Foto: Emma Ahlgreen Haa

Her er Rema 1000s planer

LystrupLIV plejer ikke at blande sig i din indbakke på det her tidspunkt af ugen, men i dag gør jeg alligevel en undtagelse.

For jeg synes næsten, du skal høre om Rema 1000s planer, som de til et åbent hus-arrangement i går søndag løftede lidt af sløret for.

Mere end 1.500 lagde ifølge supermarkedskæden selv vejen forbi, da de bød på grillpølser, kylling, kartoffelsalat og goodiebags, hvor interesserede også kunne høre om kædens planer for den gamle Aldi-grund.

For selvom planerne ikke er endelig godkendt, så har Rema 1000 alligevel gjort sig tanker om, hvad de håber at kunne få tilladelse til.

Har du mistet overblikket, så forsøger jeg at give dig det tilbage, for jeg har samlet de artikler, LystrupLIV gennem de seneste to år har skrevet om sagen.

Det var ordene fra mig.

Vi høres som sædvanligt ved senere på ugen.

Billede af Emma Ahlgreen Frantz
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Frantz Journalist
Rema 1000 i Lystrup holdt åbent hus-arrangement. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Over 1.500 lagde vejen forbi, da Rema 1000 åbnede dørene og fortalte om planerne for ny butik

En ny butik med grønne arealer og parkeringspladser - eller en ny butik med boliger på toppen. De to spor arbejder Rema 1000 videre med på den gamle Aldi-grund på Sønderskovvej, som butikskæden købte for snart to år siden.

Søndag kunne borgere i Lystrup og omegn blive klogere på Rema 1000 og deres planer, og mere end 1.500 lagde ifølge butikskæden selv vejen forbi.

Søndag åbnede Rema 1000 dørene, og præsenterede planer for både butik og boliger på den gamle Aldi-grund på Sønderskovvej.

Mere end 1.500 mennesker lagde vejen forbi, da Rema 1000 den sidste søndag i september holdt åbent hus-arrangement på den gamle Aldi-grund på Sønderskovvej i Lystrup.

1.000 goodiebags blev uddelt, adskillige grillpølser og kilo kartoffelsalat spist, og masser af børn fik brændt krudt af på den opsatte hoppeborg på parkeringspladsen foran butikken.

Rema 1000 havde inviteret borgere i Lystrup og omegn forbi, så de kunne høre om butikskædens planer og drømme for grunden.

- Vi havde en rigtig god dag, hvor mange interesserede kom forbi for at høre om vores planer, siger udviklingsdirektør i Rema 1000, Stephan Sørensen.

LystrupLIV ville gerne have vist illustrationerne, men af hensyn til dialogen med både kommunen og fællesrådet vil Rema 1000 ikke udlevere dem. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Der arbejdes med to visioner, og det er arkitektfirmaet Cubo Arkitekter, der har udarbejdet skitserne.

Den første vision går på at opføre en Rema 1000-butik på Sønderskovvej. Den nuværende blå bygning rives ned, og der skal opføres en ny. Foran butikken vil der blive etableret en parkeringsplads. Der skal desuden også være gode adgangsforhold for gående og cyklister.

Butikkens facade får store vinduespartier, der skal give et naturligt lys i butikken.

Selve butikken er ifølge butikskæden selv udformet med fokus på at skabe et godt flow for kunderne og skabe nem adgang fra parkeringsområderne og den tilstødende veje.

Der vil også blive etableret et grønt område og være mulighed for udendørs ophold.

Butik med boliger på toppen

Den anden vision går på at etablere en Rema 1000-butik med boliger ovenpå.

Også her skal den nuværende blå bygning rives ned.

Butikken etableres som skrevet i bunden, og der vil være parkeringspladser i omkring bygningen.

Boligerne skal designes med hensyn til bæredygtighed og have fokus på energieffektive løsninger.

Forstå sagen

Det er snart to år siden, at Rema 1000 meldte ud, at butikskæden havde overtaget Aldis gamle, blå bygning, men det er stadig ikke muligt for borgerne at gøre deres indkøb i den blå-hvide butik.

