På det seneste har is på køreledningerne drillet Aarhus Letbane, som har været tvunget til at aflyse afgange. Men bortset fra det, så kører det bedre end nogensinde for letbanen. Flere og flere benytter letbanetogene, og oktober var ingen undtagelse.

Aarhus Letbane var i oktober ellers ramt af mange aflysninger på strækningen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet. Årsagen var mangel på køreklare togsæt - men det har tilsyneladende ikke jaget kunderne væk. Tværtimod, viser passagertallene.

I oktober kørte det foreløbig største antal passagerer nogensinde med Aarhus Letbanes tog. En opgørelse fra Midttrafik og Aarhus Letbane viser nemlig, at 626.359 steg ind i et letbanetog i oktober.

Den tidligere rekord blev sat måneden før, hvor 599.934 kørte med letbanetogene.

At letbanen passagertal konstant overgår sig selv betyder også, at behovet for flere tog er påtrængende. Og dem har Aarhus Kommune og Region Midtjylland nu fundet penge til.

De nye tog skal sikre mange flere afgange, så folk undgår at stå som sild i en tønde. Planerne siger, at der i 2029 er halvtimesdrift både om aftenen og i weekenden på hele Odder-strækningen. Her vil der derudover køre fire tog i timen i myldretiden.

På Grenåbanen mellem Aarhus H og Ryomgård bliver der halvtimesdrift, mens der på strækningen Aarhus-Hornslet vil være kvartersdrift i alle dagtimer.

Det vil naturligvis også give et løft for passagererne i blandt andet Risskov og Lystrup.

På letbanens indre strækning skal der i myldretiden ifølge planen køre tog hvert femte minut mellem Aarhus H og Universitetshospitalet - altså i alt 12 afgange i timen hver vej. Der vil derudover være fire afgange hver time fra Universitetshospitalet til både Lisbjergskolen og Lystrup.

Flere steder langs letbaneskinnerne bliver der også god brug for de ekstra afgange.

Det gælder for eksempel i Lisbjerg og Nye, hvor boligerne skyder op i hastigt tempo. Blandt andet derfor er letbanen etableret i de områder for at kunne levere transport for de 40.000-50.000, der inden for en overskuelig fremtid bor i de to områder.

I blandt andet Malling er en ny bydel ved at blive anlagt med plads til 245 både ejer- og lejeboliger, og Bindesbøll Byen ved det gamle psykiatriske hospital i Risskov skyder op tæt ved letbanestationen Risskov Strandpark.

Det er som nævnt allerede besluttet både i Aarhus Byråd og Region Midtjylland at afsætte penge til flere letbanetog.

- Letbanen har vist, at den er et attraktivt og grønt transporttilbud, der faktisk formår at binde den østlige del af regionen rigtig godt sammen. Letbanen er kort sagt en succes. Nu fremtidssikrer vi banen, så den kan følge med efterspørgslen, forklarede regionsrådsformand Anders Kühnau (S), da Region Midtjylland havde godkendt bevillingen.

De ekstra letbanetog bliver nemlig nødvendige, hvis det skal kunne lade sige gøre, eftersom der allerede i dag er massivt pres på flere af myldretidsafgangene.

Lige nu ser det ud til, at Aarhus Letbane har omkring 900.000 flere passagerer i år i forhold til 2023. Fortsætter den nuværende vækst, så rammer letbanetogene de 8-10 millioner passagerer, som prognoserne forudsiger, langt før 2030.

Det er ikke kun Aarhus Letbane der mærker fremgang. Således forventer Region Midtjylland et overskud på budgettet for den kollektive trafik i 2024 på 50 millioner kroner. En del af pengene skal investeres i bæredygtige forbedringer og nye løsninger - blandt andet på Aarhus Letbane og Lemvigbanen, men også på fysiske investeringer i lademuligheder for busser, der skal kunne deloplade på lange ruter.

Danskerne leaser i stor stil disse år. Om det er biler, cykler eller hårde hvidevarer. Men det er nok de færreste, der har tænkt på at lease 7.000 skov-myrer.

Ikke desto mindre er det, hvad Ida Jensen fra Lystrup, arbejder med at udbrede.

Hendes virksomhed AgroAnt leaser tusindvis af skovmyrer til frugtavlere og landmænd rundt i landet.

