Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Stadsarkitekt Anne Mette Boye holdt oplæg til borgermødet om en tydeligere bymidte i Lystrup. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Er Lystrup en fragmenteret by, som mangler et centrum?

Den anden dag var jeg i Lystrup, og da jeg havde en pause mellem nogle interviewaftaler, blev jeg frygtelig tørstig. Derfor gik jeg på udkig efter en kop kaffe ved bydelscentret på Lystrup Centervej. Jeg indrømmer, at jeg var lidt tidspresset og måske ikke fik ledt ordentligt efter. I hvert fald måtte jeg gå derfra uden kaffe.

Oplevelsen fik mig til at tænke. Er det i virkeligheden det, som beboerne i Lystrup savner? Et tydeligere bycentrum med caféer, spisesteder og specialbutikker?

Jeg har skrevet om det før, og nu gør jeg det altså igen.

For onsdag aften fik jeg netop indblik i borgernes ønsker til en stærkere bymidte, da Aarhus Kommune havde inviteret til borgermøde på Lystrup Skole. Udgangspunktet var kommunens lokalplanarbejde for området omkring SuperBrugsen, og der var mange bud på, hvad området skal indeholde.

De forslag kan du læse mere om i de to første artikler, og hvis du selv sidder med idéer til, hvordan Lystrup får et tydeligere centrum, så tip mig endelig på membr@lystrupliv.dk.

I løbet af den næste måneds tid kommer vi også til at dykke ned i det projektforslag for området ved bydelscentret og Lystrup Centervej, som kommunen har modtaget fra nogle af grundejerne. Mere om det senere.

I dagens nyhedsbrev skal vi nemlig gøre status på noget helt andet. Nemlig genopbygningen af den gamle Elsted Skole, som i løbet af sommeren sidste år var udsat for hele to brande.

For hvordan går det med genopbygningen? Hvornår skal den nye bygning stå klar? Og har politiet fundet ud af, hvem der stod bag?

De spørgsmål får du svar på, og så taler jeg med spejderleder Sune Monrad. Spejderne plejede at holde til i de nu nedbrændte lokaler, og han glæder sig til, at den nye bygning står klar:

- Vi vil gerne være en aktiv del af lokalsamfundet og invitere folk indenfor. Så vi håber, at det bliver et åbent og tilgængeligt sted, som skaber liv i området.

Vi runder af med en historie fra Århus Stiftstidende. Kommunen har nemlig igangsat en undersøgelse af, om græssende kvæg i det nordlige Aarhus har indtaget det giftige stof PFOS.

God weekend og god læselyst!

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Borgermødet onsdag aften var den første af to workshops, som kommunen afholder i forbindelse med udarbejdelsen af en ny lokalplan for området ved Lystrup Centervej og SuperBrugsen. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Klart budskab fra borgerne: Der mangler et samlingspunkt i Lystrup

Lystrup Skole dannede onsdag aften i denne uge rammen om en større debat, da Aarhus Kommune afholdt workshop om en tydeligere bymidte omkring Lystrup Centervej og bydelscentret.

Blandt de fremmødte borgere var der bred enighed om, at byen mangler et centrum med mødesteder og samlingspunkter.

I stedet for en ny lokalplan så nogle af borgerne dog helst, at der blev udarbejdet en helhedsplan for området. Læs mere om det og arrangementet i artiklen.

Da Aarhus Kommune onsdag aften inviterede til workshop om en tydeligere bymidte i Lystrup, var omkring 40 interesserede borgere dukket op. Og stemningen var tydelig: Byen mangler et centrum med naturlige mødesteder.

Onsdag aften var der en mere eller mindre konstant summen fra samtalerne i det lavloftede lokale på Lystrup Skole. Omkring 40 borgere sad omkring runde borde med papirer, kuglepenne og sodavand foran sig, og diskuterede deres visioner og drømme for en fremtidig bymidte i Lystrup.

Det var Aarhus Kommune, der havde inviteret til workshop. På baggrund af et lokalt ønske om en stærkere bymidte, og et projektforslag fra en række grundejere og investorer, har kommunen nemlig indledt et lokalplanarbejde for området ved SuperBrugsen og Lystrup Centervej. Det kan du læse mere om her.

