Med det nye idrætscenter har idrætslivet i Lystrup og omegn fået endnu en opgradering.

Torsdag kunne Karin Salling, næstformand i Salling Fondene, og Rabih Azad-Ahmad (R), rådmand for Kultur og Borgerservice, nemlig klippe snoren til Lystrup Idrætscenter, der har fået hele 2.500 kvadratmeter mere at boltre sig på.

Fitnessrum, mødelokaler, et helt nyt indgangsparti og meget andet er der blevet plads til, og det er blandt andet takket være Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter, men også donationer fra blandt andet Aarhus Kommune og Salling Fondene, at idrætshallens nye lokaler nu er blevet indviet.

Undervejs har der været bump på vejen. En coronaepidemi, en krig i Ukraine og nye brandkrav.

Det har betydet, at udvidelsen, der har været planlagt siden 2017, er blevet udskudt af flere omgang, men da LystrupLIV talte med Lauge Dehn, formand for Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter, forud for indvielsen var det ikke noget, der slog ham ud.

- Der har været lidt bump på vejen undervejs, men alt i alt er det gået, som vi håbede på, siger han.

8. februar 2023 blev første spadestik taget, i starten af 2024 kunne brugerne rykke ind i den nye springsal og den nye spejlsal, og nu er resten af faciliteterne endelig klar til indvielse.

- Jeg er både glad for og stolt af det resultat, vi har lavet, siger Lauge Dehn.

Samme ord gentog sig, da den røde snor foran det nye indgangsparti torsdag skulle klippes. Her benyttede Lauge Dehn sig også at muligheden for at takke alle dem, der undervejs har bidraget til, at projektet kunne lade sig gøre.

- Idrætten har fået et løft, og vi i Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter håber, at mange fremover kommer til at benytte sig af de nye faciliteter, sagde han.

Projektet er blevet gennemført stort set i sin oprindelige form.

Først har man flyttet petanquebanerne til den anden side af stien, hvor der før var tennisbaner. På petanquebanernes gamle baner er der i stedet opført en ny multihal til spring- og rytmegymnastik. Denne hal blev taget i brug tidligere på året.

Derudover er der lavet et nyt indgangsparti til hallen fra Lystrup Centervej.

Det har hele tiden været ønsket at åbne op mod vejen, fortæller Lauge Dehn, formand for Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter:

- Før var der en monumental murstensvæg ud mod Lystrup Centervej, fordi centret oprindeligt var bygget ned mod stisystemet. Det gjorde, at idrætscentret fremstod meget lukket.

I forbindelse med indgangspartiet er der kommet en café. Der er desuden etableret et fitnesscenter, opvarmningslokaler, mødelokaler og rum med plads til opbevaring.

Bygningen er i alt tre etager.

Udvidelsen har kostet i omegnen af 37 millioner kroner. Finansieringen kommer blandt andet fra idrætscentret selv og fra donationer fra organisationer og fonde. Heriblandt har Salling Fondene givet knap 10 millioner kroner.

Aarhus Kommunes afdeling for Sport og Fritid har også doneret til udvidelsen.

Se flere billeder fra indvielsen og fra de nye lokaler herunder:

Der er ikke meget liv i Lystrup Idrætscenter forud for indvielsen af de nye faciliteter, men Dennis Brauer har travlt med at gøre klar.

Han er nemlig forpagter af den café, der med udbygningen er blevet plads til, og han håber på at kunne åbne caféen, når faciliteterne tages i brug 1. september.

De seneste ti år har Dennis Brauer været selvstændig, blandt andet med cateringfirmaet Grill-Festen. Desuden driver han allerede caféen i Viruphuset i Hjortshøj, og så leverer han skolemad til blandt andet Lystrup Skole.

Der er nok at se til, men ambitionerne for idrætshallens nye café er ikke nødvendigvis små af den grund.

- Det er vigtigt for mig, at børnene har et sted at komme til, siger Dennis Brauer, der har en klar vision om at gøre caféen til et samlingspunkt, især for de mange børn og unge, der kommer til at benytte sig af det lokale idrætscenter.

- Jeg elsker, når der kommer 20 knægte ned, sidder og hygger og har det sjovt. Så jeg håber, caféen bliver et sted, hvor folk kan lide at være. Måske får de bare en kop kaffe eller en slushice, måske får de noget mad. Men at de er her og er sammen.