En verserende sag, som LystrupLIV har skrevet flere gange om gennem de seneste to år, betyder nemlig, at det slet ikke er sikkert, Rema 1000 får lov til at realisere de planer, de har.

Det skyldes, at også Lidl har planer om at rykke ind på Sønderskovvej, og om det ser ud lige nu, kan de to butikker ikke ligge side om side.

Som kommuneplanen er strikket sammen i dag, må der på Møgelgårdsvej og Sønderskovvej, bygges én ekstra dagligvarebutik på cirka 1.200 kvadratmeter foruden Netto, der ligger der i forvejen.

Som kommuneplanlægger Henrik Pedersen tidligere har sagt til LystrupLIV:

- Ingen af dagligvarekæderne har førsteret, og derfor er det en svær situation.

Rema 1000 kan i princippet godt åbne en butik i Aldis gamle lokaler, hvis de vil, har kommunikationschef i Rema 1000-kæden Jonas Schrøder tidligere sagt til LystrupLIV:

- Fordi der var butik førhen, så der er tilladelse til, at vi kan åbne en butik i lokalerne, hvis vi vil. Men vi drømmer om meget mere plads.

Der er dog stadig ikke en afklaring på hvorvidt det bliver Rema 1000 eller Lidl - eller dem begge to - der får lov at rykke ind på Sønderskovvej. Det kræver enten, at bymidten flyttes, så der åbnes op for muligheden for at etablere både Lidl og Rema 1000 - eller at det bliver Rema 1000, der får tilladelsen frem for Lidl.

Lidls løsningsforslag er nemlig, at Møgelgårdsvej og Sønderskovvej fremover skal være defineret som Lystrups nye bymidte. Det vil gøre det muligt for både Rema 1000 og Lidl at åbne en butik.

I dag er bymidten placeret i området omkring SuperBrugsen.

Beslutningen om, hvor bymidten skal placeres, er stadig ikke truffet.

Lige nu lyder det, at kommunens planafdeling omkring nytår vil komme med dens anbefaling til en placering. Senere skal anbefalingen diskuteres i byrådet, sendes i høring og vedtages politisk.

Rema 1000 håber, at samspillet mellem butik og bolig kan skabe et levende bymiljø.

- Det giver rigtig god mening for os. Boligerne vil ligge centralt i forhold til letbanen, og samtidig snakker vi ind i den fortætningsstrategi, som Aarhus Kommune har, siger udviklingsdirektør i Rema 1000, Stephan Sørensen.

Hvad med trafikken - og genbrugsen?

Langt de fleste, som var mødt frem på dagen, var mere end begejstrede for Rema 1000s planer.

- Vi har savnet flere indkøbsmuligheder, lød det fra en af dem, LystrupLIV talte med.

Der blev dog også udtrykt bekymrings for trafikken på Sønderskovvej, som særligt i myldretiden kan være tæt trafikeret.

I den lokale facebookgruppe "8520 Lystrup" er der også flere, der efterspørger en plan for trafikken, når og hvis Rema 1000 rykker ind på grunden.

Den endelige plan er ikke på plads, men til søndagens arrangement kunne Rema 1000 fortælle, at man blandt andet arbejder med, at vareindlevering skal ske fra Sønderskovvej og bag en støjdæmpet vold, for at genere de bagvedliggende huse mindst muligt.

Her understregede folkene bag Rema 1000 også, at hvis tilladelserne til deres projekt gives, skal der selvfølgelig være dialog med kommunen om den bedst mulige trafikafvikling for området.

Genbrugsbutikken Lystrup Genbrugs Center har holdt til på Sønderskovvej siden 1999. Mange spørger, hvad der skal ske med butikken, hvis Rema 1000 får realiseret sine planer. Arkivfoto: Kim Haugaard

Hvis Rema 1000 får tilladelse til at realisere deres planer, betyder det også, at genbrugsbutikken Lystrup Genbrugs Center må rykke ud.

