I Bende og Henning Lauritsens stue kan man høre sus fra den nærliggende Ørnstrupvej, og mens LystrupLIV er på besøg, høres der også noget, der lyder som en bil, der laver en kraftig opbremsning.

- Sådan er det stort set hver dag, siger Henning Lauritsen.

Larmen fra vejen er dog ikke det, der generer ægteparret mest. Til gengæld er de meget bekymrede for, om der en dag sker uheld på Ørnstrupvej, hvor der ifølge ægteparret jævnligt køres alt for stærkt.

- Folk drøner af sted uden respekt for fartgrænsen, siger Bende Lauritsen.

Da ægteparret Bende og Henning Lauritsen flyttede ind på Ørnelunden i 1974, var der biler på vejene, men gennem årene er der kun kommet flere.

- Der kommer flere og flere biler, så problemet er tiltagende, siger Henning Lauritsen.

Parret bor lige ud til Ørnstrupvej, og siden 2011 har de sammen med en række andre beboere i området forsøgt at få hastigheden ned.

- I vores optik er det bare et spørgsmål om tid, før det går galt, og det har vi forsøgt at råbe kommunen op om i årevis, siger Henning Lauritsen.

Ørnstrupvej adskiller Elsteds parcelhuse og de grønne marker, og vejen forbinder Lystrup og Elsted med Elev. Vejen strækker sig fra Lystrupvej i øst til Høvej i vest, og ægteparret bor tæt ved krydset mellem Ørnstrupvej og Lystrupvej.

- Når folk kommer fra Lystrupvej og drejer ud på Ørnstrupvej, så er der rigtig mange der tror, at de kører på landevej, siger Bende Lauritsen.

På en landevej er fartgrænsen 80 km/t, og det er bilisterne ifølge Bende og Henning Lauritsen hurtige til at komme op på.

Der er bare et problem.

- Det første lange stykke, man kører på Ørnstrupvej, er stadig by, og derfor er fartgrænsen 50 km/t, siger Henning Lauritsen.

Hans kone supplerer:

- Jeg tror ikke, at folk tænker over, at de stadig er i byen. Derfor giver de den gas på pedalen.

De seneste 13 år har ægteparret løbende været i dialog med kommunen, men nu er de efterhånden blevet trætte.

- Det føles som at slå i en pude. Der sker ikke noget, siger Bende Lauritsen.

Egentligt var de blevet enige om ikke at bruge mere tid på sagen. De orkede det ikke.

Men efter LystrupLIV for et par uger siden skrev om problemerne for de gående på Ørnstrupvej, fik de lyst til at give sagen en sidste chance.

- Vi vil gerne føle, at vi har gjort alt, hvad vi kunne, og der er vi nået til. Men måske bliver det her gangen, hvor kommunen lytter til os, siger Henning Lauritsen.

Det var som medlem af grundejerforeningen, at Henning Lauritsen i 2011 satte fokus på problemet for første gang.

- Allerede dengang var vi flere beboere, der fandt vejen utryg. Både fordi der bliver kørt for stærkt, og fordi den er meget smal, siger Henning Lauritsen.

Han påpeger også, at mange cyklister og gående benytter vejen, og at de dårlige oversigtsforhold og den høje fart også er til gene for dem.

I 2016 lavede kommunen i samarbejde med grundejerforeningen en trafiktælling og en fartmåling.

Ifølge ægteparret viste den, at alt for mange bilister kørte for hurtigt.

Der er dog ikke lavet hverken en trafiktælling eller en fartmåling siden.

- Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men min fornemmelse er, at fartmålingen stadig holder. Hvis ikke det er blevet værre, fordi Nye er kommet til, og i den forbindelse er der også kommet mange flere biler på vejen, siger Henning Lauritsen.

Skråt overfor Bende og Henning Lauritsen bor Troels Askholm. Også han oplever, at farten på Ørnstrupvej er høj.

- Folk kommer simpelthen tonsende i deres biler, siger han.

Troels Askholm oplever oversigtsforholdene på vejen som dårlige, og det skyldes blandt andet, at der ikke er lys på vejen, og at der kommer en bakke undervejs.

