En sort labrador snuser nysgerrigt rundt og forsøger at hilse på en forbipasserende. En kat sidder stille i sin transportkasse, mens en hundeejer forsøger at berolige en nervøs hund, der snart skal have klippet negle.

I receptionen hos Nordre Dyrehospital er der næsten altid liv. Alligevel er stemningen rolig.

Meget har ændret sig, siden Anette Munch Andersen og Jacob Schrøder Andersen overtog dyrehospitalet på Elsted Byvej i 2002.

- Min plan har hele tiden været, at vi skulle blive dygtige. Helst så dygtige som muligt. Og når man bliver det, så kommer det andet lidt af sig selv, siger Anette Munch Andersen.

Hun drømte om at blive selvstændig, og da muligheden bød sig, overtog hun sammen med sin mand, Jacob Schrøder Andersen, dyrehospitalet, som havde været drevet af Erik Lindstrøm i 33 år.

- Jeg var også helt sikker på, at jeg ikke ville være ene dyrlæge i klinikken, og at vi hele tiden skulle have faglig udvikling, siger Anette Munch Andersen.

I dag tæller Nordre Dyrehospital over 20 medarbejdere med blandt andet dyrlæger, veterinærsygeplejersker og receptionister.

Efterhånden som de blev flere i klinikken, blev lokalerne på Elsted Byvej for små.

- Parkeringspladsen var fyldt så snart personalet var mødt ind, og vi havde fungerende klinik i to bygninger. Derfor begyndte vi at se os om efter nogle andre - og større - lokaler, siger Anette Munch Andersen.

Jagten på den rigtige placering tog flere år. Selvom behovet for mere plads var stort, var Anette Munch Andersen og Jacob Schrøder Andersen ikke i tvivl om, at dyrehospitalet skulle blive i Lystrup.

Da den tidligere plastikfabrikgrund på Lægårdsvej blev sat til salg og udstykket, opstod muligheden.

- Vi havde faktisk ofte kørt forbi grunden og tænkt, at her ville det være fedt at have dyrehospital. Det var tæt på både motorvej og resten af byen, siger Anette Munch Andersen.

Derfor slog parret til og fik bygget hospitalet, der blev taget i brug i januar 2019.

- Det var vigtigt for os at blive i Lystrup. Det var faktisk den største prioritering, at vores lokale kunder ikke skulle have langt, siger Jacob Schrøder Andersen.

Lige så vigtigt var det, at den personlige kontakt ikke forsvandt, selv om dyrehospitalet blev markant større.

– Dyr og ejere skulle møde den samme nærhed og tryghed, som de var vant til, siger Anette Munch Andersen.

Mange af kunderne oplevede den gamle klinik som hyggelig og familiær.

– Den stemning prøvede vi at tage med videre. Vi har tænkt meget over, at der også skal være ro, tryghed og nærvær her, selv om hospitalet er større, siger Jacob Schrøder Andersen.

Meget er sket, siden parret overtog Nordre Dyrehospital for snart 25 år siden.

- Da vi startede, kunne vi slet ikke diagnosticere på det niveau, vi kan i dag. Vi har vores eget laboratorium, og vi finder langt flere sygdomme end tidligere. Vi kan også operere og behandle meget mere, end vi kunne tidligere, siger Anette Munch Andersen og fortsætter:

- Vi kan jo stille diagnoser på højde med et humant hospital.

Et eksempel er, at hvor en beskadiget tand i høj grad tidligere bare blev trukket ud, kan dyrlægerne i dag rodbehandle tanden og bevare den.

- Det gør jo en kæmpe forskel for dyret, at den kan beholde sin hjørnetand i stedet for at få den revet ud, siger Jacob Schrøder Andersen.

Af og til møder dyrlægerne en opfattelse af, at flere undersøgelser og behandlinger først og fremmest handler om økonomi.

Men ændret lovgivning stiller også større krav til dyrlægernes arbejde.