Butikken har haft til huse i lokalerne på Sønderskovvej siden 1999, og kunne derfor tidligere på året fejre 25 års jubilæum.

Hvad der helt præcist skal ske med genbrugsbutikken står endnu ikke klart, men folkene bag genbrugsbutikken håber, at kunne finde et andet egnet lokale i Lystrup.

Hvad siger tidshorisonten?

Den endelige tilladelse til Rema 1000s projekt - om det så er med eller uden boliger - ligger ikke endeligt klar.

Som Stephan Sørensen, udviklingsdirektør i Rema 1000, udtrykker det, "har Aarhus Kommune nogle beslutninger, den skal træffe".

Dette sker efter planen sidst på året.

Mange mennesker var mødt op for at høre om Rema 1000s planer. Foto: Emma Ahlgreen Haa

- Vi har en rigtig god dialog i gang med både kommunen og fællesrådet, ger Stephan Sørensen og fortsætter:

- Vi har også søgt tilladelse til de forskellige projekter ved kommunen, og så må vi afvente og se, hvad der sker.

Bliver tilladelsen til en Rema 1000-butik givet, vil det tage cirka et halvt år at bygge en sådan.

Går man i stedet efter at realisere projektet med boliger, så er tidshorisonten en del længere, fortæller udviklingsdirektøren.

- Så snakker vi 14 til 16 måneders byggetid, siger Stephan Sørensen.

Diskussionen om den nye bymidte

Siden efteråret 2022, hvor Rema 1000 overtog den blå bygning på Sønderskovvej i Lystrup, har vi dækket sagen og kampen for flere dagligvarebutikker i byen.

Du kan læse med herunder, hvor vi har samlet nogle af de artikler, vi har skrevet om sagen gennem tiden:

Juli 2024: Analyse: Hvorfor skal det være så svært at få flere dagligvarebutikker til Lystrup? Forstå hele sagen om Lidl, Rema, Brugsen og kampen om bymidten

Maj 2024: Coop arbejder også på at skabe en bymidte i Lystrup: Overvejer at rive små butikslokaler ned og udvide SuperBrugsen

Maj 2024: Ny melding fra kommunen: Der bliver formentlig ikke plads til både Rema 1000 og Lidl i Lystrup

April 2024: Lidl samler underskrifter ind til ny butik og bymidte: Så mange har skrevet under

April 2024: Fællesrådet er skeptisk over for Lidls forslag: Man kan ikke bare smække nogle dagligvarebutikker op og kalde det en bymidte

April 2024: Lidl på charmeoffensiv i Lystrup: Samler underskrifter ind for at få opbakning til en ny butik og bymidte

April 2024: Lidl vil skabe en ny bymidte ved Møgelgårdsvej, og kommunen er ikke afvisende: Har anbefalet det før

April 2024: Nu løfter Lidl sløret: Går benhårdt efter at åbne en butik i Lystrup - og skabe et helt nyt centrum i byen

Oktober 2023: Handlende vil savne Aldi og må nu vente på Rema 1000: - Jeg tror, alle skriger på at få en Rema

September 2023: Rema 1000 vil udvikle Aldi-grunden: - Vi vil lave mere plads til butik og parkering

Juli 2023: Har du mistet overblikket? Her er de grunde i Lystrup, som er blevet opkøbt af dagligvarekæder

Juni 2023: Nu står det klart: Rema 1000 går målrettet mod at opføre en ny butik på Sønderskovvej

December 2022: Får Lystrup en Rema 1000 eller ej? Det hersker der fortsat usikkerhed om

En af spillerne i sagen er Rema 1000, der har opkøbt grunden her med den grønne Aldi-bygning. Foto: Kim Haugaard

Få overblikket: Her er LystrupLIVs dækning af kampen om bymidten

Både Lidl og Rema 1000 ønsker at åbne nye dagligvarebutikker i Lystrup, men kommunale restriktioner og bymidteplanlægning står i vejen. Begge kæder har købt grunde i området, hvilket skabte forventninger om nye butikker.

