Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Man har øget risiko for at udvikle Alzheimers og demens, hvis man igennem en årrække er udsat for trafikstøj på over 55 dB, viser forskning fra Syddansk Universitet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Støjen fra motorvejen er blevet værre: Lystrupborger har bud på løsninger

Da jeg cyklede til Lystrup i sidste uge, holdt jeg et kort stop på broen over motorvejen. Den konstante susen fra bilerne var overdøvende, det rungede i mit hoved, og jeg måtte hurtigt hoppe på cyklen igen for at slippe væk fra larmen.

Den mulighed har Kent Krøyer desværre ikke. Godt nok bor han ikke klos op ad Djurslandmotorvejen, men han har boet i det sydlige Lystrup i over 30 år, og i takt med at trafikken er steget, er støjen blevet sværere at ignorere. I sommer blev hastigheden på motorvejen sat op fra 110 til 130 kilometer i timen, og siden da har det været særligt slemt.

Står det til Kent Krøyer, skal der gøres meget mere for at hjælpe de danskere, som er generet af støj fra store veje. Især når den nyeste forskning viser, at risikoen for at udvikle demens stiger, hvis man er udsat for vedvarende trafikstøj.

Derfor har han lavet et borgerforslag til Folketinget med konkrete bud på, hvad man kan gøre.

Byrådsmedlem Jesper Kjeldsen har også kastet sig ind i støjkampen. Han har forsøgt at finde ud af, om Aarhus Kommune kan få del i Folketingets støjpulje, og så mener han, at kommunen og staten skal blive bedre til at samarbejde om støjdæmpende tiltag.

Alt det kan du læse om i de to første artikler, hvor du også kan blive klogere på, hvor meget det rent faktisk larmer hos dem, der bor tættest på motorvejen i Lystrup.

Til sidst skal vi runde sagen om PFOS-forureningen på brandskolen i Skejby, for i samarbejde med Fødevarestyrelsen fraråder Aarhus Kommune nu, at man spiser fisk, som er fanget i enten Koldkær Bæk, Egåen eller Egå Engsø.

Der er nemlig fundet forekomster af det giftige flourstof, som engang blev brugt i brandskum, i både vandet og fiskene. Mere om det nedenfor.

Det er første gang, jeg skriver om støjen fra motorvejen, men det er nok ikke den sidste. Hvis du har input, kan du skrive til mig på membr@lystrupliv.dk.

God læselyst!

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Ifølge Kent Krøyer bør hastigheden på motorvejene sættes ned på de strækninger, hvor bilisterne passerer befolkede områder. Ligesom man gør det på landeveje, når man kører igennem landsbyer. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Kent kan ikke høre solsorten i haven eller sove med åbent vindue: - Støjen fra motorvejen er blevet sværere at ignorere

I begyndelsen var støjen fra motorvejen ikke så invaderende, som Kent Krøyer havde frygtet. Men med årene har det ændret sig i takt med, at der er kommet mere trafik på vejen.

Han bor i den sydlige del af Lystrup tæt på Djurslandmotorvejen, og i dag kan han ikke længere sove med vinduet åbent. Faktisk har han været nødt til at sætte et lydisolerende vindue i for at kunne få sin søvn.

Og selvom der er lavet støjdæmpende tiltag, mener han ikke, at der bliver gjort nok for dem, som hver dag bliver generet af motorvejen.

Byrådsmedlem Jesper Kjeldsen (S) er også engageret i støjkampen. Han håber, at kommunen kan få midler fra Folketingets støjpulje.

Læs mere i artiklen.

De første år efter, at Djurslandmotorvejen blev anlagt, var trafikstøjen ikke så slem, som Kent Krøyer havde frygtet. Med tiden er mængden af trafik dog steget, og det endelige søm blev hamret i kisten i sommer, da hastigheden på motorvejen blev sat op.

Der er intet, som en sommerdag i haven. Fuglene fløjter, vinden bruser i træerne, hovedet får ro, og freden sænker sig.

Sådan er det for de fleste danskere, bare ikke for Kent Krøyer og hans hustru.

