Ravnbakkeskolen i Nye skal rumme elever fra Elev og Nye. Den bliver opført i beton, men beklædt med træ. Visualisering: Kjær & Richter

Sådan bliver den nye skole i Nye

Jeg ved ikke med dig, men når jeg tænker tilbage på min folkeskole i den lille nordjyske by Hjallerup, så ser jeg primært en helt masse lange gange med linoleumsgulv for mig.

Jeg husker klasselokalerne med de grønne kridttavler, katederet og gardinerne, der var falmet af solen - og den nærmest ekstatiske glæde, der opstod, når vores lærer en gang imellem rullede det meterhøje jernstativ på hjul med et fjernsyn på ind i klassen og sagde, at vi skulle se film.

Sådan så en folkeskole ud i slut 90'erne og starten af nullerne. Som jeg husker det.

Men der venter sig en væsentlig anden og mere inspirerende oplevelse for eleverne i Elev og Nye, når de i det herrens år 2026 første gang træder ind på deres spritnye folkeskole, Ravnbakkeskolen, som skal opføres i Nye.

Torsdag blev det første spadestik til byggeriet taget, og 200 elever hjalp til med at grave hver deres lille hul i jorden med deres medbragte skovle. Dermed er starten nu gået til opførelsen af Ravnbakkeskolen, som på mange måder bliver en mere moderne og anderledes skole end andre folkeskoler.

I beskrivelsen af skolen støder man på ord som "rooftop" og "bevægelsesloop", og i ugens nyhedsbrev giver vi dig et hurtigt, men grundigt, overblik over alt det, vi ved om skolebyggeriet lige nu. Og særligt hvordan Ravnbakkeskolen kommer til at se ud både indendørs og udendørs.

Vi skal også forbi Terma og virksomhedens hovedkontor på Hovmarken i Lystrup, hvor milliarderne ruller ind for tiden. Det går strygende - i hvert fald økonomisk - selv om virksomheden ikke udelukkende har fået venner ved at beskæftige sig med våben- og forsvarsindustri.

Og så runder vi også Trige Skov, hvor den århusianske rigmand Simon Møller har opført en tro kopi af Hergés tegneserieslot Møllenborg som sin private bolig.

Slottet er kendt fra tegneserierne om Tintin, og Simon Møller har nu besluttet at åbne dørene og leje slottet ud til dem, der har lyst og (mange) penge til at holde en fest. I artiklen kan du se en masse billeder af, hvordan der ser ud på det famøse Tintin-slot.

Billeder er der også af torsdagens store balladedag i Lystrup, som traditionen tro blev afholdt, og så får du som altid det korte nyhedsoverblik i bunden, som i denne uge handler om en nyanlagt racerbane og ny ledelse i Lystrup IF.

God læselyst.


Billede af Kristine Dam Johansen
Billede af skribentens underskrift Kristine Dam Johansen Journalist
Der blev gravet på livet løs, da både børn og rådmænd skød byggeriet af den nye folkeskole i Nye i gang. Foto: Kristine Dam Johansen

Se alle billederne: 200 børn fra Elev og Nye tog første spadestik til deres nye skole

Der blev gravet virkelig mange huller på byggepladsen i Nye, hvor Ravnbakkeskolen skal opføres, da der torsdag var første spadestik til byggeriet af den nye skole.

200 elever havde taget skovle med, og skoleleder Jens Mathiasen pointerede især det positive i, at der nu endelig sker noget med skoleprojektet, som har været 10 år undervejs.

Byggeriet af Ravnbakkeskolen i Nye er nu gået i gang. På den nye skole skal 20 procent af undervisningen foregå udendørs.

Der fløj mange gode spørgsmål igennem luften fra de 200 børn fra Elev Skole, der torsdag var mødt op med deres lærere og andre interesserede til første spadestik på den kommende folkeskole i Nye, Ravnbakkeskolen.

"Kommer der en stor legeplads" var spørgsmålet, som var allervigtigst for en pige i lyserødt regntøj at få svar på. Mange andre børn var mere interesseret i, om den fremmødte rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF) i virkeligheden var borgmesteren.

Sideløbende måtte lærerne flere gange minde børnene om ikke at kaste sand på hinanden med de skovle, som de 200 børn hver især havde medbragt for at grave deres eget første spadestik.

