Alice Lindhof tror på, at der skal mere til end bare en nedsat fartgrænse. Fotos: Emma Ahlgreen Haa og Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

40 km/t i Lystrup?

Alice Lindhof spærrede øjnene op, da hun for nylig modtog månedens nyhedsbrev fra Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd.

Her kunne hun nemlig læse, at fællesrådet ville anbefale kommunen, at fartgrænsen på mange af boligvejene især i Lystrup skulle sættes ned til 40 km/t. 

- Der er alt for mange, der kører for hurtigt, hører jeg tit, og jeg er enig. Men de, der kører for stærkt, giver jo pokker i begrænsninger! Så at straffe vi andre med urimelige hastighedskrav vil næppe få ignoranterne til at sætte farten ned, siger hun.

Hos fællesrådets infrastrukturudvalg tror man dog på, at en lavere fartgrænse vil være med til at sænke hastigheden på vejene.

- Vi har set det i Hjortshøj, hvor man langt de fleste steder kun må køre 40 km/t, og det er vores opfattelse, at det har en klar effekt, siger han.

Mere om den sag længere nede.

I nyhedsbrevet i dag runder vi også salget af Elev Skole, som vi tidligere har skrevet om her på LystrupLIV. Vi spurgte nemlig jer læsere, hvad I synes, man kan bruge skolen til i fremtiden, og det kom der mange gode bud ud af.

Salget af skolen forventes at indbringe kommunen i omegnen af 3,5 millioner kroner, og det bringer mig til dagens tredje artikel.

Her ser LystrupLIV nemlig nærmere på fem villaer, som i øjeblikket er til salg i postnummer 8520 Lystrup, og som netop kan fås for maksimalt 3,5 millioner kroner.

Som altid får du også ugens korte nyhedsoverblik. Her får du blandt andet overblikket over, hvor mange bilbrande der har været i Lystrup siden 1. januar 2020.

Husk, at min indbakke altid er åben, hvis du har en god idé til et emne, jeg skal tage op. Du kan skrive til mig på emahh@jfm.dk.

Med de ord vil jeg sige god læselyst og god weekend.

Billede af Emma Ahlgreen Frantz
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Frantz Journalist
Lystrup-borgeren Alice Lindhof ser hellere, at der kommer hastighedsbegrænsende foranstaltninger som bump, end at fartgrænsen sættes ned til 40 km/t. Fotos: Thomas Traasdahl og Emma Ahlgreen Haa

Fællesrådet foreslår at nedsætte hastigheden til 40 km/t: - Som at skyde gråspurve med kanoner

I fællesrådets nyhedsbrev kunne borgerne i Lystrup, Elev, Elsted og Nye for nylig læse, at rådet anbefaler at sætte farten ned til 40 km/t på såkaldte boligveje og lade fartgrænsen være de nuværende 50 km/t på større veje som Sønderskovvej og Lystrupvej.

Anbefalingen fra fællesrådet kommer efter en anmodning fra kommunen, hvor man har bedt fællesrådet om at pege på strækninger, hvor det kan give mening at sætte fartgrænsen ned.

Alice Lindhof bor ud til Indelukket, hvor hun ofte oplever, at der køres alt for stærkt. At der skal gøres noget ved det, er hun helt med på, men hun efterspørger deciderede foranstaltninger, der tvinger bilisterne ned i fart i stedet.

- Når folk allerede har svært ved at overholde hastighedsbegrænsningen på 50 km/t, så har jeg svært ved at tro, at de kan holde farten nede på 40 km/t, siger hun.

Fællesrådet tror dog på, at det vil være med til at sænke hastigheden.

Lystrup-borgeren Alice Lindhof var lige ved at få kaffen galt i halsen, da hun læste fællesrådets forslag om at sætte hastigheden ned til 40 km/t på boligveje. - Folk drøner i forvejen af sted uden tanke for hastighedsbegrænsningen, så hvorfor spilde krudt på at sætte flere skilte op, spørger hun. I stedet efterspørger hun foranstaltninger, der tvinger bilisterne ned i fart. Fællesrådet tror på, at det vil være med til at sænke hastigheden.

- Når folk allerede har svært ved at overholde hastighedsbegrænsningen på 50 km/t, så har jeg svært ved at tro, at de kan holde farten nede på 40 km/t.

