Da Aarhus Kommune i 2022 overgav ansvaret for stamvejen Hyldehaven i Lystrup til beboerne i Sønderskovparken, var det ikke just en gave, de havde ønsket sig.

Det er nu beboerne på vejen, der har det fulde ansvar for vejens vedligeholdelse. Det indebærer blandt andet snerydning om vinteren og at skifte asfalten, når den bliver for slidt og hullet.

Ifølge Thomas Thuun Møller, der er formand for rækkehusbebyggelsens grundejerforening, har ordningen vist sig at være alt andet end velfungerende.

- Det er en stor byrde, og det fungerer simpelthen ikke, som det burde. Vi har pludselig ansvaret for en vej, som vi ikke selv har valgt at overtage, og det har skabt en masse problemer for os som beboere, siger han.

Hyldehaven er en stamvej, der har otte stikveje. De otte stikveje har altid været private fællesveje, men det har været hver sin.

- Det er helt enormt mudret. fordi her er flere stikveje og flere grundejerforeninger. Den grundejerforening, jeg er formand for, er eksempelvis kun for rækkehusbebyggelsen, siger Thomas Thuun Møller.

Med det fulde ansvar for vedligeholdelsen følger også den fulde regning.

Men fordi vejen forbinder flere stikveje, er det uklart, hvem der reelt skal betale hvad.

- Når vi forsøger at finde en fælles løsning, så kan der hurtigt opstå uenigheder. Skal regningen fordeles på alle 91 husstande eller kun på dem, der har direkte facade mod vejen? Og hvad sker der, hvis nogen simpelthen ikke vil betale? Vi kan ikke tvinge folk til at være med i en forening, og kommunen har ikke sikret en juridisk holdbar model for, hvordan vi organiserer os, siger Thomas Thuun Møller.

Forud for at kommunen må overdrage en vej, skal der laves en tilstandsrapport, der skal dokumentere, at vejen er i fin stand ved overdragelsen.

Kommunen har ikke et regelsæt for, hvor mange år, vejen skal have tilbage, men de må ikke overdrage en vej, der eksempelvis står til at have skiftet asfalt inden for få år.

Thomas Thuun Møller og resten af grundejerforeningen mener dog, at der er problemer med den tilstandsrapport, der er lavet.

De mener ikke, der er tale om en reel vurdering af vejen.

- Eksempelvis blev kantstenene vurderet som fine, selvom de var dækket af græs og rodnet, siger han.

Grundejerforeningen har klaget over rapporten, men deres indsigelser blev afvist af Vejdirektoratet med den begrundelse, at Aarhus Kommune vurderede, at alt var i orden.

- Det er jo absurd. Jeg kan fysisk gå ud og se, at vejen ikke er i den stand, de påstår, men fordi kommunen siger, den er det, så tager myndighederne dem på ordet. Det skaber en enorm frustration blandt os beboere, siger Thomas Thuun Møller.

Aarhus Kommune fastholder, at der er lavet en ordentlig vurdering af vejen, og at den ved overdragelsen var i fin stand til i hvert fald at holde fem år endnu.

Et andet problem er snerydning og vedligeholdelse. Ifølge loven skal grundejere ved en privat fællesvej vedligeholde ud til vejmidten. Men på en stamvej som Hyldehaven er der ingen ejendomme, der direkte vender ud til vejen, hvilket gør ansvarsfordelingen uklar.

- Kommunen siger bare: Hvis I ikke vedligeholder vejen, så gør vi det – og sender regningen, siger Thomas Thuun Møller og fortsætter:

- Som jeg har forstået det betyder det, at regningen sendes til den grundejer, der har grund ud til det stykke, hvor skaden er sket. Det betyder, at en tilfældig husejer risikerer at få en stor regning, mens andre slipper helt. Til gengæld kan den grundejer så gå rundt til sine naboer, og håbe de vil dele regningen. Det er helt hen i vejret, siger Thomas Thuun Møller.

Sønderskovparken er ikke alene om problemet. I de kommende år vil yderligere 26 veje i Lystrup, Elev og Elsted blive gjort private, og mange beboere aner endnu ikke, hvad der venter dem.

- Jeg frygter, at når de andre veje får det her pålagt, vil de få samme problemer, som vi står med nu. Det bliver som et godstog, der rammer grundejerne, når de finder ud af, hvad det betyder, siger Thomas Thuun Møller og fortsætter:

- Det er svært at gøre noget ved, fordi beslutningen er truffet på politisk niveau. Vi håber dog stadig, at kommunen vil genoverveje og eventuelt tilbagerulle nogle af disse privatiseringer.

Bunker af glasskår, ødelagte venteskure og smadrede infotavler har været et almindeligt syn på letbanestationen i Lystrup, og derfor blev det sidste år besluttet at sætte videokamera op på stationen for at komme hærværket til livs.

