To skøre franskmænd med charmeklud om halsen og baret-hat på hovedet står på taget af en gul bus og synger.

Den ene, Kasper Ehlers, spiller guitar til, mens hans makker laver fagter og stemmer i på ”hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt”. Den dynamiske duo kalder sig Pierre og Papan og er 39-årige Kasper Ehlers nyeste musikprojekt.

Sammen med sin ven Michael Lundquist, som han kender helt tilbage fra Lystrup Skole, har han kastet sig ud i at nyfortolke populære børnesange, som han og makkeren udgiver på YouTube og diverse streamingtjenester.

- Navnet er inspireret af den franske fodboldspiller Jean Pierre Papin. Vi startede projektet for halvandet år siden og har bygget det hele fra bunden. Det har været virkelig sjovt, fortæller Kasper Ehlers fra sit spisebord i lejligheden i Risskov, hvor han bor sammen med sin kæreste, sin bonussøn og sin ni-måneder gamle datter, Aja, som ofte får en liveudgave af Pierre og Papans sange af sin far.

Børnemusikken er kun ét af mange musikprojekter, som Kasper Ehlers har gang i. I flere år har han skrevet sin egen musik og været en del af Festmaskinen - et af landets mest anerkendte backingbands - som har spillet med kunstnere som Medina, Rasmus Seebach og Christopher.

Derudover har han arbejdet som musikterapeut og undervist som ekstern lektor på musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet. Og så spiller Kasper Ehlers jævnligt koncerter i og omkring Lystrup, blandt andet til Lystrup Kirkes populære musikgudstjenester.

Hans musikkarriere fløj for alvor ud over rampen, da han tilbage i 2009 deltog i X Factor og nåede helt til finalen som en del af gruppen Alien Beat Club.

Men interessen og passionen for musikken blev grundlagt i midten af 90’erne, da Kasper Ehlers som 10-årig flyttede til Lystrup med sine forældre og sine tre brødre og kom ind i fjerde klasse på Lystrup Skole.

Her mødte han Karin Therkelsen, som har arbejdet som musiklærer på skolen i 39 år, indtil hun for et par år siden gik på pension.

- Det var Karin, der fik mig i gang med at spille bas og senere guitar. Jeg tror også, hun tager en del af æren for, at jeg fik en musikkarriere, og det må hun gerne, for hun var ekstremt god til at se potentialerne og mulighederne i de elever, som havde lyst til at bruge tid på musikken, fortæller Kasper Ehlers.

Fra sin faste plads ved klaveret i skolens musiklokale, udfordrede Karin Terkelsen eleverne til at spille på instrumenter, som de ikke troede, de kunne spille på.

I frikvartererne kunne man altid lokke nøglerne til musiklokalet ud af hende, og så samlede Karin Therkelsen elever på tværs af årgange i forskellige bands, og kom med akkord-skemaer til ”Smilende Sussi” og ”Løb Samson, løb”, som var nemme for en fjerdeklasses-elev som Kasper Ehlers at lære.

I de ældre klasser husker Kasper Ehlers især følelsen af at give koncert i Lystrup Skoles atriumgård til diverse skolekoncerter, hvor ham og bandet kunne give den gas på ”Summer of 69” med Bryan Adams.

- Der var masser af selvtillidsfølelser forbundet med det, og det var helt klart Karins fortjeneste, siger han.

Derhjemme havde Kasper Ehlers far en guitar, som han kunne øve sig på.

- Det, der fangede mig ved at sidde og spille en sang på mit værelse, var den måde, jeg kunne mærke mine følelser på. Jeg fandt ud af, at musikken kunne forstærke og formidle mine følelser. Det fyldte meget for mig dengang - mere end jeg måske forstod. Og derudover fandt jeg ret hurtigt ud af, at musik var noget, jeg var god til, siger han.

Det var der også andre, der opdagede.

