Riften om rækkehuse og villaer i Lystrup bragte i marts den gennemsnitlige salgspris op på 28.647 kroner pr. kvadratmeter.

Det er det klart højeste prisniveau, der er set over de seneste 14 år.

Og det er en fortsættelse af en markant prisudvikling, som begyndte i december. Dengang var den gennemsnitlige salgspris på 25.317 kroner kvadratmeteren.

En ejendomsmæglerkæde med butik i Lystrup bekræfter udviklingen:

- Ja, altså, det går strygende, siger salgschef hos EDC Aros Claus Høyberg og fortsætter: - Lavt udbud, højere salgspriser, flere emner, som vi sælger, der går i overbud. Så det er et solskinsmarked, hvis man er sælger.

Hvad er det lige, der sker i Lystrup?

- Lystrup er bare blevet mere attraktiv. Vi har kæmpe efterspørgsel fra unge mennesker, der kommer inde fra Aarhus, og børnefamilier, der søger mod stisystemer og grundarealer, gode skoler og god infrastruktur: Letbanen og motorvejen i nærheden. Vi lever højt på det her med stort fodboldanlæg, springhallen og sådan nogle ting, siger Claus Høyberg.

Den store efterspørgsel kommer som en naturlig følge af, at priserne i Aarhus bliver højere og højere, og at udbuddet både i Aarhus og Lystrup er lavt.

Endda ekstremt lavt, siger Claus Høyberg. I Lystrup er man gået fra at have 43 villahuse på hylden i december til 34 i marts.

- Det er jo for lidt. Der bor rundt regnet 10.000 mennesker. Det burde være noget højere, siger han.

Spørgsmålet er så, om udviklingen fortsætter. Kvadratmeterprisen i Lystrup er steget med 1.000 kr. måned for måned siden december.

Skal vi op på 30.000 kroner, inden det rigtig bliver sommer?

- Ja, det tror jeg. Det går virkelig, virkelig stærkt i øjeblikket. Og vi ser bare, at meget af det, vi får til salg, bliver stort set solgt med det samme eller inden for ganske kort tid, svarer Claus Høyberg.

Der har været snak om masten i lang tid, og nu er der omsider givet tilladelse til den.

Aarhus Kommune har i marts godkendt en byggeansøgning fra TDC Net, der vil opføre en 42 meter høj gittermast på et åbent græsareal ved Asmusgårdsvej.

Grundejerforeningen på vejen stritter fortsat imod og har indsendt en tredobbelt klage.

Beboerne begærer opsættende virkning, så byggetilladelsen ikke kan bruges, før sagen er endelig afgjort ved klageinstanserne.

"Opførelse af en 42 meter permanent stålkonstruktion er irreversibel", skriver grundejerforeningen og fortsætter: "skaden ved igangsætning er uforholdsmæssig".

Masten skal give TDC Net og kunderne i lokalområdet god mobil- og datadækning i Lystrup. To andre teleselskaber får også plads på masten.

Der gælder egentlig et byggeforbud på arealet, der ligger op til skovområdet ved Asmusgårdsvej. Men Aarhus Kommune gav en dispensation i januar. Det har banet vej for byggetilladelsen. Den bliver givet efter en helhedsvurdering af projektet.

Vurderingen ridser en del af problemstillingerne op: Masten vil kunne ses fra det nærliggende boligområde. Den vil fremstå som et fremmedlegeme ved den grønne kile. Og opsætning af en mobilmast er ikke sædvanlig praksis på et rekreativt udlagt område beliggende i et tæt-lavt boligkvarter, lyder det i vurderingen fra Teknik og Miljø.

Alligevel dømmes placeringen hensigtsmæssig, fordi den giver mest forbedret mobildækning for mindst mulig påvirkning af det omkringliggende miljø sammenlignet med andre undersøgte placeringer.

Og med en afstand på cirka 60 meter til nærliggende boliger i øst og cirka 100 meter mod vest, så vil masten ikke få væsentlig indvirkning på områdernes helhed, fastholder kommunen.

Grundejerforeningen Asmusgårdsvej ser som bekendt anderledes på sagen. Foreningen har klaget til Byggeklageenheden i Nævnenes Hus, til Planklagenævnet og til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagepunkterne er mange: utilstrækkelig vurdering af alternative placeringer, mangelfuld begrundelse for byggetilladelse, mangelfuld partshøring, strid mod kommuneplanens rammer, utilstrækkelig interesseafvejning og mere til.