- Tidligere var det lettere bare at udskrive antibiotika eller en ormekur ud fra en symptombeskrivelse. Det må vi slet ikke mere. Vi skal først dokumentere, at der eksempelvis er en infektion.

Hun understreger, at dyrlægernes opgave er at forklare, hvilke muligheder der findes, og rådgive dyreejeren om dem.

- Vi fortæller, hvad vi kan gøre, og hvad mulighederne er. Men det er altid ejeren, der skal tage stilling til, hvad der giver mening i den konkrete situation, siger hun.

I takt med at mulighederne for at opdage sygdomme tidligere er blevet bedre, er forebyggelse også kommet mere i fokus. Anette Munch Andersen og Jacob Schrøder Andersen håber, at forebyggelse kommer til at fylde endnu mere i de kommende år.

I dag kommer mange først til dyrlægen, når deres kæledyr viser tydelige tegn på sygdom. Men ifølge Anette Munch Andersen kan en hund eller kat godt fejle noget, længe før ejeren opdager det.

- De kan ikke fortælle os, at de har ondt. Derfor kan blodprøver og andre undersøgelser afsløre sygdomme, før de bliver alvorlige, siger hun og fortsætter:

- Jeg kunne godt tænke mig, at folk vænner sig til at komme en til to gange om året med deres dyr, så vi kan tage blodprøver og opdage sygdomme, før de udvikler sig.

Selvom et kæledyr virker rask, er det ikke altid tilfældet, forklarer hun:

- Den er bare ikke blevet så dårlig endnu, at ejeren kan se det. Derfor kan det give mening at opdage sygdommene, før de udvikler sig.

Det samme gør sig gældende for eksempelvis en tandundersøgelse. En hund kan gå rundt med smerter i munden i lang tid, uden at det nødvendigvis er synligt for ejeren.

- Den kommer jo ikke og siger: "Jeg har tandpine", siger Anette Munch Andersen.

Udviklingen har samtidig gjort dyrlægefaget langt mere specialiseret, for det er svært for en dyrlæge at være specialiseret i det hele.

- Vi er jo alle sammen dyrlæger, og vi kan alle vaccinere og undersøge en hund med diarré. Men hvis det peger i en bestemt retning, bliver den sendt videre til den kollega, der er specialiseret i lige præcis det område, siger Anette Munch Andersen.

Ambitionen er samtidig, at dyreejerne i videst muligt omfang kan få den nødvendige behandling det samme sted.

- I dag er vi et højt specialiseret dyrehospital, hvor vi kan udføre langt de fleste operationer – blandt andet knogleoperationer, behandling af benbrud og bløddelsoperationer, siger Anette Munch Andersen.

Nordre Dyrehospital er også i gang med næste udvidelse. En ny tandafdeling skal samle tandpatienterne i egne behandlings- og indlæggelsesfaciliteter, samtidig med at der bliver frigjort plads til de øvrige patienter.

- Vi vil gerne kunne tilbyde så meget som muligt under ét tag, siger Anette Munch Andersen.

Selvom meget har ændret sig siden 2002, er én ting den samme. Nemlig relationen til både dyrene og deres ejere, der fylder mindst lige så meget som den faglige udvikling.

Gennem årene har Anette Munch Andersen og Jacob Schrøder Andersen fulgt mange familier gennem flere generationer af kæledyr.

- Vi har kunder, der nu kommer med deres tredje hund. Og så har vi familier, hvor forældrene brugte den tidligere ejer som dyrlæge, fortsatte hos os, og nu kommer deres børn også her. Det er ret specielt, siger Jacob Schrøder Andersen.

Det betyder også, at man som dyrlæge er med til at følge både de glade og de svære stunder i et kæledyrs liv.

- Vi er altid professionelle, når vi siger farvel til et kæledyr, men det betyder jo ikke, at det ikke berører os. Vi kender jo også familien, og vi kender kæledyret, siger Anette Munch Andersen.

Efter 25 år som dyrlæge er den del ikke blevet lettere.

