Skal Lystrups bymidte nødvendigvis ligge ved SuperBrugsen? Lidl går nu til kamp for at skabe et nyt centrum på Møgelgårdsvej - centreret omkring en Lidl-butik. Foto: Mette Marie Birch Breuning, Lidl Danmark

Lidl vil skabe en ny bymidte i Lystrup

Kommer der en Lidl i Lystrup?

Det spørgsmål har jeg og mine kolleger stillet om og om igen til den tyske dagligvarekæde, efter det i flere år efterhånden har været kendt, at Lidl har opkøbt en række bygninger rundt omkring i byen i nærheden af Lystrup Station.

Svaret er aldrig kommet direkte fra Lidl selv. Discountkæden med det blå-gule logo har altid afværget ved at sige, at ”Lystrup er en attraktiv by”, men aldrig meget mere end det.

Indtil nu.

For i et stort interview med LystrupLIV melder Lidl nu klart ud, at dagligvarekæden går benhårdt efter at opføre en stor butik på Møgelgårdsvej, som kan blive med lejligheder på toppen.

Og ikke nok med det: Lidl sætter samtidig alt ind på at skabe en helt ny bymidte i Lystrup, som skal centreres omkring butikken på Møgelgårdsvej.

Med andre ord kaster Lidl sig altså for alvor ind i kampen for Lystrup-borgernes gunst og går i direkte krig med SuperBrugsen og Coop, som sideløbende arbejder på deres – nye - projekt for at udvide Brugsen og skabe en stærkere bymidte på Lystrup Centervej. Efter det første projekt som bekendt gik i vasken.

Der er altså optræk til en regulær dagligvarekrig i Lystrup. Og den handler ikke kun om, hvor du kan gå hen for at købe aftensmad til alle ugens dage eller få den billigste pris på en liter mælk.

Den handler også om noget større: Nemlig om, hvordan Lystrup skal udvikle sig, og hvor bymidten – Lystrups centrum – skal ligge i fremtiden. Hvor skal juletræet stå? Og hvor skal man gå hen for at mødes?

Jeg kan roligt sige, at det bliver et emne, der kommer til at fylde meget i nyhedsbrevet i den kommende tid. Derfor håber jeg, at I vil læse med, råbe op, stille spørgsmål og give jeres mening til kende, så vi kan få en god debat om, hvordan byen skal udvikle sig. Skriv altid til mig på kridj@jfm.dk.

Men der sker også meget andet i Lystrup, og i denne uge blev skæbnen afgjort for Hovmarken letbanestation, som et flertal i byrådet nu endegyldigt har besluttet at lukke.

Det er et stort tab for beboerne omkring Hovmarken, men på byrådsmødet onsdag aften åbnede partierne bag beslutningen en lille dør på klem for, at stationen måske kan blive genåbnet, hvis der kommer byudvikling i området i fremtiden. En udmelding, som de øvrige partier mildest talt ikke havde meget til overs for.

Og så skal vi også runde nogle andre ret så vidtgående beslutninger, som kan blive truffet om trafikken og den offentlige transport i de kommende år.

Kommunen har nemlig formuleret en række forslag til, hvordan Aarhus kan blive en CO-neutral by i 2030, og det kan indebære, at det skal koste penge at køre på kommunens veje - også i Lystrup - samt en række andre kontroversielle forslag, som vores byrådspolitikere skal tage stilling til. Vi ser nærmere på, hvilke forslag der potentielt kan få betydning for Lystrup, Elsted, Elev og Nye.

Lad os dykke ned i det, og husk også det korte nyhedsoverblik i bunden.

God læselyst.


Billede af Kristine Dam Johansen
Billede af skribentens underskrift Kristine Dam Johansen Journalist
En Lidl i Lystrup kunne blive med lejligheder på toppen, men det står ikke skrevet i sten. - Hvis man ikke vil have boliger, kan vi lægge en basketballbane på taget, hvis det skulle være. Vi er næsten villige til at gøre alt, hvad der er et ønske om i byen, siger Diana Quist Kristiansen, Head of Real Estate i Lidl Danmark. Illustration: Lidl

Lidl går benhårdt efter at åbne en butik i Lystrup - og skabe et helt nyt centrum i byen

- Vi vil gerne åbne en butik i Lystrup og være med til at udvikle området omkring Møgelgårdsvej til hvad end, der måtte være et ønske om i byen.

