Det er ikke så let at komme indenfor hos Terma i Lystrup. Grunden er omkranset af store jernhegn og porte, døren til receptionen er som udgangspunkt låst, og har man ikke en forudgående aftale, er det ikke sikkert, at man bliver lukket ind.

I Lystrup beskæftiger virksomheden omkring 750 ansatte, men der er også afdelinger i både Grenaa, Søborg og i udlandet.

- Vi laver radarsystemer, overvågningssystemer, space-udstyr og selvbeskyttelse. Ligesom på fabrikken i Grenaa deltager vi i Lystrup også i udviklingen af fremtidens F35-kampfly. Vi laver noget rasende kompliceret teknik til dem, siger Steen Jepsen, director of manufacturing engineering, da han viser rundt på fabrikken i Lystrup.

LystrupLIV og NorddjursLIV er blevet inviteret indenfor hos Terma i både Lystrup og Grenaa.

Den danske forsvarsvirksomhed beskæftiger i omegnen af 1.800 medarbejdere på verdensplan, og hovedsædet ligger på Hovmarken i Lystrup. Det seneste skud på stammen er produktionen af komponenter til de nye F35-fly. Det – og krigen i Ukraine – vender vi tilbage til.

Først skal vi på rundtur.

Udefra virker Termas lokaler i Lystrup relativt moderne, men bagved gemmer sig et stort produktionsområde bestående af lagerhaller af ældre dato. Området er delt op i et ’space-område’ og et radar- og selvbeskyttelsesområde.

I førstnævnte bliver der blandt andet produceret strømforsyninger til satellitter.

- Når vi laver dem, er det ekstremt vigtigt, at det sker i et helt rent lokale. Forestil dig, at vi er med på en mission til Mars for at se, om der er liv deroppe. Hvis vi finder noget, nytter det ikke, at vi skal overveje, om det rent faktisk er liv på Mars, eller om det er resterne fra Anne-Maries madpakke, siger Steen Jepsen.

Produktionen af de komplekse strømforsyninger sker derfor i et isoleret rum, hvor medarbejderne går med hårnet, luftfugtigheden tjekkes jævnligt, og produkterne sendes ud gennem sluser.

- Det er ikke så nemt at sende en servicemand ud i rummet, hvis der sidder et hår eller noget skidt i produktet. Så når vi laver space-udstyr, foregår det i et helt rent rum, som er beskyttet, siger Steen Jepsen.

Men det er ikke rum-udstyret, der udgør den største del af Termas produktion. Det gør derimod radarerne.

Imellem Termas produktionshaller tårner sig store antenner op. De kan ses fra de omkringliggende veje og bruges til testning af Termas færdigproducerede radarer, som bliver solgt i hele verden.

Radarerne benyttes blandt andet af alle de store lufthavne i Europa til at overvåge og monitorere trafikken på landingsbanerne.

- Det er vores største forretningsområde, og vi har en meget stor markedsandel på radarer. De bruges også til kystovervågning. Alle danske farvande er overvåget af radarer, og de bruges i hele verden for at beskytte nationalgrænser. Efter den 9. september 2001 er der blevet opsat 13 Terma radarstationer rundt om Manhattan, siger Steen Jepsen.

Terma blev oprindeligt oprettet i 1944 af Orla og Svend Aage Jørgensen. Dengang fremstillede virksomheden termometre og manometre, men allerede i 1950’erne begyndte Terma at producere radarudstyr. Primært med forsvaret og den danske stat som kunder.

I dag udgør Danmark kun omkring fem procent af Termas omsætning. Det største marked er USA og en række europæiske lande.

- Det er Udenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen, som giver eksporttilladelser. Det er som udgangspunkt ren politik, hvem der kan og ikke kan modtage vores produkter, siger Sara Neergaard, kommunikationschef i Terma.

Siden begyndelsen er mængden af produkter hos Terma kun steget. I dag laver virksomheden også selvbeskyttelsesteknologi til kampfly og fregatter. Det skal sikre piloterne og mandskabet ved at aflede og forvirre eventuelle angreb.

- Hvis der for eksempel er et missilangreb på vej mod et kampfly, har vi lavet noget teknologi, som kan forvirre det. Hvis det er et varmesøgende missil, som søger mod flyets motor, så har vi lavet noget teknologi, som sikrer, at flyet dispenserer nogle magnesiumkugler, som missilet vil søge mod i stedet for, forklarer Steen Jepsen.

I forbindelse med F35-programmet bliver der produceret en stor andel teknik til flyene fra fabrikken i Lystrup. Den del udgør omkring 20 procent af produktionen i Lystrup.

