På værkstedet på Mølbakvej i Lystrup står en skriggul robot bag et afspærringsbånd.

Robotten er ankommet fra Japan, og er nu ved at få monteret de sidste dele og installeret software, inden den skal sendes ud til en virksomhed, hvor den skal hjælpe med at fabrikere pander og gryder.

Siden 2014 har Techvia beskæftiget sig med såkaldte intelligente automationsløsninger til industrien - altså robotter, der rundt omkring på alverdens virksomheder hjælper med produktionen og gør hverdagen lettere på den ene eller den anden måde.

De løsninger, Techvia står bag, spænder bredt, og firmaet udfører arbejde for såvel store som små virksomheder – og i hele landet.

- Vi har blandt andet fået lavet en robot til en række apoteker, der hjælper med at pakke medicinen ud og lægge den på plads. Men vi hjælper også Aarhus Teater, så når de eksempelvis skal bruge et højt træ, der kan lægge sig ned undervejs i forestillingen, så kan vi også klare det, siger Nikolaj Klopp Hansen, der er CEO i Techvia.

Virksomheden har siden 2021 vækstet mellem 25 og 30 procent om året, og i november deltog Nikolaj Klopp Hansen sammen med Leif Burgdorf og Peter Granlie i den årlige kåring i København, hvor de modtog Gazelle-prisen, der netop er en anerkendelse af særlig vækst og innovation blandt danske virksomheder.

- Det er vi rigtig stolte af, for det er en anerkendelse af, at det, vi gør, er rigtigt, siger Nikolaj Klopp Hansen.

Robotterne får Techvia fra Japan, og de udvikles i tæt samarbejde med kunderne.

- Vi har kunder der nærmest kommer med en helt færdig skitse og en meget klar idé om, hvilket problem robotten skal løse, og hvordan den gør det. Og så er der kunder, der kommer og siger, at de kunne godt tænke sig en robot, der kan noget i retning af X og Y, siger Nikolaj Klopp Hansen.

Det kan tage op mod et år, før robotten er klar til installering i virksomheden, og han skyder på, at virksomheden har installeret over 60 færdige celler - altså robotter - siden 2014.

Når robotterne kommer hjem til virksomheden i Lystrup, installerer en medarbejder de sidste komponenter på robotten, ligesom de installerer software i robotten.

Eksempelvis som med den første robot, der skal hjælpe med at lave pander og gryder.

Her skal der sættes et aggregat på robotten, der hjælper med at hælde flydende aluminium i en pande-lignende form.

- I stedet for, at der skal stå en medarbejder og gøre det, så kan robotten gøre det hurtigere samtidig med, at det skåner en medarbejder for at stå og lave den samme bevægelse i lang tid, siger Nikolaj Klopp Hansen.

Når robotterne vinder indpas i virksomhederne, betyder det, at der er opgaver, der før blev varetaget af et menneske, der nu varetages af en robot.

- Robotterne kan tit lave arbejdet hurtigere og mere effektivt, hvilket virksomhederne efterspørger, fordi arbejdskraft kan være dyr i dag, siger Nikolaj Klopp Hansen.

Hans indtryk er dog ikke, at arbejdspladserne nødvendigvis forsvinder. De rykkes bare rundt til andre steder i en virksomhed.

- Meget arbejde, som robotten kan løse, kan være enormt slidsomt for eksempelvis skuldre, fingre og ryggen. Derfor er det tit også af skånehensyn, at en virksomhed benytter sig af robotter, siger Nikolaj Klopp Hansen og fortsætter:

- Men det er klart, at robotterne kan udføre tungt, manuelt arbejde uden at blive trætte, og det kan øge produktiviteten markant.

I dag har Techvia 17 medarbejdere, inklusive praktikanter.

Mange af disse praktikanter fortsætter i faste stillinger efter endt uddannelse. Virksomheden samarbejder tæt med erhvervsskoler og universitet.

Praktikanterne er ofte med i flere forskellige processer under deres ophold.

- Du får lov at prøve kræfter med mange ting, og det giver en bred erfaring, som både vi og de studerende sætter stor pris på, siger Nikolaj Klopp Hansen.

Iværksætter-genet stammer fra hans egen far, der i mange år var byens lokale elektriker.