I over 30 år har de boet i den sydlige del af Lystrup, og de første mange år nød de godt af roen og den rene luft. Men da planerne for den nye Djurslandmotorvej blev luftet, blev Kent Krøyer bekymret.

- Vi tænkte: Hvad skal der nu ske? Vil vores hus falde til det halve i værdi, og kan vi leve her, når den kommer så tæt på, siger han.

De første mange år var støjen fra motorvejen faktisk ikke så slem som frygtet, men det har sidenhen ændret sig.

Sømmet i kisten

For mængden af trafik er steget med årene, og selvom der er volde og stenværn rundt om motorvejsrundkørslen og afkørslerne, er støjen ved Kent Krøyers bolig blevet mere og mere generende.

- Sømmet i kisten kom i sommer, da hastigheden på motorvejen ved Lystrup blev sat op fra 110 til 130 kilometer i timen, siger han.

Man kan ikke få en garanti for, at der bliver ved med at være fredeligt og roligt, der hvor man bor. Men man må tage højde for det, de steder hvor folk kommer i klemme. Der må man hjælpe på en ordentlig måde, så de mennesker, der bor der, ikke bliver ved med at tage skade af det.

Kent Krøyer, bor tæt på motorvejen i Lystrup

Ændringen blev gennemført på baggrund af et forlig indgået under den tidligere VLAK-regering, og for Kent Krøyer og hans hustru har det haft helt konkrete konsekvenser.

Det er slut med at tage lure i haven, fuglene er blevet sværere at høre, og så er det også blevet lidt af en udfordring at føre samtaler udendørs.

- Om sommeren kan vi godt lide at have vinduerne stående åbne, når vi sover. Det har vi opgivet. I stedet for har vi sat et lydisolerende vindue i, og under bestemte atmosfæriske omstændigheder kan vi alligevel høre støjen, siger han.

Stress og demens

Han og hustruens bolig ligger cirka 350 meter fra motorvejen i fugleflugt. Ifølge Miljøstyrelsens seneste støjmålinger fra 2017, altså før hastighedsstigningen på motorvejen blev gennemført, ligger støjen i området på 60-65 dB i dagtimerne.

Miljøstyrelsens officielle grænseværdi for trafikstøj ved boligområder ligger på 58 dB, mens WHO’s grænseværdi ligger på 53 dB. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen kan trafikstøj blandt andet medføre stress og hjertekarsygdomme.

Kent Krøyers hus ligger i det orange felt, som dækker de områder, hvor støjbelastningen er mellem 60 og 65 dB. Som man kan se på kortet, kan støjen fra motorvejen høres næsten helt oppe ved letbanestationen. Kort: Miljøstyrelsen

Nye forskningsresultater fra Syddansk Universitet viser desuden, at man har en 27 procent forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers og en 18 procent forhøjet risiko for at udvikle demens, hvis man over en årrække udsættes for trafikstøj over 55 dB.

- Det sætter da nogle tanker i gang. Får vi nu ordentlig søvn om natten? Det er jo skadeligt, hvis man over længere tid ikke sover ordentligt, og vi ved jo ikke, hvor længe vi kan tåle det, siger Kent Krøyer.

Kilden til problemet

Djurslandsmotorvejen blev indviet i 2005, og Kent Krøyer kan sådan set godt forstå, at den ligger, hvor den gør. Han anerkender også, at der er lavet støjdæmpende tiltag. Blandt andet er tilkørslerne til motorvejen snoede, så man først kan accelerere, når man er bag støjvoldene og i højde med motorvejen.

Alligevel mener han ikke, at der bliver gjort nok for dem, som er generet:

- Støjen fra motorvejen er blevet sværere og sværere at ignorere. Vi skal nok overleve med de foranstaltninger, vi selv har gjort, men principielt er det forkert, at man skal løse problemet på den måde, når man kan løse det meget nemmere nede ved motorvejen.

- Når vi har gæster, er støjen noget af det første, de tænker over. Og vores naboer prøver at leve med det, ligesom vi alle gør. Indtil man får nok, siger han.