Og efter at nok mennesker havde fortalt Kasper Ehlers, at han var god til at synge og spille guitar, opstod der et behov for at få det bekræftet af folk, der selv var noget ved musikken.

Som 18-årig gik han derfor til audition på TV3’s talentprogram Idols, som i 2003 for første gang skulle vises i Danmark. Kasper Ehlers gik videre og endte med at droppe ud af 3.g for at kunne tage to måneder til København, mens programmet stod på.

- Jeg havde helt klart et behov for at prøve mig selv af og blive bekræftet i, at jeg var god til at synge. Og selvfølgelig havde jeg også et ønske om at få lov at spille musik for mange mennesker og være kendt for det, siger han.

Kasper Ehlers endte med at få en tredjeplads i programmet. Det var en stor omvæltning for ham at ryge ud og vende tilbage til Lystrup efter at have været en del af en kæmpe tv-produktion, hvor han havde sunget for op mod 450.000 seere.

- Det var svært følelsesmæssigt, fordi jeg kunne mærke, at det hele bare spillede, lige indtil jeg røg ud, og alting stoppede brat. Man var inde i sådan en stor maskine, hvor der var muligheder, og alle talte godt om én, og så pludselig var der bare ikke noget som helst. Det var svært at finde ro i. Jeg ville bare gerne ind i musikbranchen for alvor, men jeg vidste ikke hvordan, siger han.

Kasper Ehlers arbejde et par år som pædagogmedhjælper, færdiggjorde gymnasiet, og seks år senere i 2009 prøvede han lykken igen. Denne gang i anden sæson af X Factor.

- Jeg følte, at jeg var blevet meget bedre musikalsk siden Idols, og det var en kæmpe eksponering, som jeg tænkte måske kunne få mig ind i musikbranchen.

- På det tidspunkt arbejdede jeg som pædagogmedhjælper i Blomsterhaven i Lystrup, og jeg kan huske, at jeg ikke kunne få fri til at tage til audition. Så jeg spurtede derind efter arbejde og endte med at være den allersidste, der lige nøjagtig nåede til audition i Aarhus, siger han.

Det var heldigt, for selv om Kasper Ehlers blev sorteret fra som en af de sidste solister af dommer Thomas Blachman, kom han sent i programmet med i firemandsgruppen Alien Beat Club, som blev dannet af Remee. Gruppen nåede hele vejen til finalen og blev nummer to.

- X Factor var virkelig fedt, mens det stod på, og det var vildt at opleve den form for eksponering. Dengang var der op til to millioner seere på programmet, og i finaleugen kunne man ikke tænde radioen uden at høre nogen snakke om X Factor-finalen. Jeg kan huske, at vi gav en stor koncert på Rådhuspladsen i København sammen med de to andre finalister, hvor der var 80.000 mennesker i publikum, og alle veje var spærret af, fordi der var folk overalt.

- For mig var det virkelig sjovt, fordi jeg mentalt havde lidt bedre styr på mig selv end dengang med Idols. Og så var vi fire i gruppen til at tage imod det hele. Jeg har ikke mange dårlige minder om det. Udover at det rent musikalsk ikke var min drøm. Jeg hellere ville sidde med min guitar og synge som solist.

Efter X Factor udgav Alien Beat Club et album og singlen "My Way", som lå på førstepladsen på den danske hitliste. De tog på turné, men med tiden gik gruppen i opløsning.

I dag kan Kasper Ehlers tydeligt se, at deltagelsen i X Factor gav ham et rygstød.

- Det har i høj grad været udgangspunktet for, at jeg kunne fortsætte med at lave musik. Jeg fik kontakter, som jeg kunne bruge til at arbejde med min egen musik, og uden X Factor var det ikke kommet i stand, at jeg kom med i Festmaskinen og kom ud at spille store scener med store artister.