Det skete dog ikke, for kommunen kunne ifølge lokalplanen ikke give tilladelse til, at begge butikker åbner. Det kræver, at bymidten flyttes, og netop det håber især Lidl på, da det vil give plads til både deres og Rema 1000's butikker.

Samtidig søger Coop at bevare den nuværende placering af bymidten for at kunne realisere deres eget projekt med butik- og boligbyggeri.

Få overblikket over hele LystrupLIVs dækning her.

Siden efteråret 2022, hvor Lidl opkøbte en række grunde i Lystrup og Rema 1000 købte Aldi-bygningen, har LystrupLIV skrevet indgående om kampen for at få flere dagligvarebutikker til byen. Her får du det fulde overblik.

Det startede i efteråret 2022, da Lidl opkøbte en række grunde nogenlunde samtidig med, at Rema 1000 gjorde det samme.

Først lød meldingen fra kommunen, at begge dagligvarebutikker kunne få lov at åbne. Senere måtte kommunen trække i land.

Så begyndte arbejdet fra Lidls side med at få flyttet Lystrups bymidte, for det vil betyde, at både Lidl og Rema 1000 kan åbne som først planlagt.

Sideløbende forsøger Coop at beholde bymidten for den er i dag, for det vil gøre det muligt for dem at realisere deres projekt med butik- og boligbyggeri.

Har du mistet overblikket, så får du herunder den fulde dækning af sagen fra LystrupLIV i kronologisk rækkefølge.

Lidl har opkøbt grunde i Lystrup: Ny dagligvarebutik kan være på vej

I august 2022 kunne LystrupLIV fortælle, at Lidl havde opkøbt tre matrikler på Møgelgårdsvej og en matrikel på Bygaden. Foto: Kim Haugaard

August 2022: LystrupLIV kunne i sommeren 2022 fortælle, at Lidl havde opkøbt grunde flere steder i Lystrup og barslede med idéen om at opføre en ny butik.

Dengang ønskede Lidl ikke ønsket at stille op til interview med LystrupLIV, men Aarhus Kommune kunne bekræfte, at der havde været en indledende dialog. På daværende tidspunkt var der dog ikke igangsat en lokalplansag.

Læs artiklen ved at klikke her.

Får Lystrup en Rema 1000 eller ej? Det hersker der fortsat usikkerhed om

Billedet er taget for nogle år siden, umiddelbart efter branden i Marco Pizza. I dag lejer Kirkens Korshær sig ind i lokalerne. Arkivfoto: Mette Marie Birch Breuning

December 2022: I slutningen af året stod det klart, at Rema 1000 havde opkøbt Aldi-grunden på Sønderskovvej. 

Det var dog uvist, om Rema 1000 rent faktisk ville åbne i byen.

Det afhang blandt andet af, om det var muligt at lave en tidssvarende forretning i de gamle lokaler, eller om der er plads til at udvide eller bygge nyt, skrev LystrupLIV på daværende tidspunkt.

Læs artiklen ved at klikke her.

Har du mistet overblikket? Her er de grunde i Lystrup, som er blevet opkøbt af dagligvarekæder

Både Rema 1000, Lidl og Coop har opkøbt grunde og lokaler i Lystrup i løbet af de seneste par år. Arkivfotos: Mette Marie Birch Breuning

Juli 2023: Flere af de store dagligvarekæder har i løbet af de seneste år haft travlt med at opkøbe grunde rundt omkring i Lystrup.

I denne artikel får du overblikket over, hvilke ejendomme i postnummer 8520, der er blevet opkøbt af dagligvarekæder, og hvad planerne i juli 2023 var.

Rema 1000 vil udvikle Aldi-grunden: - Vi vil lave mere plads til butik og parkering

- Det er ingen hemmelighed, at vi har forsøgt at komme til Lystrup i mange år på forskellige beliggenheder, og at kunderne jævnligt henvender sig og spørger, om vi ikke skal have en Rema i Lystrup. Det vil vi rigtig gerne, for det er en spændende by, sagde regionschef Jesper Nørgård, Rema 1000 Danmark, til LystrupLIV i 2023. Pressefoto: Rema 1000

September 2023: I efteråret 2023 kunne vi fortælle, at Rema 1000 ville overtage Aldi i Lystrup til oktober. 

