Vi holder i forvejen i lang kø på Lægårdsvej om eftermiddagen.

Når der kommer en McDonalds, kan man så ikke risikere, at vi skal holde endnu længere tid i kø?

Nogenlunde sådan lyder spørgsmålet fra flere læsere, efter McDonalds i sidste uge kunne fortælle, at de har planer om at åbne en ny restaurant på grunden foran Jem & Fix og Burger King i Lystrup.

Fra den grund og ud til Lægårdsvej er der nemlig kun én udkørsel, og særligt om eftermiddagen oplever mange bilister at sidde i kø på Lægårdsvej for at komme ud på Sønderskovvej.

Flere oplever også, at det kan være svært at komme fra parkeringspladsen og ud på Lægårdsvej. Men det er der en plan for, fortæller Christian Tind Helms fra Aarhus Kommunens afdeling for byggeri.

Helt fra lokalplanen for området blev lavet tilbage i 2015 er der nemlig lagt op til, at der skal være en ekstra udkørsel fra parkeringspladsen og ud på Lægårdsvej.

- Da lokalplanen blev lavet, undersøgte man også de trafikale forhold. Her nåede man frem til, at der med den fulde bebyggelse skal være to vejadgange fra området og ud på Lægårdsvej, siger Christian Tind Helms.

I lokalplanen står der blandt andet, at "lokalplanen fastlægger, at vejadgang skal ske fra to overkørsler til Lægårdsvej."

Der står også, at disse to vejadgange skal laves, før sidste del af bebyggelsen på grunden kan tages i brug.

- Det betyder, at McDonalds i princippet ikke kan åbne, før de to vejadgange er etableret, siger Christian Tind Helms.

Arbejdet med at lave en ekstra udkørsel fra parkeringspladsen forventes derfor at gå i gang snarest.

McDonalds har nemlig planer om at åbne 5. december 2024.

Da lokalplanen blev lavet,  blev der evalueret på trafikken i området. Dengang var hverken Jem & Fix, Burger King eller nogle af de andre erhvervsdrivende at finde på grunden.

Udover de to overkørsler, blev det også besluttet, at der skulle laves et lyskryds i krydset Lægårdsvej/Sønderskovvej for at lette på trafikken.

I lokalplanen står der blandt andet: "Da området vil medføre en væsentlig ekstra trafik på Lægårdsvej, vil der i forbindelse med tilladelsen efter vejlovens § 70, stk. 1, til tilslutningerne blive stillet vilkår om, at bygherre etablerer signalregulering i krydset Lægårdsvej/Sønderskovvej, så der kan sikres en hensigtsmæssig trafikafvikling i området."

Dette lyskryds blev etableret i løbet af 2015.

I dag går kritikken fra flere trafikanter på, at man kan holde i kø i lang tid for at komme fra Lægårdsvej og ud på Sønderskovvej i myldretiden.

I lokalplanen står der, at "området har gode forbindelser til det overordnede vejnet, og planlægges vejbetjent via to overkørsler fra Lægårdsvej. Lægårdsvej er tilsluttet Sønderskovvej, som er en af hovedadgangsvejene til den centrale del af Lystrup. Sønderskovvej giver ligeledes adgang til den store rundkørsel, der fordeler trafikken videre til Aarhus og Djurslandmotorvejen."

Men mange kritiserer også fordelerringen ved Lystrup, fordi der også her er meget trafik og kø i myldretiden.

Her er der dog - forhåbentligt - hjælp på vej.

I efteråret 2023 afsatte Folketingets transportudvalg nemlig 10,4 millioner til at udvide motorvejsrundkørslen ved Lystrup.

Udvidelsen indebærer, at de to frakørselsramper fra motorvejen skal gøres tosporede i stedet for ensporede. Pladsen skal findes ved at inddrage de nuværende nødspor.

Ved at gå fra ét til to spor bliver der skabt plads til, at flere biler kan holde i kø på ramperne i myldretiden, mens de venter på at komme ind i rundkørslen. På den måde undgår man, at ramperne bliver fyldt op.