Der skal være nogle gode opholdsrum både udenfor og indenfor. En café har været fællesnævneren ved vores bord. Men også opholdsrum udendørs, hvor man kan slå sig ned.

Inge-Dorte Wandall, borger i Lystrup

En af dem, der var mødt op, var Inge-Dorte Wandall. Hun har kun boet i Lystrup i halvanden måned, men at byen ikke har et samlet centrum, har hun bidt mærke i.

- Det kan man mærke med det samme, synes jeg. Lystrup er ligesom delt op i adskilte rum. Der er de to store veje, og så hører man til på den ene side af byen eller den anden. Men hvor er det så, man går hen? Og hvor er fællesområderne? Det er meget mærkbart, at det mangler, sagde hun.

En fragmenteret by

Det var hun ikke ene om at mene, og særligt en pointe gik igen blandt borgerne ved workshoppen: Lystrup er fragmenteret og mangler nogle naturlige samlingspunkter og mødesteder.

Formålet med workshoppen var at få borgernes input til, hvilke værdier Lystrup allerede har, hvad byen mangler, og hvilke funktioner et centrum bør have. Og ifølge Dorte Ringgaard Simonsen, som er byplanlægger i Aarhus Kommune, havde hun "taget de store ører med sig" til workshoppen.

- Vi kunne godt tænke os at finde ud af, hvad det er for nogle ønsker, Lystrupborgerne har, sagde hun.

Ønsker og forslag til en fremtidige bymidte var der mange af på mødet, og ved Inge-Dorte Wandalls bord var der særligt et omdrejningspunkt.

- Der skal være nogle gode opholdsrum både udenfor og indenfor. En café har været fællesnævneren ved vores bord. Men også opholdsrum udendørs, hvor man kan slå sig ned. Tingene skal bringes sammen, så man ikke skal et sted hen for en ting, og helt andre steder hen for andre ting, sagde hun.

Giv os en helhedsplan

Der var både oplæg ved fællesrådsformand Flemming Larsen og stadsarkitekt Anne Mette Boye, inden borgerne selv skulle diskutere ved bordene.

Dorte Ringgaard Simonsen understregede, at arbejdet med den nye lokalplan fortsat er i den indledende fase, og at "startskuddet endnu ikke har lydt". Men netop at der er tale om en lokalplan, stillede flere borgere spørgsmålstegn ved.

Hvad er en helhedsplan og en lokalplan?

En helhedsplan udstikker rammerne og visionerne for udviklingen af et område.

  • En helhedsplan beskriver og fastlægger alt fra arkitektur, infrastruktur, vejforløb og grønne områder.
  • Helhedsplanen sætter de overordnede fysiske rammer for udviklingen, udpeger strategier og skitserer de træk, der skal sætte udviklingen i gang.
  • Helhedsplanen kan blive konkretiseret i flere lokalplaner, som gør det muligt at bygge nyt eller omdanne eksisterende byggeri.

Lokalplanen fastlægger blandt andet:

  • Hvad området og bygningerne i området skal bruges til.
  • Hvor og hvordan bygninger og veje skal ligge og bygges.
  • Hvor stor bebyggelsesprocenten er for området.
  • Hvordan huse og bygninger skal se ud i forhold til materialer, farver, vinduer, tagtyper og så videre.

For at sikre en langvarig effekt og få hele Lystrup og infrastrukturen bundet bedre sammen, gav flere af de fremmødte udtryk for, at der bør laves en helhedsplan for området.

- En helhedsplan kan beskrive, hvordan man får bundet stederne sammen på en måde, så det bliver naturligt at færdes mellem dem. Hvordan får vi for eksempel skabt en forbindelse, så det bliver både trygt og naturligt at færdes fra idrætscentret ved bymidten til idrætsanlægget ved fodboldbanen? Og tilsvarende mod letbanen, sagde Martin Hersom Bien, som har boet i Lystrup i 17 år og er direktør i Boligforeningen Ringgården.

Forskønnelse og mere lys

Der var da også flere af borgernes input og forslag til ændringer, som lå udenfor området ved bymidten. Blandt andet et forslag om en forskønnelse af Sønderskovvej og et ønske om mere lys på cykelstierne.