Sådan lyder den klare melding nu fra Lidl, som i et stort interview bekræfter, at de går målrettet efter at åbne en butik på Møgelgårdsvej i Lystrup.

Der er bare én stor udfordring. Lidl vil bygge en butik, der er større end det, der lige nu er tilladt i området omkring Møgelgårdsvej.

Derfor har Lidl besluttet at gå til kamp for at få ændret kommuneplanen, så området omkring Møgelgårdsvej i fremtiden bliver udlagt til at være Lystrups bymidte.

Og det er der i Lidls optik mange gode argumenter for. Blandt andet at Møgelgårdsvej ligger tættere på letbanen, og at der - i deres øjne - er større potentiale for at skabe en stor og regulær bymidte med plads til masser af butikker.

Efter flere års tavshed om planerne for at åbne en butik i Lystrup tager Lidl nu bladet fra munden og melder klokkeklart ud, at dagligvarekæden ”vil gøre næsten alt” for at bygge en stor butik i byen - eventuelt med lejligheder på toppen, og gerne så hurtigt som muligt. Men der er én forudsætning: At Lystrups bymidte skal flyttes.

Det har ligget i luften i årevis, at Lidl har arbejdet på at åbne en butik i Lystrup.

Siden 2021 har den tyske dagligvarekæde ejet flere adresser i byen: En bygning på Bygaden 22 tæt på Lystrup Station samt to adresser på Møgelgårdsvej 1E og 1D, hvor Pizza Experten ligger, og hvor Lystrup Frisør og Memets Delikatesse tidligere har haft til huse.

Men meldingen fra Lidl har altid været den samme: Når LystrupLIV har spurgt, hvad de konkrete planer for bygningerne er, har dagligvarekæden ikke ønsket at stille op til interview, men blot udtalt, at "Lystrup er en attraktiv by”, og at man altid er på udkig efter spændende steder til nye butikker.

Det ændrer sig nu.

Nu melder Lidl nemlig klart ud over for LystrupLIV, at butikskæden arbejder målrettet på at opføre en butik på Møgelgårdsvej - og derudover ønsker at forvandle området til en ny bymidte i Lystrup.

Det fortæller Diana Quist Kristiansen, Head of Real Estate i Lidl Danmark.

- Vi vil gerne åbne en butik i Lystrup og være med til at udvikle området omkring Møgelgårdsvej til hvad end, der måtte være et ønske om i byen, siger hun.

Lidls grunde på Møgelgårdsvej ses til højre markeret med gult, mens dagligvarekædens matrikel på Bygaden er markeret med gult til venstre. Lidl har også tidligere vist interesse for nabogrunden, hvor det gamle mejeri ligger (det røde felt). 

Lejligheder til ældre oven på butikken

I første omgang lægger Lidl op til at opføre en dagligvarebutik på minimum 1.200 kvadratmeter, som enten skal placeres helt ud mod Sønderskovvej eller lidt trukket tilbage fra vejen - og med tilhørende parkeringspladser.

Oven på butikken kan der opføres lejligheder.

- Vi har haft en dialog med kommunen og fællesrådet og lyttet til ønsket om at få flere seniorboliger i Lystrup. Derfor har vi lavet et projekt med en Lidl-butik med boliger ovenpå. Hvordan det konkret kommer til at se ud, og hvor mange enheder, der kan bygges, skal vi have en dialog med kommunen om, siger Diana Quist Kristiansen.

Grundene, som Lidl ejer på Møgelgårdsvej, giver ikke umiddelbart plads nok til at opføre både butik, parkeringspladser og lejligheder, og derfor har butikskæden indgået aftaler med ejerne af de omkringliggende huse om at måtte købe dem ud for at skaffe de nødvendige arealer.

Mindst 1.200 kvadratmeter

Men der er én stor og afgørende faktor, som står i vejen for Lidls projekt.

Grundene på Møgelgårdsvej ligger i et område, som i kommuneplanen er udpeget som blandede bolig- og erhvervsområder, og det betyder, at der kun må etableres dagligvarebutikker på op til 400 kvadratmeter. Og det er ikke nok til at etablere den butik på 1.200 kvadratmeter, som Lidl ønsker.

Faktisk har Lidl tidligere fremsendt et ønske til Aarhus Kommune om at opføre en 1.200 kvadratmeter stor butik på Møgelgårdsvej, men fik afslag, fordi butikken var for stor i forhold til kommuneplanens rammer.