Nu er kameraerne kommet op, og forhåbentligt kan de være med til at forebygge hærværk.

Forslaget om at opsætte overvågning kom oprindeligt fra byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD), der selv er bosat i Lystrup.

- Det er træls når informationstavler og lignende udsættes for hærværk, som er dyrt at reparere, siger Jakob Søgaard Clausen.

Aarhus Byråd har fundet halvdelen af finansieringen, mens Region Midtjylland har bevilget resten.

Jakob Søgaard Clausen forventer, at det vil afholde flere fra at begå hærværk.

Samtidig er håbet - og forventningen - også at kameraerne kan være med til at skabe tryghed på letbanestationen, der godt kan være lidt mørk om aftenen.

- Jeg kender også flere, der har fået stjålet cykler her, og det har jeg også selv prøvet. Forhåbentligt kan kameraerne have en afskrækkende effekt, siger Jakob Søgaard Clausen.

Skulle det alligevel ske, at afgangstavlerne smadres eller en cykel stjæles, vil det være nemmere at finde frem til gerningsmændene, når politiet kan se overvågning.

- Det er jo i hvert fald nemmere, når der er konkret billedmateriale til politiet, siger Jakob Søgaard Clausen.

Smadrede informationstavler kan gøre det svært for passagerne at se afgangstiderne, og glasskår kan være trælse for små hundepoter at træde i. Men udover at hærværk er generende, så er det også dyrt.

Midttrafik har tidligere oplyst, at det koster i gennemsnit mellem 25.000 og 30.000 kroner at udbedre skaderne på en informationsskærm efter et hærværkstilfælde.

- Der har ikke været større hærværk på Lystrup Station de seneste år, men i starten da letbanen blev etableret, var der problemer med hærværk på stationen. Og vi oplever ofte, at enkelte elementer på stationen bliver udsat for hærværk, siger Maja Bech Kristensen projektleder ved Aarhus Letbane.

Kameraerne er sat op i masterne på stationen, så perronarealerne overvåges.

Maja Bech Kristensen fra Aarhus Letbane lægger dog ikke skjul på, at man ikke kan være sikker på, at videoovervågningen får en reel forebyggende effekt.

- Der er ingen dokumenteret effekt specifikt for Aarhus Letbanes stationer. Men kameraovervågningen er til dels tryghedsskabende, og det giver samtidig langt bedre mulighed for at finde de personer, som skulle finde på udøve hærværk på stationerne, siger hun.

I Syddjurs Kommune har man dog gode erfaringer med videoovervågning på letbanestationerne.

Her satte kommunen i februar 2021 videoovervågning op på samtlige letbanestationer efter perioder med groft hærværk på offentlige toiletter og letbanekontorer.

- Overvågningen blev sat op efter tilfælde af hærværk på bygninger både udvendigt og indvendigt samt overfald. Vi har siden fået færre henvendelser fra utrygge borgere og færre anmeldelser om hærværk og overfald, sagde Ole Nielsen, pressechef i kommunen, til LystrupLIV i 2023.

Udover Lystrup er der også opsat overvågning på Skødstrup og Løgten.

Der er ikke tale om en test, hvor overvågningskameraerne pilles ned igen. Men det er klart, at man vil bruge resultaterne fra overvågningen i Lystrup, Skødstrup og Løgten til at se om der skal være overvågning på andre letbanestationer.

- Mit håb er at vi kan få overvågning på alle letbanestationerne. Det er der allerede i Aarhus, men både af hensyn til hærværk og den generelle tryghed på stationerne vil det være godt, hvis der er overvågning alle steder, siger byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD).

Er man bekymret for at blive overvåget unødigt, er der ikke meget at frygte.

- Optagelserne slettes automatisk løbende. Det er kun, hvis politiet henvender sig i forbindelse med for eksempel hærværk eller andre situationer, at videooptagelserne frigives, siger Maja Bech Kristensen fra Aarhus Letbane.

Selvom folkeskolerne sidste år fik et økonomisk løft af byrådet, så skal de stadig spare store beløb.

Det skriver Århus Stiftstidende, der har fået tallene fra Århus Skolelederforening.

På Elev Skole mangler der knap 776.000 kroner i det forventede budget for 2025, på Lystrup Skole mangler der godt 1.865.000 kroner og på Elsted Skole mangler der lige over 2 millioner kroner i årets budget.

I budgetforliget for 2025-28 blev der afsat 50 millioner kroner årligt til skolerne, men selvom aftalen og de ekstra penge vækker glæde på skolerne, tillader skolelederne sig alligevel at dryppe malurt i bægeret. For det er en illusion at hævde, at skolernes økonomi er reddet med budgetforliget. Det fastslår skoleledernes formand.