- Der er rigtig mange gode stisystemer herude, men mange af dem er ikke særlig veloplyste. Her i efteråret og vintermånederne kan der godt være lidt utrygt, så det ville være oplagt at have noget mere lys på stierne, sagde Marie-Louise Hove Bjørn, som også var dukket op til borgermødet.

Afgrænsningen af det endelige område for den nye lokalplan ligger endnu ikke fast, men det drejer sig om området ved SuperBrugsen og Lystrup Centervej.

Borgernes input, idéer og kommentarer tager kommunen med videre til den anden og sidste workshop om en tydeligere bymidte i Lystrup. Den finder sted tirsdag 5. oktober i beboerhuset.

Her på LystrupLIV kommer vi til at dykke ned i det projektforslag for området omkring SuperBrugsen og Lystrup Centervej, som kommunen har modtaget. Visionerne i forslaget går blandt andet på at rive nogle almene boliger ned, lave et strøg henover Lystrup Centervej og anlægge et grønt bælte.

Der blev udvekslet holdninger og idéer til, hvad et centrum i Lystrup skal indeholde og danne rammerne for, da Aarhus Kommune afholdt borgermøde onsdag aften. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Hvad skal et centrum i Lystrup indeholde? Her er fire lokales bud

Forslagene til et fremtidigt centrum i Lystrup var mange, da Aarhus Kommune havde inviteret til borgermøde.

Mens nogle mener, at biblioteket skal flyttes, er andre optaget af, at der mangler mødesteder for børn og unge.

I artiklen kan du læse, hvad dine medborgere håber, at et centrum vil bidrage med.

Onsdag aften var der borgermøde om planerne for en bymidte i Lystrup. LystrupLIV tog en snak med nogle af de fremmødte om, hvad byen mangler, og hvad et centrum bør indeholde.

Onsdag aften havde Aarhus Kommune inviteret til workshop om en tydeligere bymidte i Lystrup. Omkring 40 borgere var dukket op for at debattere, hvordan området omkring SuperBrugsen og Lystrup Idrætscenter kan udvikles til et stærkere centrum for byen.

Spørgsmålene kredsede især om, hvad et centrum skal bidrage med, hvad der allerede fungerer godt i Lystrup, og hvad området mangler.

LystrupLIV tog en snak med nogle af de fremmødte om deres ønsker og håb til en fremtidig bymidte.

Gerd Schmidt Nielsen

- Jeg har kun boet her i to år, men jeg kender til området fra tidligere. Det kunne være rigtig rart, hvis nogle af de små butikker, som ligger nede ved Bystævnet, lå oppe ved området omkring SuperBrugsen. Det er sådan lidt af vejen, og så får man måske ikke købt den blomst ved blomsterhandlen, som man ville, fordi det er lettere at købe den i Brugsen, når man alligevel er der.

- Så er jeg også stor tilhænger af, at biblioteket bliver flyttet. Det ville være rigtig dejligt, hvis man kunne bruge det som et kultursted. Som min sidemakker sagde, kunne det også være rart for forældrene, at de for eksempel kunne gå på biblioteket, mens deres børn var til svømning. Men det kan man ikke rigtig, som det er i dag.

- Jeg bruger også selv hallen, fordi jeg er medlem af løbeklubben, og jeg glæder mig til, at den bliver udbygget, og der måske kommer en café og nogle bedre faciliteter for at mødes.

Martin Hersom Bien

- Jeg har boet i Lystrup i 17 år og er samtidig direktør i Boligforeningen Ringgården. Vi har 500 boliger i Lystrup, så jeg ser på byen på flere måder. Lystrup er præget af at være udviklet med knopskydninger gennem mange år, og derfor ligger nogle ting lidt skørt i forhold til hinanden. Jeg synes, at en helhedsplan vil være en god idé, fordi den vil kunne beskrive, hvordan man får bundet stederne sammen på en måde, så det bliver naturligt at færdes mellem dem.

- Vi mangler et sted at samles. Når jeg har afleveret ungerne i hallen, går jeg hjem bagefter i stedet for at sætte mig og drikke en kop kaffe og møde nogle andre borgere i Lystrup. Det synes jeg virkelig, vi mangler.