Caféens menu kommer blandt andet til at byde på caféburgere, salater og diverse lune retter. Der bliver også mad til vegetarerne, og så vil der være snacks, kaffe og den klassiske slushice.

Hvad caféens endelige koncept bliver, er dog ikke helt på plads endnu. I starten vil Dennis Brauer tage sig tid til at lære stedet og gæsternes behov at kende, og først derefter vil han tilpasse og udvikle menuen og konceptet.

- Fundamentet skal være på plads først. Derefter kan vi begynde at lege med, hvad der skal være hernede, siger han.

Men det står klart, at Dennis drømmer om at skabe en kultur, hvor folk bliver hængende lidt længere efter træning for at socialisere.

- Der har ikke været et lignende tilbud i hallen før, og det er vigtigt for mig, at de unge lige bruger 20 minutter sammen efter træning sammen. Det gjorde jeg selv meget i min ungdom, men det har der ikke været kultur for her, fordi de unge ikke har haft det tilbud, siger han.

Selvom Dennis Brauer ønsker at gøre caféen til et samlingssted for de unge, understreger han, at der også skal være plads til alle.

- Jeg tror, de unge bliver en stor del af huset, men her er lige så meget plads til de voksne, siger han.

På sigt er det planen at skalere op og begynde at arrangere events i caféen. Det kunne være en aften med grillbuffet, oktoberfest, en MGP-fest eller andre arrangementer, der kan samle folk på tværs af generationer og på den måde være et mødested for folk.

- Jeg synes, det er vildt sjovt at arrangere sådan nogle arrangementer, og samle 400 børn og unge til en stor MGP-fest, eller byens borgere til oktoberfest, siger han.

For Dennis handler det ikke kun om at drive en café, men om at skabe en balance i sit liv.

- Jeg synes, det er spændende at drive café sådan et sted. Med mit cateringfirma er jeg meget ude og væk i weekenderne, men jeg har også fire børn, jeg gerne vil se. Så jeg drømmer om at drosle lidt ned for cateringfirmaet og til gengæld skrue op for noget af det andet, fortæller han.

For 50 år siden drog Tonny Broch Pedersen, en håndfuld lærere og et par hundrede elever fra Elsted Skole og til en ny skole i Lystrup.

Med 1100 elever var Elsted Skole blevet for lille, og der var behov for også at etablere en folkeskole i Lystrup.

Til at starte med rykkede skolen ind i det, der i dag er beboerhuset i byen, men få år efter stod et helt nyt skolebyggeri klar, og skoleinspektør Tonny Broch Pedersen kunne klippe snoren.

I år kan Lystrup Skole altså fejre 50 års fødselsdag, og det bliver markeret 22. august med underholdning og aktiviteter for elever, forældre, nuværende og tidligere lærere og personale samt tidligere elever.

I spidsen for skolen i dag står Katja Uth, der har været skoleleder siden 2016. Hun er skolens tredje leder siden begyndelsen i 1974, og generelt er det ifølge hende for skolen kendetegnende, at personalet bliver hængende længe.

- Vi har et rigtig godt sammenhold, men også et rigtig godt samarbejde. Mange af vores lærere har været her i rigtig mange år, og det er generelt sjældent, at vi har udskiftning på medarbejderfronten, siger Katja Uth.

Lystrup Skole har i dag cirka 530 elever. Der er tre spor, hvoraf det ene er specialklasser, og skolen har elever fra 0. til 10. klasse.

Fra start af har skolen stået i front for udvikling.

- Lystrup Skole har været en skole, man har besøgt, når man skulle have inspiration til udviklingsarbejde som eksempelvis lærer eller pædagogisk leder, siger Katja Uth og fortsætter:

- Sådan er det stadig i dag. Vi prøver hele tiden at være lidt foran. Eksempelvis har vi siden sidste år arbejdet med højtbegavede børn, og det er først noget, Undervisningsministeriet arbejder med fra i år. Vi begyndte også meget tidligt at arbejde med, hvordan vi kan have alle eleverne i stamklassen, og de elever, der står i udfordringer.

For Katja Uth er netop udvikling også af stor betydning for hende som leder.

- Sammen med mine folk vil jeg gerne hele tiden nå et nyt sted hen, så skolen bliver endnu bedre.

Folkeskolen i dag ser ikke ud, som den gjorde for 50 år siden. Og bare i de seneste år, er der ifølge Katja Uth sket enormt meget.

