Burger King og McDonalds må siges at være to mastodonter på burgermarkedet, men i Lystrup findes der også et ganske glimrende tredje bud, hvis man er i humør til lidt fedtet fastfood: Stations Grillen, der som navnet antyder har placering lige ved siden af letbanestoppet.

Når man spørger borgerne i Lystrup er det tilsyneladende også svært at komme udenom Stations Grillens burger, bøfsandwich og hotdogs, så på en solrig onsdag i april besluttede vi os for at teste udvalget.

Selve stedet gør ikke meget væsen af sig. Indretningen er som en klassisk grillbar; du bestiller ved en disk, hvor du også kan nyde en hurtig bid mad. Der er dog også enkelte siddepladser både inde og ude, men det er ikke i indretningen, at der er lagt mest energi.

Pyt med det, for man kommer ikke på en grillbar for indretningens skyld.

Vi vakler mellem en ribbenstegssandwich eller en bøfsandwich. Ribbensteg er lækkert, især hvis det kommer med sprøde svær, men der er også noget over en bøfsandwich, som på Stations Grillen serveres med brun sovs, som det sig hør og bør.

Vi ender efter lidt tænketid med at gå med en ribbenstegssandwich og en omgang pølsemix, for er der noget, en grillbar skal kunne, så er det at lave en god pølsemix.

Betjeningen er venlig, og vi bliver bedt om at tage plads, så vil hun komme med maden. Det går ganske stærkt, og der går ikke mange minutter, før vores mad står på bordet.

Førstehåndsindtrykket er umiddelbart godt.

Pommes fritterne virker sprøde og der er rigeligt med pølser. På den anden side af bordet er ribbenstegssandwichen, hvor bollen ikke umiddelbart virker hjemmebagt, og selve burgeren virker lidt lille i det. Til en pris på 50 kroner skal man dog ikke gribe dybt i lommen, og derfor står pris umiddelbart mål med størrelsen.

Bollen er som først tænkt ikke hjemmelavet, til gengæld er den godt ristet af. Rødkål og de syltede agurker, som der er i burgeren, er efter alt at dømme heller ikke hjemmelavede. Begge dele smager fint, men der er lidt point at hente på smagen, hvis man laver det selv.

Der var et stort point i vores bog for skiverne af steg, der helt tydeligt ikke havde været smidt i frituren, som det ellers ofte gøres på grillbarer. Dermed kunne man drømme om et dejligt, saftigt stykke steg med sprøde svær.

Det var desværre ikke helt realiteten. Der var to gode, tykke stykker steg, desværre var der for meget fedt til vores smag. Det er en svær balance med ribbensteg, der jo ofte er en lidt mere fedtfyldt oplevelse.

Vi hælder til at ønske mere tilberedning på stegen, så fedtet ville smelte væk, men omvendt kunne stegen ikke tåle meget mere stegning uden at blive tør.

Sværene var heller ikke sprøde, men mere chewy i konsistensen.

Vi savnede også lidt mere mayonnaise. Ikke fordi det var en tør oplevelse, slet ikke, men der var ikke meget mayonnaise, der ellers kan give en cremet fornemmelse, hvilket vi som sagt savnede.

Man kunne med fordel også have drejet saltbøssen en gang eller to over burgeren, der desværre fremstod lidt undersaltet.

En helt anden og meget mere positiv oplevelse var pølsemixen.

Ved første øjekast virkede pommes fritterne lidt undersaltede, men når man spiste det hele sammen, var der en perfekt saltbalance. Pommes fritterne kunne dog godt have været en anelse sprødere.

Pølserne var stegt nærmest til perfektion. Her har vi igen ofte været ude for, at pølsestykkerne smides i en friture, hvilket gør, at de bliver meget hårdt stegt. Det var ikke tilfældet her. I stedet var de tilsyneladende stegt på en pande, hvilket gjorde, at de havde bevaret saften.

Normalt kan en pølsemix godt være en tør oplevelse, hvis pølserne er helt hårdt stegt af i samspil med pommes fritterne, men sådan var det heldigvis ikke her.

Vi savnede en anelse rå løg, og også mere karryketchup. Muligvis er vi ekstra dip-glade, men det trak lidt ned, at de i vores øjne var nærrige med dyppelsen. Heldigvis kunne man få mere på forespørgsel.