De små insekter agerer nemlig som en naturlig beskyttelse mod skadedyr og plantesygdomme. Det kan vise sig at være et godt alternativ til sprøjten for ejere af eksempelvis æbleplantager.

- Hvor man ved brug af pesticider har udgifter til udstyr og kemi, skal afsætte en del mandetimer til sprøjtning og påvirker miljøet, så udfører myrerne deres arbejde helt automatisk og miljømæssigt bæredygtigt, siger Ida Jensen, der har læst biologi og i dag forsker ved Aarhus Universitet.

Både i forsknings-forsøgene, men - endnu vigtigere - også ude i praksis, har myrer indtil videre vist sig at være en fin gevinst for frugtavlerne.

Og det har resulteret i opmærksomhed fra flere sider.

For nylig blev Ida Jensen udpeget af Dansk Erhverv som én af 25 kvindelige iværksættere, man skal holde øje med. Under Folkemødet i 2022 vandt hun en pitch-konkurrence, og hun er efterspurgt af både landmænd og interesserede investorer.

Nu er den 27-årige iværksætter klar til at tage et nyt skridt med sin virksomhed.

- Vi står overfor et stort skifte i landbruget, og her er jeg sikker på, at vi kan spille en vigtig rolle, siger Ida Jensen.

Leasing af myrer kan måske lyde som en overraskende idé at få, men den er faktisk ikke helt ny.

Ifølge Ida Jensen er det en mere end 1.700 år gammel praksis, der kan dateres helt tilbage til år 304, hvor man på kinesiske markeder kunne købe myrer i sække.

- Dengang kunne de se en sammenhæng mellem at de træer, der havde myrer på sig, gav flotte frugter og en bedre høst. Så det er egentlig bare den idé, vi prøver at føre ind i det 21. århundrede, fortæller hun.

I dag fungerer det sådan, at Ida og holdet, som blandt andet består af to ingeniører, installerer myretuer hos kunder - omkring 10-15 små myretuer svarende til cirka 700.000 myrer per hektar.

Samtidig bliver der opsat sukker-automater i toppen af træerne, som sikrer myrerne fri adgang til sukkervand og holder dem oppe i trækronerne, så de kan tage flest mulige skadedyr.

Når sæsonen er ovre, kommer Ida og resten af holdet for at hente myrerne igen.

Jeg er nødt til at spørge, når nu det er leasing: Får I alle myrerne med hjem, når aftalen udløber?

- Vi er meget grundige og arbejder længe for at sikre, at ingen bliver efterladt. Det er jo vores medarbejdere, siger Ida Jensen med et smil.

Ved siden af sin startup er iværksætteren i færd med at færdiggøre en PhD ved Aarhus Universitet. Her forsker hun i myrernes effekt på plante-sygdomme og grønne løsninger til landbruget.

I sit speciale kom Ida Jensen frem til, at myrerne spreder særlige stoffer med fødderne, som mindskede svampe-sygdommen æbleskurv med 61 procent på æblerne.

Og selvom det med virksomheds-ejerens egne ord var et virkelig svært første år, så var responsen fra kunderne i top.

- De (frugtavlerne red.) kunne høste æbler fra træer, de aldrig havde høstet fra før. Og udbyttet var større, end det plejer at være, når de har et dårligt år, fortæller Ida Jensen.

Hun havde egentlig troet, at det ville være en udfordring at sælge idéen om myrerne til landmænd. Den frygt blev dog gjort til skamme:

- Jeg er blevet mødt af en kæmpe åbenhed og lyst til at finde innovative løsninger. Til en fremlæggelse foran en større gruppe konventionelle landmænd spurgte de ind til, om det virkede på markafgrøder, og hvornår det eventuelt kunne bruges dertil, siger Ida Jensen.

AgroAnt har eksisteret i lidt over to år, og der har været fuld fart på. Det lå dog på ingen måde i kortene, at Ida Jensen skulle starte sin egen virksomhed, eller arbejde med myrer i det hele taget.

- Det er ikke sådan, at jeg altid har været en total myre-nørd. Faktisk kunne jeg ikke lide det med, at de kravlede over det hele, siger hun.

Men da hun fik mulighed for at skrive bachelorprojekt om netop myrer, begyndte interessen at spire.

