Hvis du har siddet i en klassisk designerstol som Ægget eller Svanen-stol, så ved du, at vi her er i komfort og kvalitet i særklasse.

Og det er ikke hvem som helst, der leverer læderet til stolen.

Læderet kommet fra Sørensen Læder, der holder til i Lystrup og i dag drives af søskendeparret Louise Vesterskov Sørensen og Mads Sørensen.

Louise Vesterskov Sørensen var stadig ganske lille, da hendes far, Arne Sørensen, i 1973 etablerede et læderværksted i familiens garage i Egå.

- Han var hurtig til at øjne en mulighed for en forretning, fordi han så, at der ofte var udfordringer med kvalitet og levering med læder, fortæller Louise Vesterskov.

Sammen med sin bror, Mads Sørensen, overtog hun driften af Sørensen Læder i 2015, men generationsskiftet var begyndt mange år forinden.

Mads Sørensen havde været i firmaet siden begyndelsen af 2000'erne, og Louise Vesterskov Sørensen trådte til i 2006.

- Vores far sled og slæbte for sin virksomhed, og det var hans livsværk. Derfor tror jeg også, at han har haft sine bekymringer gennem tiden - om vi gjorde det godt nok, siger hun.

Hurtigt måtte Arne Sørensen dog sande, at søskendeparret godt kunne varetage opgaven.

- Vi er aldrig blevet tvunget ud i det eller oplevet et forventningspres fra vores far. Men det er klart, at vi så hvor meget virksomheden betød for vores far, og vi oplevede friheden ved det selvstændige liv gennem ham, siger Louise Vesterskov Sørensen.

Hendes bror kom til virksomheden som sælger efter en fortid som speditør hos DHL, mens Louise arbejdede hos Silvan.

Der gik flere år, fra de trådte ind i firmaet, til de overtog deres fars plads i direktionen. Hurtigt beviste søskendeparret, at de kunne løfte arven efter Arne Sørensen, og i 2023 kunne virksomheden fejre 50 års jubilæum.

- Det er vi selvfølgelig meget stolte af, men vi kan ikke leve alene af det. Vi skal leve af det, vi gør i dag og i morgen, siger Louise Vesterskov Sørensen, der hver dag arbejder sammen med Mads Sørensen for at sikre virksomheden de næste 50 år.

En af de første store forandringer, de to søskende satte i værk, var at modernisere virksomhedens brand.

Arne Sørensen havde i mange år drevet forretningen med en mere diskret tilgang, hvor personlige relationer og mund-til-mund-metoden sikrede kunderne.

For at gøre virksomheden mere fremtidssikker tog Sørensen Læder fat på en omfattende visuel transformation i samarbejde med arkitekten Jonas Bjerre Poulsen fra Norm Architects.

- Vi lavede en brandbog, nyt logo, ny hjemmeside og en helt ny tilgang til, hvordan vi præsenterede vores produkter, siger Louise Vesterskov Sørensen.

I takt med denne udvikling begyndte virksomheden at arbejde tættere sammen med arkitekter og designere. I dag har de seks designkollektioner skabt i samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste inden for feltet.

Da Louise og Mads overtog virksomheden, var det også med en erkendelse af, at firmaet var nødt til at tænke bæredygtighed ind i forretningsstrategien.

Men det skulle gøres ordentligt.

- Vi har aldrig markedsført os som bæredygtige bare for at følge en trend. Vi vil faktisk gøre det ordentligt, understreger Louise Vesterskov Sørensen.

Samtidig var det også vigtigt, at firmaet havde et fælles sprog for deres bæredygtighed.

- Hvad der er bæredygtighed for dig, er det ikke nødvendigvis for mig. Så når man taler om bæredygtighed er det vigtigt at definere på hvilken måde, siger hun.