- Meget af det, som skolelederen førhen havde ansvaret for, er outsourcet i dag. Meget af mit arbejde går med at samarbejde med de forskellige enheder og holde møder om det for at få tingene til at fungere, siger Katja Uth.

Hendes opfattelse er også, at tingene i dag går langsommere, fordi de bliver en del af en proces, hvor skolerne er samlet og andre eksempelvis tager beslutningen om eksempelvis et nyt gulv i et klasselokale.

- I gamle dage, når jeg gerne ville noget, så kiggede jeg på vores egne budgetter og sagde go, hvis pengene var til det. Nu skal vi spørge andre om lov, fordi vi har afleveret de penge, vi havde i budgettet til bygninger og vedligehold heraf, siger Katja Uth.

Til gengæld glæder Katja Uth sig over, at PPR og familiecentret i langt højere grad er begyndt at rykke ud på skolerne, og nu har dage, hvor de arbejder fra skolens kontorer.

- Det samarbejde er vi rigtig spændte på, for jeg tænker, det giver noget rigtig godt til borgerne, at det personale nu sidder her hos os, i hvert fald en gang imellem, siger Katja Uth.

For 50 år siden var der også en anden tilgang til det at være barn. Katja Uth var selv skoleelev i 1970'erne, og hun husker, at kulturen omkring børn var en anden.

- Børn skulle ses, men de skulle ikke høres. Og sådan var vi opdraget hjemmefra, så sådan var langt de fleste børn, siger Katja Uth.

Sådan er det ikke i dag, og det er ikke nødvendigvis negativt, mener Katja Uth.

- Man har også fået meget mere fokus på, at børn har rettigheder. I Aarhus har vi et såkaldt børn- og ungesyn, som netop lægger op til, at børn skal høres og ikke kun ses, siger hun.

Har barnet eksempelvis en negativ adfærd, så skal man se på hvorfor og forsøge at hjælpe den vej.

- Børn gør det bedste, de kan. Hvis de gør noget andet, som i vores øjne måske er uhensigtsmæssigt, så skal man se på, hvorfor gør de det. Hvad ligger bagved? Barnet gør det ikke med en ond bagtanke, og så er det op til os voksne at hjælpe barnet videre, siger Katja Uth.

Tilgangen til læring er også en anden i dag, end den var for 50 år siden.

- Da jeg var ung lærer, underviste vi børnene. Lærerne havde en faglighed, og ud fra den underviste vi. Børnene så vi som en tom tavle, som lærerne fyldte på, og når tavlen var fyldt, så kunne børnene det, de skulle. Men i dag ved vi jo, at læring ikke fungerer på den måde, siger Katja Uth og fortsætter:

- Læring er et samspil af det, man aktivt selv tager del i, det, vi som voksne præsenterer og det, der er rundt omkring barnet. Så undervisningen har mere bevæget sig over i læring, som netop foregår i samspil med eleverne.

Og hvad er så folkeskolens vigtigste opgave?

Ifølge Katja Uth er den samme, som den hele tiden har været:

- At danne eleverne i samarbejde med forældrene, siger hun og fortsætter:

- Vi har et ansvar for at sikre, at børnene ikke kun bliver fagligt dygtige, men også udvikler sig som hele mennesker, der er klar til at tage del i samfundet.

Ifølge Katja Uth handler det om at give dem de nødvendige værktøjer og værdier, så de kan navigere i en kompleks verden, både nu og i fremtiden.

I den forbindelse er det afgørende, at skolen er en tryg ramme, hvor børnene kan udforske deres potentiale. Men hun understreger også, at det ikke kan gøres alene.

- Skolen kan ikke løfte denne opgave uden et stærkt samarbejde med forældrene. Det er i samspillet mellem hjem og skole, at vi skaber de bedste betingelser for børnenes udvikling. Vi har brug for forældrenes opbakning og engagement i deres barns skolegang for at skabe en sammenhængende og meningsfuld dannelse, siger hun.

En vigtig del af denne udvikling har været den ændrede tilgang til, hvordan skolen ser på børnene.

- Vi er her for børnene, og de er de vigtigste. Tidligere har fokus måske været på medarbejderne, de har i hvert fald følt sig som de vigtigste. Men i og med at børnesynet har ændret sig, så er børnene det vigtigste i dag. Det er for børnene, at jeg står op og går på arbejde, siger Katja Uth.