- Vi leverer nogle ting til radaren, som sidder ude i spidsen af flyet. Så når folk spørger, hvad spidsen af en jetjager koster, så ved vi det faktisk godt, siger Steen Jepsen, som dog ikke vil ud med beløbet.

På Termas fabrik i Grenaa arbejder medarbejderne stort set hele døgnet i skiftehold. Mange er beskæftiget med det, der er fabrikkens hovedfokus, nemlig komponenter til F35-flyene.

I alt står Terma for 84 forskellige komponenter, der sendes til tre samlefabrikker i Texas, Italien og Japan. Her er det firmaet Lockheed Martin, der er hovedentreprenør og producerer de endelige fly.

- Vi leverer det, der svarer til én procent af flyets værdi til hvert F35-fly, siger Jørgen O. M. Laursen, der er fabrikschef på Terma i Grenaa.

F35-programmet er et af verdenshistoriens største industriprojekter med en anslået værdi på over 1.000 milliarder dollars. Danmark koblede sig på projektet i 2002, og allerede her fik danske virksomheder mulighed for at bidrage til udviklingen. Det var dog først i 2018, at Folketinget besluttede sig for et endeligt indkøb af flyet til det danske forsvar.

Ved Terma har man forberedt sig siden 1999. Her begyndte de indledende samtaler om virksomhedens mulige involvering i projektet.

I 2006 blev den første kontrakt mellem Terma og den amerikanske forsvarskoncern Northrop Grumman Corporation – som samler selve flykroppen – skrevet under, og i 2012 blev der indgået en langtidsaftale om produktion af flydele.

- Man satser lidt undervejs, for vi satte al vores lid til, at det blev netop F35-flyet, man ville satse på. Derfor omlagde vi vores produktion til det og specialiserede os. Vi lagde 600 millioner kroner i at omstille produktionen, og det gjorde vi mange år før, man besluttede sig for, at F35 skulle være det fremtidige fly i Danmarks forsvar, siger Jørgen O. M. Laursen.

Inden da havde man dog indgået aftale om at være en del af F35-programmet, der lyder på i alt 3.300 fly. USA er aftager på cirka 2.000 af flyene, og derudover ryger en stor del af de resterende fly til Canada, Korea og Tyskland.

- Det er Lockheed Martin, der suverænt styrer, hvor de færdige fly ryger hen. Og de kommer selvfølgelig ikke til lande som Rusland eller Kina, siger fabrikschef Jørgen O. M. Laursen.

Terma i Grenaa laver blandt andet de ydre komposit-skins, der sidder på flyet, en række metaldele og et såkaldt pylon, der sidder under flyet og kan holde missiler. Kompositdelene er et slags beskyttelsesskjold, som er både lettere og mere modstandsdygtigt end stål.

En vel nok meget udbredt misforståelse er, at Terma er en våbenvirksomhed, der producerer netop våben og bidrager til krige rundt omkring i verden. Det er en ærgerlig misforståelse, mener Jørgen O. M Laursen:

- Vi har ikke noget med krudt og kugler at gøre. Det producerer vi slet ikke. Vi ser i højere grad os selv som en teknologivirksomhed eller en forsvarsvirksomhed, for vi arbejder i højere grad for, at vores soldater kan komme sikkert hjem.

I Grenaa er godt 560 medarbejdere beskæftiget i de forskellige afdelinger. Nogle arbejder med at sætte kompositplader sammen, der senere skal blive til komponenter til flyene.

Andre maler dem, borer huller til senere montering, svejser og kvalitetssikrer. Hver mand har sin plads og sin opgave.

- Det er en ekstremt følsom proces, hvor alt skal passe. Der må være en fejlmargin på tre my, altså en sjettedel af et hårstrå. Det betyder, at vi altid skal sikre os, at hver proces foregår efter bogen. Sker der fejl, så vi må kassere en kompositdel, koster det os rigtig mange penge, siger fabrikschef Jørgen O. M. Laursen.

Heldigvis sker det sjældent, at en kompositdel må kasseres, da der kontroltjekkes flere gange ved hvert step i processen. I en hal står en medarbejder og ultralydsscanner hver del for at se, om der skulle gemme sig et glemt stykke plastik eller andet, der gør, at den ikke kan bruges.

- Mange tror, at hvis man er en del af F35-programmet, så er man det for evigt. Det er man bestemt ikke. Der er benhård konkurrence, og der skal præsteres, leveres til tiden og til den rigtige kvalitet og pris. Det skal hele tiden blive billigere, siger Jørgen O. M. Laursen.