Arbejdet med at udvide ramperne ved motorvejsrundkørslen går efter planen i gang senere på året.

Det er mere end et år siden, at et enigt byråd afsatte i omegnen af 11,5 millioner kroner til en cykelsti mellem Elev og Lisbjerg, men arbejdet med at planlægge cykelstien er stadig i gang, og der kommer til at gå noget tid, inden cyklisterne kan tage cykelstien i brug.

Det fortæller Kim Andersen, projektleder og cykelplanlægger ved Aarhus Kommune:

- Vi har haft et dialogmøde med de relevante aktører, blandt andet fællesrådet og de berørte lodsejere samt en borgerrepræsentant. Her diskuterede vi blandt andet de forskellige mulige linjeføringer og hvad der kan lade sig gøre.

Fra forvaltningens side er der lagt op til at anlægge en 2,5 meter bred, dobbeltsporet cykelsti på den vestlige side af Koldkilde og Elevvej. Det vil kræve, at kommunen visse steder eksproprierer.

Enkelte grundejere mener i stedet, at stien bør placeres langs de nuværende stier på kommunens egen jord gennem Lisbjerg Skov.

Det kan der dog være problemer med, siger Kim Andersen:

- Lisbjerg Skov er fredskov, og det betyder, at skoven skal skånes, og at der er ting, man ikke må. Det kan eksempelvis være svært at få tilladelse til at asfaltere cykelstien gennem skoven.

Han fortsætter:

- En grussti gennem skoven er ikke tilgængelig året rundt, og desuden vil den kunne opleves som utryg i mørke perioder.

Det har siden beslutningen om projektet blev taget, været forvaltningens anbefaling at etablere cykelstien langs den eksisterende vej, da det kan opfylde målet om en asfalteret sti og er mindst indgribende i forhold til fredskoven.

- Vi undersøger nu samtlige linjeføringsalternativer, og til efteråret orienterer vi politikerne om en endelig løsning, siger Kim Andersen.

I øjeblikket arbejder forvaltningen altså med de forskellige linjeføringer, så man i efteråret kan fremlægge en samlet redegørelse med forundersøgelserne af alternative linjeføringer og den endelige.

Forud for det går blandt andet nogle miljømæssige undersøgelser, og kortlægning af dyrelivet på ruten.

- Herefter kan vi igangsætte opmåling af området, og derefter gå videre med detailprojekteringen, siger projektleder og cykelplanlægger Kim Andersen.

Der kan dog gå noget tid, inden cykelstien bliver åbnet for cyklister.

- Fordi en del af cykelstien uanset hvad kommer i nærheden af skoven, så skal der forskellige godkendelser til fra myndighederne, blandt andet fra Miljøstyrelsen. Det kan tage op til et år, siger Kim Andersen.

Derudover kan der netop blive behov for at bruge noget jord fra de omkringliggende lodsejere.

- Hvis lodsejerne ikke er interesserede i frivillige aftaler, så er vi nødt til at ekspropriere, og det kan også forlænge processen, siger han.

Tidligere har borgere i byen markeret deres utilfredshed med cykelforholdene ved at gå optog langs Elevvej beklædt i lyskæder i en kold og mørk vintermåned.

Især i vintermånederne var det utrygt at skulle cykle langs den mørke og trafikerede Elevvej.

Men uanset hvor cykelstien kommer til at ligge, bliver det uden lys på cykelstien.

- Der bliver tale om en helt almindelig cykelsti i åbent land uden for byzone, og på sådanne cykelstier er der ikke belysning. Belysning uden for byzone etableres kun i helt særlige tilfælde, eksempelvis på supercykelstier, siger Kim Andersen og fortsætter:

- Det handler også om, hvad man kan få lov til i forhold til naturen, dyrelivet og lysforurening.

Med en etableret cykelsti, så cyklisterne ikke skal ud på vejen, er håbet dog, at ruten bliver mere tryg.

- Landevejen, som man cykler på i dag, er smal med skarpe sving og skiftende hastigheder. Med cykelstien får vi en asfalteret strækning, der er farbar året rundt til brug for gående og cyklister, siger Kim Andersen.