Og det er ikke en mulighed at skære ned på butikkens størrelse, siger Diana Quist Kristiansen.

- Hvis vi skal kunne give Lystrup-borgerne det, som vi er allerbedst til, så skal vi kunne opføre en butik på mindst 1200 kvadratmeter. Så kan vi have vores bakeoff og lave en lys, åben butik med store, brede gange og alt det, som vores kunder efterspørger, siger hun.

- Vi kan ikke drifte en lille butik i en by som Lystrup. Det er ikke en mulighed for os. Så skal vi ikke være der, siger hun.

Rema 1000 vil også rykke ind

  • Rema 1000 har opkøbt den gamle blå Aldi-butik på Sønderskovvej et stenkast fra Lidls bygninger
  • Rema 1000 overtog officielt butikken i oktober, efter Aldi-kæden lukkede og slukkede på det danske marked.
  • I september fortalte Rema 1000 selv til LystrupLIV, at dagligvarekæden er opsat på at åbne en butik på Sønderskovvej, men at den gamle Aldi og parkeringsarealet er for lille til, at Rema 1000 kan drive den butik, de har i tankerne.
  • - Vores udviklingsfolk er i fuld gang med at se på, hvad der er af muligheder for at lave en Rema på den placering. Det er også lidt ude af vores hænder, for vi skal have kommunen ind over og godkende ting, sagde regionschef i Rema 1000 Jesper Nørgård.
  • Derfor bliver det altså ikke inden for det næste halve eller hele år, at Rema 1000 slår dørene op på Sønderskovvej.

Vil flytte Lystrups bymidte

Derfor har Lidl besluttet at gå til kamp for at få ændret kommuneplanen, så det ikke længere er Lystrup Centervej og området omkring SuperBrugsen, der er udpeget som Lystrups bymidte, men derimod området omkring Møgelgårdsvej.

På den måde kan det blive muligt at bygge større dagligvarebutikker omkring Møgelgårdsvej og udvikle det område til et nyt hjerte i byen.

I dag er det nemlig området omkring SuperBrugsen, som i kommuneplanen er udpeget til såkaldt ”bycenter” – eller bymidte om man vil – hvor det er tilladt at opføre op til 3.500 kvadratmeter dagligvarebutik.

Og med det antal borgere, Lystrup har, er det ikke en mulighed at have to bycentre i byen.

- Vi håber, at vi kan skabe en debat i Lystrup om, hvor byens midte skal være, og om man vil have udvikling i området omkring Møgelgårdsvej eller ej, siger Kristian Hellesøe, projektchef i Lidl Danmarks ejendomsafdeling.

- Hvis vi får mulighed for at rykke ind på Møgelgårdsvej, så kan det blive et startskud til, at andre butikker eller virksomheder også tør at gøre det samme. Men hvis ikke kommuneplanen bliver ændret, og bymidten bliver rykket til Møgelgårdsvej, så er det ikke muligt for os at bygge en butik i Lystrup, siger han.

- Hvis vi fik en tilladelse i morgen, ville vi gå i gang med det samme. Men hvis ikke bymidten bliver rykket herned, giver det ikke mening for os at bygge en butik, siger Kristian Hellesøe, som her står sammen med Diana Quist Kristiansen ved Lidls bygninger på Møgelgårdsvej. Foto: Kristine Dam Johansen

Tættere på letbanen

Som det er i dag, kan meget dog tale for, at det er området omkring bymidten på Lystrup Centervej, som er byens naturlige midtpunkt.

Foruden SuperBrugsen, apoteket og de andre butikker, så gør Lystrup Skole og idrætscentret, at området er et sted, hvor mange naturligt færdes.

Men i Lidls optik er området samtidig begrænset rent geografisk, så det er svært at udvide bymidten betragteligt og tiltrække flere butikker, siger Kristian Hellesøe.

- Så spørgsmålet er, om det giver mening at blive ved med at fastholde, at bymidten skal ligge der.

- Hvorfor ikke rykke den ned på Møgelgårdsvej, hvor man har noget areal og en masse industri - som selvfølgelig skal blive der for nu - men som på sigt måske naturligt vil flytte et andet sted hen, så der kan være plads til at udvikle området til en stor bymidte, siger han.

Kristian Hellesøe tilføjer, at en flytning af bymidten ned til området omkring Møgelgårdsvej ikke vil ændre på den nuværende anvendelse for de eksisterende butikker omkring Lystrup Centervej.