Sørensen Læder var den første virksomhed i branchen, der fik Svanemærket på deres læder. De har siden valgt at arbejde med den internationale Økotex-certificering, der sikrer, at læderet ikke indeholder skadelige stoffer. Og for at få en fælles referenceramme, har Sørensen Læder defineret fem bæredygtige principper, som danner grundlag for deres arbejde med blandt andet råmaterialer og produktion.

- Læder er et biprodukt fra kød- og mælkebranchen. Hvis vi ikke bruger det, skal det brændes eller begraves, hvilket udleder langt mere CO2. Vi ser det som en form for upcycling, hvor vi sikrer, at materialet får et langt liv, frem for at gå til spilde, siger Louise Vesterskov Sørensen.

Sørensen Læder har desuden netop opnået den anerkendte B Corp-certificering, der verificerer virksomhedens sociale og miljømæssige ansvarlighed.

I 1978 rykkede virksomheden fra Egå til Åbyhøj, og 24 år senere - i 2002 - rykkede Sørensen Læder til Tilst.

I dag har den til huse i Lystrup i en ejet bygning, men det var ikke meningen, at det var sådan, det skulle gå.

- Vi havde faktisk ikke planer om at eje vores eget domicil, men det stod klart, at vores to lagerhaller i Tilst var for små, så vi skulle finde noget andet, siger Louise.

Hendes bror var taget på sommerferie i 2018, da Louise fik et tip om et egnet sted i Lystrup.

- Og det viste sig, at det var nogle rigtig fine bygninger. Med et fint kontor og en lagerhal ved siden af. Det passede perfekt til vores behov, husker Louise og peger på, at placeringen i Lystrup er tæt på både motorvej og offentlig transport.

- Det var endnu et plus, siger hun.

Med det nye domicil blev det også nemmere for Sørensen Læder at indrette et showroom, hvor kunderne kan se produkterne.

- Vi synes, at det her var langt mere præsentabelt i forhold til, hvordan vi gerne ville fremstå. Vi brugte en del tid og investeringer på at gøre det, som vi gerne ville have det. Det skulle føles hjemligt og hyggeligt, siger Louise Vesterskov Sørensen.

Netop fremtoning var også vigtigt for hendes far, Arne Sørensen.

- Min far satte en stor ære i, at der altid var pænt og rent. Der skulle gerne være ryddeligt og ikke rode, siger Louise Vesterskov Sørensen og fortsætter med et grin:

- Han sagde altid, at der skulle være klar til, at dronningen kom på besøg.

Sammen med sin bror, Mads, har hun fastholdt den holdning.

- For mig er det en del af vores fremtoning og professionelle tilgang, at omgivelserne fremstår velholdte og ordentlige, siger hun.

Men det er ikke kun virksomhedens udseende, der skal være i orden. Kvaliteten af læderet er en anden central prioritet. Hver uge modtager virksomheden i Lystrup omkring 1.500 huder, som gennemgår en omhyggelig proces for at sikre høj kvalitet og holdbarhed.

- Vi er meget opmærksomme på, hvad vi modtager, og alt bliver tjekket grundigt. Det handler om tykkelse, overflade, farve og blødhed. Hver hud bliver sorteret og kvalitetskontrolleret, så vi er sikre på, at vi leverer noget, vi kan stå inde for, siger Louise Vesterskov Sørensen.

Læderet bliver solgt videre til møbelproducenter.

- Vi taler meget om bæredygtighed, og en stor del af det er holdbarhed. Hvis man vælger et godt læder, der kan holde i 25-30 år, er det langt bedre end et alternativ, der skal udskiftes efter få år. Det er vores ansvar at sikre den bedst mulige kvalitet, siger hun.

Hos Sørensen Læder arbejder de fortsat på at udvikle deres brand, samarbejde med arkitekter og designere og forfine deres produktudvalg.

- Vi ser ikke tilbage og hviler på vores 50 år i branchen. Vi ser fremad og arbejder hver dag på at sikre, at vi også er her om 50 år, siger Louise Vesterskov Sørensen.