Kommunen forholder sig alene til teleselskabets egne dækningstabeller og logistiske hensyn, lyder kritikken blandt andet fra grundejerne.

Foreningen vil have en uvildig undersøgelse af, om flere, men mindre master kan opfylde behovet. Og så vil de have projektet sat i bero, mens klagenævnene tygger sig gennem sagen. Det er uvist, om ønsket efterkommes.

Men TDC Net er af Aarhus Kommune blevet gjort opmærksom på, at tilladelsen gives med en klagefrist på fire uger.

"I den anledning gør vi opmærksom på, at byggeriets påbegyndelse inden for de første fire uger eller før afgørelsen af en eventuel klage, er på ejers ansvar", skriver kommunen i byggetilladelsen.

En dommer ved Retten i Aarhus frikender i en netop afsagt dom Vejdirektoratet for at have truffet en ulovlig og ugyldig afgørelse om en klage over Aarhus Kommune.

Dermed giver dommeren indirekte Aarhus Kommune medhold i, at den omstridte nedklassificering af veje fra kommunale veje til private fællesveje har været lovlig – selv om økonomien spiller med.

- Det uhyggelige er, at alle ved, at nedklassificeringerne sker af økonomiske grunde: Kommunen, byrådet, borgerne. Men det sker alligevel. Og det sker på trods af, at vejlovens paragraf 15 forbyder kommunerne at omdanne kommunale veje til private veje alene med en økonomisk begrundelse.

Sådan lyder kommentaren fra Henning Nørgaard, formand for Grundejerforeningen Rønnehaven i Lystrup efter at han har modtaget dommen og dermed tabt retssagen.

Dommen falder ovenpå en retssag 10. marts, som Henning Nørgaard havde rejst mod Vejdirektoratet på vegne af 79 grundejere i Rønnehaven.

Henning Nørgaard henviser til, at Aarhus Byråd i 2014 i forbindelse med budgetforliget for 2015 besluttede at harmonisere 900 veje for at spare penge - fuldt ud gennemført ville besparelsen være på 10 mio. kr. om året, fremstår det af papirer i sagen.

I budgetforliget for 2015 skrev politikerne i Aarhus Byråd direkte i aftalen:

"Forventningen er, at der vil være en årlig besparelse på ca. 10 mio. kr., når nedklassificeringen er gennemført fuldt ud. Forligspartierne er enige om, at besparelserne forbliver på vejområdet som et væsentligt bidrag til at sikre den langsigtede balance i områdets vedligeholdelsesbudgetter.

Med andre ord: Vejene skulle privatiseres alene for at spare penge til den øvrige vejdrift.

Men kommunen omformulerede begrundelsen i et svar til grundejerne i 2022 efter deres klager. Nu hed det:

"Uanset at der fremtidigt er et besparelsespotentiale, er beslutningen primært båret af ønsket om at harmonisere administrationen af kommunens vejnet, og beslutningen er truffet på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte vejs betydning for kommunens samlede vejnet."

Lettere omformuleret kan man sige, at kommunens nye begrundelse blev ændret til et: Ja, der er et besparelsespotentiale ved at nedklassificere veje, men formålet er noget andet. Derfor er det lovligt.

Vejdirektoratet accepterede kommunens nye forklaring, og dommeren vælger nu at gentage den samme begrundelse, som dermed skaber en kæde af legitimering af praksis.

- Dommen er en åben ladeport til Aarhus og alle landets kommuner om, at hvis man blot bruger den formulering, så kan man uden problemer omlægge kommunale veje til private, siger Henning Nørgaard.

- Samtidig står Folketinget og transportministeren med en lang næse, for dermed er retstilstanden bombet tilbage fra før Vejlovens ændring i 2015, peger Henning Nørgaard på.

Før 2015 kunne kommuner nedklassificere veje uden nærmere begrundelser. Men da det begyndte at gribe om sig i kommunalt spareiver greb transportministeren og Folketinget ind og ændrede vejloven, så den fastslog, at en nedklassificering ikke alene måtte ske af økonomiske hensyn.

- Jeg synes, det er utroligt, at Vejdirektoratet kunne godkende Aarhus Kommunes  beslutning, og at dommeren gør det nu.

Bør Folketinget i virkeligheden stramme vejloven igen?

- Ja, men det kan det jo ikke gøre med tilbagevirkende kraft. Og det hjælper jo ikke os og de 156 ud af 900 planlagte veje, der er overført til private fællesveje, siger Henning Nørgaard.

