane, fortæller Tobias Mortensen.

Familien går selv jævnligt tur på strækningen fra Ørnstrupvej og hen til den offentlige indgang til Skaarup Skov.

For nylig oplevede Tobias Mortensens svigermor, Christina Ejby, at en bilist måtte lave en hård opbremsning.

- Jeg kom gående med en dobbeltklapvogn, da en bilist trak ud på vejen for at komme forbi mig. I samme øjeblik kommer der så en modkørende bil, og den første bil må lave en hård opbremsning. Og det er bestemt ikke usædvanligt på det stykke, fortæller hun.

Tobias Mortensen fortæller, at han ikke oplever vejen generende som sådan for bilister i det daglige.

- Det er kun når folk færdes på vejen, og skal deles om den med bilister og cyklister, at det bliver farligt. Der er simpelthen ikke ordentligt plads til, at bilisterne kan trække ud i rabatten, fordi vejen er så smal, siger han.

På strækningen må man køre 60 km/t, men selv oplever Tobias Mortensen, at det er for meget.

- Netop fordi der er så dårlige oversigtsforhold, siger han og fortsætter:

- Det er en farlig cocktail med en smal vej, dårlige oversigtsforhold og høj fart.

Er det muligt at gå et andet sted, så man ikke går på vejen? Nogle vil nok påpege, at det trods alt er en vej?

- Det er muligt at gå på en sti, der går gennem boligkvarteret, men det er en stor omvej, så det gør folk ikke. Og uanset hvad skal man også krydse vejen for at komme ind i skoven, siger Tobias Mortensen.

Han oplever dialogen med kommunen som værende rigtig god, men i de fire år, han har boet med sin familie i Lystrup, er der ikke lavet nogle foranstaltninger ved vejen.

- De mener også, at man må gå på stien, men det er ikke det, folk gør. Jeg synes, man skal indrette vejen efter virkeligheden, og ikke hvad man kunne tænke sig, at virkeligheden var, siger Tobias Mortensen.

Tobias Mortensen og familien efterspørger en løsning, så det er muligt for folk at gå på vejen uden at føle sig utrygge.

- Om det så er at fartgrænsen skal sættes ned, eller man laver vejen endnu smallere ved hjælp af nogle chikaner, så folk tvinges ned i fart, siger han.

Aarhus Kommune oplyser til LystrupLIV, at der ikke umiddelbart er planer om at lave fartdæmpende foranstaltninger på vejen.

Ifølge Tobias Mortensen kunne en mere simpel løsning også være, at man gør opmærksom på, at folk går på vejen.

- Det kunne bare være et skilt, der opfordrer bilisterne til at være opmærksomme, fordi der er rigtig mange gående, der benytter vejen, siger han.

Aarhus Kommune oplyser til LystrupLIV, at vejen er på en prioriteringsliste, men de kan ikke sige noget om tidshorisonten, eller hvad mulige løsninger på problemet kunne være.

Årets indtil videre dyreste villa i postnummer 8520 blev sidst på sommeren solgt for lidt over 10 millioner kroner. Boligen, der ligger på Vennemindevej i Elev, rummer 306 boligkvadratmeter og tegner sig altså for årets indtil videre dyreste handel.

Selvom der her er tale om en bolig i den helt dyre ende, så er priserne på især villaer de seneste år kun gået en vej: Opad.

I maj 2019 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et rækkehus eller en villa i postnummer 8520 ifølge Boligsiden 19.791 kroner.

Med lidt hurtig hovedregning skulle du på daværende tidspunkt altså af med 2.473.875 kroner for en villa på 125 kvadratmeter.

I maj 2021 var gennemsnitsprisen 23.483 kroner per kvadratmeter for et rækkehus eller en villa, og en bolig på 125 kvadratmeter ville derfor - i gennemsnit - koste 2.935.375 kroner.

I maj 2024 var gennemsnitsprisen 23.664 kroner per kvadratmeter for et rækkehus eller en villa. Et hus på 125 kvadratmeter ville derfor i gennemsnit koste 2.958.000 kroner.

Ejendomsmægler Malthe Brøckner Siggaard, indehaver af EDC Lystrup, kan bekræfte billedet.

- Især efter coronapandemien i 2020 skete der noget, og der blev solgt mange flere huse i Lystrup end førhen, siger han.

Dette skal dog også ses i lyset af, at der generelt er sket en stigning på boligmarkedet siden coronapandemien i 2020.

- Flyt til Lystrup. Der er husene billige, og man får meget for pengene. Sådan lød det for få år siden, når snakken faldt på, hvor man skulle købe hus og slå sig ned.

Det billede kan ejendomsmægler Malthe Brøckner Siggaard godt genkende.

- Sådan er det måske ikke helt længere, men selvom priserne er steget, så er der stadig meget bolig at få for pengene i Lystrup, siger han.

Kigger vi eksempelvis mod Risskov, er boligerne her også væsentligt dyrere end i Lystrup. I juli 2024 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en villa i postnummer 8240 Risskov ifølge Boligsiden 42.156 kroner, mens den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Lystrup var 24.482 kroner per kvadratmeter.

Selvom det i Lystrup er til at få en bolig, der er til at betale, er der gennem årene dog også handlet dyre boliger i byen.

De ti dyreste villaer, der i år indtil videre er blevet solgt i postnummer 8520 Lystrup, spænder ifølge tal fra Boligsiden fra 4.975.000 kroner til 10.100.000 kroner.

I 2023 blev der solgt 79 villaer i postnummer 8520 Lystrup. De ti dyreste villaer blev solgt for mellem 7.225.000 kroner og 5.250.000 kroner.