Der er også en cykelsti på vej langs letbanen til Nye, og der er forventningen ikke, at det kommer til at tage lang tid at anlægge den.

- Kommunen ejer al jorden, og det er en åben mark, så der er ikke dyrearter eller en fredet skov at tage hensyn til, så der er det i princippet bare at anlægge asfalten, siger projektleder og cykelplanlægger Kim Andersen.

Han understreger, at han kun udtaler sig på vegne af kommunens del af cykelstien.

Den del regner han til gengæld med kan være færdig næste år.

Cykelstien er et fællesprojekt mellem Jørn Tækker og kommunen, da Jørn Tækker har tilbudt at stå for etablering af en del af cykelstien.

- Jeg kan kun etablere to tredjedele af stien, fordi resten ligger på kommunens jord. Men kommunen skal lave sin del først, for ellers laver jeg min, og så stopper stien på en pløjemark, og det gider jeg ikke, sagde Jørn Tækker i samme forbindelse.

I forbindelse med den nye mobilitetsaftale, der faldt på plads tidligere i august, fik kommunen finansieringen på plads, og derfor er håbet nu, at cykelstien kan åbne til næste år.

- Det er det, vi arbejder hen imod, siger projektleder og cykelplanlægger Kim Andersen.

Han understreger igen, at det er kommunens del af cykelstien, han udtaler sig på vegne af.

- Cykelforbindelsen består af to forskellige bygherrer, og jeg tør ikke sige, hvornår den del af cykelstien, der ikke er kommunen er færdig, siger Kim Andersen og fortsætter:

- Nu skal vi i dialog med Tækker Group for at finde ud af, hvordan cykelstien helt præcist skal etableres, siger projektleder og cykelplanlægger Kim Andersen.

Der er fortsat godt gang i boligmarkedet, og i august måned har ti boliger fået nyere ejere.

Det dyreste hus ligger på Elleparken 45 i Lystrup, og er solgt for 6.900.000 kroner.

Boligarealet for huset er 207 kvadratmeter, hvilket svarer til en vægtet kvadratmeterpris på 23.389 kroner.

Prisstatistik fra 1. kvartal 2022 viser, at en gennemsnitsbolig af typen villaer og rækkehuse i samme postnummer koster 22.756 kroner per kvadratmeter. Kvadratmeterprisen på denne bolig er 633 kroner højere, svarende til tre procent.

Det billigste hus er solgt for 2.050.000 kroner.

Boligarealet er på 113 kvadratmeter. Dermed ender den vægtede kvadratmeterpris på 16.942 kroner.

Du får den fulde liste over månedens bolighandler herunder:

Elleparken 45, Lystrup - solgt for 6.900.000 kroner

Engelstoft 10, Lystrup - solgt for 4.900.000 kroner

Engelstoft 52, Lystrup - solgt for 4.875.000 kroner

Spergelbakken 7, Lystrup - solgt for 3.560.000 kroner

Ørnelunden 4, Lystrup - solgt for 3.375.000 kroner

Engelstoft 137, Lystrup - solgt for 3.350.000 kroner

Grønnehaven 16, Lystrup - solgt for 2.950.000 kroner

Solbærhaven 172, Lystrup - solgt for 2.595.000 kroner

Solbærhaven 162, Lystrup - solgt for 2.450.000 kroner

Lystrupvej 206, Lystrup - solgt for 2.050.000 kroner

Bank, bank, bank.

- Det er kram, konstaterer Svend Nielsen, efter han har klappet sine knoer mod trædøren for at understrege, at der altså er tale om kvalitet.

Og heldigvis for det. For den hvide dør har mere end 65 år på bagen, og det er udelukket at skifte den.

Alle døre fra før 1958 skal nemlig bevares, og dem er der alligevel nogle stykker af i den 170 år gamle bygning, som i mange år havde navnet Nørrejydske Helbredelsesanstalt for Sindsyge.