Men der faldt ro på, da skoleleder på Elev Skole, Jens Mathiasen, stillede sig op på de tre paller, der var lagt ud på byggepladsen som en talerstol og bød velkommen til den festlige dag.

Han glæder sig over, at den nye folkeskole for børn i Elev og Nye nu endelig er på vej - trods flere forsinkelser.

- Alt godt kommer til den, der venter, og ved Gud hvor har vi ventet. Jeg har mapper på mit kontor, som er 10 år gamle, fra da vi først begyndte at tale om projektet, sagde Jens Mathiasen og understregede det positive i, at børnene ikke blot får en ny skole, men at hele lokalsamfundet om et par år får et nyt samlingssted.

Et rart sted at være og lære

Ravnbakkeskolen kommer til at rumme 0.-9. klasse med tre klasser på hvert trin. Det betyder, at eleverne fra Elev Skole ikke længere skal skifte skole i femte klasse, som de gør i dag, men fremover får hele deres skolegang på den nye skole.

Foruden undervisningslokalerne kommer der også boldbaner, en kunstgræsbane og på sigt også dagtilbud og idrætshal. Natur og bevægelse kommer særligt i fokus, og ambitionen er, at 20 procent af undervisningen skal foregå udendørs eller andre steder end i klasselokalet.

Skolen bliver opdelt i mindre huse med små klynger med særkender som musik, mad, kreativitet og bevægelse. Det giver et godt udgangspunkt for elevernes dagligdag, sagde rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), da han indtog talerstolen.

- Når man kigger på de fysiske rammer og de ideer, der ligger bag indretningen af skolen, så er der tænkt over at koble de ting sammen, som bidrager til at skolen bliver et rart sted at være og lære. Skolen er også tænkt rigtig godt sammen med fritiden, der bliver plads til mange aktiviteter, sagde han.

Ravnbakkeskolen åbner forventeligt til skolestart i august 2026.

Se billeder fra dagen her:

Alle børn gik straks i gang med at grave med deres medbragte skovle, da de ankom til byggepladsen. Foto: Kristine Dam Johansen


Skoleleder på Elev Skole, Jens Mathiasen, fortsætter som skoleleder på Ravnbakkeskolen, når den står færdig. Her byder han velkommen. Foto: Kristine Dam Johansen


I første omgang kommer der til at være tre klasser på hver årgang fra 0. til og med 9. klasse på Ravnbakkeskolen. Senere hen er planen at udvide antallet af elever, så skolen bliver firsporet. Foto: Kristine Dam Johansen


- Det er ikke bare en skole, vi tager første spadestik til, det er også idræts- og fritidsaktiviteter for hele lokalsamfundet, sagde rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF). Foto: Kristine Dam Johansen


Mange af børnene havde spørgsmål til rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom. "Er du borgmesteren?", "Har du børn?" og "Hvad hedder du?" gik igen. Foto: Kristine Dam Johansen


- I Aarhus mangler vi idrætsfaciliteter, men I er heldige, at I får både en skole og et fritidscenter, så I ikke skal gå langt for at være med i fritidsaktiviteter, sagde Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice, henvendt til de kommende elever på Ravnbakkeskolen. Foto: Kristine Dam Johansen


Der blev gravet på livet løs. Foto: Kristine Dam Johansen


Efter spadestikket til den nye skole, løb alle børn ned af en bakke til området, hvor de kommende boldbaner skal etableres. Foto: Kristine Dam Johansen
Der blev sat et hjørneflag og et spadestik, hvor de kommende boldbaner skal opføres. Helt til højre er det Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice, som får hjælp af repræsentanter for den lokale idrætsforening. Foto: Kristine Dam Johansen
Maskinerne er kørt i stilling til at igangsætte byggeriet. Foto: Kristine Dam Johansen 


Skolen skal etableres tæt på den sydligste del af Elev, som kan anes i baggrunden her. Foto: Kristine Dam Johansen 
Et stort fællesrum kaldet Væksthuset skal binde de forskellige klassetrin sammen. Visualisering: Kjær & Richter

Få det store overblik: Sådan bliver Elev og Nyes kommende folkeskole

Ravnbakkeskolen i Nye bliver en topmoderne skole.

Indendørs bliver skolen bygget som en ’klyngeskole’, som består af tre separate afdelinger. En til indskolingen, en til mellemtrinnet og en til udskolingen.