Da vi kørte derfra, nævnte min medspiser, at det var en pølsemix, han gerne kom igen efter en anden gang. Ribbenstegssandwichen var omvendt en lidt undervældende oplevelse, men så er der mulighed for at smage noget andet på kortet.

Priserne er helt rimelige. Vi gav 52 kroner for pølsemixen og 50 kroner for ribbenstegssandwichen.

Så den samlede dom herfra hedde: Pølsemixen er værd at køre efter, men ribbenstegssandwichen springer vi over en anden gang.

Vi kvitterer med ⭐⭐⭐⭐ ud af 6.

Et nyt, omdannet bytorv med grønne arealer og seniorboliger er på vej ved SuperBrugsen på Lystrup Centervej, men det er stadig uklart, hvornår projektet kan realiseres.

Det oplyser arkitekt og kommuneplanlægger ved Aarhus Kommune, Henrik Pedersen, i en mail til LystrupLIV.

Coop Ejendomme er stadig i gang med at afklare deres projekt og udstikke en endelig retning for det. Først derefter skal Aarhus Kommune muliggøre projektet i en lokalplan, og næste skridt derefter er at realisere lokalplanen og dermed Coop Ejendommes projekt.

- Vi kan ikke fremlægge en tidsplan før projektudvikler har leveret et fuldt oplyst plangrundlag, skriver Henrik Pedersen i samme ombæring.

Som LystrupLIV tidligere har beskrevet, indebærer Coop Ejendommes projekt blandt andet et torv, hvor det skal være muligt at lukke af for biler og afholde markedsdage, seniorboliger, grønne arealer og en frugthave.

Dermed blev det altså også slået fast, at Lystrups bymidte bliver, hvor den er - nemlig i området ved Lystrup Centervej.

Som LystrupLIV ligeledes har beskrevet flere gange tidligere, var der ellers ønske fra især Lidl og Rema 1000 om at flytte bymidten til området ved Møgelgårdsvej og Sønderskovvej, fordi det ville åbne for muligheden for, at begge dagligvareforretninger kunne åbne en butik.

Noget, der ikke kan lade sig gøre, nu hvor bymidten bliver ved Lystrup Centervej.

Når der ikke kan åbnes yderligere to dagligvareforretninger i området omkring Møgelgårdsvej og Sønderskovvej skyldes det, at området er udlagt som et lokalt butikscenter, hvor der maksimalt må bygges 3.000 kvadratmeter.

Netto har nemlig i forvejen butik i området, og det samme har et par andre butikker. Dermed er der kun plads til én yderligere butik på 1.200 kvadratmeter.

Tidligere har det heddet, at forvaltningen i Teknik og Miljø ville komme med sit bud på, hvad den bedste byplanlægning er for området omkring foråret 2025, men nu er planen, at man vil indhente høringssvar fra borgerne, og derefter komme med et bud på byplanlægningen.

- Teknik og Miljø vil som besvarelse af høringsbidrag komme med et bud på hvordan detailhandelsplanlægningen kan gribes an i forbindelse med forslaget til Kommuneplan 2025, der forventes behandlet i byrådet i juni, skriver Henrik Pedersen, arkitekt og kommuneplanlægger ved Aarhus Kommune, i et mailsvar.

Efterfølgende skal der arbejdes videre med en helhedsorienteret planlægning for Lystrup, hvor man vil inddrage borgere og andre interessenter.

LystrupLIV har forsøgt at spørge kommunen, hvad den lægger vægt på, når den skal beslutte, om det bliver Rema 1000 eller Lidl, der får lov at realisere deres projekt. Det ønsker kommunen dog ikke at svare på.

Der er pres på at få jord under neglene i en af de omkring 3.800 kolonihaver i Aarhus Kommune.

Mange steder er ventelisterne lange, så man skal bevæbne sig med tålmodighed, hvis man gerne vil dyrke jordbær og nyde solen i græsset på sit eget lille frimærke.

Men flere havelodder er på vej i Aarhus, hvor cirka 126 nye kolonihaver er på tegnebrættet i kommunen.

Byrådet besluttede i marts 2023 at der skulle udarbejdes en strategi for, at få antallet af kolonihaver til at flugte mere med befolkningsudviklingen i kommunen.

Tre områder - i Brabrand, Lystrup og Tranbjerg - har været i kikkerten og er udlagt til kolonihaver i kommuneplanen.

