I sidste uge bragte vi nyheden om et betydeligt underskud på specialklasseområdet i de århusianske folkeskoler trods et milliontilskud på 50 millioner kroner, som blev vedtaget i seneste budgetforlig.

Det gælder også i vores område, hvor Elev Skole eksempelvis står til at mangle godt 775.000 kroner, mens Lystrup Skole står til at mangle lidt over 1,8 millioner kroner.

Katja Uth, skoleleder på Lystrup Skole, og Jens Mathiasen, skoleleder på Elev Skole, understreger begge, at der ikke er tale om en ny problemstilling.

- Problemet er, at udgifterne til børn i specialtilbud stiger, uden pengene følger med. Selvom vi er taknemmelige for rent faktisk at få nogle penge, så er det ikke nok. Og det kommer til at have konsekvenser, for pengene skal findes et sted, siger Jens Mathiasen.

Sidste år kunne LystrupLIV fortælle, at hver gang en elev sendes fra en almenklasse til en specialklasse, koster det den enkelte skole cirka 160.000 kroner om året. Generelt ser skolerne, at flere elever skal tilbydes specialundervisning, og det betyder, at udgifterne stiger.

Det gør pengene, der følger med, bare ikke.

For Katja Uth på Lystrup Skole er det en akkumuleret økonomisk udfordring, som hvert år vokser.

- Hvert år får vi flere børn i vores distrikt, som har brug for et særligt tilrettelagt forløb. Men bevillingen til specialundervisning stiger ikke tilsvarende. Det betyder, at vi hvert år går i minus. Hvis ikke vi fanger underskuddet hvert eneste år, så akkumulerer vi et underskud, siger hun.

Denne situation har betydet, at Lystrup Skole over en årrække har skåret alt væk, hvor det var muligt. Kantinen er for længst lukket, frikvartererne er udvidet - i henhold til undervisningsloven - for at reducere undervisningstimer, to-voksen-ordninger er skåret ned, og lærerne underviser det maksimale antal lektioner, de må.

- Vi har makset skoledagens længde ud, vi har minimeret vikarudgifterne, og vi har sparet alle de steder, vi kunne. Lærerne løber allerede hurtigere end nogensinde før, siger Katja Uth.

På Elev Skole har man været nødt til at spare på den lokale specialundervisning, man har skåret i læse- og matematikindsatser, og prioriteret færre ture ud af huset.

- Vi skal jo dække de her omkostninger, og det gør vi ved at lade være med noget andet. Og det har en konsekvens for de øvrige børn i skolen, siger Jens Mathiasen.

Han peger på en grundlæggende fejl i budgetmodellen for specialundervisning. Kommunen opererer med en budgetmodel på området, som er underfinansieret. De økonomiske rammer i økonomimodellen stemmer ikke overens med de faktiske udgifter.

- Vi får kun penge til en lille andel af de børn, vi reelt har i specialtilbud. Hvis vi fik midler, der svarede til det faktiske behov, ville det give langt bedre muligheder, siger han.

Både Katja Uth og Jens Mathiasen understreger, at børnene ikke er problemet.

- Det er ikke deres skyld, at budgetterne ikke hænger sammen. Og vi arbejder benhårdt for, at børn med særlige behov kan blive i almenklasserne så længe som muligt, fordi vi ved fra forskning, at det på den lange bane er bedst for dem, siger Katja Uth.

Hun henviser til kommunens strategi med såkaldte PLUS-klasser, hvor elever med særlige behov inkluderes i almenundervisningen med ekstra støtte. Men hun understreger, at det kræver investeringer – investeringer, der nu risikerer at blive opslugt af de akutte besparelser.

- Vi ved, at hvis vi kan fastholde flere børn i almenundervisningen, er det bedst for dem. Men hvis vi samtidig skal finde besparelser i almenområdet, bliver det en ond cirkel, hvor vi ikke kan lave de nødvendige indsatser, siger hun.

Rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (S), har tidligere anerkendt, at der er et underskud på specialklasseområdet. Han pegede i den forbindelse på, at kommunen har afsat yderligere 210 millioner kroner i engangsmidler, hvoraf 150 millioner kroner ikke er øremærkede.

- Hvis vi bruger de 150 millioner kroner på at dække underskuddet på specialklasserne, har vi jo ikke pengene til alle de andre opgaver, man ønsker under overskriften Bredere Børnefællesskaber. Vi kan kun anvende pengene én gang, siger Jens Mathiasen, skoleleder på Elev Skole.

Katja Uth er enig i problemstillingen.

- Hvis vi fjerner pengene fra én indsats, går det ud over en anden vigtig del af skolen, siger hun.

For skolelederne er det også et stort ønske at få en budgetmodel, hvor pengene følger behovet, så de ikke hvert år skal ud at dække et underskud.