Bygningen bliver lavet i beton, men beklædes med træ, og de tre bygninger bliver bundet sammen af et stort fællesrum kaldet "Væksthuset".

Udenfor kommer der blandt andet stisystem, udendørs undervisningsmiljøer og legezoner, og i skolegården kommer der overfladevand, som skal kunne inddrages i undervisningen.

Få hele overblikket over skolebyggeriet i artiklen.

Ravnbakkeskolen bliver langt fra en klassisk folkeskole, som vi kender den. Der kommer blandt andet en rooftop, såkaldte 'bevægelsesloop' og fokus på håndtering af overfladevand i skolegården.

Torsdag blev første spadestik taget til den kommende skole i Nye, Ravnbakkeskolen, hvor elever fra Elev og Nye fremover skal gå. Skolen skal efter planen stå færdig i august 2026.

Her er, hvad vi ved om den nye folkeskole.

Skolen skal ligge lige syd for Elev

Sådan skal området omkring skolen indrettes. Illustration: Tækker Group

Ravnbakkeskolen skal ligge vest for de nuværende boliger i Nye og lige syd for Elev. Skolen bliver 14.800 kvadratmeter stor og ledsages af en idrætshal, boldbaner og en kunstgræsbane. 

Skolebyggeriet og kunstgræsbanen skal ligge i den østlige del af området, mens idrætsanlægget og boldbanerne skal ligge mod vest som vist på illustrationen ovenfor. 

Byggeriet må ifølge lokalplanen opføres i maksimalt fem etager, men byggeriet vil visuelt opleves som et byggeri hovedsageligt i tre etager.

Fællesrummet Væksthuset binder skolen sammen

Fællesrummet Væksthuset skal være hjertet i Ravnbakkeskolen. Illustration: Kjæer & Richter

Indendørs bliver skolen bygget som en såkaldt ’klyngeskole’, som består af tre separate afdelinger. En til indskolingen, en til mellemtrinnet og en til udskolingen. Bygningen bliver lavet i beton, men beklædes med træ, og de tre bygninger bliver bundet sammen af et stort fællesrum kaldet ’Væksthuset’, som primært får vinduesfacader.

- Det er meget transparent og åbent. Vi arbejder meget med træ indvendigt, og taget bliver en limtræskonstruktion. Væksthuset bliver lyst og imødekommende, og man kan kigge ud i naturen i alle retninger, fortalte Jørn From, direktør i C. C. Contractor, som er totalentreprenør på skolen, til LystrupLIV i marts 2022.

Væksthuset kommer til at danne centrum for den nye folkeskole. Her skal der være en kantine, og så bliver idrætshallen også koblet på, så der er direkte adgang til hallen fra fællesrummet.

Væksthuset kobler også de forskellige klassetrins områder sammen, hvilket giver eleverne mulighed for at få en fornemmelse af, hvordan det bliver, når de skal op i de større klasser, forklarede Jørn From:

- På den måde kan de snuse til, hvordan det bliver at komme videre, når de for eksempel går i indskolingen og er på vej mod mellemtrinnet.

Byggeriet skal opfordre til bevægelse

Skolens inde- og udearealer skal invitere til at bruge kroppen. Visualisering: Kjær & Richter

Bevægelse er tænkt ind som en afgørende faktor i skolebyggeriet. Foruden områder, som kan bruges til gruppearbejde og andre aktiviteter, bliver der også lavet såkaldte ’bevægelsesloop’ både inde og ude. 

Bevægelsesloop er større områder, som lægger op til aktivitet og bevægelse i løbet af skoledagen. Indendørs kommer zonerne til at ligge langs gangene.

Udendørs kommer der et offentligt tilgængeligt stinetværk rundt om skolen, som skal invitere til at bevæge sig gennem området og forbinde skolen og byen til de rekreative områder som den grønne fælled og den grønne kile mod Lisbjerg Skov.

På udearealerne kommer der blandt andet opholdspladser, udebaser for undervisning, mødesteder, legezoner og boldspilsarealer med mere. 

Rooftop og vild leg i skoven

Landskabet skal inddrages i skolen og undervisningen. Visualisering: Kjær & Richter

Udearealerne kommer efter planen til at rumme en ’rooftop’, hvor man udefra kan gå op og se udover området.

I skolegården bliver der blandt andet også fokus på håndteringen af overfladevand, hvilket kan bruges i undervisningen.