- Jeg troede faktisk, man blev bedre til det, men det er jeg ikke blevet, siger hun og understreger, at det også ville være mærkeligt, hvis man ikke blev påvirket:

- Vi arbejder jo med levende dyr, og vi er 100 procent investeret, når vi har et dyr inde. Derfor rammer det, når vi skal sige farvel til et dyr.

Når hun ser tilbage på de seneste 25 år, er det tydeligt, at udviklingen har været stor. Men ambitionen er ifølge Anette Munch Andersen den samme, som da hun overtog klinikken i 2002.

– Målet har aldrig været, at vi skulle være store. Målet har været, at vi skulle være så dygtige som muligt. Resten er egentlig kommet lidt af sig selv, siger hun.

Det skulle have været stedet, hvor børn og unge kunne øve hop, teknik og tricks på mountainbike. Men planerne om en træningsbane i Nye måtte droppes, da den aftale, MTB-gruppen havde om at låne et areal, faldt fra.

Derfor er gruppen nu på udkig efter et nyt stykke jord, hvor de kan etablere en lokal MTB- og dirtjump-bane.

- Vi har ikke mistet modet, og vi ønsker stadig at finde et sted, hvor vi kan føre vores planer ud i livet, siger Claus Fromholt, far til Aslak Fromholt.

Det er 13-årige Aslak, der sammen med tre af sine cykelglade venner i Nye fik idéen om at anlægge en træningsbane.

- Der er mange legepladser til de mindreårige, men vi har ikke så meget at lave andet end at cykle rundt på cykelstier. Vi tager tit ind til Aarhus Dirtjump i Skejby inde bag sygehuset. Så vi tænkte om ikke det var muligt at etablere en bane her i stedet, siger han.

Gruppen havde tidligere fundet et egnet areal ved Nye, men den løsning blev aldrig til noget. Derfor er jagten nu gået ind på at finde en ny placering.

- For os er det vigtigt, at det er et åbent og inkluderende initiativ for lokalområdet, hvor børn fra Lystrup, Elev og Lisbjerg også kan være med, siger Claus Fromholt.

På det seneste er gruppen af interesserede kun blevet større, og tæller nu 26 voksne og deres børn.

Jorden, gruppen drømmer om at låne, skal gerne være i størrelsesordenen 150 x 80 meter, men må også gerne være både større og mindre.

- Det vigtigste er, at vi finder et sted, der er godt at cykle på og øve teknik, hop og færdigheder, siger Claus Fromholt.

Han fortæller, at hvis det rigtige stykke jord dukker op, er gruppen klar til at gå i gang med det samme.

- Vi har efterhånden fået samlet rigtig mange ressourcer. Vi har folk med erfaring, vi har adgang til maskiner, og vi har en masse frivillige, som gerne vil lægge arbejdstimer i projektet. Så nu mangler vi egentlig bare et sted, hvor vi må være, siger han.

Har man et stykke jord eller et andet egnet område, som kunne komme i spil, kan Claus Fromholt kontaktes via Facebook.

Man skulle tro, at indbyggerne i Lystrup er tørstige og savner et sted at nyde en kold øl.

I hvert fald kommer spørgsmålet om en bodega, pub eller lignende jævnligt op i Lystrup.

Senest har vi her på redaktionen fået forespørgslen, efter vi i slutningen af juni kunne fortælle, at farvehandleren i Lystrup endegyldigt er lukket efter knap 40 år i byen.

- Nu er farvehandleren lukket. Er det så ikke der, vi skal have opført Lystrup Bar, spørger Peter Lauritsen.

Han går heller ikke af vejen for at påpege, at lokationen på Lystrupvej er perfekt til netop en bodega eller pub.

Da tøjbutikken Cotton Look lukkede sidste sommer, var der også debat i den lokale facebookgruppe, hvor flere foreslog, at tidspunktet var inde til, at Lystrup endelig skal have den pub eller bodega, som mange mener, byen mangler.

- Den ligger da lige til højrebenet at åbne en pub eller bodega, var der en, der skrev, og opslaget blev bakket op af mange likes og kommentarer.