Lyd måles i decibel

  • Lyd måles i decibel (dB). 0 dB er den svageste lyd, man kan høre med en normal hørelse, og smertegrænsen går typisk ved 120-130 dB.
  • Decibel er en logaritmisk skala, hvilket betyder, at man ikke bare kan lægge dB-tallene sammen, når man beregner den samlede støjbelastning.
  • Hvis man for eksempel bruger en maskine, der støjer 80 dB, og starter en maskine magen til, stiger lydniveauet med 3 dB til 83 dB. En fordobling af lyden giver altså kun en forøgelse af støjbelastningen på 3 dB.
  • En stigning på 1 dB kan næsten ikke høres, mens en stigning på 3 dB opfattes tydeligt, og teknisk set er en fordobling af lydtrykket, men det er ikke sådan, mennesker hører det. Der skal 8-10 dB til, før det menneskelige øre opfatter det som en fordobling eller halvering af lyden.
  • Almindelig tale ligger mellem 60-70 dB, mens en ambulance med udrykning ligger på 120-130 dB.

Kilde: Arbejdstilsynet.dk og arbejdsmiljoweb.dk

Og nok har Kent Krøyer fået.

Da motorvejene i Danmark er statsejede, og det er Vejdirektoratet, der er ansvarlige for eventuelle ændringer, har han udformet et borgerforslag til Folketinget. Heri fremlægger han konkrete forslag til, hvad man kan gøre for at mindske støjgenerne langs de store veje. Det kan du læse mere om her.

Støjen føres langt

For selvom der er lavet støjdæmpende tiltag ved motorvejen i Lystrup, tager de ifølge Kent Krøyer ikke højde for, hvor langt lyden føres. Da Lystrup skråner op ad, er det hans erfaring, at støjen kan høres i store dele af byen:

- Ved Lystrup har det været nødvendigt at bygge motorvejen tæt på et lille boligområde, men skråningen gør, at der er mange flere, der bliver påvirket.

Ifølge Miljøstyrelsens støjkort strækker lyden fra motorvejen sig næsten helt op til letbanestationen. Her ligger støjen i dagtimerne mellem 55-60 dB.

I sommer afsatte et bredt forlig i Folketinget tre milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj i perioden fra 2022 til 2035. Midlerne skal primært gå til støjskærme i særligt belastede områder, men indsatsen skal også ske i nærområderne, så dem, der påvirkes af støj fra store veje, også får støjbeskyttelse.

Med forliget får kommunerne også mulighed for at medfinansiere støjdæmpende tiltag, hvis de selv ønsker at bidrage.

3 milliarder til at bekæmpe trafikstøj

  • Et bredt forlig i Folketinget har afsat tre milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj i perioden 2022-2035.
  • Pengene skal primært gå til støjskærme i særligt belastede områder, men derudover skal der også fremover være fokus på de afledte effekter i nærområderne.
  • Indsatsen skal altså ikke kun ske der, hvor en vej bygges eller udvides, men også i nærområderne, så de borgere, der påvirkes af støjen fra store veje, også opnår støjbeskyttelse.
  • Der skal være mulighed for kommunal medfinansiering til støjskærmsprojekter de steder, hvor kommuner selv ønsker at bidrage.
  • Parterne bag forliget vil desuden fremme brugen af støjsvage dæk gennem et internationalt standardiseringsarbejde.

Kilde: Infrastrukturplan 2035

En af de kommunalpolitikere, som har kastet sig ind i støjkampen, er Jesper Kjeldsen (S). Han er medlem af Teknisk Udvalg og har blandt andet søgt svar på, om Aarhus Kommune kan få andel i midlerne fra Folketingets støjpulje.

- Det har vi ikke fået noget klart svar på endnu, men jeg vil i hvert fald forsøge at finde svar på, hvor i kommunen der bor flest mennesker, som er påvirket af støj, siger han.

Mere følsom

Ifølge Jesper Kjeldsen er opmærksomheden på støjproblemet blevet større efter offentliggørelsen af de nye forskningsresultater. Da motorvejene omkring Aarhus er statsejede, vil han være særligt opmærksom på, at borgerne ikke bliver "kastebold" mellem kommunen og staten.