Kæden går efter at åbne en Rema 1000-butik på stedet. 

Men der er ikke slået streger til projektet endnu, og det er uvist, om discountkæden kan få lov til at bygge som ønsket. En eventuel åbning ligger mere end et år ude i fremtiden, skrev LystrupLIV i september 2023.

Læs artiklen her.

Handlende vil savne Aldi og må nu vente på Rema 1000: - Jeg tror, alle skriger på at få en Rema

- Ja, jeg kommer til at savne Aldi, sagde Lars Jensen efter sit andet udsalgsbesøg i butikken på Sønderskovvej i Lystrup. Lars Jensen vil se frem til at få en Rema 1000 som erstatning og synes, at kæden bare skal åbne i den eksisterende bygning til en start. Arkivfoto: Emil Fibiger

Oktober 2023: Aldi lukkede, og holdt ophørsudsalg.

Det trak masser af handlende til, og LystrupLIV spurgte nogle af dem, om de vil savne butikken, og hvad de vil sige til at få en Rema 1000 som erstatning. 

De fortalte også om deres ønsker til en ny butik.

Læs, hvad de ønsker sig ved at klikke her.

Nu løfter Lidl sløret: Går benhårdt efter at åbne en butik i Lystrup - og skabe et helt nyt centrum i byen

- Hvis vi fik en tilladelse i morgen, ville vi gå i gang med det samme. Men hvis ikke bymidten bliver rykket herned, giver det ikke mening for os at bygge en butik, sagde Kristian Hellesøe, projektchef i Lidl, som her står sammen med Diana Quist Kristiansen, Head of Real Estate, ved Lidls bygninger på Møgelgårdsvej. Arkivfoto: Kristine Dam Johansen

April 2024: Efter flere års tavshed om planerne for at åbne en butik i Lystrup tog Lidl bladet fra munden og meldte klokkeklart ud, at dagligvarekæden ”vil gøre næsten alt” for at bygge en stor butik i byen - eventuelt med lejligheder på toppen, og gerne så hurtigt som muligt. Men der er én forudsætning: At Lystrups bymidte skal flyttes.

Læs mere om Lidls planer her.

Lidl vil skabe en ny bymidte ved Møgelgårdsvej, og kommunen er ikke afvisende: Har anbefalet det før

Lidl satte tidligere på året et banner op på den bygning på Møgelgårdsvej, hvor dagligvarekæden håber at åbne en butik i Lystrup. Arkivfoto: Kristine Dam Johansen

April 2024: Hvis Lidl skal kunne opføre en butik på Møgelgårdsvej, og der samtidig skal bygges en Rema 1000 på Sønderskovvej, kræver det, at kommunen og byrådet siger ja til omdanne området til Lystrups nye bymidte. Kommunen er åben for forslaget, lød det i april 2024. 

Læs hvad status var på daværende tidspunkt ved at klikke her.

Lidl på charmeoffensiv i Lystrup: Samler underskrifter ind for at få opbakning til en ny butik og bymidte

Lidl delte croissanter ud i Lystrup for at få borgernes opbakning til at åbne en butik i byen. Arkivfoto: Kristine Dam Johansen

April 2024: Lidl drømmer om at åbne en butik i Lystrup, men dagligvarekæden har ikke tilladelse til at bygge så stor en butik, som den gerne vil. 

Derfor var butikskæden en tidlig morgen i foråret på charmetur blandt borgerne i Lystrup for at samle underskrifter, der skal bruges som skyts over for kommunen.

Læs hvordan det gik ved at klikke her.