For søskendeparret handler det ikke om at bevare virksomheden, som den var, men om at sikre, at den fortsat udvikler sig. Kvalitet, æstetik og bæredygtighed er afgørende, og de arbejder målrettet på at kombinere håndværkets traditioner med nutidens krav.

- Vi ved, hvor vi kommer fra, men vi er også bevidste om, at vi hele tiden skal tilpasse os. Vores far byggede en solid forretning op, og det er nu vores opgave at bringe den videre på en måde, der giver mening både for os og for vores kunder, siger Louise Vesterskov Sørensen.

Det er mere end et år siden, at et enigt byråd afsatte i omegnen af 11,5 millioner kroner til en cykelsti mellem Elev og Lisbjerg, men arbejdet med at planlægge cykelstien er stadig i gang - og der er ikke udsigt til, at cyklister kan drøne rundt på en cykelsti lige foreløbigt.

Cykelstien skulle sikre en tryg forbindelse for cyklister, der i dag må ud på den smalle og snoede Elevvej. Men selvom der har været afholdt dialogmøder, og forskellige linjeføringer er blevet undersøgt, er projektet endnu ikke klar til at blive realiseret.

I en ny statusrapport fra Aarhus Kommune fremgår det, at cykelstien møder store udfordringer. Dels skal der tages hensyn til beskyttede dyrearter, dels er der en lodsejer, der nægter at afgive jord til projektet.

Desuden kan en miljøundersøgelse forsinke byggeriet yderligere.

I statusrapporten fremgår det, at Aarhus Kommune har fået foretaget en række naturundersøgelser i området. Undersøgelserne viser, at både den store vandsalamander og flere arter af flagermus har levesteder tæt på den planlagte cykelsti. Det betyder, at projektet kan være underlagt EU’s habitatdirektiv, der beskytter dyrenes yngle- og rastesteder.

Derfor kan det blive nødvendigt at gennemføre en såkaldt VVM-undersøgelse, som kan tage op til to år.

Det skyldes blandt andet, at man er nødt til at lave flagermuslytninger over flere sæsoner for at fastslå, hvor en eventuel cykelsti gennem området vil påvirke dyrelivet.

Kommunen har allerede foretaget de første undersøgelser, men hvis der kræves endnu et års observationer, kan det betyde, at projektet tidligst kan gå i gang i 2027 og stå færdigt i 2028.

Det ærgrer Jakob Søgaard Clausen, der er bosat i Lystrup og medlem af byrådet for Danmarksdemokraterne.

- Det er en cykelsti, der har været stort lokalt ønske om, og som jeg har presset på for at få etableret, så jeg vil arbejde videre på at få cykelstien realiseret, siger han.

I den forbindelse har han blandt andet bedt forvaltningen beskrive en plan for etape-etablering af den besluttede cykelsti mellem Lisbjerg og Elev langs Elevvej/Koldkilde, så den del af cykelstien, som ikke går gennem skoven, kan etableres hurtigst muligt.

Udover miljøhensyn møder projektet ifølge statusrapporten også modstand fra en lodsejer, der ikke ønsker at afgive jord til anlæg af cykelstien. Det er ellers nødvendigt, fordi cykelstien skal gå gennem lodsejerens område.

- En lodsejer har i dialogprocessen tydeligt givet udtryk for sin modvilje for at afgive jord, og der vil forventeligt blive klager over arealerhvervelsen og VVM-undersøgelsen, står der i rapporten.

Kommunen har mulighed for at ekspropriere arealet, men det vil kræve en længere juridisk proces, som potentielt kan blive påklaget.

Forvaltningen har også undersøgt alternativer, herunder en linjeføring gennem Lisbjerg Skov, men skoven er fredet, og det er usandsynligt, at Miljøstyrelsen vil give dispensation til en asfalteret sti i området.

Sideløbende med cykelstiprojektet arbejder Aarhus Kommune på at etablere en supercykelsti langs letbanen, der skal forbinde Lisbjerg og Nye. Den ventes at stå færdig i 2026, hvilket er to år før cykelstien mellem Elev og Lisbjerg forventeligt kan realiseres.

