Lystrup må ikke blive taberen, når Nye vokser: Her er fællesrådets vision for, hvordan lokalområdet skal udvikle sig i fremtiden
Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd har sat sig sammen og lavet en såkaldt lokalsamfundsbeskrivelse, hvor fællesrådet kommer med et bud på en vision for, hvordan Lystrup og omegn skal udvikle sig i fremtiden.
Fællesrådet peger blandt på en række områder, hvor man med fordel kunne bygge flere og nye boliger. Her nævnes for eksempel Lystrup Centervej, Sønderskovvej, Bystævnet, Bygaden, Koldkildevej og området omkring Elsted landsby.
Lokalsamfundsbeskrivelse tager også stilling til, hvor trafikken skal optimeres, og hvordan lokalområdet i det hele taget skal se ud, når vi kigger i krystalkuglen 10, 20 og 30 år frem i tiden.
Hvordan skal Lystrup, Elsted, Elev og Nye se ud i fremtiden? Hvor skal der bygges nye boliger? Og hvordan undgår vi, at Lystrup-Elsted kommer til at lide under, at Nye bliver større?
De spørgsmål har medlemmerne af Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd tygget godt og grundigt på de seneste måneder for at lave en såkaldt lokalsamfundsbeskrivelse, som er fællesrådets vision for, hvordan Lystrup og omegn skal udvikle sig i fremtiden.
I lokalsamfundsbeskrivelsen peger fællesrådet blandt andet på en række bestemte områder i byen, hvor man – efter rådets mening – kunne bygge flere og nye boliger.
Idéen er, at beskrivelsen skal fungere som et bidrag til den nye kommuneplan for 2025, som udstikker de overordnede rammer for, hvordan udviklingen i Aarhus Kommune skal se ud de kommende år.
Håbet er med andre ord, at lokalpolitikerne vil skele til lokalsamfundsbeskrivelsen, når der skal lægges planer for Lystrup.
Her kan du få overblikket over, hvordan fællesrådet mener, at Lystrup og omegn skal udvikle sig.
Flere boliger i Lystrup og Elsted
Lystrup og Elsted er gamle byer, som i dag rummer cirka 10.000 indbyggere tilsammen. Der er plads til endnu flere, hvis man spørger fællesrådet.
Men i modsætning til Nye, hvor tusindvis af boliger bliver bygget på nye udstykninger, mener fællesrådet, at byudviklingen i Lystrup-Elsted primært skal ske ved at omdanne eksisterende områder i byen til nye boligområder og fortætte byen i højden - og kun i et vist omfang lave nye udstykninger.
- Vi synes godt, at der må bygges lidt højere nogle steder i Lystrup. Vi taler ikke om højhuse, men der behøver heller ikke være halvanden etage overalt i byen, siger formand for fællesrådet, Flemming Larsen.
En vækst med omkring 1000 nye boliger kan ifølge fællesrådet rummes i lokalområdet. Boligtyperne skal helst være varierede, og der er særligt brug for ejerboliger på mellem 90-110 kvadratmeter og meget gerne attraktive boliger til ældre, så der kan komme gang i flyttekæderne i byen.
- Vi kommer til at mangle børnefamilier i Lystrup i fremtiden, og derfor vil vi gerne have boliger, der dels er attraktive for unge og børnefamilier, men også for ældre, som gerne vil flytte ud af deres villaer, men stadig blive i byen. Det vil frigive huse til nye familier, siger Flemming Larsen.
Lystrup og Elsted må ikke lide under udbygning af Nye
Men hvorfor egentlig anbefale at bygge flere boliger i Lystrup og Elsted, når der nu bliver bygget så meget i Nye?
- Det er to meget forskellige byer, som på sigt vil passe til forskellige segmenter, siger Flemming Larsen.
Formanden for fællesrådet frygter, at hvis der ikke også kommer nye boliger og beboere til Lystrup og Elsted, vil der ske en stagnation.
- Lystrup-Elsted risikerer at gå i stå, fordi byen allerede nu består af mange ældre mennesker. Vi frygter, at hvis der ikke sker udvikling i Lystrup-Elsted-området, så kan byen ende med at blive en blindtarm til Nye.
- Og vi vil ikke risikere, at alle udviklere, som vil sætte noget nyt i gang eller åbne en butik, kigger mod Nye og ikke mod Lystrup, fordi Lystrup bare er en by for gamle mennesker, der trisser rundt nede i Brugsen, siger han.
Der er vi heldigvis ikke endnu, understreger Flemming Larsen.
- Lystrup er stadig et spændende og aktivt lokalområde også med masser af børnefamilier og unge. Men kigger man i krystalkuglen, går vi mod en udvikling, hvor der kommer endnu flere ældre, siger han.
Derfor er det vigtigt for fællesrådet, at den kommunale planlægning skaber rammer for en fortsat udvikling af Lystrup-området sideløbende med udbygningen af Nye og Elev. Både når det kommer til boliger, institutioner, service og infrastruktur.
Hvor skal boligerne bygges?
Godt så. Der skal bygges nye boliger. Men hvor? Fællesrådet peger på en række områder, hvor rådet mener, at der er potentiale for nye boliger.
Det tæller blandt andet:
- Det nuværende bydelscenter på Lystrup Centervej omkring Brugsen og Lystrup Idrætscenter
- Boligkarreerne langs Sønderskovvej. For eksempel ved at lægge flere etager på Elstedhøj og fortætte randbebyggelse langs Sønderskovvej, hvor det giver mening.