Ordene kommer fra Alice Lindhof, der er bosat i Lystrup. Hun kunne - som så mange andre - for nylig i fællesrådets nyhedsbrev læse, at rådet anbefaler at sætte farten ned til 40 km/t på såkaldte boligveje og lade fartgrænsen være de nuværende 50 km/t på større veje som Sønderskovvej og Lystrupvej.

Opfordringen fra fællesrådet kommer efter en anmodning fra kommunen, fortæller Steffen Sønderskov, der er formand for infrastrukturudvalget i Lystrup, Elsted, Nye og Elevs fællesråd.

- Sidste år satte kommunen gang i et forsøg, hvor farten blev sat ned til 40 km/t på 15 bystrækninger rundt omkring i kommunen, blandt andet på Bystævnet i Lystrup. Nu vil man gerne udvide forsøget, og derfor blev vi som fællesråd spurgt, om vi kan pege på egnede strækninger i vores område, siger han.

På flere sideveje til boligvejene er der allerede indført lavere fartgrænser. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Fællesrådets opfattelse var, at der i området allerede er mange boligveje, hvor der er gennemført hastighedsbegrænsninger.

- Dels ved egentlige forbud, men også via hastighedszoner og via mere private skilte, der opfordrer til forsigtig kørsel, siger Steffen Sønderskov og fortsætter:

- Det er også en sag, hvor vi kan se, at der ofte er debat på beboer- og grundejerforeningernes møder.

Blandt andet derfor har fællesrådets infrastrukturudvalg haft svært ved at udpege en bestemt vej som mere egnet end mange andre veje.

Eksempelvis her på Indelukket foreslår fællesrådet, at fartgrænsen sættes ned til 40 km/t. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Derfor er udvalget nået frem til, at det kunne være en løsning, hvis man generelt i området indfører en hastighedsbegrænsning på eksempelvis 40 km/t på alle boligveje, men fastholder den gældende begrænsning på 50 km/t på de større gennemgående veje.

- Der er, for at sige det mildt, rasende mange veje i Lystrup, og mange steder vil det ikke være en drastisk forandring, fordi hastigheden på den ene eller anden måde i forvejen allerede er begrænset på mange boligveje, siger Steffen Sønderskov.

Folk kører alligevel for stærkt

Alice Lindhof bor på en vej, der går ud til Indelukket. Når hun går ture med sin hund, oplever hun, hvordan folk drøner af sted med langt over 50 km/t.

Netop derfor har hun svært ved at tro på, at hastigheden på strækningen vil forandre sig, bare fordi fartgrænsen sættes ned.

- Folk ignorerer allerede den nuværende fartgrænse, så i min optik er det lidt som at skyde gråspurve med kanoner, siger hun.

Alice Lindhof har boet i Lystrup i mere end 20 år, og efterhånden som der kommer flere og flere til, bliver der også flere biler på vejene. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Steffen Sønderskov giver Alice Lindhof ret i, at der køres stærkt på især Indelukket og Asmusgårdsvej.

- Der vil altid være nogle, der ignorerer fartgrænsen. Men vi tror på, at det betyder, at hastigheden på boligvejene, også Asmusgårdsvej, generelt vil sænkes, siger Steffen Sønderskov.

I fællesrådet hører de tit folk klage over, at der køres stærkt på veje som Asmusgårdsvej og Indelukket.

- Folk er gode til at ignorere fartgrænsen, og derfor klager beboerne også over, at der køres meget stærkt. Der vil altid være nogle, der kører for stærkt, men ved at sætte fartgrænsen ned til 40 km/t håber vi også, at folk tager lidt af farten, siger Steffen Sønderskov.

Tvinge folk ned i fart

Alice Lindhof ser gerne, at hastigheden på vejene sænkes, men hun tror, at det skal ske på en anden måde end ved hastighedsbegrænsninger.

- Kunne vi ikke få nogle bump eller andet, der tvinger folk ned i fart? Det, tror jeg, vil have en meget større effekt, siger hun.

Det skal beboerne, der bor ud til eksempelvis Indelukket, dog ikke regne med, forklarer Steffen Sønderskov.

- Kommunen har tidligere kigget på det, men fordi vejen er udformet, som den er, så vil de ikke sætte eksempelvis bump op. Kommunen påpeger blandt andet, at vejen er facadeløs, det vil sige, at ingen private boliger har direkte udkørsel til vejen. Der kører busser på strækningen, hvilket også tvinger farten ned, og så er der gode oversigtsforhold, siger han.