- Selv benytter jeg mest vejen som bilist, og der kan jeg bare se, hvordan folk kører alt for stærkt. Men jeg oplever også, at vejen benyttes meget af cyklister og gående, og der er simpelthen ikke plads til både dem og bilister på vejen samtidig, så det skaber mange farlige situationer, siger han.

Han forslag er, at sætte lys op og gerne etablere en cykel- og gåsti i den ene side af vejen.

- På den måde bliver der gjort plads til de gående og dem, der cykler, og det vil gøre det mere trygt at færdes på vejen, selvom folk måske stadig kører for stærkt, siger Troels Askholm.

Alternativt kan det være chikaner, der tvinger bilisterne ned i fart.

- Jeg har talt med kommunen, men selvom de er lydhøre, så bliver der ikke gjort noget ved problemet, siger han.

Ægteparret Bende og Henning Lauritsen peger ligeledes på, at vejbump eller chikaner på vejen ville tvinge folk ned i fart.

- Dermed ville vi ikke være så utrygge, siger Bende Lauritsen.

Ægteparret fortalte også i LystrupLIV i foråret 20222, hvordan vejen gjorde dem utrygge.

- Jeg er forbavset over, at det ikke er gået galt endnu, sagde Henning Lauritsen dengang.

Da LystrupLIV besøger ægteparret to år senere, er der dog ikke sket noget. Det var der nu heller ikke garanti for, for dengang sagde Mette Sahlertz, mobilitetsplanlægger i Aarhus Kommune, at Ørnstrupvej ikke er en oplagt strækning af lave chikaner eller vejbump på.

- Det ender desværre tit med uheld, fordi uanset hvor meget vi skilter det, så opdager bilisterne ikke de fartdæmpende foranstaltninger, når de er på de strækninger, som ligger i åbent land og ikke er belyst, sagde hun i 2022 til LystrupLIV.

Dengang lød meldingen, at Aarhus Kommune var i gang med at lave en fartmåling på Ørnstrupvej.

Den skulle fastslå, om det var bilisternes fart, der var problemet.

Mette Sahlertz pegede nemlig på, at udfordringen lå et andet sted:

- Der er forholdsvis mange gående på vejen, så i bund og grund handler det måske om, at der mangler en stiforbindelse ud til skoven. For når du ikke kan gå isoleret, så føles det som om, at folk kører meget hurtigt, uanset om de kører 60 eller 50 km/t. Så jeg er ved at afklare, hvad den egentlige problematik er, så vi ikke skyder ressourcer i en forkert løsning, sagde hun i maj 2022 til LystrupLIV.

Der er rent faktisk lavet en fartmåling i 2022, men det har inden deadline ikke været muligt for LystrupLIV at få resultaterne fra den fartmåling.

Adspurgt, om der er planer om en nyere fartmåling skriver Martin Pape, afdelingsleder i Mobilitet ved Aarhus Kommune, følgende:

- Normalt laver vi ikke fartmålinger hvert år, med mindre der er sket store ændringer i trafikken. Der er kommet flere indbyggere i Nye, men vi forventer ikke, at det har givet anledning til at der køres markant hurtigere på Ørnstrupvej.

Han oplyser også, at der i øjeblikket ikke er planer om andre tiltag på Ørnstrupvej.

- Jeg kan se, at der er regnet på et forslag til at lave en cykelsti, men det er vurderet, at der er behov for at se på alternative ruter for cyklister og større fokus på at benytte de eksisterende cykelstier på Høvej og Elstedvej, skriver han desuden.

Alt for ofte er passagererne på flere letbanestationer blevet mødt af smadrede infotavler og ødelagte venteskure. Det er især på stationerne i Lystrup, Skødstrup og Løgten, at passagererne er mødt af glasskår, når hærværksmændene har slået til.

Det skal være slut nu. Eller rettere - det skal ske sjældnere. Og når det sker, skal det være lettere at finde frem til gerningsmændene.

Våbnet i den kamp hedder overvågningskameraer, som bliver sat op på de tre omtalte stationer.