I 2021 blev der solgt 104 villaer. Den dyreste til 7.495.000 kroner. Herefter fulgte ti boliger i prisklassen 5.000.000 kroner til 5.800.000 kroner.

Hvor hurtigt en bolig bliver solgt, har også ændret sig siden 2019.

I maj 2019 var den gennemsnitlige liggetid ifølge Boligsiden 89 dage, mens den i maj 2021 var 37 dage.

- Igen så vi et spring under coronapandemien, hvor folk pludselig blev meget ivrige for at få en bolig, og det spredte sig også til Lystrup, der blev meget populært, siger Malthe Brøckner Siggaard, ejendomsmægler og indehaver af EDC Lystrup.

Noget tyder dog på, at villaerne ikke på samme måde rives af markedet længere.

I maj 2024 var den gennemsnitlige liggetid ifølge Boligsiden 75 dage.

I dag oplever ejendomsmægler Malthe Brøckner Siggaard stadig, at byen er populær, men som så mange andre steder, har der på grund af den stigende rente også her været et fald i markedet.

- Men der er ingen tvivl om, at Lystrup stadig er populær, og at mange gerne vil bo her, siger Malthe Brøckner Siggaard.

Ejendomsmægleren peger blandt andet på afstanden til blandt andet Aarhus og sygehuset i Skejby som noget af det, der er attraktivt hos folk.

- Og så er der letbanen, så det er nemt at komme rundt, siger han.

Siden vores begyndelse i august 2021, er det blevet til et hav af historier og artikler her på LystrupLIV.

Flere af dem kan sagtens tåle at blive læst igen, men det kan også være, at du ikke kendte til LystrupLIV, dengang vi først bragte artiklerne.

Du kan eksempelvis læse om livet på det bevaringsværdige Skaarupgaard Gods, hvor man ikke bare kan ringe efter en vicevært. Du kan også blive klogere på fællesrådets arbejde, eller læse om ”Gale Thorsen”, der etablerede Lystrups første industriarbejdsplads.

Læs eller genlæs de seks artikler ved at klikke dig videre herunder.

Alice Lindhof, bosat i Lystrup siden 1989. I dag bosat i Egehaven med sin mand og deres hund. Hun er i dag pensioneret, men har arbejdet som lægesekretær på sygehusene og siden omsorgshjælper i bofællesskaber i Elev og Hasle. Alice har to børn, der er flyttet hjemmefra. 

Hvornår flyttede du til Lystrup - og hvorfor?

Jeg flyttede til Lystrup i 1989, da min kæreste boede herude. Jeg var lægesekretær på Århus Kommunehospital, og der var både bus og fin cykelafstand til arbejdet. Vi fik to børn og havde mange sjove timer med leg ved blandt andet Ellebækken. Dét er et skønt sted med rimeligt ufriseret natur og en mængde muligheder for at bruge fantasien i legen.

Hvad er dit yndlingssted i lokalområdet?

Der er mange skønne steder, som er mine yndlingssteder.

Jeg blev skilt og flyttede til Bjørnholt, som også er et dejligt sted med lys og luft. Sammen med min nuværende mand byggede vi hus i Egehaven, hvor vi har boet siden april 2000. Vi er heldige med en fantastisk udsigt helt til Samsø, men allermest heldige med skønne naboer, som altid er klar til hyggeligt samvær og ikke mindst til at hjælpe, når der er brug for det.

Det er svært at have et yndlingssted, for her er mange dejlige steder i Lystrup; ved Egå Enge og langs servicevejen kan man nyde ro og uforstyrrethed uden for mange restriktioner, æbleplantagen bagved Elstedhøj, det grønne område med kvægfoldene mellem Indelukket og Hovmarken, området ude bag boldbanerne og ikke mindst Sønderskoven. Bymæssigt er her også flere perler; torvegaden ved apoteket og Brugsen med de forskellige butikker og området ved Bystævnet med bibliotek, gavebutik, lægehus og restaurant med videre.

Hvad er det bedste ved Lystrup?

Tidligere har jeg løbet meget, og nu går jeg ture med min hund. Derfor har jeg oplevet, hvordan det meste af Lystrup hænger sammen via stisystemer og grønne områder. Og der er ingen høje boligblokke eller andre voldsomme bygninger, der "drukner" andre huse.

Hvad bekymrer dig?

Det bekymrer mig, at Aarhus Kommunes byråd har så svært ved at tage beslutninger om, hvordan vores by skal bygges op. Eksempelvis at man bygger og befolker en hel by uden at have infrastrukturen på plads med veje, institutioner og indkøbsmuligheder; dét skal Lystrup rumme, indtil det ad åre er fuldt udbygget. Dét vil sige, at Lystrup skal skrue op for alle haner: Trafikgennemkørsel, indkøbsmuligheder, skoler og institutioner. Og hvad så, når Nye får egne muligheder?

Et andet eksempel er de stadigt begrænsede indkøbsmuligheder, som man nu vil udbygge nede omkring togbanen, selvom der er trafikalt kaos nok endda, og selvom det ikke er i dén retning, byen vokser.

Og det bekymrer mig, at man vil oversvømme engene øst for Lystrupvej og lave en ny engsø med jævnede stier og musik i bænkene for at tilgodese ... - ja, jeg ved ikke, hvem der ikke har nok i de eksisterende gangstier.

Hvis du skulle komme med en bøn til byrådet, hvad skulle det så være?

At de ville komme ud og kigge på området og så få infrastrukturen på plads i forhold til, hvor folk bor uden at forvente, at alle folk har bil til at handle ind med.

At de ville få lavet en tunnel under Lystrupvej og videre under banen, så den sydvestlige del af Lystrup ville komme til at hænge bedre sammen med resten af byen.