- Vi har et meget kuperet terræn derude, som bliver en del af skolegården, ligesom overfladevandet bliver en del af udearealet. Man laver en lille skov op mod Elev, hvor eleverne kan være, når de vil lege vildt. Så selvom skolegården snor sig som en forholdsvis stram struktur omkring selve skolen, åbner området sig op mod det store landskab mod syd og boldbanerne mod vest, fortalte direktør i C.C. Contractor Jørn From i 2022.

På Ravnbakkeskolen er det ambitionen, at tyve procent af læringen skal foregå i udendørs læringsmiljøer.

Tre klasser på hver årgang

Fremover skal eleverne fra Elev og Nye ikke skifte skole i femte klasse, som de gør i dag. De kan blive på Ravnbakkeskolen fra 0.-9. klasse. Genrefoto: Kira Kutscher

I første omgang kommer der til at være tre klasser på hver årgang fra 0. til og med 9. klasse. Senere hen er planen at udvide antallet af elever, så skolen bliver firsporet.

I dag går de lokale elever på Elev Skole i 0.-5. klasse, hvorefter de skifter til enten Hårup Skole, Elsted Skole, Lystrup Skole eller Lisbjergskolen. Når eleverne fra Elev fremover skal gå på Ravnbakkeskolen, kommer de dermed til at kunne gå på den samme skole hele deres skolegang.

Til og fra skolen

En "kys-og-kør"-bane bliver brugt ved mange skoler for at undgå for meget trafik og parkeringskaos i morgentimerne. Foto: Kristine Dam Johansen 

Trafikalt skal skolen bindes op på Ringen, som er den store ringvej i Nye. Det sker gennem en blind stikvej. Skolen og skolevejen er fredeliggjort og får direkte adgang til letbanestoppet gennem stiforbindelser i Nye og stisystemet i Elev.

Skolens ankomsttorv knytter sig til parkeringsarealerne, og der kommer blandt andet en 'kys-og- kør'-bane til biler. 

Man regner med at etablere 61 almindelige parkeringsbåse og fem handicappladser. Der er kun stillet krav om halvt så mange parkeringspladser som normalt, fordi man vil have folk til at tage letbane, gå og cykle, og fordi pladserne vil blive brugt forskudt - af skolen om dagen og af fritidstilbud om eftermiddagen. 

Skoleleder fra Elev Skole fortsætter

Jens Mathiasen er skoleleder på Hårup og Elev skoler og er samtidig formand for Aarhus Skolelederforening. Pressefoto

Den nuværende skoleleder på Elev- og Hårup Skole, Jens Mathiasen, fortsætter som leder på Ravnbakkeskolen i Nye, når eleverne flytter ind. Jens Mathiasen vil arbejde for at tage værdierne fra Elev Skole med til den nye og meget større skole, har han tidligere fortalt til LystrupLIV.

- Vi har en guldklump i Elev Skole, fordi den er så lille og overskuelig. Det særlige ved skolen er, at alle kender alle. Med den nye skole kan vi videreføre og udvikle de værdier, vi allerede har på Elev Skole. Det handler om tryghed og overskuelighed, sagde han tilbage i 2021. 

Skolens navn er inspireret af området

Der var mange opfindesomme navne i spil til den nye skole. Illustration: Kjær & Richter

Navnet Ravnbakkeskolen udspringer af det gamle navn for området, hvor skolen er placeret.

Navnet blev valgt af rådmand for Børn og Unge Thomas Medom i september, efter skolebestyrelsen i Elev havde modtaget 42 forslag til, hvad skolen kunne hedde.

Skolebestyrelsen havde på forhånd efterspurgt et navn, som var lidt opfindsomt, og som skabte forbindelse mellem det nye og det gamle.

Blandt forslagene var Nye Skole, Elevernes Skole, Elev-Nye, Fællesskolen, Skovskolen, Nyelev, Nylev Skole, Løvholmskolen, Grobund Skolen, GRO og Ravnsbakkeskolen.

Og nogle af de mere alternative forslag: Slikskolen, Skolen for alle, Kongeørneskolen, Vindueskolen og Juvelskolen.

Det var beboer i Nye Marie Korfits, der foreslog navnet Ravnbakkeskolen. Hun er mor til en dreng, der går i 1. klasse på Elev Skole. 