- Vi har fået 50 millioner kroner varig forhøjet tilskud til det såkaldte betalingsbudget, der skal dække specialklasseundervisningen. Det er vi meget glade for, og tak for det. Men det er desværre langt fra nok, fortæller Jens Mathiasen, formand for Århus Skolelederforening og skoleleder på skolerne i Hårup og Elev, til Århus Stiftstidende.

Ud over de varige 50 millioner kroner ekstra fik skolerne også engangsmidler de kommende fire år på i alt 210 millioner kroner. Heraf har politikerne båndlagt 60 millioner kroner til såkaldt lokal praksisudvikling. Det betyder, at skolerne skal bruge disse penge til en bedre indsats, som kan forebygge, at helt så mange børn i fremtiden får behov for specialklasseundervisning.

Tilbage fra byrådets ekstra investering i folkeskolerne er 150 millioner kroner over fire år, som skolerne selv kan disponere over. Men der ligger i den aftalte omstillingsplan en forventning om en række tiltag, som skolerne kan indføre for at støtte eleverne bedre.

- Vi kan naturligvis altid blive dygtigere til at håndtere børn med støttebehov, og jeg håber, vi kan nedbringe antallet, der har behov for at komme i specialklasse. Men ingen ved jo, om det er den rette medicin, siger Jens Mathiasen til Århus Stiftstidende.

Udgifterne til specialklasser kun er gået en vej de senere år, og det er op. Samtidig er er pengene ikke fulgt med.

Sidste år kunne LystrupLIV fortælle, at hver gang en elev sendes fra en almenklasse til en specialklasse, koster det den enkelte skole cirka 160.000 kroner om året, og selv om udgifterne stiger mere og mere, følger pengene ikke med.

Dengang kunne Lystrup Skole se ind i en merudgift til specialklasseelever på 2,6 millioner kroner, mens den på Elsted Skole stod til 2,1 millioner kroner og på Elev Skole cirka 900.000 kroner.

For Elev Skole betød det blandt andet, at man måtte spare på bibliotekstimer, støtteundervisning og lejrskoler.

På Lystrup Skole kunne skoleleder Katja Uth fortælle, at pengene til børn i specialiserede tilbud ikke har fulgt med udgiften til det samme.

Som konsekvens af det nedlagde skolen for nogle år siden dens kantine og skar ned på to-voksen-ordninger, hvor der er to medarbejdere til stede i klasserne.

Derudover løber alle lærere i dag hurtigere end førhen og underviser de maksimale 26 lektioner, de må have på en uge.

- Det er sådan, vi henter pengene, sagde Katja Uth dengang.

Det er endnu uvist, hvordan besparelserne skal findes denne gang.

Thomas Medom (S), rådmand for børn og unge, anerkender, at der er et underskud på kontoen til specialeklasser.

- Men skolelederne skal huske, at vi giver yderligere 210 millioner kroner til skolerne. Det er trods alt et betydeligt løft, så skolerne står ikke med et samlet underskud på 81 millioner kroner, siger Thomas Medom til Århus Stiftstidende.

De 210 millioner kroner er engangsmidler og mange af dem er låst til andre opgaver, så det hjælper vel ikke på underskuddet på specialklasserne?

- Det er kun 60 millioner kroner, der er låst til lokal praksisudvikling. Resten kan de bruge frit, svarer rådmanden.

Hvis skolerne derfor anvender hele den resterende fireårige pulje på 150 millioner kroner til at dække underskuddet på specialklasserne kan de bringe underskuddet ned på 44 millioner kroner, eller cirka en million kroner per skole i gennemsnit.

Netop den mulighed kommer bag på Jens Mathiasen.

- Det er interessant at vide, for det var ikke den første melding om de 150 millioner kroner. Og hvis vi gør det, har vi jo ikke pengene til alle de andre opgaver, man ønsker omkring bedre børnefælleskaber. Vi kan kun anvende pengene én gang, siger skoledernes formand til Århus Stiftstidende.

Thomas Medom ser frem til, at partierne i byrådet til efteråret skal drøfte en ny budgetmodel for specialklasserne. Håbet er en model, hvor pengene i højere grad følger med, når flere børn skal i specialklasse.

Det ser Jens Mathiasen i den grad også frem til:

- Jeg er rigtigt glad for, at politikerne kigger på skolerne og gør noget ved det. Men jeg glæder mig også meget til, at de tager hånd om det reelle problem, nemlig at se på budgetmodellen, så vi ikke ligesom de seneste år og i år fortsat skal rammes af store, uforudsete udgifter, der medfører besparelser på skolerne.