Techvia startede først på Skavholmvej i selvsamme lokaler, som hans far drev forretning fra, og da de lokaler blev for små, rykkede virksomheden til de nuværende lokaler, der siden er udvidet ad flere omgange.

- Det er ved at være svært for os at udvide, og vi er ved at mangle kontorpladser, så vi kunne nok på sigt godt ønske os nogle andre rammer, siger Nikolaj Klopp Hansen.

Det kan dog være svært, for Lystrup er også populær for virksomheder.

- Desværre er der ikke meget ledigt i Lystrup, og når noget bliver ledigt, ryger det hurtigt. Det er en hæmsko, for jeg tror, der kunne være endnu mere erhverv i byen, hvis der var plads til det, siger han.

At rykke ud af Lystrup kommer dog ikke umiddelbart på tale.

- Jeg bor selv i Lystrup, og jeg holder meget af byen. Jeg synes, der er en god DNA i Lystrup, siger Nikolaj Klopp Hansen.

Desuden er det nemt for kunderne, der kommer kørende fra det meste af landet på motorvejen.

- Der er nem adgang ind i byen fra motorvejen, og så ligger Lystrup tæt på Aarhus, men uden at du skal ind i det kaos, der kan være i midtbyen, siger han.

Ifølge Nikolaj Klopp Hansen vil fremtidens robotteknologi i stigende grad drage nytte af kunstig intelligens - også kaldet AI.

- Vi forventer, at AI kan bruges til at programmere robotterne endnu mere effektivt. Udviklingen inden for robotter er allerede gået hurtigt siden 2014, blandt andet med brug af avancerede kameraer, der gør robotterne ekstremt præcise, siger han.

I fremtiden håber han på, at virksomheden fortsat kan vækste, som den gør i dag.

- Vi vil gerne fortsætte vores vækstrejse, for vi tror på, at vi kan komme rigtig langt, siger Nikolaj Klopp Hansen.

John Lauritzen kan slet ikke lade være.

Med sit kamera fanger han jævnligt smukke skud fra nærområdet, og de bedste af billederne har han delt med os.

Kom helt tæt på havørnen ved Egå Engsø, oplev nordlys eller se letbanestationen ved nattetid.

Sine billeder deler han også af og til i den lokale facebookgruppe, så der kan du også følge med for flere gode skud.

Da ægteparret Bende og Henning Lauritsen flyttede ind på Ørnelunden i 1974, var der biler på vejene, men gennem årene er der kun kommet flere.

Fra deres hus høres sus fra bilerne på den nærliggende vej Ørnstrupvej, og ægteparret har flere gange oplevet, hvordan høj fart på vejen er lige ved at føre til uheld.

- Gudskelov er der ikke sket uheld endnu, men i vores optik er det bare et spørgsmål om tid, før det går galt, sagde Henning Lauritsen da LystrupLIV besøgte ægteparret i november.

Bekymrede for vejen er også Tobias Mortensen, der bor sammen med sin kæreste og deres to små børn i et hus på Ørnstrupvej - vejen mellem det nordvestlige Lystrup og Elev.

Fra huset har de også udsigt til Ørnstrupvej. Det er en smal vej, hvor man må køre 60 km/t., men vejen benyttes også ofte af cyklister og gående.

- Vejen er meget smal, og nogle steder er der slet ikke mulighed for at trække ud i rabatten hvis man kommer gående eller er på cykel. Det skaber farlige situationer, fordi både bilister, cyklister og fodgængere skal deles om den smalle vejbane, har Tobias Mortensen tidligere fortalt til LystrupLIV.

Alligevel er det ikke just på programmet at gøre noget ved vejen.

Det vender vi tilbage til.

Mette Dyrlund Sahlertz, projektleder ved Mobilitet i Aarhus Kommune, har ad flere omgange været i kontakt med bekymrede beboere i nærheden af Ørnstrupvej.

Hun kender derfor alt til problemerne med vejen, men har været væk fra afdelingen, og derfor er hun først nu vendt tilbage på LystrupLIVs henvendelse.

Mette Dyrlund Sahlertz fortæller, at der er lavet en hastighedsmåling på vejen. Det blev gjort i sommeren 2022, og den viste, at gennemsnitshastigheden på strækningen er 52,2 km/t.