- Den eneste ulempe for mig har været, at de mange år med musikken har udskudt, at jeg kunne leve "mit normale liv" - altså stifte familie og få en uddannelse, som jeg altid har følt, at jeg skulle. Følelsen af at skulle smede, mens jernet er varmt, er svær at slippe, når man er med i sådan nogle tv-programmer, siger han.

I dag, 15 år senere, er det hele gået op. Familie. Uddannelse. Musik.

Kasper Ehlers kan stadig genkalde sig den opbakning, han fik fra folk i Lystrup, efter han havde deltaget i X Factor.

- Da jeg kom hjem, mærkerede jeg virkelig, at folk havde fulgt mig. Jeg oplevede det ikke, mens programmet stod på, for Facebook og sociale medier var ikke så stort dengang. Men jeg kunne mærke, når jeg var nede og handle i Brugsen, at mange kom hen og sagde søde ting, og det var så dejligt.

- Det er også en af de ting, der gør, at jeg stadig føler, jeg har et helt specielt bånd til Lystrup. Og at jeg har spillet en del koncerter, som har med Lystrup at gøre. Det er så dejligt, at der er nogen, der føler, at de har et tilhørsforhold til mig. Det er mega meget værd. Især når jeg selv føler mig så meget hjemme i byen, siger han.

Aflyst, kører, aflyst, kører, aflyst, kører.

Siden Aarhus Letbane i august 2022 skruede op for trafikken på Grenaa-strækningen i myldretiden, har pendlerne haft hele fire afgange i timen på strækningen mellem Aarhus H og Hornslet. I hvert fald ifølge køreplanen.

Virkeligheden har dog i flere perioder set noget anderledes ud, og den seneste tid har letbanen igen været ramt af mange aflysninger.

En af de utilfredse pendlere er Lars Andersen, der dagligt pendler mellem Lystrup og Aarhus.

- Det undrer mig, at letbanens L1 ofte må aflyse sine afgange i myldretiden morgen og eftermiddag. Det sker især jævnligt om morgenen, hvor der er aflysninger på de samme afgange omkring kl. 7 og 8, siger han.

Både fredag 31. maj og tirsdag 4. juni var hver anden myldretidsafgang om morgenen aflyst.

- Det er frustrerende, at man ikke kan regne med en stabil drift, og at det er nødvendigt at tjekke appen Midttrafik Live som det første hver eneste morgen, siger Lars Andersen og peger på, at L1 er en travl strækning med mange medarbejdere og gymnasieelever som faste rejsende, som kommer for sent til arbejde og undervisning.

Ifølge direktør i Aarhus Letbane Michael Borre er der en meget enkelt forklaring på aflysningerne.

- Den seneste tids aflysninger skylder manglende materiel, siger han og erkender, at der i perioder har være for mange aflysninger.

Når letbanen mangler togsæt, er det altid myldretidstogene på L1 og L2, der først rammes af aflysninger.

Et letbanetog er i øjeblikket i Berlin, hvor det efter et sammenstød i den århusianske trafik gennemgår en større 'operation' for at blive køreklar igen.

Det togsæt mangler lige nu. Samtidig har Stadler - der også har leveret letbanetogene til Aarhus Letbane - ikke helt kunnet levere varen på det seneste. Stadler har ansvaret for, at der hver dag er nok køreklarer letbanetog, men har imidlertid haft svært ved at stille med det aftalte antal letbanetog.

- Vi er i øjeblikket i dialog med Stadler for at finde ud, hvad årsagen er, siger Michael Borre.

Han forventer, at få letbanetoget tilbage fra Berlin snarest muligt, hvorefter det vil være lettere at undgå aflysninger. Samtidig skal Stadlers problemer også løses, siger han.

Lars Andersen er heller ikke tilfreds med informationsniveauet - hverken på Midttrafiks trafikinfo eller på letbanens stationer.

- Søger man information hos Midttrafik trafikinfo om aflysningerne, står der intet andet, end at afgangene er udgået, siger pendleren der selv beskriver sig som tilhænger af letbanen.