Forslaget om overvågningskameraer på de tre stationer kom oprindeligt fra byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD), der selv er bosat i Lystrup.

Aarhus Byråd fandt i september 2023 cirka halvdelen af finansieringen, mens Region Midtjylland har bevilget resten.

- Forventningen er, at kameraerne kan bidrage til mindre kriminalitet - især mindre hærværk på stationerne, som vi jo har set en del af gennem tiden. Derudover skulle det også gerne være med til at sikre mere tryghed på letbanestationerne, siger Jakob Søgaard Clausen.

Han peger på, at hvis der - trods videoovervågningen - alligevel bliver udøvet hærværk på stationerne, stjålet cykler eller passagerer bliver overfaldet, så vil det være lettere at finde frem til gerningsmændene, når episoderne bliver filmet.

Jakob Søgaard Clausen ser gerne, at videoovervågningen ikke kun etableres i i Lystrup, Skødstrup og Løgten.

- Mit ønske er, at vi får udvidet videoovervågningen til samtlige letbanestationer.

Der er i forvejen videoovervågning på de stationer, der blev etableret i forbindelse med anlægget af letbanens indre strækning gennem byen. Derudover er der kameraer i alle letbanetogene.

Det er Aarhus Letbane, der har udpeget stationerne, hvor der skal sættes kameraer.

Letbanedirektør, Michael Borre, håber ligesom Jakob Søgaard Clausen, at kameraerne både kan mindske hærværk på stationerne.

- Det giver en masse gener for passagererne, når infotavlerne er ødelagt og perronen flyder med glasskår. Samtidig er det dyrt at udbedre skaderne.

I Syddjurs besluttede kommunen i februar 2021 at opsætte videoovervågning på samtlige letbanestationer. Det skete efter en periode med groft hærværk.

- Overvågningen blev sat op efter tilfælde af hærværk på bygninger både udvendigt og indvendigt samt overfald. Vi har siden fået færre henvendelser fra utrygge borgere og færre anmeldelser om hærværk og overfald, har pressechef Ole Nielsen i Syddjurs Kommune tidligere forklaret til LystrupLIV.

Ifølge Midttrafik koster det i gennemsnit mellem 25.000 og 30.000 kroner at udbedre skaderne på en informationsskærm efter et hærværkstilfælde.

Forventningen er, at videoovervågningen bliver taget i brug inden årsskiftet.

Hvor går Lystrupborgerne hen, hvis de vil gerne vil høre gode koncerter?

Før 2001 var svaret: Ingen steder.

Der var selvfølgelig mulighed for at tage ind til centrum, men det var svært at finde kulturoplevelser i vores del af byen.

Derfor fik en initiativgruppe bestående af ni personer i starten af 2001 dannet Lystrup Musikforening.

- De rytmiske spillesteder i Aarhus-området ligger næsten alle sammen som perler på en snor inde i centrum af byen. Men det vil vi lave om på med Rytmehuset, sagde John Overgaard, daværende formand for Lystrup Musikforening, til Århus Stiftstidende kort efter foreningens dannelse.

I dag er foreningens formål det samme: At give folk mulighed for gode koncertoplevelser i deres nærområde.

- Vi arbejder for at give borgerne mulighed for at gå til koncerter med et bredt udvalg af musik, siger foreningens formand Lars Lyngsdal.

Det er stadig muligt at være medlem af foreningen, der i skrivende stund tæller 140 medlemmer. Som medlem får man, udover glæden ved at støtte en lokal forening, rabat på de i alt fire arrangementer, der er om året.

- Man behøver ikke være medlem for at komme til koncerterne, så er billetprisen blot en smule dyrere, siger Yrsa Lokjær, der er medlem af bestyrelsen og næstformand i selvsamme.

I år har foreningen haft koncerter med Baby Did a Bad Thing og Dusty Rock'n Rollers, og så sent som fredag i denne uge spillede Den grimmeste mand i byen i beboerhuset på Elsted Skolevej.

- Vi prøver at finde noget musik, som favner bredt, og som henvender sig til både det yngre og det ældre publikum, siger Lars Lyngsdal, der har været med siden foreningens start i 2001.