Dørene og alt det andet har set lidt af hvert, da der var psykiatrisk hospital på matriklen, og snart skal de se noget nyt, når de første beboere flytter ind i de nye almene boliger.

Mens Svend Nielsen, der er boligforeningen AAB’s projektleder på forvandlingen fra anstalt til lejligheder, og Morten Homann, der er direktør i boligforeningen, viser rundt, er håndværkere ved at færdiggøre de sidste detaljer.

Der bliver i alt 231 boliger, hvoraf stort set ingen af ens.

- Vi plejer at sige, at der er 200 forskellige boliger, siger Svend Nielsen.

Det er langt fra den måde, der bygges på i dag. Nybyggede lejlighedskomplekser kommer ofte med få forskellige boligvarianter, men i det gamle psykiatriske hospital har AAB ikke haft noget valg.

En stor del af bygningen er fredet, og resten er bevaringsværdigt. Det har sat strikse krav til ombygningen.

- Man ville nok ikke have tegnet en ny bolig med den her grundplan, siger direktør Morten Homann, der er trådt ind i en af byggeriets store toværelseslejligheder.

Ligesom i de andre varianter er her højt til loftet og en klar duft fra fyrtræsgulvet. Et gulv som helt sikkert ikke var den billigste løsning, men som var den løsning, der kunne lade sig gøre.

Et af værelsets vinduer står næsten som nyt, mens det ved siden af er mere slidt. Også her er der krav til, hvornår der må gøres noget, og hvad der må gøres. Hængslerne er de originale, og skruerne er med lige kærv. Kun lige kærv.

Stort set hver eneste lille detalje er vendt og drejet med Slots- og Kulturstyrelsen, som er den myndighed der har skullet godkende, hvad der må pilles ved, og hvad der ikke må.

- Det er med til at gøre det charmerende, at lejlighederne ikke er ens, siger Morten Homann.

Direktøren kalder det et ”spændende dogme”, at så meget af byggeriet er givet på forhånd og ikke må røres. Men samtidig er det også et benspænd, der har været med til at sende prisen i vejret.

Som almen boligforening må AAB ikke spinde guld på de historiske omgivelser, men priserne på flere af de 231 boliger er alligevel ikke i et leje, der rimer på almene boliger.

Nogle af de største lejligheder på omkring 115 kvadratmeter koster på den gode side af 14.000 om måneden.

- Vi har fra starten af vidst, at det her ville blive en højere husleje end så mange andre steder, fordi det er en helt særlig, fredet bygning. Vi kan for eksempel ikke bare sætte de billigste vinduer ind. Der er også særlige krav til, hvordan det skal vedligeholdes, så der skal meget mere håndkraft og pillearbejde til, har Morten Homann tidligere forklaret.

Det har dog ikke skræmt alle væk. Morten Homann fortæller, at der har været stor interesse.

- Vi har aktuelt cirka 600 personer på venteliste og har haft knap 1.000 mennesker til åbent hus ad tre omgange. Men med næsten 200 forskellige boligtyper er det ikke bare sådan, at folk ønsker sig en treværelses bolig, men det skal typisk være DEN treværelses bolig. Så det tager tid at få matchet de mange ansøgere med de rigtige boliger.

- Der er dags dato er 36 endeligt udlejet, mens vi venter svar på godt 100 øvrige. Det er ikke alle boliger, der er sendt i tilbud endnu, siger Morten Homann.

Da overlæge Harald Selmer i 1852 tog imod stedets første patienter, havde han næppe forestillet sig, at hospitalsfløjene godt 170 år senere ville være udstyret med postkasser, mens der på de gamle stuer er installeret dørtelefoner og køkkener.

Men sådan er det gået, og selv dele af overlægens tidligere syvværelses bolig er omdannet til lejligheder.

Et af hans gamle værelser er omdannet til fællesrum. Her står gamle møbler, og her er byggeriets eneste altan. Fra altanen går en stor trappe ned til et af boligannoncernes esser.

Midt i naturen, skriver AAB på hjemmesiden. Og det er ikke nogen overdrivelse, for hospitalsparken ligger lige for døren. På den anden side ligger bugten.