Fællesrådet er skeptisk over for Lidls forslag: Man kan ikke bare smække nogle dagligvarebutikker op og kalde det en bymidte

- At plastre Møgelgårdsvej og Sønderskovvej til med to supermarkeder (Lidl og Rema 1000, red.), det synes jeg ærligt talt ikke, er den rigtige indfaldsvinkel til at skabe en ny god bydel, sagde Flemming Larsen, formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, til LystrupLIV tidligere på året. Arkivfoto: Mette Marie Birch Breuning

April 2024: Hvad mener fællesrådet om planerne med at åbne henholdsvis en Lidl og en Rema 1000? Og hvad tænker de om at skabe en ny bymidte?

Det spurgte vi om i foråret 2024, og du kan læse, hvad Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd tænker om planerne ved at klikke her.

Ny melding fra kommunen: Der bliver formentlig ikke plads til både Rema 1000 og Lidl i Lystrup

LystrupLIV har løbende fortalt, at Coop arbejder på et nyt bymidteprojekt omkring butikken på Lystrup Centervej, men også at Lidl har udfordret dagligvarekæden på, hvor bymidten i Lystrup skal ligge. Foto: Kim Haugaard

Maj 2024: Først meldte Aarhus Kommune ud, at området omkring Møgelgårdsvej og Sønderskovvej i princippet godt kunne blive defineret som Lystrups nye bymidte i fremtiden, hvis forvaltningen og byrådet ønskede det. Hvilket ville betyde, at både Lidl og Rema 1000 kunne få lov at åbne en dagligvarebutik i området.

Men i maj 2024 kom der pludselig en kontramelding fra kommunens afdelingen for Teknik og Miljø, som var dykket dybere ned i sagen og havde fundet information, der betød, at det nok ikke kan lade sig gøre alligevel.

Som det ser ud nu, vil det - ligesom i dag - fortsat være området omkring SuperBrugsen, der i kommuneplanen vil være defineret som Lystrups bymidte.

Læs mere om det ved at klikke her.

Coop arbejder også på at skabe en bymidte i Lystrup: Overvejer at rive små butikslokaler ned og udvide SuperBrugsen

Én af Coops idéer går på at fjerne bygningen til højre for SuperBrugsen, som blandt andet rummer apoteket, for at skabe plads til parkeringspladser og torveområde. Arkivfoto: Mette Marie Birch Breuning

Maj 2024: I maj var der nyt om Coops planer.

For mens Lidl var "gået i krig" for at få bymidten i Lystrup til at ligge ved Møgelgårdsvej, arbejdede Coop på et nyt bud på en bymidte omkring SuperBrugsen.

Man vil blandt andet bygge boliger og rive bygningen med apoteket og Profil Optik ned. 

Du kan se de tidlige skitser ved at klikke her.

Hvorfor skal det være så svært at få flere dagligvarebutikker til Lystrup? Forstå hele sagen om Lidl, Rema, Brugsen og kampen om bymidten

Hvor skal Lystrups bymidte være? I analysen forsøger vi at give dig argumenterne for og imod. Arkivfotos: Emma Ahlgreen Haa, Kristine Dam Johansen, Mette Marie Birch Breuning,

Juli 2024:  Lidl og Rema 1000 står på spring for at rykke ind i Lystrup, men det kommer ikke til at ske, før det bliver besluttet, hvor Lystrups bymidte skal ligge. Og mens nogle mener, at bymidten ligger mest naturligt ved Brugsen, frygter andre, at det vil blokere for store dele af udviklingen og butikslivet i Lystrup. 

I denne analyse giver vi dig argumenterne for og imod.

Over 1.500 lagde vejen forbi, da Rema 1000 åbnede dørene og fortalte om planerne for ny butik

Mange lagde vejen forbi, da Rema 1000 holdt åbent hus-arrangement. Foto: Emma Ahlgreen Haa

September 2024: Mere end 1.500 mennesker lagde vejen forbi, da Rema 1000 den sidste søndag i september 2024 holdt åbent hus-arrangement på den gamle Aldi-grund på Sønderskovvej i Lystrup.

1.000 goodiebags blev uddelt, adskillige grillpølser og kilo kartoffelsalat spist, og masser af børn fik brændt krudt af på den opsatte hoppeborg på parkeringspladsen foran butikken.