Et andet argument er, at Møgelgårdsvej ligger tættere på letbanestationen, tilføjer Kristian Hellesøe.

- Det betyder, at borgerne nemt ville kunne foretage mange af deres indkøb i forbindelse med, at de stiger af og på letbanen i stedet for at skulle tage bilen og køre op til en bymidte. Samtidig ved vi også, at der er et ønske fra kommunen om at skabe fortætning langs letbanen, siger han.

Vil samle underskrifter ind

Lidl er i løbende dialog med både kommunen og fællesrådet om ønsket om at få ændret kommuneplanen, men ingen af de to har meldt klart ud, om de støtter forslaget eller ej.

Men det står klar, at Lidl er villige til at strække sig langt for at få deres butik til Lystrup.

Mandag den 15. april har de arrangeret en underskriftsindsamling ved Lystrup Station, hvor borgerne i Lystrup kan skrive under på, om de støtter idéen om at flytte bymidten og få Lidl til byen.

- Der er faktisk ikke noget, vi hellere vil end at åbne en butik i Lystrup, siger Diana Quist Kristiansen, Head of Real Estate i Lidl Danmark.

- Vi føler, at der er borgere herude, som rigtig gerne vil have os til byen. Det kan bare ikke lade sig gøre i den konstellation, der er nu. Vi tror ikke, at det her område omkring Møgelgårdsvej kommer til at udvikle sig i den nærmeste fremtid med noget, der indebærer butikker, hvis man ikke laver kommuneplanen om. Ligesom os tror jeg ikke på, at der vil være andre dagligvarebutikker, der vil være interesseret i at bygge her, siger hun.

- Så vi vil gerne høre fra borgerne, om de vil have os til byen eller ej. Hvis ja, så vil vi gøre alt for at bygge en butik. Hvis ikke, så er vi klar til at trække os igen, siger hun.

Coop vil også skabe en bymidte

LystrupLIV har rakt ud til presseafdelingen i Coop, som ejer SuperBrugsen, for at få en kommentar på Lidls udmelding om at flytte bymidten i Lystrup. Presseafdelingen har ikke haft mulighed for at give en kommentar inden deadline.

LystrupLIV har også rakt ud til projektudviklingschef hos Coop Ejendomme, Gitte Rejmers, som leder Coops eget projekt med at skabe en stærkere bymidte omkring SuperBrugsen i Lystrup.

Det arbejde er nemlig ikke lagt i graven, selv om det første projekt faldt til jorden tilbage i november 2022, hvor boligministeriet sagde nej til at rive to opgange af Elstedhøj ned.

Gitte Rejmers svarer, at Coop lige nu ikke ønsker at kommentere på det igangværende bymidteprojekt og på Lidls udmelding.

Hos LystrupLIV følger vi i de kommende uger op på, hvad byens borgere, kommunen og fællesrådet tænker om Lidls udspil til at flytte bymidten.

Ifølge en optælling er der cirka 45 daglige påstigninger fra Hovmarken. Til sammenligning stiger cirka 1600 passagerer dagligt på letbanetoget på Lystrup Station. Foto: Henrik Lund

Hovmarken station skal lukke - og udmeldingen om blot at nedfryse stationen bliver kaldt "et tomt løfte"

Til sommer er det slut med at tage letbanen fra Hovmarken Station.

Onsdag aften besluttede byrådet at nedlægge letbanestationen i det østlige Lystrup, men flertallet bag beslutningen luftede alligevel en lille mulighed: At stationen indtil videre blot kunne nedfryses, indtil der måske kommer byudvikling i området i fremtiden.

Men det gav modstanderne af lukningen ikke meget for.

- Når først en station er nedlagt, tror vi ikke på, at den kommer igen, lød det blandt andet fra Radikale Venstre.

Et flertal i byrådet har vedtaget at nedlægge Hovmarken Station, men partierne bag beslutningen argumenterer samtidig for, at stationen måske kan genåbnes, hvis der kommer byudvikling i området.

Lystrup vil i fremtiden kun have én letbanestation og ikke to.

Det står klart, efter et flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, SF og Konservative onsdag aften gav Hovmarken Station det endelige dødsstød og vedtog at nedlægge stationen til sommer.

Sagen har skabt store protester blandt borgere, boligforeninger, lokalpolitikere og fællesrådet i Lystrup, som alle har argumenteret for, at det er den komplet forkerte vej at gå at forringe adgangen til den offentlige transport.