- Jeg tror også godt, at man kan skrue op for idræts- og kulturlivet. Vi har et meget stærkt foreningsliv, og der er gode planer for hallen, men jeg tror, at vi kommer til at mangle kapacitet inden for 10 år. Så jeg er ikke sikker på, at det er nok. Vi kunne også godt have plads til mere kulturliv. Det kunne være et kulturhus med bibliotek og et sted at holde koncerter og arrangementer. Det tror jeg, at Lystrup er ved at være stor nok til at kunne bære.

Marie-Louise Hove Bjørn

- Vi flyttede herud for snart seks år siden, og vi har gået og manglet et eller andet mødested enten udendørs eller indendørs. Når man har kunnet se væksten i Lystrup, særligt med flere børnefamilier og unge familier, så undrer det mig, at der ikke er sket noget endnu. Derhjemme har vi snakket om, at vi godt synes, at Lystrup kan bære en eller anden form for delikatesseforretning.

- Jeg er med i den gruppe af forældre, som arbejder for at få anlagt en skaterpark. Jeg synes, at der mangler noget til børn og unge - især de lidt ældre. Et aktivitetssted hvor de kan mødes og være aktive, og som kan være et alternativ til den organiserede idræt i området. Jeg har en interesse for den by, mine børn skal vokse op i, og jeg kan mærke, at jeg har lyst til at blande mig.

- Vi bevæger os ikke indenfor en særlig stor radius i byen, men vi vil helt sikkert kunne komme til at bruge Lystrup mere, hvis man udvikler på byen og gør bymidten mere attraktiv.

Jens Rasmussen

- Jeg bor i Elstedhøj, og jeg kan godt kan se, at der er behov for en stærkere bymidte. Ganske enkelt. Det er for fragmenteret herude. Det ligner på en måde en soveby, der ikke rigtig hænger sammen, netop fordi der ikke er et center. Et center er som regel noget, der får mennesker til at samles.

- Jeg kunne godt tænke mig, at der kom en lidt større forbindelse mellem dem, der bor på den ene side af Sønderskovvej, og dem der bor på den anden. Der er en distance, og det er set fra begge sider.

- Vi mangler også et beboerhus. Et andet end det der ligger oppe i Elsted, for det er ikke Lystrup. Det er et fedt sted, men der er brug for noget mere og noget moderne. Du får ikke 'youngsters' til at komme derop. Og så må der gerne være blandet byggeri, for det hele behøver ikke at være ens, men jeg ser gerne, at der er en sammenhæng i det, der foregår, så det ikke kommer til at ligne Århus Ø. Det synes jeg simpelthen er rædselsfuldt. Det er frygteligt for øjnene. Ganske enkelt.

Sune Monrad er leder for KFUM-spejderne i Lystrup. Han kalder oplevelsen med de to brande for surrealistisk. Han håber, at spejdernes nye hus bliver bæredygtigt og indbydende. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Spejderhytte genopbygges efter brande: - Vi håber, at det bliver et sted, der skaber liv i området

Det vakte stor opsigt, da den gamle Elsted Skole sidste sommer stod i flammer hele to gange. Her lidt over et år efter er kommunen i gang med at planlægge genopbygningen af den del af skolen, som ikke stod til at redde.

KFUM-spejderne, som plejede at have hjemme i de nu nedbrændte lokaler, har selv lavet et forslag til, hvordan den nye bygning kan se ud.

- Vi er så heldige, at vores bestyrelsesformand er bygningskonstruktør, og så har vi en forælder, som er arkitekt, så de kunne tegne noget fedt for os, siger spejderleder Sune Monrad.

Intet er fast besluttet, men i artiklen kan du læse mere om forslaget og se nogle af visualiseringerne.

Den gamle Elsted Skole stod i flammer hele to gange sidste sommer. Hvem der stod bag de to brande, er uvist, men de nye lokaler forventes at stå klar i foråret 2023.

Det har været et anderledes år for spejderne i Lystrup og ikke kun på grund af coronapandemien. Også fordi foreningen og de mange medlemmer måtte genhuses i sommeren sidste år, efter at spejderhuset på den gamle Elsted Skole var udsat for hele to brande.