- Vi er glade for, at politikerne kigger på skolernes økonomi. Men vi har brug for en varig løsning, hvor budgetmodellen sikrer, at vi ikke hvert år skal finde besparelser i almenområdet for at dække de stigende specialklasseudgifter, siger Jens Mathiasen.

I Aarhus Kommune arbejder man på at få færre specialklasser og holde flere børn i almenklasserne, fortæller Katja Uth.

- Men hvis vi ikke får en model, hvor pengene følger med behovet, så vil vi bare skabe en ny problemstilling, siger hun.

Hun påpeger, at det at fastholde børn i almenområdet kræver investeringer, ikke besparelser.

- Det er afgørende, at vi har de rigtige ressourcer til at støtte eleverne i almenklasserne, så vi kan undgå, at de får behov for specialtilbud. Men hvis vi hele tiden skal spare, skubber vi bare problemet foran os, siger hun.

Det er planen, at en ny budgetmodel skal drøftes i byrådet til efteråret. Her håber rådmand Thomas Medom (SF) på en model, hvor pengene i højere grad følger med, når flere børn skal i specialklasse.

Tredje gang blev lykkens gang for Sebastian Bramsen Haugaard.

Gennem mere end et år skrev han flere gange til sin far, Jan Haugaard, med en særlig forespørgsel. Han ønskede at træde ind i HauCon - distributions-virksomheden, som hans far og farfar stiftede tilbage i 1988.

- Det var ikke fordi, at jeg gik med store drømme om at blive direktør. HauCon har været en del af mit liv helt fra jeg var en lille dreng. Så jeg ville ind og skabe værdi og se, hvor jeg kunne tage det hen, fortæller Sebastian Bramsen Haugaard.

Der blev dog rystet på hovedet ikke kun en, men to gange, til det ønske. Enten var Sebastian Bramsen Haugaard ikke klar eller også var virksomheden ikke, lød forklaringen.

Sønnen lod sig dog ikke afspore, men blev ved med at presse på. Til sidst gav ihærdigheden pote, og spoler man tiden seks år frem til i dag, står han et helt nyt sted.

For nu er Sebastian Bramsen Haugaard tredje generation i spidsen for HauCon, som har sit hovedsæde i Lystrup.

- Det har været en lærerig rejse med nogle grundige overvejelser undervejs, men det føles helt rigtigt, siger den nye direktør.

Udefra set kunne det ligne manuskriptet til en film. Sebastian Bramsen Haugaards far, mor, farmor og farfar arbejdede alle i HauCon, så derfor var Sebastian Bramsen Haugaard ofte i virksomheden som barn.

Her kunne han se det tætte samarbejde mellem hans far og farfar, som med succes fik HauCon til at vokse. Der blev dog aldrig lagt an til eller presset på for, at han skulle overtage virksomheden.

Egentlig havde han gang i en god karriere som management-konsulent i København, men mange aftener tog Sebastian Bramsen Haugaard sig selv i at fundere over, hvordan han ville have grebet samme kunde eller udfordring an, hvis han sad i familie-virksomheden.

- Det kunne jeg til sidst ikke lade være med at handle på, siger den nyudnævnte direktør.

Han startede som forretningsudvikler mod farens krav om, at han lagde en plan med målsætninger for de første 100 dage. Samtidig blev det aftalt, at Sebastian Bramsen Haugaard havde fem år, hvor han kunne danne parløb med sin far og lære så meget som muligt.

Det blev en glidende overgang, hvor Sebastian Bramsen Haugaard arbejdede hårdt og langsomt overtog flere ansvarsområder.

- Overgangen skete gnidningsfrit, og med en gensidig respekt fra begge parter. For det var jo en ukendt dynamik, vi kastede os ud i. Jeg har dog altid følt, at der har været total tiltro til mine evner og beslutningstagen.

- Vi havde da snakke om, at hvis ikke han (Jan Haugaard red.) følte jeg var den rigtige, så skulle jeg ikke overtage direktørstolen.

- Men jeg husker tydeligt den dag, hvor han kaldte mig ind og sagde: "Nu bliver jeg snart 60 år, og jeg mener, at du er den rigtige til at tage over." Der blev jeg altså lidt nervøs, genkalder Sebastian Bramsen Haugaard.

Den nye direktør vågnede også lidt tidligere, da han skulle møde ind de første dage som chef for familie-foretagendet.

Titlen har ændret sig, men opgaverne er de samme. Det kan også siges om kollegerne, der har støttet godt op om, at sønnen tager over for faderen.

Hvad bringer du til bordet som direktør?

- Det vigtigste for mig er, at vi bevarer vores DNA. I HauCon har vi en filosofi om, at vi kan tage de rette beslutninger hurtigt. Vi har flyttet meget af beslutningskraften ud til medarbejderne. Det skal jeg ikke røre ved.