En beliggenhed, der passede ind i det nybrud, helbredelsesanstalten var for psykiatrien, hvor patienterne skulle kureres snarere end gemmes væk.

Nu er det slut med at helbrede, og i stedet starter et nyt kapitel, når de første nye beboere flytter ind til oktober.

Når 78-årige Betty Zepkas bil er til service, skal de unge mekanikerlærlinge lige kigge nærmere på den nu 20 år gamle dieseldrevne VW Passat.

- Der har aldrig været noget i vejen med den. Det skulle vist nok også være en god årgang, siger hun.

Sammen med sin nu afdøde mand, købte hun bilen som ny i 2004 for 421.000 kroner.

På de 20 år har den kørt 273.000 kilometer.

Bilen kunne trænge til en vask, og der er et par småskrammer i lakken hist og her. Men som den holder i indkørslen til rækkehuset i Lystrup, ser den ud til at kunne køre mange år endnu.

- Den kan sagtens køre 250.000 kilometer mere, så længe de ikke skal køres indenfor Ringgaden i Aarhus, siger Betty Zepka.

Passaten er ikke udstyres med et partikelfilter, som er et krav, hvis dieselbiler skal køre ind i miljøzonen.

- Jeg må ikke køre ind i byen. Jeg kører åbenbart rundt i en dræberbil, og jeg er selvfølgelig ked af, at jeg slår nogen ihjel. Men da vi købte bilen i 2004, var der ingen, der snakkede om partikelfiltre, ellers havde vi selvfølgelig købt sådan et, siger hun.

Det er faktisk ret begrænset, hvor mange mennesker, som udstødningsgasserne fra hendes Passat slår ihjel.

Betty Zepka har læst, at miljøzonerne i Aarhus, Aalborg, Odense, København og på Frederiksbjerg tilsammen over en 10-årig periode kun redder to til tre personer fra en for tidlig død.

- Man må gerne ryge og flyve - og jeg har også en brændeovn. Og så er der lige pludselig nogen, der finder ud af, at jeg ikke længere må køre i min bil. Det er fandeme noget svineri, siger hun.

Hvorfor køber du ikke bare en elbil?

- Skulle jeg i min alder smide 300.000-400.000 kroner ud for at få en elbil, jeg slet ikke bryder mig om. Og i øvrigt aner jeg jo ikke, om jeg er død i morgen tidlig, når jeg står op, siger hun.

Betty Zepka er bekymret for, at metallerne i elbilernes batteri er fremskaffet ved hjælp af børnearbejde i Afrika.

- Jeg betaler til nogle børn i Afrika. Bare tanken om, at de skal sidde og rode med kobolt og alle mulige mærkelige ingredienser, som otte-ni-årige, for at vi kan køre "fint". Vi vil jo ikke sætte vores egne børn til det arbejde, siger hun.

Man kunne argumentere med, at hendes Passat er stor til en enlig kvinde.

- Hvis jeg købte en elbil, og lige pludselig bliver involveret i et trafikuheld, hvordan reagerer jeg så i forhold til i den bil, jeg har brugt i 20 år med en kobling og gearstang. Jeg har haft kørekort, siden jeg var 18, og jeg kører fint. Jeg har endda fået et par fartbøder, siger hun.

Betty Zepka føler sig tryg i Passaten, som hun kender ud og ind.

- Den er dejlig at køre i, og jeg kender den ud og ind. Den er kvik og kører langt på literen. Det er bare en god bil, siger Betty Zepka.

Derfor udskifter hun den heller ikke med en lille benzinbil.

- Så kunne man sidde i et lille kuk-hus. Jeg ville ikke føle mig tryg i sådan en. Og benzinbiler må jo heller ikke komme ind i alle de fremtidige emissionszoner, siger Betty Zepka.

Kønsopdelt svømning er stadig tilladt.

Et århusiansk band spiller i Lystrup.

En ladepark og restaurant er på vej i køreafstand.

Det er ugens korte nyheder fra Lystrup og omegn, som du kan læse mere om nedenfor.