Mette Dyrlund Sahlertz understreger, at der er tale om gennemsnitsbetragtninger. Der vil altid være nogen, der kører hurtigere end det, siger hun.

- Det vil altid være nogen, der kører hensynsløst. Det kan vi desværre ikke dæmme op for, siger Mette Dyrlund Sahlertz og fortsætter:

- Heldigvis er billedet, at flertallet kører efter forholdene.

Vurderingen var både dengang og nu, at hastighedsoverskridelsen på vejen ikke er i sådant et omfang, at der er grundlag for at gribe yderligere ind.

Vurderingen er også, at det ikke er hastigheden på Ørnstrupvej, der udgør det egentlige problem.

- Problemet er nærmere, at de bløde trafikanter færdes på kørebanen, siger Mette Dyrlund Sahlertz.

Det samme har hun tidligere oplyst Tobias Mortensen og hans familie op per mail.

- Jeg tænker derfor ikke, at hastighedsdæmpninger er vejen frem, men at I nok desværre er nødsaget til at afvente afklaring omkring en cykelsti langs Ørnstrupvej, lød det dengang i mailen, som LystrupLIV har set.

Sådan en cykelsti er rent faktisk i vente. Men desværre nok ikke i nærmeste fremtid.

- En cykelsti er allerede i vores projektdatabase og afventer pt. en prioriteringsmodel for cykelstier i Aarhus Kommune, lød det dengang i mailen til Tobias Mortensen og hans familie.

Til LystrupLIV oplyser Mette Dyrlund Sahlertz at løsningen er en separat stil til cyklister og gående, men der er for nuværende ikke finansiering til stien.

Kommunen afsætter hvert år penge til cykelstier gennem en såkaldt cykelhandlingsplan, hvori der ligger nogle midler til netop dette. Men her er stien altså endnu ikke prioriteret.

- Den ligger på en prioriteringsliste, hvor den har scoret tre ud af fire point, men i sidste ende er det en politisk beslutning, hvilke strækninger, der finansieres, har Mette Dyrlund Sahlertz tidligere oplyst per mail.

Der er derfor ingen tidshorisont på, hvornår en eventuel cykel- og gangsti ville blive etableret.

- I forhold til den politiske beslutning, vil jeg anbefale jer at tage fat i fællesrådet, og så kan I sammen planlægge, hvordan I eventuelt får mere fokus på ønsket, lød det fra Mette Dyrlund Sahlertz i samme mail.

En hurtigere løsning kan formentlig være at etablere en sti hen over den mark, som mange i dag benytter som en uofficiel sti.

Dette kan der dog også være problemer med.

Der findes nemlig en gravhøj i området, og det betyder, at visse dele af området er fredet. I dette tilfælde betyder det, at der er en beskyttelseszone på 100 meter fra foden af gravhøjen.

- En offentlig sti på lokaliteten vil have lange og omkostningstunge fremtidsudsigter, da der skal arealerhverves et større område, søges dispensation fra beskyttelseszonen og laves en opgradering af den eksisterende grussti syd for Ørnstrupvej. Kort fortalt ender vi på et større beløb, og dermed en længere tidshorisont, har Mette Dyrlund Sahlertz oplyst per mail i december 2023.

Alt håb er dog ikke ude.

Som et sidste forslag er en rekreativ sti, der netop kan have form af eksempelvis en trampesti eller grussti.

En sådan skal dog etableres og driftes af lokalbefolkningen, og der kan ikke umiddelbart søges offentlige midler til det.

I processen skal det blandt andet afklares, hvad ejerne af de berørte matrikler vil være med til.

Den videre proces hører til i en anden afdeling - Vand og Miljø - og her er status i november 2024, at man er ved at sætte sig ind i sagen og undersøge, hvad mulighederne for er rekreativ sti er.

LystrupLIV har spurgt forskellige borgere fra Lystrup, Elsted, Elev og Nye, hvad det bedste ved deres lokalområde er.

Hvor er deres yndlingssteder, hvorfor er de flyttet til området, hvad kunne være bedre, og hvilken bøn har de til byrådet?

Har du lyst til at være med? Så send en mail til emahh@jfm.dk.