- Jeg sad og kiggede på, hvor skolen skulle lige, og hvad der var at tage fat i der, og hvad naturen kunne tilbyde. Jeg kunne se, der var noget, der hed Ravnbakke og Ravnbakke Bæk og Løvholmen, fortalte Marie Korfits til LystrupLIV i september. 

Hun synes, at et "byneutralt" navn ville være bedst, så det ikke handler mest om Nye eller Elev.

- En skole, som hedder Elev eller Nye, kunne også blive noget værre juks på Google. Tænk på hvor mange gange, der vil blive googlet noget forkert, hvis man søger på Elev eller Nye. Det ville gå helt galt, når man kobler skole på, sagde hun.

Prisen på skolen er steget

Byggeriet af skolen er blevet forsinket ad flere omgange, men skal nu efter planen stå klar i 2026. Visualisering: Kjær & Richter

Der er oprindelig afsat 292,5 millioner kroner til byggeriet af den nye skole og idrætsfaciliteterne i Nye, men i januar vedtog byrådet i Aarhus Kommune, at der skulle tilføres yderligere 13,99 millioner kroner til byggeriet.

Pengene skal bruges på at skabe afstand mellem skolen og tilkørselsvejen. Det koster flere penge, men det betyder også mindre støj på skolen og længere afstand mellem børn og biler.

Fordyrelsen skete også, fordi materialepriserne er steget.

Hvem står bag skolebyggeriet?

Skolen bliver beklædt med træ - også indendørs. Visualisering: Kjær & Richter

Det er entreprenørvirksomheden C.C. Contractor, arkitektfirmaet Kjær & Richter samt Christensen & Co., der sammen med Lytt og AFRY står for de 14.800 kvm byggeri. WSP står for projekteringen af kunstgræsbanen.

Man får ikke kun venner på at producere våben, men Terma fortsætter sin vilde vækstrejse på blandt andet at levere komponenter til F35-kampfly. Foto: Kim Haugaard

Milliarderne vælter ind hos Terma: Lystrups kontroversielle forsvarskæmpe får rekordtal

I usikre tider som disse er det en god forretning at beskæftige sig med våben- og forsvarsindustrien.

I hvert fald hos Terma i Lystrup, som i regnskabsåret 2023/24 har øget omsætningen med 17 procent til 2,6 milliarder kroner. Det viser virksomhedens seneste regnskab.

Den store omsætning skyldes blandt andet øget efterspørgsel efter Termas radarsystemer, der bruges til overvågning af international skibstrafik.

Demonstrationer har der været flere af ved våbenvirksomheden Termas hovedkontor i Lystrup, men det er en lukrativ forretning at beskæftige sig med våben- og forsvarsindustrien i øjeblikket. Det viser selskabets nye rekordtal.

Usikkerheden i verden er stigende med blandt andet Krigen i Ukraine og voksende spændinger med Kina.

Det ses også i regnskabet for Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma i Lystrup, der i regnskabsåret 2023/24 har øget omsætningen med 17 procent til 2,6 milliarder kroner. Samtidig lander resultatet før skat på 228 millioner kroner - en vækst på 57 millioner kroner i forhold til sidste år.

Det flotte milliardregnskab skyldes blandt andet øget efterspørgsel efter Termas radarsystemer, der bruges til overvågning af international skibstrafik. For særligt skibe fra stormagter som Rusland og Kina har en tilbøjelighed til at slukke for deres satellitsignaler.

Jes Munk Hansen skal ikke stå i spidsen for Termas nye målsætning om at fordoble sin omsætning de næste tre år. Den nuværende direktør fratræder senest 1. september for at blive direktør for Rockwool. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

- Når vi tager radarsystemer, der overvåger kyster og havne, er vi markedsførende i hele verden. Der ser vi en meget stor vækst, særligt i Europa og Asien, siger Termas administrerende direktør Jes Munk Hansen til Børsen.dk.

- Men vi ser også stor efterspørgsel i Asien. Og det handler meget om Kinas ageren. Det er jo ikke nogen hemmelighed. Der bliver sejlet meget rundt og kommet meget tæt på kysterne i dag.

Demonstrationer i Lystrup

En anden stor del af fundamentet for forsvarsgigantens gode regnskab er den lukrative, men også kontroversielle udvikling af komponenter til kampfly.