- Der, hvor jeg særligt kan bidrage, er på strategi og analyse-delen. Markedet har ændret sig markant i forhold til for 15 år siden, siger Sebastian Bramsen Haugaard.

Målsætningen er ikke at nå en bestemt procentdel vækst, men derimod at fremtidssikre virksomheden. Med corona-pandemien, krig i Europa og nu frygt for handelskrig med USA har folkene i HauCon lært, at det eneste, der er sikkert, er usikkerheden.

HauCon er med direktørens egne ord en 'lille spiller' i et stort marked. Der er blevet investeret mange penge i områder, hvor der er stor udvikling og derfor stilles store krav fra kunder og leverandører. Det tæller blandt andet digitalisering, rapportering og dokumentation.

- Det er fantastisk spændende, men det sætter en lille virksomhed som vores i en position, hvor vi skal træffe store beslutninger. Beslutninger, der kan have voldsom indflydelse på virksomhedens fremtid.

- Jeg tror, at en del kolleger kan få problemer, hvis ikke de følger med, lyder det fra Sebastian Bramsen Haugaard.

Er Burger King eller McDonalds bedst?

Hvordan smager de lokale fastelavnsboller?

Er svømmehallen Momentet noget ved?

Med håb om at kunne inspirere dig, har vi på LystrupLIV både testet en del af byens fastfood, svømmehallen og fastelavnsboller.

Herunder kan du læse eller genlæse de enkelte anmeldelser.

De århusianske lystsejlere er en privilegeret flok. Hvis man går på grund eller maskinen svigter, har man siden 2011 kunne ringe efter hjælp fra Nordfalcken helt gratis.

- Vores motto er, at alle skal have råd til at få hjælp, siger Mads Thøger, der er bestyrelsesformand i bådlauget Nordfalcken.

Og nu går hjælpen den anden vej. Takket være en anonym donation på flere millioner kroner, kan de 36 frivillige medlemmer af Nordfalcken snart træde ombord i en helt ny redningsbåd, Nordfalcken 3.

- Den er en aluminiumsbåd, som bliver bygget i Svendborg, fortæller Mads Thøger.

Den gamle Nordfalcken 2 er slidt op, og det samme er dens to påhængsmotorer, der har gået godt 4.000 timer.

- Det er en gummibåd fra 2007, der ligger i vandet døgnet rundt, siger han.

Med sine 10,40 meter, bliver den nye Nordfalcken næsten to meter længere end den gamle, og så bliver det en båd, der er bygget til at være redningsbåd.

- Rent sikkerhedsmæssigt er den langt bedre, fordi vi nu kan komme ud på fordækket, det kunne vi ikke på den gamle, siger Mads Thøger.

Den nye bliver udstyret med et dobbelt kamera system der gør, at besætningen både kan se i mørke med et natkamera og lede efter personer i vandet ved hjælp af et termisk kamera.

- Vi får en båd, som alle vil stå og savle over. Det er virkelig et værktøj vi kan stole på og regne med, siger han.

Nordfalcken 3 udstyres med to 300 hestekræfters Mercury påhængsmotorer, der monteres, så de kan løftes lodret op. Det betyder, at redningsbåden kan sejle ind på meget lavt vand.

I 2024 sejlede Nordfalcken lidt flere end 80 ture.

- Vi er fuldstændig afhængige af sponsorater, og det sejlerne betaler os for hjælpen, siger Mads Thøger.

Det er ikke noget, man skal. Alle skal som allerede skrevet have råd til at få hjælp. Herefter kan man bidrage økonomisk, hvis man vil, og det gør cirka 60 procent.

Nordfalcken bruger mellem 60.000 og 70.000 kroner til brændstof om året.

- Den dag, vi ikke har penge til brændstof, kan vi ikke sejle, siger han.

Selv om den nye båd er større end den gamle, forventer Mads Thøger ikke større brændstofudgifter.

- De gamle motorer er slidt op, og den gamle båd har trukket vand ind i træet bagved glasfiberen, så den vejer nok et ton mere, end den skal, siger han.

Nordfalcken 3 indvies 6. april klokken 12.

Frederik og Mary er inviterede, men øv, takkede nej. Kongen er ellers selv sejler.

Men alle andre kan bare møde op på Egå Marina, hvor man finder Nordfalcken 3 på den gamle båds plads lige foran havnekontoret, hvor havnemesteren har fjernet en pæl, så den nye meget større båd kan komme ind på pladsen.

Ugens nyhedsoverblik byder på tre nyheder. Blandt andet om en række demonstranter, der ønskede at skabe opmærksom på en kommende retssag, og derfor tog de opstilling foran Terma med trommer og bannere.