- Det har lært os nogle ting. Vi kan klare os ret simpelt og stadig lave noget, som vi synes er godt. Før var det måske nemmere for os at lave aktiviteter indenfor, og selvom det lyder underligt at sige som spejder, så er vi blevet bedre til at være udenfor, siger Sune Monrad, som er leder hos KFUM-spejderne i Lystrup.

Det tager cirka et lille år at lave huset, så vi er nok inde i foråret 2023, inden vi er helt færdige.

Rikke Holtet, projektleder hos Teknik & Miljø i Aarhus Kommune

I juni sidste år brændte den gamle Elsted Skole to gange inden for tre uger. Den del af skolen, hvor de lokale spejdere normalvis har hjemme, var efter den anden brand så beskadiget, at den ikke stod til at redde.

- Det var bare surrealistisk. Vi var lige blevet coronanedlukket nogle måneder før, så det var i forvejen lidt underligt. Det var noget bøvl, kan man vist roligt sige, siger Sune Monrad.

Et lille år

I forlængelse af spejdernes hus ligger der et beboerhus, som blandt andet rummer musiklokaler, en teatersal og en legestue for dagplejebørn. Dele af beboerhuset tog også skade i branden.

I april besluttede et enigt byråd at afsætte 12,6 millioner kroner til genopførelse og reparation af den gamle skole. Det er kommunens interne forsikringsordning, der dækker genopbygningen, og planerne er sat i gang.

- Det tager cirka et lille år at lave huset, så vi er nok inde i foråret 2023, inden vi er helt færdige, siger Rikke Holtet, som er projektleder hos Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.

Spejderne i Lystrup har selv lavet et forslag til den nye bygning, som de har drøftet med Aarhus Kommune.

- Vi er så heldige, at vores bestyrelsesformand er bygningskonstruktør, og så har vi en forælder, som er arkitekt, så de kunne tegne noget fedt for os, forklarer Sune Monrad.

KFUM-spejderne har selv lavet et forslag til, hvordan den nye bygning kan se ud. Intet er dog endeligt besluttet endnu. Visualisering: Christoffer Nielsen og Christian Pihlmark

Særligt bæredygtighed og åbenhed har været vigtigt for spejderne, og forslaget går blandt andet på, at bygningen skal bygges i træ i stedet for sten som resten af den gamle skole.

- Vi vil gerne være en aktiv del af lokalsamfundet og invitere folk indenfor. Så vi håber, at det bliver et åbent og tilgængeligt sted, som skaber liv i området, siger Sune Monrad.

Ikke helt som foreslået

Forslaget fra spejderne har kommunen taget med i det videre arbejde, og det danner også grundlag for den finansiering, som kommunen i øjeblikket er i gang med at finde, fortæller Rikke Holtet.

- De penge, som vi får fra forsikringen, dækker en 1:1 genopbygning af den gamle murstensbygning, og det er ikke idéen med den nye fløj. Når man skal arbejde bæredygtighed ind i byggeriet, er det dyrere. Vi mangler cirka en million, siger hun.

I spejdernes forslag til den nye bygning er der blandt andet fokus på store vinduespartier, så man kan se ind og følge med i spejdernes aktiviteter. Visualisering: Christoffer Nielsen og Christian Pihlmark

Ifølge Rikke Holtet er kommunens planer "meget tro" overfor spejdernes forslag. Foruden bygningen ønsker kommunen at forbedre udearealerne omkring beboer- og spejderhuset, så der bliver bedre plads til leg og ophold for alle områdets borgere.

- Men bygningen kommer ikke til at se helt ud, som spejderne gerne vil have det, for vi er nødt til at spare, siger Rikke Holtet.

Kommunen arbejder med et koncept om 'kloge kvadratmeter', hvilket betyder, at huset skal kunne bruges af flere:

- Når spejderne ikke er der, er der nogle andre, der kan bruge det. Selvfølgelig med respekt for hinanden.

Hvem stod bag?

Efter den anden brand i sommeren sidste år meddelte Østjyllands Politi, at de efterforskede den som påsat. Det er dog ikke lykkedes at finde frem til den eller de personer, der satte ild til den gamle skole.