Sidste år ankom de første af Danmarks nye F-35 kampfly til Flyvestation Skrydstrup, og som leverandør til programmet er det ikke overraskende, at F-35-produktionen fortsat fylder meget for virksomheden.

- Vores fabrikker i Grenå og Lystrup producerer flere end 80 forskellige dele til F-35-flyene, der i dag er førstevalget af kampfly for langt de fleste af Danmarks allierede. Der er en stor faglig stolthed forbundet med at sende vores bidrag til Lockheed Martins fabrik i Fort Worth, Texas, hvor flyene samles, udtaler Jes Munk Hansen i en pressemeddelelse.

Demonstration ved Terma i Lystrup. Foto: Jens Thaysen

Men hvad Jes Munk Hansen forbinder med faglig stolthed, forbinder andre med krigsforbrydelser i Gaza.

Siden krigen i Gaza blussede op i oktober sidste år, har milliardvirksomhedens hovedsæde i Lystrup været genstand for adskillige demonstrationer.

Det skyldes blandt andet, at Information og Danwatch tidligere har afdækket, hvordan våbenvirksomheden har produceret komponenter og reservedele til F-35-fly, som er blevet brugt i Israels krig mod Hamas.

Sigter efter at fordoble omsætningen via opkøb

I omtalen af sit regnskab går Terma i en bred bue udenom konflikten i Gaza, men lægger i stedet vægt på, at man sigter efter at fordoble sin milliardomsætning over de næste tre år.

Målsætningen skal blandt andet nås via opkøb af virksomheder.

- Den sikkerhedspolitiske situation i Europa kræver en stærk dansk forsvarsindustri. Det står Terma i spidsen for, og der er et behov for, at vi udvider vores kapaciteter. Vi har konkrete planer for en betydelig organisk vækst i de kommende år, men Termas vækst bliver særligt gennem opkøb af relevante virksomheder inden for forsvarsindustrien. Målet er at styrke Terma og Danmarks evne til at udvikle og producere relevante kapaciteter selv, forklarer Jes Munk Hansen, og tilføjer:

- Vi er allerede i tæt dialog med en række spændende virksomheder af betydelig størrelse. Derfor kan de første opkøb allerede falde på plads i dette kalenderår.

Nu kan man komme til fest på den kopi af Møllenborg Slot, der ligger i Trige Skov. Foto: Møllenborg Slot

Nu kan du leje Tintin-slottet: Så meget koster det at holde fest på slottet

I Trige Skov har Simon Møller, som har tjent millioner på mobilspillet Subway Surfers, opført en tro kopi af slottet Møllenborg, som er kendt fra tegneserierne om Tintin.

På slottet bor han med sin forlovede, men nu vil parret leje en del af Møllenborg ud til bryllupper og store fester.

Prisen starter på 300.000 kroner. Se billeder af slottet i artiklen.

Møllenborg Slot i Trige Skov åbner nu dørene. Se billeder af slottet, som den århusianske rigmand Simon Møller har opført som kopi af Hergés tegneserieslot.

Møllenborg i Trige Skov har været lukket land for såvel Tintinfans som almindelige nysgerrige, siden den århusianske rigmand Simon Møller opførte sin kopi af tegneserieslottet som privatbolig i 2022.

Men nu lukkes dørene op til vel nok en af de mest spektakulære bygninger i Danmark, i hvert fald hvis man har økonomi til en fest helt ud over det sædvanlige.

- Jeg har altid været sådan en, der var glad for at holde fester, og jeg har ikke ventet på, jeg fylder rundt, fortæller Karoline Eike, der er jurist og forlovet med Simon Møller.

De to bor på Møllenborg sammen med deres to sammenbragte børn på tre og fem år og hunden Ida.

Kalder på gæster

Det er Karoline Eike, der er drivkraften bag åbningen af slottet til større events, bryllupper og receptioner med minimum 60 gæster.

Karoline Eike har for billedets skyld bragt Tintins måneraket op fra kælderen, hvor slottets Tintin-effekter befinder sig. Foto: Møllenborg Slot

- Vi synes begge to, at huset kalder på nogle gæster, siger hun.

Som studerende havde Karoline Eike selskabs- og restaurationslokaler i Egå Mølle som sit studiejob.

- Det var virkelig sjovt. Det er det job, jeg har været gladest for, siger hun.