For at trykprøve behovet for flere nye havelodder har Teknik & Miljø udset sig to områder, nemlig Brabrand og Lystrup, som man er begyndt at udvikle på. Området i Tranbjerg er ikke med i første omgang, da man vil vente og se, hvor stor interessen er for de første to kolonihaveområder.

Efter en høringsperiode, som sluttede i december, er afdelingen i gang med at behandle de høringssvar, som er kommet ind og tilpasse strategien frem mod den kommende politiske proces.

- Næste skridt er en byrådsindstilling, som vi har på vej til behandling i byrådet. Bliver den vedtaget, vil Teknik & Miljø skulle udarbejde nogle kriterier for de foreninger, som gerne vil have lov til at lave nye kolonihaveforeninger, som forventeligt skal godkendes af Teknisk Udvalg , oplyser Peter Trolle, afdelingsleder i Teknik & Miljø, og køreplanen for de nye kolonihaveområder.

I Brabrand er det et område ved Edwin Rahrs Vej og Skovbakkevej, som Teknik & Miljø har peget på. Her vil der vil være plads til cirka 43 kolonihaver. Området ligger i direkte forlængelse af Brabrand Haveforening af 1967, som har 73 kolonihaver.

Da der allerede er lavet en lokalplan for området, vurderer Peter Trolle, at det kan komme til at gå forholdsvist hurtigt at få etableret de nye haver.

Lidt længere tid skal man regne med, at det kommer til at tage i Lystrup. Her har byrådet vedtaget, at en mark i den sydlige del af byen skal omdannes til en ny haveforening med omkring 83 kolonihaver.

Marken ligger mellem Petersmindevej og jernbanen og grænser op omkring Mosevangen mod øst.

Men da der ikke er en lokalplan for området, kommer det til at tage noget tid, før de første haveejere kan rykke ind på eget lod.

- Der skal laves en lokalplan. Det tager et-to år, da der ikke er lokalplan for området i Lystrup. Dernæst skal der laves en aftale med en kommende forening. Lige så snart den er på plads, begynder man at byggemodne, det vil sige at lave for eksempel interne veje og vand og afledning af vand. Så der går lidt tid, inden man kan sætte kartofler, siger Peter Trolle, der skyder på, at processen kan tage op til fire år.

Dog mangler der stadig et vigtig bindeled, før de nye kolonihaver kan blive en realitet.

Der skal findes nogle foreninger, som vil stå for at leje de enkelte haver ud, da det ikke er en opgave, som Aarhus Kommune vil stå for.

- Der er rigtig mange, der henvender sig, som gerne vil have en have. Vi hører ikke så meget fra foreninger, som gerne vil lave en kolonihaveforening. Det kan også være medvirkende til, hvor hurtigt processen kommer til at gå, siger Peter Trolle.

Interesserede haveforeninger kan dog ikke endeligt melde sig endnu. Dette vil først kunne ske, når kriterierne for de kommende kolonihaveområder er fastlagt.

Når der er lavet en aftale med en kommende forening, begynder Aarhus Kommune at byggemodne.

- Det skal være afklaret med en forening, hvad det er for en type havestørrelse, man skal lave, og det er svært at byggemodne, før det er helt på plads, siger Peter Trolle.

En kolonihavegrund kan dog max. være 400 kvadratmeter, men det kan også være at en forening vælger at lave mindre jordlodder for at give flere muligheden for at få en have.

Derfor ligger antallet af nye kolonihaver heller ikke helt fast endnu.

En midlertidig daginstitution skal oprettes i Elsted.

Det er dog ikke børn her fra byen, der skal passes i daginstitutionen.

I stedet skal børn fra Lisbjerg sendes til byen. Det skyldes, at der i den grad mangler pasning til de mindre børn i Lisbjerg. Noget, der længe været efterspurgt en løsning på.

Især var der flere forældre i Lisbjerg, der blev frustrerede, da byggeriet af en ellers planlagt daginstitution tilbage i november blev udskudt i flere år.

Nu er der så en mulig løsning på vej, for i et brev sendt til det lokale fællesråd foreslår forvaltningen at oprette en midlertidig daginstitution til Lisbjerg-børn - i Elsted.

Nærmere bestemt et tidligere fritidshjem på Elsted Byvej 40, som er ombygget til daginstitution med plads til tre dagtilbudsgrupper, og kan bruges, 'indtil der bliver etableret ny kapacitet lokalt i Lisbjerg' som der står i brevet.