På Lystrupvej skal det stadig være tilladt at køre 50 km/t, mener fællesrådet. Foto: Kim Haugaard

Steffen Sønderskov understreger, at der blot er tale om et forslag til kommunen, som fællesrådet nu har sendt ind. Herefter er det op til kommunen at vurdere, om og hvor der i så fald skal indføres fartgrænser på 40 km/t.

Men fællesrådet tror, at en fartgrænse på 40 km/t flere steder i byen vil have god effekt.

- Når folk henvender sig til os, så fortæller de også, at skærpede fartgrænser er en god idé, og at 40 km/t-skilte forhåbentligt kan få folk til at tage lidt af farten, siger Steffen Sønderskov og fortsætter:

- I Hjortshøj har man faktisk en fartgrænse på 40 km/t gennem det meste af byen, og vores indtryk er, at det ikke er til gene. Tværtimod er folk glade for det, for det får rent faktisk folk til at sætte farten ned.

Elev Skole skal sælges, når de nuværende elever efter planen rykker ud i 2024. Foto: Kim Haugaard

Hvad skal Elev Skole bruges til i fremtiden? Buddene er mange

Elev Skole skal sælges, når eleverne flytter til Ravnbakkeskolen i 2026. Byrådet forventer, at salget af bygningerne vil indbringe 3,5 millioner kroner. Vi spurgte læserne, om de havde idéer til, hvad den gamle skole skal bruges til fremover - og forslagene var mange. Alt fra sundhedshus og flygtningecenter til friskole og kulturhus blev foreslået.

Mens det tidligere var planlagt, at Elev Skole skulle udbygges til en afdeling af specialskolen Langagerskolen, ser virkeligheden nu anderledes ud. Byrådets beslutning om at sælge åbner op for friske idéer fra læserne, der spænder fra sundhedshus til kulturcenter.

Elev Skole skal sælges, når de nuværende elever rykker til Ravnbakkeskolen i 2026.

Det stod klart i september, da byrådet offentliggjorde budgettet for de kommende år.

I stedet for at gøre Elev Skole til en nordlig afdeling af Langagerskolen, der er den ene af kommunens to specialskoler, som oprindeligt var planen, vil man i stedet udbygge Kolt Skole.

Derfor skal Elev Skole sælges, og salget forventes at indbringe i omegnen af 3,5 millioner kroner.

Men hvad skal der blive af skolen?

Vi spurgte på Facebook, om vores læsere havde nogle gode idéer, og det havde de i den grad.

Sundhedshus eller flygtningecenter

En læser foreslår, at den gamle skole omdannes til et sundhedshus og mødested for forældre.

- Et sted, hvor man kan få vejet og målt sin baby, skriver læseren blandt andet.

Kunne man forestille sig et mødehus for forældre i den gamle skole? Hvor man kan få målt og vejet sine børn, og møde ligesindede man kan snakke med? Genrefoto: Annelene Petersen

En anden læser foreslår, at man kan bruge huset til flygtningecenter.

Per 18. marts er der ifølge Udlændingestyrelsen 14 såkaldte asylcentre i Danmark, heraf et i Ikast og et i Jelling, som er de tætteste på Aarhus.

Der er dog ikke umiddelbart planer om flere flygtningecentre, hvorfor det nok ikke er realistisk, at man opretter et sådant i netop Elev.

Friskole i den gamle landsbyskole?

Kunne man tænke sig, at en række forældre eller andre interessenter købte skolen for at oprette deres egen friskole?

Det er der i hvert fald en læser, der foreslår.

Det har man eksempelvis set i vores nabokommune, Norddjurs, hvor kommunen sløjfede den lokale skoles overbygning. I protest mod det oprettede forældrene deres egen friskole, som hurtigt fik mere succes end folkeskolen.

Sådan så det ud, da Min Friskole i 2020 åbnede i Ørum. Arkivfoto: Helle Elgaard Kvist

I nærheden af Elev finder vi dog - foruden de kommunale skoler - allerede Børnenes Friskole i Risskov og privatskolen Jakobskolen ligeledes i Risskov, så måske behovet for endnu en friskole ikke er så stort.

Kulturhus med plads til alle

En læser nævner også, at man kunne omdanne den gamle skole til et kulturhus.

Elsted og Lystrup har i dag et beboerhus på Elsted Skolevej med musikøvelokaler, udlejningslokaler og andet, men kunne man forestille sig, at Elev fik et lignende sted?