Rema 1000 havde nemlig inviteret borgere i Lystrup og omegn forbi, så de kunne høre om butikskædens planer og drømme for grunden.

Du kan klikke her og blive klogere på noget af det, Rema 1000 kunne fortælle om deres visioner.

Se tegningerne: Sådan er planen, at den nye Rema 1000 skal se ud - med torv på taget

Sådan kan Rema 1000 på Sønderskovvej komme til at se ud, hvis butikskæden får lov at bygge. Her er tale om en vejledende skitse. Tegning: Cubo Arkitekter

Oktober 2024: Lige godt 1.000 kvadratmeter butik, et lille butikstorv og en stor, åben facade der vender mod Sønderskovvej. 

Det er Rema 1000s visioner for Aldi-grunden på Sønderskovvej, som kæden købte for snart to år siden. 

Får kæden lov af kommunen, skal der være boliger på toppen med et grønt torv i midten. 

I oktober fik LystrupLIV aktindsigt i sagen, og fik dermed lov at se Rema 1000s ansøgning til kommunen.

Her gør vi dig klogere på, hvad butikskæden egentligt vil - og viser tegninger af det, de drømmer om at realisere.

Ny bymidte: Coops projekt ved SuperBrugsen er stadig i spil, men kommunen har nogle ønsker

Som en del af planen for det nye torv, skal en del af bygningen til højre blandt andet rives ned. Foto: Kim Haugaard

December 2024:  Et torv med mulighed for markedsdage, seniorboliger, grønne arealer og en frugthave.

Det er nogle af de planer, Coop Ejendomme har for det område, hvor blandt andet SuperBrugsen ligger i dag.

Præcis hvad det projekt skal indeholde, arbejder Aarhus Kommunes Teknik og Miljø-afdeling i samarbejde med Coop Ejendomme fortsat på at afklare.

I et prioriteringsnotat, som LystrupLIV har fået aktindsigt i, peger kommunen på en række punkter, Coop Ejendomme skal være opmærksomme på, hvis deres projekt skal godkendes.

Projektet går kort fortalt ud på at omdanne området omkring SuperBrugsen til en levende og moderne bymidte med boliger, butikker og grønne områder.

I artiklen her kan du læse mere om Coop Ejendommes projekt, og også blive klogere på, hvad kommunen mener, man skal være opmærksom på.

Aftalen er stort set på plads: Lystrups bymidte bliver, hvor den er

Her skal Lystrups bymidte også være i fremtiden. Arkivfoto: Mette Marie Birch Breuning

December 2024: Lidt senere på måneden stod det klart, at bymidten bliver, hvor den er.

Især Rema 1000 og Lidl har ellers været opsatte på at få bymidten flyttet, men sådan bliver det - højst sandsynligt - ikke.

Til LystrupLIV oplyste Henrik Pedersen, arkitekt og kommuneplanlægger i Aarhus Kommunes afdeling for Teknik og Miljø, at bymidten formentligt bliver på Lystrup Centervej ved SuperBrugsen og idrætshallen.

- Med den lokalplanplanlægning, der er i gang, har man politisk besluttet at lade bymidten blive, hvor den er, siger han.

Det skyldes blandt andet, at kommunen har kigget detailhandelsplanlægningen igennem.

Hver by kan efter planloven kun have én bymidte.

I byer over 20.000 indbyggere kan der desuden etableres bydelcentre, der giver mulighed for større butiksarealer. En by på Lystrups størrelse kan der derfor kun have én bymidte, og hvis den skulle placeres ved Møgelgårdsvej og Sønderskovvej, ville det betyde, at SuperBrugsens område samtidig skal nedgraderes fra at være bymidte i kommuneplanen til at være et såkaldt "lokalt butikscenter".

I et lokalt butikscenter må der ifølge planloven, som er national lovgivning, maksimalt bygges op til 3.000 kvadratmeter dagligvareforretninger.