- Vi skal se, om vi kan finde en måde at samarbejde om støjdæmpning, så kommunen ikke giver staten ansvaret, og staten ikke giver kommunen ansvaret, siger Jesper Kjeldsen.

Står det til ham, skal kommunen også blive bedre til at tænke støjgener ind i nye byggerier og udstykninger, for eksempel i form af støjdæmpende asfalt og støjvolde.

- Et godt liv handler også om ro og fred, og der har vi en forpligtelse, når vi bygger nye huse og laver udstykninger. Og så skal vi have rettet op de steder, hvor det står værst til, siger han.

Opfattelsen af støj er individuel, men spørger man Kent Krøyer, har hans generelle irritationsniveau ført til, at han er blevet mere støjfølsom med årene:

- Man kan ikke få en garanti for, at der bliver ved med at være fredeligt og roligt, der hvor man bor. Men man må tage højde for det, de steder hvor folk kommer i klemme. Der må man hjælpe på en ordentlig måde, så de mennesker, der bor der, ikke bliver ved med at tage skade af det.

Har du indspark til støjdebatten, eller har du selv oplevet, at trafikstøjen er generende? Så vil jeg meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte mig på membr@lystrupliv.dk.

I stedet for at lade det være op til den enkelte at lydisolere for at mindske generne fra trafikstøj, bør politikerne ifølge Kent Krøyer fokusere på de to kilder til problemet – hastighed og dæktyper. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Dyk ned i forslaget: Støjdæmpende dæk og nedsat hastighed skal mindske støjgenerne fra motorvejen

Man må gøre brug af de muligheder, man har.

Sådan tænkte Kent Krøyer, da han satte sig for at formulere et borgerforslag til Folketinget med konkrete bud på, hvad man kan gøre for at mindske trafikstøjen fra motorvejen ved Lystrup – og i resten af Danmark.

- Når man har tjent store penge ved at bygge en motorvej, så har man vel også et ansvar for dem, det går udover. Sådan plejer det at være i Danmark, siger han.

Hans forslag går blandt andet ud på at sætte hastigheden ned og gøre det mere fordelagtigt at køre med støjdæmpende dæk.

Dyk ned i hans idéer her.

Der skal sættes ind for at mindske motorvejsstøjen både i Lystrup og andre steder i Danmark. Det mener Kent Krøyer, som bor i den sydlige del af Lystrup. Derfor har han lavet et borgerforslag til Folketinget med konkrete forslag til, hvad man kan gøre.

Danskerne er ikke klar over, hvor meget det støjer, når de kører på motorvejen. Sådan lyder det fra Kent Krøyer, som bor tæt på Djurslandmotorvejen i Lystrup.

- Vi sidder i vores lydisolerede biler og snakker eller hører radio, og så opdager vi slet ikke, hvor vildt det støjer udenfor, siger han.

Men støjen kan mærkes, det kan han skrive under på. Og særligt siden sommeren 2021, hvor hastigheden på motorvejsstrækningen ved Lystrup blev sat op fra 110 til 130 kilometer i timen, er det blevet slemt.

Og med den seneste forskning, som viser, at risikoen for at udvikle Alzheimers og demens er forøget, hvis man over en længere periode er udsat for trafikstøj, mener Kent Krøyer, at politikerne må gøre noget:

- Når samfundet har så stor glæde og økonomi ud af at lave en motorvej, så bør man også betale, når det har omkostninger for andre mennesker. Der hvor støjen opstår – mellem dæk og asfalt – kan man gøre rigtig meget.

Derfor har han udformet et borgerforslag til Folketinget med flere bud på mulige løsninger. Dem kan du blive klogere på her.

Det skal kunne betale sig at køre med støjdæmpende dæk

Bilister, der kører med støjdæmpende dæktyper, skal have nedslag i ejerafgiften. På den måde vil incitamentet til at købe støjdæmpende dæk stige. Det samme vil efterspørgslen, og fabrikanternes vilje til at udvikle dæk, som støjer mindre.