Et kulturhus, hvor man kan afholde koncerter og andre arrangementer bliver også foreslået. Arkivfoto: Mette Marie Birch Breuning

Her kunne der også være mulighed for koncerter, lokaler man kan leje til fester og måske et musikøvelokale eller to.

Lokalerne kunne også bruges til arrangementer til glæde for lokalbefolkningen, som et julemarked, eller frivillige foreninger kunne få lov at bruge dem til deres aktiviteter.

Gøres klar til salg, når eleverne er rykket ud

Andre forslag, der nævnes, er rehabiliterings- og støttecenter for partnerskabsrelateret-PTSD-ramte mænd, et B&B eller en afdeling af uddannelsesinstitutionen VUC.

Selve bygningerne samt gymnastiksalen er cirka 1.650 kvadratmeter. Foto: Kim Haugaard

Eleverne rykker efter planen ud i 2026, og derefter skal skolen gøres klar til salg, har Jakob Haarup Jørgensen, chef for Ejendomsportefølje i Aarhus Kommune.

Først derefter bliver det muligt at købe landsbyskolen, og det er så op til en kommende køber, hvad der skal ske.

Der er i hvert fald plads nok at boltre sig på. Selve bygningerne samt gymnastiksalen er cirka 1.650 kvadratmeter. Selve matriklen udgør 5.386 kvadratmeter.

38 villaer og landejendomme er til salg i postnummer 8520 Lystrup. Foto: Kim Haugaard

Se listen: Her er de fem billigste boliger til salg i Lystrup netop nu

Drømmer du om ny bolig? I skrivende stund er der 38 villaer og landejendomme til salg i postnummer 8520, og ønsker du at gøre en god handel, så er der kun fem af dem, der holder sig under 3,5 millioner kroner.

De fem huse spænder til gengæld vidt og bredt i størrelse. Hvor det mindste er 96 kvadratmeter, får du 181 kvadratmeter bolig ved det største hus.

Der er også forskel på, hvor meget du får for pengene. Ved det ene hus skal du af med 12.659 kroner per kvadratmeter, mens du ved det andet skal have 24.432 kroner per kvadratmeter op ad lommen.

Læs med og bliv inspireret.

Fem villaer i postnummer 8520 holder sig under 3,5 millioner kroner.

I skrivende stund er der 38 villaer og landejendomme til salg i postnummer 8520 Lystrup, og kun fem af dem holder sig under 3,5 millioner kroner.

Husene spænder til gengæld vidt og bredt i størrelse. Hvor det mindste er 96 kvadratmeter, får du 181 kvadratmeter bolig ved det største hus.

Der er også forskel på, hvor meget du får for pengene.

Ved det ene hus kan du slippe med 12.659 kroner per kvadratmeter, mens du ved det andet må af med 24.432 kroner per kvadratmeter.

Der er derfor lidt for enhver smag.

Lad os se nærmere på de fem boliger.

Møgelgårdsvej 61, 8520 Lystrup

Huset på Møgelgårdsvej er 142 kvadratmeter stort og koster 1.995.000 kroner. Det giver en pris per kvadratmeter på 12.659 kroner.

Ifølge ejendomsmægleren ligger huset tæt på naturen, hvilket giver dig en skøn udsigt.

Huset har en kombineret spisestue og almindelig stue, et køkken, et soveværelse, to mindre værelser, et bryggers med bad og et toilet.

Til huset er der også kælder samt garage på 33 kvadratmeter.

Huset har i skrivende stund været til salg i 49 dage.

Oldager 7, 8520 Lystrup

Huset på Oldager er 96 kvadratmeter stort og koster 2.749.000 kroner. Det giver en pris per kvadratmeter på 21.477 kroner.

Ifølge ejendomsmægleren danner denne bolig de perfekte rammer for familielivet. Huset ligger tæt på indkøbsmuligheder, daginstitutioner og idrætsfaciliteter.

Huset er i to plan, hvoraf det ene er en funktionel kælder.

I stueplan finder du stue, toilet med bad, køkkenalrum og tre værelser. I kælderplan er der fire disponible rum, et bryggers, bad og et mindre køkken.

Huset har i skrivende stund været til salg i 136 dage.

Skæringvej 120, 8520 Lystrup

Huset på Skæringvej er 181 kvadratmeter stort og koster 2.995.000 kroner. Det giver en pris per kvadratmeter på 17.664 kroner.