Er der noget af det, I laver, som I er de eneste, der laver?

- Det må jeg ikke svare på.

I en anden hal er en række medarbejdere beskæftiget med første step i processen. Med nærmest kirurgisk præcision sætter de fiberarmerede plastplader sammen til det, der på sigt ender med at blive til de færdige kompositplader.

- Mange af medarbejderne her er ufaglærte. De får fire måneders oplæring ved os, og så er de klar, fortæller Jørgen O. M. Laursen.

Ellers arbejder der en god blanding af både faglærte og ufaglærte medarbejdere på Terma, hvor opgaverne spænder bredt.

Nogle af processerne har fabrikken maskiner til, andet foregår i hånden.

- Det handler om, at der simpelthen er noget af det, vi ikke kan gøre ordentligt på maskiner, fordi der er så høje kvalitetskrav. Maskinerne kan ikke klare de lave tolerancer, siger Jørgen O. M. Laursen.

I en hal står kæmpestore, avancerede fræsemaskiner, der udfører en del af arbejdet på de næsten færdige kompositplader. Rundt om hver maskine er der fire meter ned i jorden støbt både beton og en tyk gummiliste, der skal beskytte maskinen mod rystelser fra Århusvej på den anden side af fabrikken.

- Det siger noget om, hvor præcist det skal være. Selv en lillebitte rystelse kan være nok til, at maskinen fræser skævt, og så kan vi ikke bruge kompositpladen, siger Jørgen O. M. Laursen.

Man kunne måske forestille sig, at Terma blev påvirket af krigen i Ukraine og landenes øgede forsvarsbudgetter. Men på nuværende tidspunkt er det ikke noget, de mærker.

- Som udgangspunkt sender vi ikke noget til Ukraine på nuværende tidspunkt. Men i forlængelse af lanceringen af den nye Ukrainefond tænker vi selvfølgelig også ind i, hvordan vi kan bidrage. Det kan for eksempel være radarer, der kan hjælpe med beskyttelse af kritisk infrastruktur, siger kommunikationschef Sara Neergaard og fortsætter:

- Det er også affødt af krigen, at Danmark skal bruge langt flere penge på forsvar, end vi har gjort i mange år. Derfor bruger vi enormt meget tid på, hvordan vi kan bidrage til ”den danske kunde”, altså det danske forsvar.

Terma har netop indgået en aftale med forsvaret om et nyt luftværn, hvor virksomheden skal være totalleverandør.

- Vi fornemmer, at der sker nye ting, men man kan ikke sige, at vi tjener så og så meget mere i år eller næste år. Det er meget langsigtede aftaler, siger hun.

Og netop de mange aftaler med forskellige lande betyder også, at Terma kan fremstå lukket om sig selv. For eksempel med de mange gitre, sikkerhedskort og vagtpersonale. Det er alt sammen et led i at beskytte informationer og virksomhedens egen industrielle sikkerhed.

- Der er selvfølgelig nogle beboere, som tænker: Foregår der noget farligt derovre? Det er ikke sådan, at vi har krudt og kugler, men vi passer på vores ting, og vi laver ting, som har en høj værdi for andre nationer, så derfor skal vi passe på, siger Steen Jepsen i Lystrup.

Man kan levende forestille sig det, når Arne Pedersen og Marianne Vasard fortæller om deres visioner om en folkeskov i udkanten af Elsted Landsby.

Et beplantet område med store træer, blomster og motionsredskaber. Gennem området snor en sti sig, og undervejs står der bænke, så man kan tage sig et lille hvil. Et enkelt sted er der en lille sø, som kan opsamle regnvand, og længst mod nord en lille høj med udsigt over området.

Det lyder umiddelbart som et idyllisk område at have i baghaven, men indtil videre er det blot en idé. En illusion om man vil.

Området, som folkeskoven er tænkt etableret på, fremstår i disse dage som en pløjemark. Og selvom det grænser op til Sønderskovvej på den ene side og bebyggelsen i Elsted Landsby på den anden, får man fornemmelsen af at være langt ude på landet.

- Vi vil gerne sikre, at Elsted Landsby fremstår som en samlet helhed, at Elsted får en flot og naturrig indkørsel, og at befolkningen får adgang til et stort, rekreativt område. Et areal som udvikler sig år efter år, som lægger op til bevægelse og læring, og som er tilgængeligt for alle, fortæller Marianne Vasard, som bor i Elsted og i samarbejde landsbylauget og Arne Pedersen arbejder for 'projekt folkeskov'.