Hun afslutter med at understrege betydningen af skolens ansvar for fremtidige generationer:

- Det er tvingende nødvendigt, at vi er der for den generation, der følger efter os. Jeg skal passe på dem og sørge for dem. Vi skal sørge for, de lærer alt det, de skal lære, for der kommer en dag, hvor de skal passe på os, siger Katja Uth.

En stor, sammenhængende grøn korridor, der binder de grønne områder mellem Risskov og Lystrup sammen med Geding-Kasted Mose.

Det er ambitionen for Vision Egådalen, der netop vil have bragt den 11 kilometer grønne naturrute til live.

Bag visionen står seks fællesråd, der grænser op til området.

Lykkedes det, vil man altså få en grøn korridor, der strækker sig fra Egå Marina i øst til Geding i vest, og undervejs byder på en lang række af naturoplevelser gennem moser, enge, skove og en engsø.

I dag brydes strækningen af blandt andet letbanen og den øvrige trafik.

- Man kan ikke gå eller cykle i naturen på hele dalens strækning, uden at turen bliver afbrudt. Derfor vil vi sikre, at folk, der bor omkring Egådalen, har adgang til naturen og kan vælge forskellige ruter, har Wolfgang Weißshädel fra Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd, som er spydspids på Vision Egådalens arbejdsgruppe, tidligere sagt til LystrupLIV.

I første omgang var det Lisbjerg-Skejby-Terp–Kasted Fællesråd, Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd og Mollerup Golf Club, der fik idéen.

For tre år siden - i efteråret 2021 - præsenterede de læsere og magthavere for planerne om en grøn korridor på et borgermåde, hvor Århus Stiftstidendes redaktionschef, Jens Møller, var ordstyrer.

Her var der topkarakter fra de inviterede politikere, hvor af et par af dem blev genvalgt til Aarhus Byråd få måneder efter mødet.

Ordstyreren bad politikerne om at give ideen karakter - og på en skala fra 0 til 10 lå ingen under 8. Gert Bjerregaard (V) var oppe på et 9-tal, mens Metin Lindved Aydin (R) gav karakteren 10 med pil opad.

I en opfølgende artikel i Århus Stiftstidende bragt umiddelbart efter borgermødet opfordrede førstnævnte initiativtagerne til at henvende sig til politikerne på rådhuset.

- Med de her spændende tanker og idéer, vil det da være naturligt at få beskrevet dem lidt mere detaljeret. Så send det gerne til teknik og miljø, men også gerne til byrådets medlemmer.

Men siden er der ikke rigtig sket noget. I hvert fald ikke for politikerne.

Fire nye fællesråd - Gl. Egå Fællesråd, Risskov Fællesråd, Vejlby Fællesråd og Tilst-True-Skjoldhøj Fællesråd - har sluttet sig til gruppen, og man har i samarbejde med golfklubben arbejdet intenst på den plan, der i denne uge er sendt til politikerne.

Initiativtagerne har med hjælp fra Niras, der er en af Skandinaviens førende rådgivende ingeniørvirksomheder, fået udarbejdet et detaljeret og omfangsrigt 32 siders prospekt med masser af illustrationer og informationer.

Håbet er, at det denne gang vil lykkes at nå længere end blot til lidt ros fra lokale politikere og embedsmænd.

Området rummer allerede i dag gode ruter og stier. Flere steder mangler der imidlertid sammenhæng mellem stierne.

- Der vil være mange nye stier, der skal anlægges, og så vil der være en hel del gamle stier, der skal optimeres, har Wolfgang Weißshädel fra Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd tidligere sagt til LystrupLIV.

Når den grønne korridor er færdig, skal den være tilgængelig for både vandre-, cykel- og rideture. Og der skal være gode adgangsforhold til ruterne samt nødvendige faciliteter såsom toiletter, vandposter, borde og bænke.

Tanken glæder formanden for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, Flemming Larsen, og resten af fællesrådet.

- Vi vil rigtig gerne have flere nære, grønne og rekreative områder. Det er noget af det, vi som fællesråd arbejder for, og derfor var det også oplagt for os at være med til at stå bag visionen, siger han.

Flemming Larsen tror på, at grønne områder gør Lystrup, Elev, Nye og Elsted til bedre steder at bo.

- Og så kan det også være, at det kan være med til at få folk til at flytte hertil. Hvis der er 11 kilometer grøn natur, man kan komme tæt på. Det er et plus for dem, der bor her i forvejen, og dem, der kunne komme til at bo her, siger han.