I en såkaldt udvalgserklæring lægger Socialdemokratiet, SF og Konservative dog op til, at letbanestationen muligvis blot kan "nedfryses" for nu og tages i brug igen i fremtiden, hvis der kommer et større behov for stationen, for eksempel i forbindelse med byudvikling i området omkring Hovmarken.

- Det er ikke alle beslutninger, der er helt lette, og det her er svært. Vi har virkelig forsøgt at løse den her, men det kan man ikke, som det er nu, sagde den socialdemokratiske ordfører, Jesper Kjeldsen, på onsdagens byrådsmøde.

- Vi vil gerne se på mulighederne for at genåbne Hovmarken Station, og derfor har vi bedt forvaltningen om at kigge ind i, hvordan man kan byudvikle omkring området. Det giver ikke mening, at der ligger mark op til, sagde han.

Et tomt løfte

Men den udmelding gav modstanderne af lukningen ikke meget for.

Hele argumentet for at lukke Hovmarken Station har været at gøre op med de forsinkelser, som har plaget letbanen på strækningen mellem Aarhus og Grenaa, og Aarhus Letbane har vurderet, at man kan spare to minutter på hver afgang, fordi togene ikke længere skal stoppe for passagerer eller bremse ned, når det passerer Hovmarken.

- Byudvikling gør ikke, at man får hentet en tidsbesparelse, som er baggrunden for, at man lukker stationen, sagde Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne, som oprindeligt har stillet forslaget om at bevare Hovmarken.

Enhedslistens Solveig Munk kaldte muligheden for en nedfrysning for "et tomt løfte", og de Radikales ordfører Metin Lindved Aydin gav heller ikke meget for udmeldingen.

- Når først en station er nedlagt, tror vi ikke på, at den kommer igen. Derfor tror vi ikke på, at det kan fungere at indefryse en station. Det her er ikke et midlertidigt farvel til en letbanestation, men et permanent, og et tilbageskridt for den højklassede offentlige transport, sagde han.

SF: Der er stadig andre alternativer end bilen

I området omkring Hovmarken har de lokale beboere argumenteret for, at en lukning af deres letbanestation fremover vil få flere til at vælge bilen.

Men på onsdagens byrådsmøde var Socialdemokratiet og SF ikke enige i, at bilen nu bliver det eneste reelle alternativ for beboerne, som med lukningen nu får 1,3 kilometer ekstra ind til Lystrup St.

- Det her har været kompliceret, og det ville være federe, hvis vi kunne sikre effektiviteten i letbanen ved ikke at lukke Hovmarken Station, men det er ikke korrekt, at man kun har mulighed for at tage en bil, sagde Liv Gro Jensen.

- Der går busser, og der er lige så langt til nærmeste letbanestation, som jeg personligt har, så der er bestemt andre muligheder, sagde hun.

Hovmarken letbanestation lukker ifølge Midttrafik den 30. juni 2024.

Bliver broen bevaret?

Det er endnu ikke endelig afklaret, om broen, der går over letbanesporet, vil blive bevaret, selvom Hovmarken lukker.

Det fremgår af et notat fra forvaltningen i Teknik og Miljø, at:

- Aarhus Letbane forventer, at broen skal bevares, men er i gang med at lave en tilstandsvurdering af broen, fordi broen er i dårlig tilstand på grund af alder.

- Broen er ejet af Banedanmark og er tilstanden dårligere end forventet, og kræves revet ned, skal det overvejes, om den kan renoveres eller erstattes. Det er meget usandsynligt, at Banedanmark vil betale omkostninger hertil.

Det er nogle vidtrækkende forslag, kommunen kommer med, for at få flere i Lystrup og resten af Aarhus til at lade bilen stå i garagen og i stedet vælge cyklen eller offentlig transport. Foto: Kim Haugaard

Optræk til store trafikale forandringer på veje, cykelstier og i letbanen: Få overblik over, hvad det vil betyde for dig

Fremover skal det koste penge at køre på kommunens veje – også i Lystrup. 34.000 parkeringspladser i Aarhus skal nedlægges. Flere supercykelstier skal etableres – blandt andet i Nye. Letbanen skal køre bedre, og det skal være gratis at låne en elcykel.

Sådan lyder nogle af de – ret så vidtgående – forslag til, hvordan Aarhus kan nå sit mål om at blive CO2-neutral i 2030.