Idéen er ikke ny. Faktisk blev de første streger til projektet tegnet allerede i 2016. Forslaget går på at lave et rekreativt område på det store, ubebyggede areal i krydset mellem Sønderskovvej og Elsted Byvej.

Og at landsbylauget ønsker at omdanne arealet til en skov, skyldes også, at de ikke er interesseret i, at der bliver opført boliger eller andet byggeri.

Alle hidtidige forslag om bebyggelse er ifølge Arne Pedersen blevet afvist af kommunen, da området ligger i landzone og ikke er udlagt til bebyggelse i kommuneplanen. Herunder også Føtex’ ønske om at opføre en ny dagligvarebutik.

- Men hvor længe kan og vil Aarhus Kommune stå imod de her ønsker om at opføre boliger? Man ser jævnligt kreative projektmagere, som kan få vedtagne regler gradbøjet eller omgjort. Jeg har alle årene sagt, at hvis bare vi kunne få sat projektet i gang, ville det være godt, siger Arne Pedersen.

Men det er ikke ligetil at få opført en ny folkeskov, for det er ikke kommunens areal, som Elsted Landsbylaug i samarbejde med de to nærmeste grundejerforeninger har kastet deres kærlighed på.

Det er derimod et stykke jord, som er ejet af en lokal lodsejer. Han driver økologisk landbrug på området, og har indgået en aftale med udviklingsselskabet Eriksen Invest. Virksomheden har ligesom landsbylauget siden 2016 haft øje på området, som de gerne vil udvikle på.

- Vi vil lave etplans- og toplansrækkehuse og både større og mindre parcelhuse, som også egner sig til seniorer. Vi er villige til at strække os langt for at få lov til at opføre byggeri på grunden, og vi arbejder blandt andet med idéen om at opføre almene boliger blandt det private byggeri, siger Jørgen Kaae Eriksen, direktør i Eriksen Invest.

Området indgår ikke i den nuværende kommuneplan, og det kræver derfor en ændring af planrammerne, hvis der skal opføres nye boliger på jorden. Den nye og reviderede kommuneplan skal være klar i 2025, og ifølge Jørgen Kaae Eriksen er netop området øst for Elsted oplagt til nyt byggeri.

- Man har vidderne, udsigten og et superfedt område. Man føler sig lidt på landet, men alligevel er man i byen. Det er det, jeg synes, der er dejligt ved området, siger han.

Og det er netop naturherligheden og landsbyens fritstående karakter, som landsbylauget vil bevare og optimere med en ny folkeskov. Marianne Vasard og Arne Pedersen ønsker, at kommunen går ind i sagen og laver et såkaldt ”mageskifte” af jord.

- Altså at de bytter noget af kommunens jord længere mod nordøst med jorden langs Sønderskovvej. På den måde kan vi få et rekreativt område, og ejeren kan få noget andet jord med mulighed for at opføre boliger, siger Marianne Vasard.

For der er ikke tale om et dyrt projekt, og hvis kommunen bytter sig til jorden, er der forskellige muligheder for finansiering, understreger Arne Pedersen:

- Det er et billigt projekt, og det kræver et minimum af anlægsarbejde. Og så er der også forskellige fonde, man kan søge til naturprojekter.

Men der er altså delte meninger om, hvad grunden skal bruges til, og spørger man Jørgen Kaae Eriksen, bør der opføres boliger på jorden. Da arealet skråner en smule mod syd, går hans idé på at opføre rækkehusene i to plan ned mod Elsted Byvej, mens de laveste boliger skal opføres længere mod nord.

- De nærmeste naboer har hække ud til området, så i teorien skulle det ikke være noget problem at bygge på grundstykket, så længe vi ikke kommer op i tre, fire eller fem etager, og det har aldrig været hensigten. Og kvalitetsmæssigt skal det være noget, vi selv ville gide at bo i, siger Jørgen Kaae Eriksen.

Ejendomsselskabet er desuden interesseret i at inkorporere naturen og de grønne områder i det nye boligområde, blandt andet ved at etablere moderne naturlegepladser med vand, sten og græs. Men ifølge Jørgen Kaae Eriksen har de indtil videre ikke mødt opbakning hos fællesrådet. Han efterspørger yderligere dialog om udviklingsmulighederne i området.

- Det kunne være fint at få en positiv dialog med rådet derude. Det vil være det bedste, for Aarhus Kommune lytter selvfølgelig meget til, hvad fællesrådet siger, og det må vi også tage til efterretning. Men det er svært at komme videre, hvis det er envejskommunikation, siger han.