Festlokalet på Møllenborg ligger på anden sal, hvor der er plads til 80 gæster.

Og i et tilstødende lokale kan der danses igennem for fuld musik til langt ud på natten, uden at man behøver at bekymre sig det mindste om naboernes nattesøvn. Møllenborg ligger nemlig midt inde i Trige Skov 12 kilometer nord for Aarhus.

Matcher huset

Holder man festen her, bliver man en del af en eksklusiv lille skare, for der udbydes kun fire datoer til fest om året.

- Det er ikke noget, vi gør på fuld tid. Det er fordi, jeg synes, det er megasjovt, siger Karoline Eike.

Tv-stuen med tilhørende popcornmaskine. Foto: Møllenborg Slot

Det er ikke Karoline Eike, der selv dækker bordene og står i køkkenet. Hun samarbejder med Anders Kuk fra restaurant Ghrelin.

- De kommer med maden, opdækningen og personale, siger hun.

Hunden hedder ikke Terry, men Ida, og er mindst lige så sød omend muligvis lidt mindre snarrådig. Foto: Møllenborg Slot

Man køber hele festen som en færdig pakke med mad, vin og alt, hvad der hører til et ordentligt brag af en fest.

Det er ikke helt billigt. Prisen starter ved 5.000 kroner pr. kuvert, og man skal minimum være 60 personer.

- Det skal være en fest af en vis størrelse. Jeg tænker umiddelbart på bryllupper eller store runde fødselsdage. Her får man den fulde oplevelse, man skal bare læne sig tilbage og nyde festen, siger hun.

Det er jo minimum 300.000 kroner. Hvem tiltrækker det?

- Prisniveauet matcher rammerne. Der må gerne være rigtig god mad og gode vine, siger hun.

Tintin bor nede i kælderen

Der er langt fra de kasematter, hvor Tintin sad fanget i albummet "Enhjørningens hemmelighed" til kælderen under Møllenborg i Trige Skov. Hergé behøvede ikke forholde sig til dimensioneringen.

- Kælderen skulle gå helt ned til enden af haven, hvis den skulle være lige så stor som i tegneserien, siger Karoline Eike.

Der er meget højt til loftet på alle etager af Møllenborg. Foto: Møllenborg Slot

Men Tintin er forvist til kælderen, man finder ham stort set ikke oppe i huset. Parret opbevarer deres tegneserieeffekter dernede; skibsmodellen af Enhjørningen, den rød- og hvidstribede måneraket og modellen af Møllenborg.

- Det er et fedt univers, men jeg er ikke fan af det. Simon er heller ikke kæmpe fan. Han ville gerne have et klassisk hus, og så faldt valget på Møllenborg, siger hun.

Højt til loftet

Det med dimensioneringen går igen i huset. Her er bogstavelig talt højt til loftet.

- Huset er bygget udefra og ind. Det er ikke ligesom med mange andre huse, hvor man først beslutter, hvor køkkenet, stuen og værelserne skal ligge. Her var husets ramme givet på forhånd, siger Karoline Eike.

Der er ikke fjernsyn i stuen. De to hundebilleder hænger der, hvor der engang hang et tv. Foto: Møllenborg Slot

Med det hele er der 1.200 kvadratmeter under tag. Øverst kan man gå ud på taget. Her er man på niveau med trætoppene i bøgeskoven. Udsigten er ikke mindre end fantastisk.

Men Karoline Eikes favoritsted er ikke inde eller oven på Møllenborg.

- Det bedste sted er på terrassen ud mod haven, siger hun.

Der er en fantastisk udsigt direkte til bøgeskoven. Foto: Møllenborg Slot

Simon og Karoline mødte hinanden hjemme hos hendes forældre, der bor op til Trige Skov. Simon Møller havde lært dem at kende i forbindelse med opførslen af Møllenborg.

- Han er noget helt særligt, fantastisk at være sammen med, siger hun.

Parret skal giftes næste år, og festen? Den skal selvfølgelig holdes på Møllenborg i Trige Skov.

Terrassen er ikke som på Hergés Møllenborg, den er inspireret af den på Marselisborg Slot. Foto: Møllenborg Slot




Balladedagen er en tilbagevendende begivenhed, som afholdes hvert år i maj. Foto: Christina Birch Mogensen

1000 børn havde en fest til store-balladedag i Lystrup

Den årlige "balladedag" blev torsdag afholdt på Lystrup Skole.