Selvom Lystrup Musikforening er kendt for at arrangere koncerter med en varieret musikstil, kan det være en udfordring at trække et bredt publikum til, især når navne på plakaten ikke nødvendigvis er landskendte.

- Vi har også et budget, vi skal leve op til, for et formål er også, at koncerterne ikke skal være for dyre, siger Lars Lyngsdal og fortsætter:

- Vi gør os umage med at vælge kunstnere, der kan tiltale både yngre og ældre. Men det er klart, at når det ikke er de helt store navne, så kan det være svært at få de unge med.

Han opfordrer samtidig unge i Lystrup til at komme med forslag til kommende navne.

Foreningen har gennem årene haft besøg af både lokale talenter og kendte navne som Peter Belli, Sko og Torp og Søs Fenger.

- Det er noget særligt at kunne opleve musik så tæt på, uden at skulle tage hele vejen til Aarhus. Vi skaber noget, som folk kan samles om lokalt, siger Lars Lyngsdal.

En af grundstenene i foreningen er det frivillige arbejde.

- Fra borddækning til opsætning og nedtagning af udstyr er det lokale frivillige, der gør det muligt at afholde koncerter, siger Yrsa Lokjær.

En af dem, der eksempelvis står i baren, er bestyrelsesmedlem Gitte Jensen.

- For mig er det en måde, hvor man kan gøre noget for lokalsamfundet mens man hører god musik, siger hun.

- Vi har nogle trofaste folk, der altid er klar til at give en hånd med, og det gør hele forskellen, siger Lars Lyngsdal.

Han er den fjerde i rækken af formænd for foreningen, og hans forgænger - og medstifter af foreningen - John Overgaard sagde følgende til Lokalavisen Aarhus, da han takkede af som formand i 2007:

- Foreningens succes skyldes først og fremmest tre ting. Gennem alle årene har jeg haft en fantastisk bestyrelse, en god fast stamme. Dernæst har vi haft en fast gruppe af hjælpere til koncertarrangementerne, der har trukket et enormt læs og endelig har vi haft støtte fra en backing gruppe af faste publikummer, der har bakket op om arrangementerne og været med til at gøre koncerterne til gode oplevelser.

I 2026 kan foreningen fejre sit 25-års jubilæum, og planerne om en særlig markering er allerede på tegnebrættet. Bestyrelsen drømmer om at skabe en unik aften, der måske endda inkluderer større navne, eventuelt med støtte fra lokale fonde.

- Det er helt fantastisk, at vi har en forening, der har eksisteret så længe, og som stadigvæk bringer folk sammen, siger Lars Lyngsdal.

Der er heller ingen planer om at nedlægge foreningen lige foreløbigt.

- Så længe vi kan få musikerne til at spille, og publikum til vores koncerter, så bliver vi selvfølgelig ved, siger Lars Lyngsdal.

Det gør ham glad at have været med siden start, og han er glad for at bidrage til, at borgere i Lystrup og omegn kan få gode musikoplevelser.

- Du skal ikke ind til Aarhus, der er ikke en bus, du skal nå hjem, og de fleste kommer faktisk gående, så man kan få en ekstra øl, siger Lars Lyngsdal.

Han har netop lagt sidste hånd på næste års program.

I starten af januar arrangerer musikforeningen det årlige nytårsbal.

- Både os frivillige og gæsterne tager fint tøj på, vi får lækker mad og der spilles op til dans. Det plejer at være rigtig populært ved det modne publikum, siger Gitte Jensen.

Derudover er der tre koncerter at se frem til næste år: Gasoline, der fortolker kendte hits fra Gasolin, Poul Halberg Powertrio og 5 x Vuust, der spiller og fortolker sange fra Sebastian.

- Vi glæder os helt vildt, og vi mener virkelig, at publikum har noget at se frem til, siger Lars Lyngsdal.

Natbustillægget fjernes i Midttrafiks busser, så fra 15. november behøver du ikke længere betale ekstra - udover billettens pris - hvis du tager bussen hjem om natten.

Mere om det og andre nyheder fra vores lokalområde får du her i ugens nyhedsoverblik.