- Det gamle handelscenter ved Bystævnet. De omkringliggende ejendomme kan fornys, fortættes og omdannes til andre formål, for eksempel i form af boligbyggeri med liberalt erhverv.
- Stationsbyen og de stationsnære industriarealer. For eksempel den sydlige del af Bygaden på strækningen fra Stationsgade frem til Sønderskovvej samt dele af Møgelgårdsvej og arealerne langs Sønderskovvejs østre side syd for banen
- Områderne omkring Elsted landsby, f.eks. syd for Elsted Byvej tæt på Sønderskovvej.
- Det kan overvejes om parcelhusbebyggelsen i Elev kan forøges, eksempelvis ved udbygning af området vest for Koldkildevej.
- Arealerne nord for villabebyggelsen i Elsted op mod Sastrupvej kan også overvejes til parcel- og rækkehusbyggeri.
Bymidte og forsamlingsplads
Der er et stort ønske blandt borgerne og fællesrådet om at skabe en mere defineret bymidte i Lystrup.
To områder er i spil: Lystrup Centervej omkring SuperBrugsen og området omkring Møgelgårdsvej, hvor både Lidl og Rema 1000 ønsker at åbne butik og bygge boliger.
Men fællesrådet har også et ønske om at omdanne den store parkeringsplads nord for Sønderskoven til et samlingssted.
Flemming Larsen drømmer om et beboerhus, men det er næppe realistisk, da kommunen pt. ikke vil etablere blivende bygninger på pladsen.
Alternative idéer er at få borde og siddemøbler, optegnede cykelbaner til børn, byhaver i blomsterkasser og bedre stiforbindelser til skoven.
Stier, der kan forbinde grønne områder
Der er mange naturskønne områder omkring Lystrup, og dem vil fællesrådet have gjort mere tilgængelige ved at få anlagt stier, der giver mulighed for at bevæge sig rundt til og fra og imellem de grønne områder.
Her nævnes for eksempel en stiforbindelse fra Skårupgård Skov til Egå Engsø. Derudover er det et ønske at få det grønne område syd for Ørnstrupvej åbnet for offentligheden og gerne omlagt med henblik på sikre større biodiversitet.
Fællesrådet i Lystrup deler også sammen med andre lokale fællesråd i det nordlige Aarhus visionen om at få åbnet Egådalens natur for offentligheden blandt andet via en stiforbindelse fra Aarhusbugten til Kasted Mose.
Endelig peger fællesrådet på muligheden for, at der langs med markskellene kan etableres en cykel- og gangsti til Todbjerg fra Elsted.
Trafikken skal optimeres
Trafikken skal glide i Lystrup - også i fremtiden. Her peger fællesrådet på flere opmærksomhedspunkter:
- Sønderskovvej, som er stærkt belastet en tæt trafik. Der er mere end 100 daglige lastvognstog på vejen, en letbaneoverskæring med op til otte passager i timen samt udkørsler fra en række tæt bebyggede områder. Der er behov for en sammenhængende og omfattende analyse af situationen og nødvendige ændringer.
- Adgangsvej fra Lystrup Øst til Mejlbyvej. En adgang fra bydelen til Mejlbyvej vil skabe bedre adgang til byen. En sådan forbindelse vil samtidig aflaste Sønderskovvej og fordelerringen.
- Fordelerringen må ombygges, så ringen kan aflastes for den del af trafikken, der fra syd ad Lystrupvej skal benytte Djurslandsmotorvej mod nord. På samme måde må tilkørslen ændres, så trafikken fra nord ad Lystrupvej kan køre direkte ind på Djurslandsmotorvej mod vest uden at passere ringen. Den allerede vedtagne ombygning af ringen skaber bedre sikkerhed på motorvejen, men hjælper ikke på de lokale trængsler.
- Der skal sikres gode forbindelsesveje i og omkring Nye, således at der fortsat er en god og direkte forbindelse fra Elsted/Lystrup igennem Nye og frem til Randersvej. Elev skal ligeledes fortsat have gode vejforbindelser til Elsted/Lystrup.
- Mulighederne for at benytte den kollektive trafik skal styrkes. Dette kræver dels, at der er tilstrækkelige parkeringspladser ved Lystrup Station, samt at forholdene for cyklister er gode. Desuden kræver det, at der er gode omstigningsforhold.
- Antallet af busafgange skal være attraktive - ikke kun i myldretiden, men også om aftenen.
Dagligvarehandel, bibliotek og folkehus
I forhold til byens institutioner påpeger fællesrådet, at:
- Bibliotek og borgerservice skal sikres et større areal på en mere central placering i byen.
- Folkehuset i Lystrup skal bevares og gerne udbygges.
- Der skal laves faciliteter, hvor byens unge kan mødes og være sammen
I forhold til dagligvarehandlen er der et stort ønske i byen om flere alternativer til SuperBrugsen og Netto.
Lidl og Rema 1000 ønsker begge at åbne butik omkring Møgelgårdsvej og Sønderskovvej, men i følge Flemming Larsen bør man også undersøge, om der kan åbnes butikker i den vestlige og nordlige del af byen.
- Her er der store områder, som ikke har dagligvarebutikker, og vi vil meget gerne have flere butikker og mere konkurrence til byen, så det kunne være oplagt at få spredt detailhandlen mere, siger han.