Selv om Aarhus Letbane har oplevet en markant passagerstigning i togene på Grenaa-strækningen frygter han, at aflysninger på aflysninger i sidste ende vil jage passagererne ud af letbanetogene.

- Hvis man virkelig ønsker, at flere borgere skal skifte fra bil til letbane, så bør man prioritere en stabil drift og effektiv kommunikation. Der skal ikke mange morgener med aflysninger til, før en pendler dropper letbanen for at hoppe ind i sin bil.

Ifølge letbanedirektøren arbejdes der på at få fikset en række infotavler på stationerne. Det drejer sig om tavler på Aarhus H, Skolebakken og Universitetshospitalet.

Aarhus Letbane har de seneste par år oplevet stor fremgang i antallet af passagerer.

Således endte 2023 med næsten 5,8 mio. passagerer, hvilket betød, at den rekord - der ellers var blevet sat i 2022 - blev overgået med cirka 400.000.

Samtidig har letbanen fået en flyvende start på 2024. Årets første tre måneder hentede således næsten 1.560.000 passagerer ind i togene - 176.000 flere end i samme periode 2023.

Helt friske tal viser samtidig, at april med 588.266 passagerer var den klart bedste måneden i hele letbanens historie.

Letbanen har dermed sat kursen mod endnu en rekord, når passagertallene for 2024 engang skal gøres op.

De største passagerstigninger er måske ikke overraskende registreret på stationerne Torsøvej og Nye. I områderne omkring de to stationer, er der nemlig skudt masser af nye boliger op.

Førstnævnte fremstod i DSB-tiden som alt andet end en travl forstadsstation midt i erhvervsområde.

Sidenhen har området omkring stationen gennemgået en større forvandling - som faktisk er langt fra færdig. Der må derfor forventes, at endnu flere i årene fremover vil hoppe af op på letbanetoget på Torsøvej.

- De høje passagertal skyldes ikke mindst den byudvikling, der er foregået langs letbanestrækningen. Vi kan for eksempel se på vores passagertællinger, at mange af de nye beboere i området ved Torsøvej vælger letbanen som transportform - måske som et grønt alternativ til bilen, har Midttrafiks planchef Henrik Juul Vestergaard tidligere forklaret om årsagen til stigningen fra stationen i Risskov.

Der er lige nu fremskredne planer om at forbedre adgangsforholdene for passagererne. Torsøvej er udstyret med en overgangsbro, der kun kan forceres via en meget stejl trappe, som gør det umuligt for gangbesværede og særdeles besværligt for passagerer med eksempelvis en barnevogn.

Ifølge det lokale onlinemedie RisskovLIV peger det i retning af, at gangbroen udstyres med elevatorer.

Siden 2019 har stationen på Torsøvej mere end fordoblet sit passagertal. Den er med 33.226 påstigere i de første tre måneder af 2024 den tredje mest benyttede station på L1, der kører strækningen Aarhus-Lystrup-Grenaa.

Kun overgået af Aarhus H og Lystrup.

Både stationerne ved Dokk1 og Skolebakken har dog også flere passagerer, hvis passagererne i togene på strækningen Odder-Aarhus H-Lisbjergskolen/Lystrup også tælles med.

Også Nye har oplevet en markant fremgang. Det er dog sket fra et meget lavt udgangspunkt, men Nye vokser med stor hast i disse år, og i løbet af en årrække vil bydelen nå helt ned til letbanestoppet, som i dag udelukkende er omgivet af marker.

Når den tid kommer vil Nye helt sikkert være en af L2's store stationer.

Det samme vil en række stationer i og omkring Lisbjerg, som lige nu også ligger og venter på, at boligerne skyder op i omkring stationerne.

I en ikke alt for fjern fremtid, er det vurderingen, at der vil bo et sted mellem 15-000 og 20.000 indbyggere - og dermed potentielle letbanepassagerer - i både Nye og Lisbjerg.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at Aarhus H er den travleste station på hele letbane-systemet.