Ifølge ejendomsmægleren ligger huset tæt på skoler, dag­in­sti­tu­tio­ner og ind­købs­mu­lig­he­der. Der er heller ikke langt til hverken motorvej eller offentlig transport.

Huset er i to etager, hvor du i stueplan finder køkken, stue, bad, bryggers og to værelser. Ovenpå er der to værelser og et toilet.

Med i handlen får du også et anneks, opført i 2018, på 25 kvadratmeter, der er godkendt til beboelse.

Huset har i skrivende stund været til salg i 189 dage.

Rugmarken 1, 8520 Lystrup

Huset på Rugmarken er 124 kvadratmeter stort og koster 3.225.000 kroner. Det giver en pris per kvadratmeter på 24.432 kroner.

Ifølge ejendomsmægleren er boligen beliggende i et roligt og børnevenligt område. Huset er bygget i 1977, men er løbende renoveret siden.

Du får et soveværelse og tre værelser, toilet med bad, entre, køkken samt en stor kombineret spise- og slappe af-stue.

Huset har i skrivende stund været til salg i 59 dage.

Hedeskovvej 6, 8520 Lystrup

Huset på Hedeskovvej er 134 kvadratmeter stort og koster 3.495.000 kroner. Det giver en pris per kvadratmeter på 21.574 kroner.

Ifølge ejendomsmægleren er boligen beliggende i et børnevenligt område. Huset er bygget i 1962, men er løbende renoveret siden.

I stueplan får du blandt andet fire værelser, to store stuer i forlængelse af hinanden, køkken, bad og bryggers.

Huset rummer også en kælder med flere disponible rum og et bad.

Huset har i skrivende stund været til salg i 65 dage.

Mellem 1. januar 2020 og 31. august i år har der været 11 bilbrande i Lystrup. Genrefoto/arkivfoto: Presse-fotos.dk

Så mange bilbrande har der været i Lystrup siden januar 2020 - og andre ting, du skal vide

Her får du ugens nyhedsoverblik fra Lystrup og omegn.

Antallet af bilbrande i Aarhus Kommune siden 1. januar 2020 lander på 376. 11 af dem har fundet sted i postnummeret 8520 Lystrup.

Mere om det og tre andre nyheder fra ugen, der gik, får du her.

Så mange bilbrande har der været siden 1. januar 2020

11 gange siden starten af 2020 har der været en bilbrand i Lystrup. Der noteres ikke for de enkelte brande, om de er påsatte eller ej. Derfor kan bilbrandene være opstået på andre måder. Arkivfoto: Kim Haugaard

Mellem 1. januar 2020 og 31. august i år har der været 11 bilbrande i postnummer 8520 Lystrup.

Det skriver Århus Stiftstidende, der har fået aktindsigt i tal fra Østjyllands Brandvæsen.

I Aarhus Kommune har der i perioden været 376 bilbrande, og allerflest har fundet sted i Brabrand, hvor antallet er 85.

Der kan være mange grunde til, at en bil pludselig går i brand.

Det fremgår ikke af tallene for de seneste års bilbrande, hvordan og hvorfor der er gået ild i bilerne.

Bilbrandene kan skyldes en kortslutning i elektronikken, eller det kan skyldes andre fejl, som opstår ved eksempelvis et trafikuheld - og så kan en bilbrand naturligvis være påsat.

Hvordan branden er opstået, betyder i princippet ikke det store for brandfolkene, når de rykker ud.

Det fortæller operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Anders Rathcke, til Århus Stiftstidende.

- Vi håndterer en bilbrand, som vi håndterer en hvilken som helst anden melding om brand, siger han.

- Når der kommer en anmeldelse, sammensætter vi en udrykning, som er egnet til den opgave, vi står over for.

En bilbrand i en benzin- eller dieselbil kan typisk klares med en enkelt brandbil, men hvis bilen brænder i et tæt bebygget område, i en garage eller parkeringskælder vil vurderingen ganske givet være en anden.

Ved brande i elbiler kræver det oftest også en lidt mere omfattende udrykning, da et brændende bilbatteri med operationschefens ord kan være nærmest umuligt at slukke.

Hos Østjyllands Politi har det ifølge Århus Stiftstidende ikke været muligt at få et bud på antallet af bilbrande, som har et kriminelt motiv bag sig.