Forslagene fremgår af en såkaldt mobilitetsplan, som kommunen har lagt frem, og i artiklen kan du læse mere om, hvad det kan betyde for dig, hvis forslagene vedtages.

Aarhus kan forandre sig markant, hvis politikerne vedtager oplægget til en ny såkaldt mobilitetsplan. Planen foreslår blandt andet at etablere flere supercykelstier og sikre skoleveje, forbedre letbanen, låne elcykler ud gratis og indføre en afgift for at køre på kommunens veje.

Aarhus skal være et CO2-neutralt bysamfund i 2030. Det er ambitionen.

Men hvis den målsætning på nogen måde skal realiseres, kræver det store indsatser for at mindske biltrafikken, så flere af kommunens indbyggere fremover vælger at bevæge sig rundt på gåben, cykel eller med offentlig transport i stedet for at køre selv.

I et oplæg til en ny såkaldt mobilitetsplan kommer Aarhus Kommune derfor med en række - ret vidtgående - forslag til, hvordan man kan få flere til at lade bilen stå i garagen.

Oplægget er netop blevet præsenteret for politikerne i byrådet, og Århus Stiftstidende har fået fat i det 36-punkter lange oplæg, som LystrupLIV også har læst.

Det er vigtigt at slå fast, at politikerne først skal forhandle planen på plads, og derfor er det uvist, hvor store eller små dele af oplægget der ender med at blive til virkelighed.

Skal det hele gennemføres, kræver det et stort milliardbeløb.

Men her kan du få overblikket over, hvordan forslagene kan få betydning for dig i Lystrup, Elsted, Elev og Nye.

Det skal koste penge at køre på kommunens veje

Betal ved en bom, før du kan få lov at køre i bilen ind til Aarhus. Den idé leger kommunen med for at få flere til at vælge andre transportformer. Foto: Kim Haugaard

Oplægget til den nye mobilitetsplan rummer mange iøjnefaldende forslag, og følgende er bestemt ingen undtagelse.

Kort fortalt lægger planen op til, at det skal koste penge at køre på kommunens veje.

Det bliver i oplægget ikke udpenslet præcist, hvordan sådan en afgiftsmodel skal strikkes sammen, men det kan gøres på flere måder.

Afregning kan ske ved at betale ved en bom, når du skal ind i byen, eller ved at du betaler et par kroner per kilometer, du kører i byen baseret på gps-information. Det kan også blive dyrere at køre om morgenen og eftermiddagen, så bilister kører mere i ydertidspunkterne.

I oplægget bliver det skitseret, hvordan kommunen kan opdeles i en dyr, mellemdyr og billigere zone. 

Lystrup, Elsted, Elev og Nye hører i den skitsering til den billige zone, fordi byerne ligger i oplandet. Risskov og Skejby ligger i den mellemdyre zone og det centrale Aarhus i den dyre.

I dag kan kommunen dog ikke indføre vejafgifter, fordi der ikke er lovhjemmel til det. Men staten er i gang med et forsøg, som slutter i 2025. Så byrådet kan træffe en principbeslutning om, at man vil indføre afgifterne, hvis det bliver muligt.

Forbedring af letbanen

Endnu flere skal bruge letbanen, hvis Aarhus skal nå sit mål om at blive CO2-neutral i 2030. Kim Haugaard/Jysk Fynske Medier

Flere og flere kører med letbanen, og i 2023 var der over 5,8 millioner passagerer, der benyttede sig af letbanetogene. 

Men det er ikke nok. Kommunens målsætning er, at mellem 8 og 10 millioner passagerer skal benytte letbanen,  når kalenderen skriver 2030, og hvis det skal lykkedes, kræver det investeringer, lyder det i mobilitetsplanen. 

Her forslås det at sætte ind med nye, ekstralange togsæt og en række andre tiltag, der skal gøre det muligt at køre med 5 minutters drift på den indre strækning i Aarhus og 15 minutters drift til Hornslet. 

En forudsætning for at nå målet om at få 8-10 millioner passagerer i letbanen i 2030 er, at der sker byudvikling langs med letbaneruten, og her peges der især på Nye, som et område, man forventer vil sikre flere passagerer til letbanen i takt med, at byen udvikler sig. 