Han vil nu drøfte dommen med sin advokat og bruge de næste uger på at overveje, om de skal anke til Landsretten.

- Udfordringen er, at jeg fik fri proces til sagen  i Byretten, men den følger ikke automatisk med til Landsretten. Så skal jeg søge fri proces forfra og det kan jeg ikke nå inden for de fire ugers svarfrist på en ankesag. Alternativt skal jeg søge min retshjælpsforsikring, om den kan betale, men der er en grænse på 200.000 kr. og en selvrisiko på 10 procent, så det kan godt blive dyrt, fortæller Henning Nørgaard, der nu går i tænkeboks.

- Det ærgrer mig, at der ikke er flere som dig.

Bent Max Colmorn står med Inger Johansen i hendes indkørsel og fortæller, at han har indstillet hende som en hverdagshelt i Lystrup.

- Alt det, du gør. Alt det, du går rundt og samler. Jeg havde ikke et bedre bud end dig, siger Bent Max Colmorn.

- Havde du ikke det, siger Inger Johansen og griner.

De to kender ikke hinanden personligt, men de har mødt hinanden rundt om i Lystrup. Inger Johansen går gerne en daglig runde i byen, og gåturene er årsagen til indstillingen af hende. Hun forklarer selv, hvad hun går rundt efter:

- Jamen, jeg samler affald og samler mange dåser og flasker til pant. Og det, jeg så får i pant, donerer jeg til Sdr. Bork Nødhjælp. Dem har jeg samlet ind til og hjulpet i 20 år, siger Inger Johansen.

Tidligere doblede hun pantbeløbet op med penge fra egen pension. I dag spæder hun stadig lidt til. Pengene er især gået til at få kørt ting ned til børnehjem i Rumænien. Nogle af tingene skaffer Inger Johansen selv. Hun får genbrugsvarer, som Lystrup Genbrug ikke kan få solgt.

- Der kan jo være en masse fodtøj, tøj og legetøj. Så det har jeg også samlet og sendt, siger Inger Johansen, der får kasserne bragt til Sdr. Bork Nødhjælps lagerhal i Herning.

Hun fylder 84 til september. I mange år var hun dagplejemor i Lystrup. Allerede dengang begyndte hun at samle flasker og affald, når hun havde børnene med i klapvognen og plads i kurven under den.

- Jeg sagde: "Prøv at se nogle skovsvin, der har smidt affald", og: "Hvor skulle det ligge, det skulle da ligge i skraldespanden, skulle vi så ikke samle det op", husker Inger Johansen.

Da hun blev pensionist, blev det en daglig rutine at gå en runde. Ruten ligger rimelig fast.

- Som jeg siger, så er det min morgengymnastik. Når der ligger noget under hækken, så skal man jo ned og samle det op, siger Inger Johansen.

Der er blevet mindre at samle op i årenes løb. Men der er stadig plads til forbedring.

- En ting, jeg ikke kan forstå, er dem, der tygger tyggegummi, og dem, der ryger cigaretter. For hulen. Ikke ret langt fra skraldespanden er der så mange tyggegummiklatter. Kunne de da for pokker ikke putte dem i skraldespanden, siger Inger Johansen.

- Og ligesådan cigaretskodderne. De siger jo, at der er masser af mikroplast i dem, så når de ligger ude, og det blæser, så kan det blæse op i næsen på os, og det, der ikke kommer op, det kommer ned. Så kan vi drikke det den vej. Jeg ved det ikke, men det er der kloge hoveder, der siger.

Hvad angår hendes lyst til at hjælpe fattige og genbruge ting, ja, så har det med hendes opvækst at gøre, tænker hun selv.

Hun blev født i 1942 i krigstid. Der var ikke meget at gøre med, og efter krigen havde hendes mor det stadig sådan, at man ikke bare smed ting ud.

- Så det er sådan set, fordi vi selv havde prøvet, hvordan det var, når man ikke havde så meget. Vi blev opdraget med det, siger Inger Johansen.

Hun tænker, at kåringen som en af Lystrups hverdagshelte lige så godt kunne have været rettet mod en anden. Men for Bent Max Colmorn er det meget simpelt. Han vil sige tak for indsatsen. Som han siger til LystrupLIV:

- Hør her. Hvis bare andre var ligesom hende, så ville verden se helt anderledes ud.