Her forsikrer politiinspektør Brian Voss Olsen at det er et område, som har høj bevågenhed på politigården.

Lystrup Musikforening får donation fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland

På billedet overrækker Jens-Erik Høgholm fra Sparekassen Danmark (t.h.) det synlige bevis på donationen til Lars Lyngsdal, formand for Lystrup Musikforening. Foto: Arne Flarup

Lystrup Musikforening har fået opfyldt et ønske, de har haft længe. De har nemlig fået nye borde, der skal bruges til afholdelse af koncerter.

Det oplyser musikforeningen i en pressemeddelelse.

Bordene er smallere, hvilket giver mere luft mellem stolerækkerne. Desuden er det nemmere at håndtere bordene, når de skal sættes op og tages ned.

- Bordene giver også en mere intim atmosfære, hvor det er lettere at snakke henover bordene - bare ikke under koncerten, skriver Lystrup Musikforening i pressemeddelelsen.

Bordene kommer via en donation fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland - hvor der samtidig er doneret 10 læderforklæder til hjælperholdet.

50-årig skal en tur i fængsel, efter fund af børnepornografisk materiale på hans computer

En nu 50-årig mand er blevet dømt for at have børneporno på sin computer. Genrefoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 50-årig mand fra Lystrup blev idømt tre måneder i fængsel, efter politiet for to år siden fandt børneporno på hans computer.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Det var en tirsdag i april 2022, at betjentene stod foran den dengang 47-årige mands adresse i Lystrup.

Betjentene fik udleveret mandens Acer-computer, og det, de fandt på den, har fået den nu 50-årige mand idømt tre måneders fængsel.

På den i dag 50-åriges computer blev der fundet børneporno i massevis. Knap hundrede billeder og intet mindre end 136 videosekvenser.

Det børnepornografiske materiale var indhold med både nøgenhed og groft misbrug, voldtægt og indhold hvor barnet kommer til skade.

Det viste sig tilmed, at manden fra Lystrup ikke holdt det lyssky materiale for sig selv.

Retten fandt det nemlig bevist, at han på et tidspunkt i september 2019 via sin mail delte 28 børneporno-billeder med andre.

Og hvordan fandt politiet så lige frem til sådan en mand - og ikke mindst til det, der lå på hans computer?

Jo, det skyldtes såmænd en anmeldelse fra den amerikanske organisation National Center for Missing and Exploited Children, som blandt andet overvåger internettet for børneporno og overgreb på børn.

Den 50-årige nægtede sig skyldig, da han var for retten, men lige lidt hjalp det.

Han blev som nævnt fundet skyldig og idømt tre måneders fængsel.

På grund af den lange sagsbehandlingstid slap han dog med kun at skulle afsone den ene måned i et fængsel. De resterende to måneder blev således gjort betingede.

Derudover slap han for at skulle betale omkostningerne ved retssagen, som det ellers er kutyme. Til gengæld valgte retten at konfiskere hans pornoficerede computer.

Skattesmæk på vej til husejere i Aarhus Kommune

Arkivfoto: Martin Ballund/Scanpix 2012

En fejl i de nye skatterabatter betyder, at et stort antal århusianske husejere risikerer at få en stor ekstraregning, når årsopgørelsen lander i 2025.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Det hele bunder i boligskattereformen fra 2017. Det lå nemlig politikerne bag reformen på sinde, at ingen husejere skulle gå fra hus og hjem på grund af ændringerne i beskatningsgrundlaget. 

Så hvis du som boligejer i Aarhus har fået en højere boligskat i 2024 som følge af reformen, så vil du også blive kompenseret med en skatterabat.

Men det er her, skattemyndighederne løber ind i teknisk problem, der kan koste de århusianske boligejere dyrt, fortæller Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom ved Nordea, til Århus Stiftstidende.

- Der er en fejl i systemet for forskudsopgørelsen for 2024 og 2025. Mange boligejere i Aarhus vil opleve, at deres grundskyld falder, mens deres ejendomsværdiskat stiger. Problemet er, at forskudsopgørelsen ikke kan modregne de to skatter, og så risikerer mange husejere at få en større skatterabat, end hvad de egentlig er berettiget til, siger Lise Nytoft Bergmann.

Det betyder, at når din årsopgørelse lander i marts 2025, vil skattemyndighedernes modregningsregler fungere fint, og så kan hammeren falde for mange århusianske husejere, der har fået en større rabat, end hvad de egentlig burde.