Her slog cirka 1000 børn sig løs med hoppeborge, rodeotyr og forskellige boder til arrangementet, som minder om en byfest for børn.

Balladedagen er en traditionsrig dag med fokus på fællesskab og leg. Den afholdes skiftevis på Lystrup Skole og Elsted Skole.

Der var byfest for børnene, da den årlige balladedag i år blev afholdt på Lystrup Skole.

Torsdag eftermiddag var der larm, grin, hujen og musik fra højen midt i Lystrup, hvor den årlige, traditionelle "balladedag" blev afholdt for over 1000 børn på Lystrup Skole.

Daginstitutioner, skoler, boligforeninger, kulturinstitutioner og idrætsforeninger havde i fællesskab sørget for, at byens børn fik en dag, hvor sjov, ballade og fællesskab var udgangspunktet.

Der indebar blandt andet en scene med optræden, guldgravermine, flødebollekastemaskine, sæbebobler, ansigtsmaling, stylter, rodeotyr, hoppeborg, dåsekast og meget andet.

- Mange forældre benyttede muligheden for at hente børn og have yngre søskende med. Det var en rigtig god festdag, fortæller Christina Birch Mogensen, der er pædagogisk leder for SFO på Lystrup Skole.

Balladedagens formål er at styrke fællesskabet på tværs af institutioner, frivillige organisationer, medarbejdere, børn og forældre i lokalområdet. En slags børne- og ungdomsbyfest.

Balladedagen afholdes på skift på Lystrup Skole og på Elsted skole.

Se billeder fra dagen her:

Foto: Christina Birch Mogensen
Foto: Christina Birch Mogensen
Foto: Christina Birch Mogensen
Foto: Christina Birch Mogensen
Foto: Christina Birch Mogensen

Kort nyt: Ny racerbane med flyvehop, ny mand i spidsen for Lystrup IF og fokus på sundhed på Lystrup Skole

Her er ugens nyhedsoverblik.

ㅤㅤㅤ

Ny racerbane med flyvehop i Lystrup

Aarhus RC Bashers blev stiftet i 2022, og har i dag omkring 50 medlemmer. Genrefoto: Mads Dalegaard

Den nystartede forening Aarhus RC Bashers indvier søndag den 2. juni en ny racerbane til fjernstyrede radiobiler på en gammel grusfodboldbane på Lystrupvej 196 tæt på motorvejsrundkørslen. Det skriver Din Avis Aarhus. 

Racebanerne består af fire baner med forskelligt terræn og størrelse med flyvehop og bander til de små, hurtige biler. 

De nye baner er åbne alle dage for Aarhus RC Bashers medlemmer, men hver anden søndag fra maj til august kan ikke-medlemmer prøve kræfter med de nye baner, og det er også muligt at låne en af klubbens fjernstyrede biler, hvis man ikke selv har en.

Ny mand i spidsen for Lystrup IF

Den nye daglige ledelse i Lystrup IF. Fra venstre: Jeppe Thastum, Jesper Olesen, Susanne Bisgaard Pedersen og Henrik Friis.

Efter en længere årrække på posten som hovedformand i Lystrup IF har Niels Havvig valgt at trække sig tilbage. I stedet overtager Jesper Olesen nu opgaven som formand for idrætsforeningen. Det blev besluttet på det årlige repræsentantskabsmøde, som blev afholdt i sidste uge. 

Jesper Olesen er i forvejen aktiv i Lystrup IF og har siddet som suppleant i hovedbestyrelsen. Foruden ny hovedformand blev Susanne Bisgaard valgt som ny økonomiansvarlig. Henrik Friis blev genvalgt til endnu en periode i daglig ledelse.

Fokus på sundhed på Lystrup Skole

Emneuge på Lystrup Skole satte fokus på, at sundhed kan være mange ting. Foto: Katja Uth

I sidste uge havde eleverne på Lystrup Skole emneuge med fokus på sundhed, og at sundhed kan være mere end sport, kalorier og mad. Skolen blev omdannet til "levende værksteder", hvor børnene arbejdede med alt fra yoga, massage, outdoorliv, forhindringsbaner, dans, bevægelse og meditation.

Torsdag 16. maj var der åbent hus for forældre og søskende, hvor børnene stod for aktiviteter og lavede mad i sundhedscaféen.