31-årige Shano Asos Kadir er onsdag blevet idømt to og et halvt års fængsel for blandt andet grov vold og trusler mod en 26-årig kvinde, som han var kærester med.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Han blev anholdt søndag 7. juli sidste år efter en anmeldelse om et overfald på en adresse i Lystrup.

Flere patruljer ankom hurtigt til stedet, hvor de traf den nu 26-årige kvinde, der var blevet stukket og snittet flere gange med en kniv.

Dagen efter blev Shano Asos Kadir fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Han har siddet fængslet frem til onsdagens dom.

Foruden knivoverfaldet dømte Retten i Aarhus ham for en række lignende forhold om personfarlig kriminalitet begået mod den samme kvinde over en længere periode.

- Jeg er ganske tilfreds med, at den 31-årige mand i dag er blevet dømt for en lang række strafbare sager, og at myndighederne på den måde har hjulpet den 26-årige kvinde med at komme ud af et totalt uholdbart parforhold præget af fysisk vold og trusler begået af den 31-årige mand, udtaler specialanklager Jesper Rubow fra Østjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Samme dag som knivoverfaldt havde Shano Asos Kadir allerede været på kant med loven, da han om formiddagen var blevet anholdt efter at have truet kvinden.

Han blev herefter taget med til afhøring, mens politiet ransagede adressen i Lystrup og beslaglagde en række knivvåben.

Klokken 16.00 blev han løsladt efter endt afhøring, hvorefter han øjensynligt tog direkte tilbage til kvinden og angreb hende.

- Det er naturligvis tragisk, at den 31-årige mand allerede få timer efter sin løsladelse vælger igen at opsøge den 26-årige kvinde for herefter at overfalde hende og stikke hende flere gange med kniv. Det vidner igen om, at de har levet i et yderst usundt forhold, som jeg glæder mig over nu får en tiltrængt pause i form af flere års fængsel til den 31-årige mand, siger specialanklager Jesper Rubow.

Foruden kvindens egen forklaring blev 31-årige dømt på baggrund af flere vidneforklaringer, lægelige oplysninger og billeder.

- Retten lagde afgørende vægt på kvindens egen forklaring om vold og trusler, og det er godt for retfærdighedsfølelsen, at hun til sidst valgte at stå frem og forklare, hvad hun gennem tiden har været udsat for. Ingen fortjener at leve i den slags forhold, og derfor er det også et skulderklap, at retten troede på kvindens forklaring.

Udover knivoverfaldet og truslerne var Shano Asos Kadir også tiltalt for at have slået og sparket kvinden flere gange i hovedet og på kroppen samt taget kvælertag på hende.

Han var derudover tiltalt for overtrædelse af knivloven, for at være i besiddelse af flere slags narko og for at køre bil uden førerret.

Retten konfiskerede blandt andet flere pebersprays, en machete, et sværd, en totenschlæger, to kasteknive, en halskniv og to springknive fra ham. Han var i alt tiltalt for 24 forskellige forhold og blev dømt for de fleste.

Foruden fængselsdommen blev han dømt til at betale erstatning til kvinden og til at betale sagens omkostninger.

Shano Asos Kadir modtog dommen.

Hvor får man den bedste fastelavnsbolle i Lystrup?

Det satte vi os for at teste, og vi har valgt at teste både de klassiske, lukkede og de åbne slags med fløde.

Vi har været forbi de tre steder, der på daværende tidspunkt solgte fastelavnsboller.

Testvinderen trækker fem ud af fem mulige stjerner i land, mens en enkelt ikke klarer sig helt så godt og må nøjes med to ud af dem mulige stjerner.

Du kommer kørende langs en hovedvej. Forude venter en stor tosporet rundkørsel. Der er meget trafik, og bilerne kører tæt.

Håndfladerne bliver måske lidt svedige, idet du svinger ud i rundkørslen. Og selvom du egentligt først skal af ved fjerde afkørsel, tager du den yderste vejbane af frygt for at blive lukket inde.

Er det et scenarie, du kan genkende?

Flere lokale mener, at grunden til, der altid er meget trafik og ofte kø i myldretrafikken ved motorvejsafkørslen - også kaldet fordelerringen - ved Lystrup er at folk placerer sig i den forkerte vejbane.

Der er planer for at forbedre trafikken - blandt andet ved at udvide to af motorvejsfrakørslerne.

Men det er stadig vigtigt, at folk bruger rundkørslen korrekt og placerer sig i inderste vejbane, hvis de ikke skal af ved første frakørsel siger Vejdirektoratet, der står bag udvidelsen.

Derfor er vi nysgerrige på, hvor du placerer dig i rundkørslen - og om du i det hele taget er tryg ved at køre i den.

Kom med din stemme herunder 👇🏽

Har du lyst til at uddybe dit svar, er du velkommen til at kommentere herunder, eller give en kommentar med via vores spørgeformular.