Aarhus Kommune blev ved en tidligere detailhandelsanalyse opmærksomme på, at SuperBrugsens areal allerede dengang var over 3.000 kvadratmeter. Faktisk 3.080 kvadratmeter, og dertil kommer 400 kvadratmeter med mindre forretninger.

Derfor kan området ikke nedgraderes til et lokalt butikscenter, hvor der maksimalt må bygges 3.000 kvadratmeter, medmindre det nuværende butiksareal i Lystrup Center fastfryses.

Du kan læse mere om beslutningen her.

Hvorfor kan Lystrup kun have én bymidte? Få svar på det og fem andre ofte stillede spørgsmål

Både Lidl og Rema 1000 vil gerne til Lystrup - og borgerne hungrer efter flere dagligvareforretninger. Så hvorfor får begge ikke bare lov at åbne? Fotos: Bo Amstrup og Liselotte Sabroe

Januar 2025: For folk, der bor i Lystrup og omegn, er det svært at forstå, at man ikke bare kan få flere dagligvareforretninger til byen.

Borgerne hungrer efter flere indkøbsmuligheder, og hvis både Lidl og Rema 1000 ytrer ønske om at åbne, hvorfor får de så ikke bare lov til det?

Svaret skal findes i planloven, der fastsætter, hvor og hvor meget erhverv - herunder dagligvareforretninger - der må åbne i en by.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvorfor det er svært at få flere indkøbsmuligheder i byen. Vi har nemlig samlet seks spørgsmål som oftest bliver stillet, når snakken falder på Lystrups nye bymidte - og forsøgt at give dig svarene.

Grønt torv og boliger på vej: Coop-projekt venter stadig på kommunens godkendelse

Et nyt, omdannet bytorv med grønne arealer og seniorboliger er på vej ved SuperBrugsen på Lystrup Centervej, men det er stadig uklart, hvornår projektet kan realiseres. Foto: Kim Haugaard

April 2025: Coop drømmer om at skabe et grønt torv med boliger og byliv ved SuperBrugsen, men projektet afventede i foråret 2025 stadig kommunens godkendelse. 

Før lokalplanen kan laves, skal Coop færdiggøre deres oplæg. Coop Ejendomme var nemlig stadig i gang med at afklare deres projekt og udstikke en endelig retning for det. 

Først derefter kan Aarhus Kommune muliggøre projektet i en lokalplan, og næste skridt derefter er at realisere lokalplanen og dermed Coop Ejendommes projekt.

Læs artiklen her.

Nu er det endelig på plads, hvilken dagligvarebutik der kan åbne i byen

Her er en illustration fra Rema 1000s ansøgning, der viser, hvordan butikken kan komme til at se ud. Tegning: Cubo Arkitekter

Juni 2025: Endelig blev det afgjort.

Det bliver Rema 1000, der får lov at åbne butik ved stationen i Lystrup. 

I kommuneplanen har Aarhus Kommune peget på Rema 1000 frem for Lidl, fordi detailkæden allerede ejer bygningen, hvor Aldi tidligere lå – og derfor i princippet kan åbne butik i dén bygning uden ny tilladelse. 

Og når planloven sætter en grænse for, hvor mange kvadratmeter dagligvarehandel der må være i området, så bliver der kun plads til én ny butik – og valget faldt altså på Rema 1000.

Læs mere her.

Bliver det her Lystrups nye bymidte? Tag et kig på Coops forslag

Det nye bycentrum vil åbne sig op og indbyde til ophold og aktiviteter, skriver Coop. Visualisering: Coop, Sweco Architects.

September 2025: Coop Ejendomme har sendt Aarhus Kommune et bearbejdet projekt.

Det viser, hvordan dagligvarekoncernen ønsker at indrette bymidten i Lystrup. Forslaget vækker behersket begejstring i det lokale fællesråd.

Læs historien og se nærmere på visualiseringen her.

I en anden historie får vi svar på, om Coop vil genudleje butikslokalet, som er ledigt efter, at tøjbutikken Cotton Look er lukket i august.

Læs den korte nyhed her.