Gennem et møde med Lisa Mejlvang Lindgaard fra iværksætter-hubben The Kitchen i Aarhus blev der sat turbo på. Så lidt tilfældigt havde Ida Jensen nærmest ikke nået at stifte sin virksomhed, før hun blev kastet ud i en pitch-konkurrence på Folkemødet - som hun gik hen og vandt.

- Det har været en vanvittig rejse. Lidt som at hoppe ud i et stort, sort hav. Hvis ikke jeg var blevet skubbet, var jeg måske aldrig kommet hertil, men der har altid stået nogen klar til at gribe mig, fortæller hun.

Let har det heller ikke været. Som nævnt var den første sæson hård, for her var Ida Jensen var alene om alt fra opsætning og service af udstyr til salg  - oveni arbejdet med en PhD.

- Når jeg kigger på min kalender fra maj til oktober sidste år, ved jeg ikke, hvordan jeg klarede det. Jeg var ved at knække halsen. Jeg er blevet meget bevidst om, at jeg skal have et hold for, at det her kan lykkes.

- Til gengæld lærte jeg, at hvis jeg kan klare det, så kan jeg overkomme det meste, siger hun.

Der er lagt i støbeskeen til, at 2025 skal blive et skelsættende år for den unge virksomhed. Der skal laves aftaler med endnu flere kunder, indhentes mere data og flere typer afgrøder skal afprøves med AgroAnts myrer-løsning.

Det tæller blandt andet kartofler, jordbær og noget så eksotisk som vinstokke. Ida Jensen har tilladt sig selv at drømme stort, for hun tror på potentialet i sin idé og sig selv.

- Hvis jeg må komme med en lille opfordring, så er det, at man ikke skal være så bange for at springe ud i det. Også selvom man som mig ikke har nogen som helst erfaring med iværksætteri eller at drive virksomhed.

- Der er altid nogen klar til at hjælpe, og jeg er vokset virkelig meget af det og ville ikke være det foruden, siger Ida Jensen.

Iført bøllehat er den lille, pixelerede fyr let genkendelig. Han er logoet på spisestedet Sesam Food, og i det nye år flytter han ind i Risskov.

Det gør han sammen med sandwich og salatbowls og så selvfølgelige de tre herrer, der står bag konceptet Sesam Food. Det er Andreas Broløs, der sammen med sin far Morten Broløs og Sigurd Stenstrup er indehavere af det, der efterhånden er blevet til en kæde af spisesteder.

Restauranten i Risskov bliver det fjerde skud på stammen.

- Vi glæder os meget til at skulle i gang i Risskov, og vi ved, at mange af vores kunder i dag er fra Risskov, så vi er sikre på, at mange bliver glade for det, siger Andreas Broløs.

Der går dog lige et par måneder endnu, før den lille fyr med bøllehatten er at finde i 8240. Andreas Broløs forventer, at Sesam Food slår dørene op for den nye forretning til påske.

Og når det sker, bliver det på Nordre Strandvej med et tilbud, der ifølge Andreas Broløs kiler sig ind mellem andet godt på et ellers omfattende menukort.

- Det er det, vi er gået efter. Nordre Strandvej er attraktiv, fordi der er masser af liv især om sommeren. Og så synes vi, at vores koncept har manglet, og at det passer ind med sundt og lettilgængeligt takeaway, siger Andreas Broløs, der endnu ikke er helt klar til at fortælle den konkrete placering.

- Men det bliver tæt på Bellevuehallerne, siger han.

Det er ikke mere end en måned siden, at Sesam Food åbnede kædens tredje biks med et spisested i Højbjerg, men allerede nu er der altså styr på udvidelsen mod nord. Og det bliver med samme opskrift, som den der har haft succes i kædens øvrige afdelinger.

- Vi laver sund, hjemmelavet takeaway til alle aldersgrupper, og vi går op i gode råvarer. For eksempel bruger vi sorte ris, som er mere fiberholdige, og generelt har vi forsøgt at finde de sundeste ting og sætte dem sammen, så det bliver autentisk og lækkert uden at være kedeligt at spise, siger Andreas Broløs.

Hvis du ikke har opdaget det, så kan vi afsløre, at julen står for døren men hvad dertil hører. Blandt andet med nisseløb og julefrokoster i Folkehuset.