Supercykelsti mellem Nye og Lisbjerg

Den kommende supercykelsti i Nye ses her markeret med grønt. Den skal starte ved hhv. Ringen og letbanestoppet i Nye og følge letbanesporet mod Lisbjerg. Illustration: Tækker Group

En afgørende del af mobilitetsplanen handler om at få flere til at vælge to hjul frem for fire. En måde at nå derhen på er ved at anlægge nye supercykelstier. Altså stier, som baner vejen for, at cyklister kan give den gas på god plads.

Teknik og Miljø har udpeget 15 strækninger fordelt over kommunen, og skal hele molevitten realiseres, vil det koste mellem 320 og 530 millioner, lyder anslaget.

I planen nævnes blandt andet supercykelstien mellem Nye og Lisbjerg, som LystrupLIV tidligere har skrevet om. Cykelstien skal løbe på den nordlige side af letbanesporet og vil gøre det nemmere for cyklister fra Lystrup, Elsted, Elev og Nye at komme til Lisbjerg og herfra videre mod for eksempel Skejby og Aarhus C. 

Projektet afhænger dog af, at byrådet afsætter de 7-12 millioner kroner, det koster at etablere den tredjedel af cykelstien, som kommunen står for at anlægge. Tækker Group har sagt ja til at etablere de resterende to tredjedele, så stien kan være færdig i forbindelsen med åbningen af Ravnbakkeskolen i 2026. 

Lån en gratis elcykel

En gratis elcykel stillet til rådighed i et par måneder kan måske få flere århusianere til at få øjnene op for elcyklen som alternativ til bilen, lyder et af forslagene. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvis flere skal lade bilen stå og transportere sig en anden måde for at komme på arbejde, ind til Aarhus, på udflugt eller på familiebesøg, så er elcyklen et oplagt alternativ. Men en elcykel er en stor investering. 

Derfor går et af forslagene i mobilitetsplanen ud på, at alle i Aarhus Kommune skal kunne låne en elcykel gratis i 2-3 måneder for at finde ud af, om det kan være en god løsning for dem. 

Formålet er blandt andet at "hjælpe århusianerne til nye transportvaner", og erfaringer fra andre kommuner har vist, at det kan have en effekt. 

Det vil kræve, at byrådet vedtager at udlåne 100-300 elcykler over en periode på 2-5 år. Private cykelhandlere skal stå for håndtering, udlån og reparationer i projektperioden, lyder det i forslaget.

Bedre og mere sikre skoleveje

På parkeringspladsen foran Elsted Skole er der blevet etableret en "kys og kør-zone", hvor forældrene kan holde ind og aflevere deres børn uden at parkere. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Vi ville egentlig gerne lade vores børn cykle, men med så meget trafik, synes vi ikke, det er sikkert.

Sådan har mange forældre i Århus det, men når bilerne sværmer om skolerne i morgentrafikken, giver det bare endnu mere trafik og endnu flere bekymrede forældre.

Fænomenet er ikke nyt for forvaltningen, og derfor handler et af punkterne i oplægget til mobilitetsplanen om bedre og mere sikre skoleveje.

Ifølge oplægget er cirka 70 procent af skoleeleverne ”selvtransporterende” i dag, og i 2030 kan den ambitiøse målsætning hedde 85 procent.

Skal det lykkes, kræver det tiltag, og i oplægget foreslås det, at der bliver lavet en større kortlægning af de farlige skoleveje i et samarbejde med politiet.

Samtidig kan der laves et pilotprojekt på en række gymnasier, hvor analyser fører til konkrete tiltag, der senere kan trækkes erfaringer ud af.

Og så bliver det foreslået, at der skal etableres såkaldte hjertezoner på alle kommunens skoler. Det går ud på, at der indføres et tidsbegrænset indkørselsforbud ved skolerne mellem 7.30-8.30. Det kan laves sådan, så taxaer og personale fortsat må køre direkte til døren.

LystrupLIV har tidligere skrevet om udfordringer med skolevejene omkring Elsted Skole. 

Nedlægge 34.000 parkeringspladser i Aarhus

Det kan blive væsentlig sværere og dyrere at parkere sin bil i Aarhus, hvis alle offentlige parkeringspladser nedlægges. Foto: Christian Olesen

I fremtiden kan det også blive en endnu sværere manøvre at finde en parkeringsplads til sin bil i Aarhus, end det er i dag, såfremt mobilitetsplanen vedtages. 

Et af de mest kontroversielle forslag i planen er at nedlægge alle offentlige parkeringspladser på gader og veje i Aarhus. Det kan ske i etaper, som byrådet eventuelt kan vælge til og fra.