- Hvorfor skulle fabrikanterne gøre det, hvis forbrugerne ikke efterspørger dem? Hvis du kan få forbrugerne til at efterspørge støjsvage dæk, så skal fabrikanterne nok begynde at udvikle dem, siger han.

Omvendt kan man øge ejerafgiften for de bilister, der kører med støjende dæk. Ifølge Vejdirektoratets Støjhandlingsplan 2018-2023 er forskellen mellem de mindst og mest støjende dæk 6 dB.

- Hvis man ovenikøbet kunne få politikerne til at markedsføre den idé i EU, ville det helt sikkert have en effekt på fabrikanterne, siger Kent Krøyer.

Nedsat hastighed og rumlestriber

Spørger man Kent Krøyer, er der ikke forskel på, hvor meget en elbil og en benzinbil støjer på motorvejen. Støjen opstår nemlig mellem dækkene og asfalten, og så betyder hastigheden også en del. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Hastigheden på motorvejene skal sænkes til under 100 kilometer i timen på strækninger, hvor der er én kilometer eller mindre til nærmeste bolig – blandt andet på Djurslandmotorvejen ved Lystrup.

- Det er den billigste måde at reducere støjen, der skal bare et skilt op i hver ende. Det er myndighederne, vi skal have på vores side, for de har allerede det mest effektive og billige værktøj til at gøre noget ved problemet, siger han.

På de samme strækninger skal rumlestriber forbydes, da det larmer, når bilisterne kører over dem. Desuden skal der anvendes lyddæmpende asfalt eller høje jordvolde.

- Jeg ved ikke, hvad det koster, men når man har tjent store penge ved at bygge en motorvej, så har man vel også et ansvar for dem, det går udover. Sådan plejer det at være i Danmark, siger Kent Krøyer, som mener, at trafikstøjen i beboede områder som minimum skal følge Miljøministeriets grænseværdi på 58 dB.

I det sydlige Lystrup, hvor Kent Krøyer bor, ligger støjniveauet fra motorvejen i dagtimerne på 60-65 dB.

Offentlige høringer

Der skal gennemføres høringer for de berørte borgere, når man vil lave hastighedsstigninger på motorvejene.

Ifølge Kent Krøyer var der ikke en høring, da fartgrænsen blev sat op på Djurslandmotorvejen ved Lystrup:

- Det blev bare pludselig gennemført. Der er jo høringer, når man bygger vindmøller eller støjende industri, men af en eller anden grund overser vi støjproblemet fra trafikken, selvom det er påvist, at det har sundhedsvirkninger for vores befolkning.

- Jeg synes, at det er helt naturligt, at man får ret til at gøre indsigelser, når man bliver udsat for en skadelig påvirkning, siger han.

Demensomkostninger og ejendomsskatter

Foruden de fysiske tiltag foreslår Kent Krøyer også, at regeringen skal medregne og offentliggøre de forventede demensomkostninger i sundhedssektoren, når der er tale om beslutninger, hvor støjen ender over Miljøstyrelsens grænseværdi på 58 dB.

Desuden mener han, at ejendomsskatten skal sænkes de steder, hvor støjen overstiger grænseværdien.

I sommer afsatte et bredt forlig i Folketinget tre milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj. Pengene skal primært bruges på støjskærme i særligt belastede områder, men der skal også være fokus på nærområderne, og de borgere der er udsat for trafikstøj fra store veje.

På Facebook har Kent Krøyer modtaget stor opbakning til borgerforslaget, som skal have 50.000 underskrifter, for at det med sikkerhed bliver taget op i Folketinget.

- Det tror jeg ikke, at jeg når op på. Men der er flere politikere, som har henvendt sig, og som kigger på forslaget. Så virkningen er der allerede, siger han.

De kommende måneder vil han fortsætte med at dele forslaget på de sociale medier og sende det til udvalgte politikere:

- Normalt kan vi kun udtrykke os med et kryds på en stemmeseddel, og det kan fortolkes på mange måder. Med et borgerforslag kan man være konkret og konstruktiv, og det prøver jeg på.