Forslaget indebærer, at afdelingen på Elsted Byvej 40 organiseres under Lisbjerg-Trige-Spørring dagtilbud, så børn fra Lisbjerg får fortrinsret.

Det betyder altså, at børn fra postnummer 8520 som udgangspunkt ikke vil få tilbudt en plads i vuggestuen. Kun hvis der er ledige pladser - og ingen fra Lisbjerg-Trige-Spørring dagtilbud på venteliste - kan et barn fra Lystrup tilbydes en plads.

Institutionen kan åbne fra 1. september 2025, og forvaltningen peger på flere fordele.

Blandt andet, at ejendommen, som er ejet af kommunen, står klar, og kan åbnes, når der er ansat personale, og at 'børn fra Lisbjerg kan samles i ét tilbud i stedet for at blive spredt til flere forskellige afdelinger i Garantidistriktet', lyder det.

Den eneste ulempe, som Børn og Unge peger på er, at den midlertidige afdeling er placeret i Elsted, syv kilometer fra Lisbjerg. Samt at børnene skal være i det midlertidige tilbud i en periode på to-tre år, afhængigt af hvornår de kan flyttes til et nyt dagtilbudsbyggeri i Lisbjerg.

Netop det med afstanden er en ulempe, der er til at tage og føle på.

Formanden for Lisbjergs byudviklingsudvalg, Christopher Bering Baden, kalder det "sødt", at forvaltningen prøver at komme folk i Lisbjerg i møde. Men han tror ikke, at forslaget har nogen gang på jord.

- Jeg har stor sympati for, at forvaltningen har været på overarbejde med at finde gode idéer. Jeg oplever virkelig, at de tager problemet dybt seriøst og anerkender, at der er et problem med manglende daginstitutionspladser i Lisbjerg og forsøger at gøre noget ved det. Men jeg har svært ved at se, at der skulle findes forældre, der synes, det er et relevant tilbud.

- Det virker som en utrolig dårlig idé at lave et målrettet tilbud for børn i Lisbjerg syv kilometer væk fra Lisbjerg, siger han til Århus Stiftstidende.

Ifølge børn og unge-chef Morten Korsgaard Kristensen har forvaltningen forsøgt at afsøge flere andre muligheder end daginstitutionen på Elsted Byvej uden at finde en bedre løsning.

- Vi har taget pladsmanglen i Lisbjerg alvorligt og forsøgt at finde den bedste midlertidige løsning, inden den nye lokale institution forventeligt står færdig i 2028. Vi har afsøgt alle muligheder og kommet frem til, at bygningen på Elsted Byvej er den eneste mulighed, siger han

Ifølge Morten Korsgaard Kristensen har forvaltningen blandt andet undersøgt, om de eksisterende daginstitutioner i Lisbjerg kunne rumme flere børn.

- Derudover har vi en forstærket indsats for at rekruttere nye dagplejere til Lisbjerg, og det har vi stadig en positiv forventning om, at det bærer frugt på et tidspunkt, men der er ikke noget konkret resultat endnu, siger han til Århus Stiftstidende og fortsætter:

- Vi har også undersøgt muligheden for at etablere en skovbørnehave med opsamling fra Lisbjergskolen, men der er ganske enkelt ikke ledige lokaler på skolen. Derfor er Elsted Byvej den mulighed, vi kan tilbyde på nuværende tidspunkt. Men vi er hele tiden opsøgende på, om vi kan finde andre muligheder, siger Morten Korsgaard Kristensen.

Byrådsmedlemmerne Mathilde Hjort Bressum (V) og Jakob Søgaard Clausen (DD) har foreslået, at der kunne opsættes midlertidige pavilloner eller barakker i Lisbjerg for at opfylde pasningsbehovet.

Men det er heller ikke så ligetil, siger børn og unge-chef Morten Korsgaard Kristensen.

- Hvis vi skal opføre midlertidige barakker, så kræver det finansiering fra en anlægsramme, som der i forvejen er ret stram binding på. Det er også derfor, man ikke fremskynder byggeriet af en ny institution.

- Selvfølgelig forstår vi, at man i Lisbjerg har en lokal interesse for at skabe gode rammer for børnene. Det har vi stor sympati for, og derfor har vi også gjort alt, hvad der står i vores magt for at finde så god en midlertidig løsning som muligt, siger til Århus Stiftstidende.