I alt er der tale om ca. 34.000 offentlige parkeringspladser på gaden, som ifølge forslaget med fordel kan blive nedlagt i fire etaper. 

I forslaget fremgår det, at parkeringspladserne i stedet kan omdannes til grønne områder eller andre byrumsprojekter. 

Vil du læse mere, så klik her

Ny fartgrænse er trådt i kraft, stor virksomhed forlader Lystrup, og 13-årige Wilma nåede finalen i populært DR-program

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Husk at sætte farten ned på Lystrupvej

Fra nu af må du kun køre 50 km/t på Lystrupvej mellem Viengevej og Grenåvej. Foto: Jens Thaysen

Fartgrænsen på Lystrupvej er nu sat ned fra 60 til 50 kilometer i timen på strækningen mellem Grenåvej og Viengevej. Derfor er der grund til at være forsigtig med at hvile foden for tungt på speederen. 

Aarhus Kommune har sat midlertidige skilte op flere steder langs vejen, som gør opmærksom på den nye, lavere fartgrænse.

Formålet er at gøre det mere trygt at være cyklist og fodgænger på strækningen. Læs mere her. 

Wilma fra Lystrup nåede finalen i Den Store Juniorbagedyst

Wilma Karolina fra Lystrup fik en andenplads i DR's Den Store Juniorbagedyst 2024.

13-årige Wilma Karolina Bach Steen fra Lystrup har de seneste uger jongleret piskeris, kageopskrifter og fondant som deltager i DR-programmet "Den Store Juniorbagedyst". 

Her formåede hun at komme helt til finalen, som blev vist lørdag aften. Det blev desværre ikke til en sejr, men den 13-årige pige fra Lystrup har vundet en oplevelse for livet, skriver hun på sin Instagram-profil. 

Når hun ikke bager, er Wilma Karolina Bach Steen blandt andet gymnast og frivillig hjælpeinstruktør i Lystrup IF Gymnastik & Fitness.

Plantorama forlader Lystrup

Ejer af Plantorama Peter Vang Christensen vil bygge et nyt stort hovedkontor. Pressefoto.

Plantorama har i mange år styret og administreret den landsdækkende kæde af plantecentre fra Lystrup, hvor Plantoramas administration har lejets sig ind i lokaler på Lyshøjen 12.

Men i takt med at Plantorama har fået vokseværk, vil ejer Peter Vang Christensen nu bygge et stort, nyt hovedkontor i Egå. Det skriver Din Avis Aarhus. 

Peter Vang Christensen forventer, at hovedkontoret bliver omkring 3.000 kvadratmeter stort med plads til 70-100 ansatte. Alt tyder altså på, at Plantorama om nogle år vil forlade lokalerne i Lystrup. 

Cirkus Arena kommer til Lystrup

Bubber og Malene Qvist står i spidsen for Cirkus Arena. Pressefoto.

Plakaterne for Cirkus Arena er allerede sat op i lygtepælene rundt omkring i Lystrup, og det er mandag den 22. april, at teltet bliver rejst på Lystrup Centervej, og Cirkus Arena kommer til byen. 

I manegen står Bubber i spidsen for forestillingen sammen med Malene Qvist, som blandt andet er kendt som børnevært på Ramasjang, og der er lagt op til blandt andet luftakrobatik og klovnerier. 

Læs mere her. 

Elever fra Lystrup Skole udstiller på Kirstinelund

Billedkunstelever fra 8. klasse på Lystrup Skole udstiller på Kirstinelund.

Lørdag den 20. april klokken 13 inviterer Lystrup Skole og Kirstinelund til åben fernisering i Gårdens Kaffebar på Kirstinelund – i samarbejde med billedkunstklassen på Lystrup Skole.

Her kan alle interesserede komme forbi og se 8. klassernes billedkunst og hør om værkerne fra nogle af de unge selv. Formålet med samarbejdet har været at give unge i Lystrup en platform til at vise deres værker frem og samtidig skabe mere forbindelse mellem erhvervsliv og uddannelse i Lystrup.

- Initiativet bygger på et ønske fra vores side om at understøtte liv, kultur og aktivitet i lokalsamfundet i Lystrup. Derudover ønsker vi at støtte og fejre vores lokale unges kreativitet, siger Torben Märcher, lokationsansvarlig på Kirstinelund. 

Efter ferniseringen vil de unges billedkunstværker blive udstillet på Kirstinelund indtil starten af juni.