Du kan læse hele borgerforslaget her.

Der er fundet forekomster af det giftige flourstof PFOS i fisk fra Egå Engsø. Kommunen og Fødevarestyrelsen fraråder, at man spiser fisk fra søen, Koldkær Bæk og Egåen. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Efter fund af giftigt stof frarådes det at spise fisk fra Egå Engsø

I samarbejde med Fødevarestyrelsen fraråder Aarhus Kommune, at man spiser fisk, som er fanget i Egå Engsø, Koldkær Bæk eller Egåen. Det sker efter, at der er fundet mindre forekomster af det giftige flourstof PFOS i vand fra Koldkær Bæk og fisk fra engsøen.

Anbefalingen sker af et forsigtighedsprincip, da mængderne af stoffet er relativt små. Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Stoffet har tidligere været brugt i brandskummet på brandskolen i Skejby, som er blevet ledt ud i Koldkær Bæk og videre til engsøen. Kommunen vil den kommende tid foretage flere undersøgelser af vandet.

Der er fundet forekomster af det giftige stof PFOS i vandprøver fra Koldkær Bæk og i fisk fra Egå Engsø. Aarhus Kommune og Fødevarestyrelsen fraråder derfor, at man spiser fisk, som er fanget i søen og vandløbene omkring.

I forbindelse med sagen om PFOS-forureningen ved den gamle brandskole i Skejby har Aarhus Kommune foretaget analyser af fisk fra Egå Engsø.

Prøverne har påvist mindre forekomster af det giftige flourstof, og derfor fraråder kommunen i samråd med Fødevarestyrelsen, at fisk fanget i enten Koldkær Bæk, Egåen og Egå Engsø spises.

Alle fundene er under den såkaldte ”aktionsgrænse”.

- Fundet i fiskene ligger under aktionsgrænsen, så det er ikke påkrævet, at vi iværksætter tiltag. Vi har dog i samråd med Fødevarestyrelsen og ud fra et forsigtighedsprincip valgt at fraråde, at man tager fisk med hjem og spiser. Man kan altså godt fiske i Koldkær Bæk, Egåen og Egå Engsø, men man bør ikke spise fiskene, udtaler områdechef Simon Grünfeld i en pressemeddelelse.

PFOS i vandet

Indtil år 2011 måtte landets brandvæsen benytte brandskum med det giftige flourstof PFOS. I en lang årrække blev skummet fra brandskolen i Skejby ledt ud i Koldkær Bæk, som løber ud i Egåen og videre ud i Egå Engsø.

Der er også for første gang fundet mindre forekomster af det giftige stof både op- og nedstrøms i Koldkær Bæk mod udløbet i Egå Engsø. Også her er der tale om meget små værdier.

- Der må fortsat forventes fund af PFOS, da resultaterne tyder på en generel baggrundsbelastning med PFOS på niveau med grænseværdien. Der vil også være stor variation i vores målinger alt afhængigt af nedbør og vandstand. Det skal vi have analyseret nærmere, og det betyder, at vi skal have taget flere prøver i løbet af 2022. Vi skal også se, hvilke erfaringer andre kommuner gør, siger Simon Grünfeld i pressemeddelelsen.

Aarhus Kommune vil de kommende måneder løbende foretage målinger af PFOS i fisk fra vandløbene og engsøen.

Kræftfremkaldende og skadeligt for børn

En forhøjet koncentration af det giftige flourstof kan give forhøjet kolesterol- og levertal og øge risikoen for nogle former for kræft. Det er desuden skadeligt for børn og fostre, da det kan nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.

Herhjemme begyndte debatten om PFOS, da det viste sig, at 187 borgere i Korsør har for høje forekomster af stoffet i kroppen. Borgerne har spist kvæg, som har græsset på et område ved en brandskole. Sidenhen er der målt PFOS i flere andre kommuner.

Aarhus Kommune vil foruden vejledninger fra de statslige myndigheder tage erfaringerne fra de andre kommuner med i overvejelserne om, hvor længe man vil fraråde at spise fiskene fra Koldkær Bæk, Egåen og Egå Engsø.