Initiativtagerne forlanger ikke, at kommunen skal betale hele gildet. Forventningen er, at fondsmidler vil kunne bidrage væsentligt til projektet.

- Men vi kan ikke gå i gang med at søge fondsmidler, før vi har et godkendt projekt fra kommunen, siger Wolfgang Weißshädel.

Forventningen er heller ikke, at hele projektet realiseres på en gang.

- Vi kommer til at tage den bid for bid, siger han.

Du kan læse mere om planerne her hos Århus Stiftstidende, og vil du selv gå på opdagelse i planerne, finder du hele Vision Egådalen i linket her.

Ifølge Boligsiden blev der i løbet af 2023 solgt 104 rækkehuse og villaer i postnummer 8520, altså Lystrup, Elsted og Elev.

Husene havde i snit en kvadratmeterpris på 23.328 kroner, og de fleste af husene var husene til en samlet pris, hvor der ikke skulle gribes alt for dybt i pengepungen.

I øjeblikket er der ifølge Boligsiden 67 villaer til salg i postnummer 8520 Lystrup. Af disse er 41 villaer, og seks af boligerne skal der gribes lidt dybere i lommen for. De koster nemlig alle knap seks millioner eller derover.

Er du nysgerrig på, hvordan villaerne ser ud, så ser vi nærmere på dem herunder.

Listen går fra den dyreste til den billigste ejendom, og du kan klikke på de enkelte billeder for at se flere billeder hos den respektive ejendomsmægler.

På Asmusgårdsvej 38 finder du den dyreste bolig, der er til salg i postnummer 8530 lige nu.

Villaen er 218 kvadratmeter stor, og rummer fem værelser. Ifølge ejendomsmægleren er noget af det bedste ved huset den flotte udsigt over grønne marker, Mols Bjerge og Aarhus Bugt. Udsigten kan nydes fra de to udsigtsaltaner, som villaen byder på.

Villaen har i skrivende stund været til salg i knap 330 dage, og den er til salg for 7.350.000 kroner.

For 6.899.000 kroner kan den 203 kvadratmeter store bolig på Hybenhaven 53 blive din.

Villaen er opført i 2008, og rummer to stuer og fem værelser.

Ejendomsmægleren fremhæver især den familievenlige beliggenhed. Huset ligger nemlig på en lukket vej i et fredeligt kvarter.

Boligen har været til salg i knap 130 dage.

I Blåbærhaven finder vi tilsyneladende et børnevenligt kvarter, og her kan du for 6.499.000 kroner flytte ind i nummer 34 .

Boligarealet er 224 kvadratmetre, og huset har to stuer og fem værelser. To af værelserne har hems, så der er ekstra god soveplads.

Ejendomsmægleren fremhæver, at boligen ligger i gåafstand til dagligvarebutikker, idrætsfaciliteter og dagsinstitutioner. Børnene kan også selv cykle til byens to skoler via et stisystem.

Boligen har i skrivende stund været til salg i lidt over 90 dage.

Villaen fra 2007 byder på 217 kvadratmeter boligareal, blandt andet med tre rummelige børneværelser, hvoraf to har hems, og en voksenafdeling med soveværelse, eget badeværelse og walk-in-closet.

Ejendomsmægleren fremhæver især det store lysindfald, som man finder nærmest overalt i boligen, på grund af de store vinduespartier.

Boligen har i skrivende stund været til salg i knap 120 dage.

Boligen på 207 boligkvadratmeter er bygget i 1970'erne, men den er gennemrenoveret i 2021, og fremstår ifølge ejendomsmægleren "moderne og indbydende".

Boligen er i et plan, og byder på fem værelser af varierende størrelse, et køkkenalrum, en stue, bad, bryggers og entre.

Der er i forbindelse med renoveringen i 2021 kommet gulvvarme i alle rum.

Boligen har været til salg i lidt over 110 dage.

Med plads til den store børnefamilie.

Sådan betegnes Egehaven, hvor man får 204 boligkvadratmeter for knap seks millioner kroner.

Boligen er i tre plan, og har to stuer og tre værelser. Til boligen hører også en stor, ugeneret have med flere terrasser og masser af græsareal til leg og boldspil.

Boligen har i skrivende stund været til salg i lidt over 110 dage.

Ugens nyhedsoverflyvning byder på en kort nyhed om salget af Hell's Angels rockerborg i Lystrup, og et tip om en fin billedserie med billeder af maskiner fra anlægsgartner Jørn Timmermanns have.