I alt steg 340.893 passagerer på et letbanetog på Aarhus H.

De næste tre på listen er Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Nørreport - alle tre på L2's indre strækning gennem byen.

Vi skal helt ned på 10. pladsen for L2 før en station på Odderbanen dukker op. Det er Viby J, der er benyttet af 44.592 passagerer i årets første tre måneder.

Odderbanen har også de to klart mindst benyttede stationer på letbanen. Det drejer sig om Vilhelmsborg og Assedrup, der kun kan præstere henholdsvis 573 og 941 passagerer på tre måneder.

På L1 står Hessel for den dårligste præstation. Her steg i alt 2.904 passagerer på et letbanetog i januar, februar og marts i år.

Thorsager og Risskov Strandpark, der sammen med Hessel er de nyeste stationer på L1, er også blandt de mindst benyttede. Potentialet for Risskov Strandpark må dog formodes at vokse betragteligt i takt med at flere dele af den nye bydel på og omkring det gamle psykiatrisk hospital i Risskov bliver klar til de kommende indflyttere.

Hovmarken, der lukker til sommer, havde 4.286 passagerer i samme tidsrum.

Det hører med til det samlede billede, at det ikke er alle stationer, der har lige mange afgange.

I Lystrup er mørke tuneller og grå busbobler blevet malet og udsmykket som en del af Aarhus Kommunes tiltag 'Bedre Byrum'.

Tiltaget går ud på at skabe trygge og inspirerende byrum igennem kunst, og derfor er det blandt andet som et forsøg blevet tilladt at male i tunellerne under Sønderskovvej.

I en af tunnelerne tæt på tennisbanerne har 43-årige Lorena Zitelli fra Lystrup slået sig løs med pensel og malerspand. Hun arbejder til daglig som kunstner.

- Normalt maler jeg piger med store øjne, det er min ting. Min datter er min inspiration, så i tunnelen har jeg malet piger i et regnbueland med magiske hjerter. Det repræsenterer en drøm fra hjertet, fortæller den 43-årige kunstner, som oprindeligt kommer fra Venezuela.

Idéen til maleriet opstod, da Lorena Zitelli gik igennem tunnelen for at aflevere sin datter i skole.

Hun så et skilt, som Aarhus Kommune har sat op, hvor der står, at alle er velkomne til at male i tunnelen. Lorena Zitelli ville gerne prøve kræfter med et stort "lærred".

- Jeg har altid gerne villet male et stort vægmaleri, så det var den perfekte mulighed. Det er det største maleri, jeg nogensinde har lavet, siger hun.

- Der kommer mange børn igennem tunnelen, så jeg håber, at min stil vil bringe glæde i lokalsamfundet. Jeg har fået masser af positive tilkendegivelser både fra børn og voksne, siger hun.

Nogle - formentlig en eller flere unge - har dog også haft det sjovt med at ødelægge maleriet ved at male mandlige kønsdele henover Lorena Zitellis regnbuer og hjerter.

Det ærgrer hende.

- Jeg synes, er en skam, at nogen laver hærværk på det, men nu har jeg fixet det, så man ikke længere kan se dem, siger hun.

Hvad tænker du om, at andre jo i princippet har lov til at male dit maleri over? 

- Jeg håber, at mit maleri kan få lov at blive der lidt længere og henover sommeren. Men jeg synes generelt, at det et godt, at alle kan male i tunnelerne, så man som kunstner kan få et sted at udtrykke sig til glæde for resten af lokalsamfundet, siger hun.

I en anden tunnel i Lystrup mellem SuperBrugsen og hallen har klubpædagogen Thomas Gottlieb været i gang med at udsmykke vægge og loft med tegneseriefigurer.

Læs mere om projektet "Bedre Byrum" og se flere udsmykninger rundt omkring i Aarhus her.

ㅤㅤㅤㅤㅤ