At der indtil nu har været tale om envejskommunikation, kan Flemming Larsen, formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, ikke genkende.

- Dem, der vil snakke med os, snakker vi med. Jeg har været inde og snakke med Eriksen, så det kan jeg ikke forstå. Vi er åbne overfor dialog, men vi har de synspunkter, vi har, og så må vi se, om enderne kan mødes. Jeg tror, at det kan være vanskeligt på nuværende tidspunkt, siger han.

Fællesrådet bakker nemlig ikke op om idéen om at opføre boliger på arealet. Rådet mener til gengæld, at landsbyens karakter og åbenhed i landskabet bør bevares, og det risikerer nyt byggeri at sløre for.

- Vi lægger vægt på, at Elsted Landsby fortsat ligger åbent i landskabet, fordi vi mener, at det tilfører området og den moderne by en kvalitet, at der ligger noget, som har landsbykarakter. Det vil vi gerne bevare i en eller anden form, siger Flemming Larsen.

Hvorvidt det skal være i form af en folkeskov, har fællesrådet ikke taget stilling til, men ifølge formanden vil spørgsmålet formentlig blive taget op til debat igen i forbindelse med den helhedsplan, der skal udarbejdes for Lystrup.

- Hvis de kan komme med de millioner, der skal til for at erhverve arealet, er det selvfølgelig noget andet. Vi har noteret det, og vi synes, det er interessant, men vi har ikke taget stilling til, om vi skal indarbejde det i den kommende helhedsplan.

Hvis ejendomsselskabet mener at kunne opføre noget byggeri, som passer ind i området og ikke fjerner landsbyens karakter, hvad tænker du så om det?

- Jeg vil sige, at jeg vil se det, før jeg tror det. Der er selvfølgelig forskellige holdninger til det, det vil der altid være, men herude lægger folk vægt på, at der er lys, luft og grønne arealer, og mange synes også, at det er smukt og interessant, at der ligger noget, der ligner en landsby.

Tirsdag den 23. maj afholder Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd sit årlige repræsentantskabsmøde. Her skal der vælges nye medlemmer til forretningsudvalget, som er fællesrådets bestyrelse, ligesom rådets arbejde det forgange år skal diskuteres.

- Vi håber meget, at der melder sig flere kandidater til forretningsudvalget, og at flere vil melde sig til at være aktive i de faste udvalg. Det vil også være fantastisk, hvis der er mange, der vil melde sig til at få oprettet et børne- og ungdomsudvalg, skriver formanden for fællesrådet Flemming Larsen i en mail til LystrupLIV.

Medlemmerne af fællesrådet består af en lang række grundejerforeninger, skoler og foreninger, og af dem er en række personer valgt som medlemmer af rådets fire udvalg.

Ifølge Flemming Larsen har det i en lang årrække været vanskeligt at hverve nye og yngre medlemmer til udvalgene og bestyrelsen. Det betyder også, at der mangler et systematisk fokus på områdets børn og unge.

- Vi oplever det paradoks, at der i byrådet og i den kommunale forvaltning er en stigende interesse for fællesrådene. Samtidig er der politisk og administrativt en større interesse for oplandsområdet, men vi ser ikke, at den lokale debat og interessen herfor er stigende, måske snarere tværtimod, skriver Flemming Larsen.

Fællesrådet er borgernes talerør til kommunen og offentlige myndigheder. I Aarhus Kommune er der omkring 35 forskellige fællesråd, som alle er drevet af frivillige kræfter.

I Lystrup, Elsted, Elev og Nye har fællesrådet omkring 80 medlemsforeninger. Fællesrådet modtager årligt 20.000 kroner i tilskud fra kommunen, og det koster 200 kroner årligt at være medlem.

- Fællesrådenes indflydelse er og skal være begrænset. Det er fortsat byrådet, der træffer afgørelserne. Men uden en lokal debat og engagement får vi ingen indflydelse på afgørelserne. Det er derfor vores håb, at repræsentantskabsmødet vil bidrage til en lokal debat, samt at der vil melde sig kandidater, der vil være med til at sikre en fremtidig debat og stemme i udviklingen af vores område, skriver Flemming Larsen.

Repræsentantskabsmødet finder sted den 23. maj klokken 19.00 i Elsted-Lystrup Beboerhus. Har man forslag til emner, som skal behandles på mødet, kan man sende dem til formanden på kontakt@8520.dk senest den 1. april.

Er du i tvivl om, hvilke opgaver fællesrådet varetager, og hvad arbejdet består af? Så er der hjælp at hente i denne artikel.