I dag findes der ikke en decideret pub eller kro i Lystrup, hvor man kan spille billard, se fodbold eller mødes over en kold fyraftensøl.

Selvom mange oplandsbyer i Aarhus og omegn har deres eget sted - for blot at nævne nogle få har både Tranbjerg, Hinnerup og Harlev en bodega - så har vi ikke haft noget lignende i Lystrup siden 1996.

Et sejlivet rygte på de sociale medier går gang på, at det er umuligt at få spiritusbevilling i Lystrup.

Det skulle eftersigende skyldes, at der er for mange uroligheder og for meget kriminalitet i byen.

Tilbage i 2023 kunne LystrupLIV dog punktere det rygte, og igen i dag bekræfter både Østjyllands Politi og Bevillingsnævnet i Aarhus Kommune, at de ikke kender til, at der systematisk er blevet givet afslag på ansøgninger i Lystrup, eller at det i perioder har været svært at få alkoholbevillinger i området.

- Alle kan få en alkoholbevilling, hvis blot kriterierne er opfyldt, lyder det fra Bevillingsnævnet i Aarhus Kommune.

Hvis man ønsker at få en alkoholbevilling, skal man ansøge om det hos Østjyllands Politi. Herefter indsender politiet deres indstilling til Bevillingsnævnet, som stort set altid følger politiets indstilling.

- Når ansøgningen rammer Bevillingsnævnets bord, så er den allerede behandlet af politiet, hvilket betyder, at de ordensmæssige ting er på plads. Derfor godkender vi den næsten altid, lyder det fra Bevillingsnævnet.

De fortæller også, at der i de seneste år ikke har været en ansøgning i Lystrup.

Har man derfor lyst til at drive pub, bodega eller lignende i Lystrup, er det bare om at slå til.  Tilsyneladende vil de lokale gerne have det.

Ønsker man at servere drikke med mere end 2,8 procent alkohol i, så kræver det altså en alkoholbevilling. Nævnet lægger blandt andet vægt på støjgener, hensynet til de nærmeste naboer samt nærheden til skoler og institutioner, når sådan en skal gives.

- Det er kommunens restaurationsplan, som er vedtaget af byrådet, der er vores rettesnor. Ifølge den skal der gives bevillinger på tværs af kommunen, så folk kan komme ud at spise eller få sig en øl. Hvis man følger restaurationsplanen, er der vide grænser for, hvor man kan få en alkoholbevilling, har Karte Dyrholm fra Bevillingsnævnet tidligere sagt til LystrupLIV.

En 72-årig kvinde fra Lystrup afviste tidligere i denne uge et falsk bankbud, der mødte op på hendes bopæl for at få udleveret hendes betalingskort.

Manden fortalte, at han kom fra hendes bank og skulle afhente hendes betalingskort.

Kvinden fattede mistanke og nægtede at udlevere kortet. Herefter forlod personen stedet, og sagen blev anmeldt til politiet.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Den 72-årige var ikke den eneste, der i denne uge blev forsøgt svindlet af falske bankbude.

Også en 65-årig kvinde og en 69-årig mand fra det sydvestlige Randers samt en 74-årig mand fra Hadsten blev samme dag kontaktet af personer, der udgav sig for at komme fra deres bank.

Alle fire gennemskuede svindelforsøgene og afviste at udlevere betalingskort, koder eller andre værdier.

- Godt gået af alle de opmærksomme borgere, som hver især fik afvist de falske bankbude, skriver politiet i døgnrapporten.

Østjyllands Politi modtager fortsat anmeldelser om falske bankbude, der særligt forsøger at svindle ældre borgere.

Politiet opfordrer derfor til, at man aldrig udleverer kort, kontanter, koder eller andre værdigenstande til personer, der uventet møder op på ens bopæl.

Banker og myndigheder vil heller aldrig ringe og bede om at få udleveret den slags oplysninger eller genstande.

Er man i tvivl om, hvorvidt et opkald reelt kom fra banken, bør man lægge på og selv ringe tilbage på bankens officielle hovednummer.