Politiet ved heller ikke med sikkerhed, om det er den samme gerningsmand, der står bag de to brande. Det fortæller Jakob Christiansen, som er pressemedarbejder ved Østjyllands Politi:

- Vi har foretaget en række afhøringer og undersøgt forskellige spor og muligheder for at finde frem til gerningsmanden, men vi mener, at vi har afsøgt de muligheder, der er. Medmindre der kommer nye oplysninger i sagen, er efterforskningen afsluttet.

Ifølge Sune Monrad er der ikke noget, der tyder på, at de eller dem, der stod bag branden, havde en "hetz mod spejderne":

- Der er ingen, der kan sige, hvem det er. Men jeg tror ikke, at vi skal være bange for, at det sker igen.

Hvad skete der?

  • 7. juni sidste år udbrød der brand på den gamle Elsted Skole, som i dag rummer et beboerhus, en legestue til dagplejebørn, et musikstudie, en teatersal og lokaler til områdets KFUM-spejdere.
  • Knap tre uger senere 26. juni var der igen ild i bygningen, og denne gang var branden kraftigere end første gang.
  • Efter den anden brand var dele af den gamle skole så beskadiget, at murværket ikke stod til at redde.
  • Lokalerne, som blev brugt af spejderne, brændte helt ned, mens et mødelokale og et musikrum i kælderen også blev totalskadet.
  • Det er Sport & Fritid i Aarhus Kommune, der ejer bygningen, som skal genopbygges og renoveres.
  • Østjyllands Politi har efterforsket de to brande som påsatte, men det er ikke lykkedes at finde frem til, hvem der står bag.
Aarhus Kommune har igangsat en undersøgelse af, om vandet i Koldkær Bæk og kødet fra det græssende kvæg i området indeholder det giftige stof PFOS. Arkivfoto: Kim Haugaard

Kød fra kvæg langs Koldkær Bæk skal undersøges for giftigt stof

Aarhus Kommune har igangsat en undersøgelse af, om vandet i Koldkær Bæk og kødet fra græssende kvæg i området indeholder det giftige stof PFOS. Det skriver Århus Stiftstidende.

En forhøjet koncentration af stoffet hos mennesker kan blandt andet give forhøjet kolesterol- og levertal og øge risikoen for kræft.

De første resultater fra prøverne forventes at være klar i løbet af en måned.

Aarhus Kommune vil undersøge, om kød fra kvæg, som har græsset langs Koldkær Bæk i det nordlige Aarhus, indeholder det giftige stof PFOS. Stoffet kan stamme fra brandskolen i Skejby.

I det nordlige Aarhus slanger Koldkær Bæk sig gennem landskabet og løber ud i Egåen, som går igennem Egå Engsø syd for Lystrup. Nu skal det undersøges, om kødet fra det kvæg, som har græsset langs bækken, indeholder det giftige stof PFOS. Det skriver Århus Stiftstidende.

Stoffet er muligvis blevet ledt ud i bækken fra brandskolen i Skejby, da det indtil 2011 var lovligt for landets brandvæsener at bruge stoffet i deres brandskum.

Frygten er, at mennesker kan have spist kød fra kvæg med for høje forekomster af det giftige flourstof.

- I den her sag er der ikke plads til at tage chancer. Vi taler om et ekstremt kræftfremkaldende og giftigt stof, så der er brug for vished. Derfor er der indledt et forløb, som også omfatter undersøgelser af vandet for PFOS, siger områdechef Simon Grünfeld fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune til avisen.

Skadeligt stof

PFOS er et giftigt flourstof. En forhøjet koncentration af stoffet kan give forhøjet kolesterol- og levertal og øge risikoen for nogle former for kræft. Stoffet er desuden skadeligt for børn og fostre, da det kan nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.

Flere kommuner er i gang med at undersøge for forureninger af stoffet. Det sker på baggrund af en sag fra Korsør, hvor 187 borgere har for høje forekomster af PFOS i kroppen. Borgerne har spist kvæg, som har indtaget stoffet, da det har græsset på et område ved en brandskole.

Simon Grünfeld siger til Århus Stiftstidende, at resultaterne fra de første vandprøver i Aarhus er klar i løbet af en måned.

På LystrupLIV holder vi naturligvis øje med sagen og dykker nærmere ned i det, hvis det skulle få konsekvenser for Lystrup og omegn.