- Der er en særlig opmærksomhed på, om den nye supercykelsti langs letbanen, vil kunne opfylde en væsentlig del af det samme behov, som forsøges opfyldt med cykelstien mellem Elev og Lisbjerg via Elevvej/Koldkilde, står der i statusrapporten.

Kommunen har dog tidligere argumenteret for, at cykelstien mellem Elev og Lisbjerg stadig er vigtig, fordi den sikrer en direkte forbindelse mellem de to områder uden en omvej via letbanen.

Et andet punkt, der har skabt debat, er spørgsmålet om belysning på cykelstien. Borgerne har tidligere markeret deres ønske om lys ved at gå optog iført lyskæder langs Elevvej i vintermørket.

Især i vintermånederne er det ifølge flere cyklister utrygt at skulle cykle langs den mørke og trafikerede Elevvej.

Cyklisterne skal dog ikke forvente lys på cykelstien.

- Der bliver tale om en helt almindelig cykelsti i åbent land uden for byzone, og på sådanne cykelstier er der ikke belysning. Belysning uden for byzone etableres kun i helt særlige tilfælde, eksempelvis på supercykelstier, har Kim Andersen, der er projektleder og cykelplanlægger ved Aarhus Kommune, tidligere sagt til LystrupLIV.

Ifølge ham handler det blandt andet om, hvad man kan få lov til i forhold til naturen, dyrelivet og lysforurening.

I statusrapporten fastholder kommunen, at der ikke bliver etableret belysning. Ifølge gældende praksis opsættes der kun lys på supercykelstier eller i særlige tilfælde, og cykelstien falder ikke ind under disse kategorier. Samtidig vil belysning kræve en særlig dispensation, da den kan påvirke det lokale dyreliv.

Aarhus Kommune forventer at få afklaring på, om der skal gennemføres en fuld VVM-undersøgelse i løbet af efteråret i år. Hvis det bliver tilfældet, kan cykelstien mellem Elev og Lisbjerg blive yderligere forsinket.

Indtil videre må cyklisterne altså fortsat dele vejen med biltrafikken, mens spørgsmålet om cykelstien hænger i luften.

Antallet af fartbøder i Østjylland er steget med 42 procent fra 2022 til 2024.

Det viser tal fra Østjyllands Politi, som TV2 Østjylland har fået aktindsigt i.

Stigningen skal dog ses i lyset af, at der de seneste år - især i 2024 - er lavet langt flere automatiske trafikkontroller.

Tallene, som TV2 Østjylland har fået, dækker udelukkende over ATK-indsatser. Det vil sige eksempelvis stærekasser eller fotovogne. Der er altså ikke indregnet andre former for trafikkontroller.

Tallene er opgjort på postnummer-niveau, og i Lystrup har 3,03 procent af køretøjerne, der passerede en fartkontrol, fået en bøde de seneste tre år.

Til sammenligning er det tal 0,6 procent i Risskov, mens det er 5,6 procent af de biler, fartkontrollerne i Skødstrup har målt, der har fået en bøde.

Tallene fra TV2 Østjylland viser også, at 931 køretøjer i Lystrup fik en bøde i årene 2022 til 2024, og at 117 af dem fik et klip i kørekortet.

Østjyllands Politi har foretaget 47 fartkontroller i Lystrup i perioden 2022 til 2024.

Til TV2 Østjylland tilkendegiver Rådet for Sikker Trafik, at det er godt, at politiet har skruet op for fartkontrollerne, og opfordrer dem til at skrue endnu mere op.

- Man skal opleve en risiko for at blive taget for ikke at overholde reglerne, så derfor er det positivt, at politiet gør noget for at stoppe dem, som ikke overholder færdselsloven, siger Jakob Bøving Arendt, direktør for Rådet for Sikker Trafik, til TV2 Østjylland.

Hvis du vil se, hvor mange procent af de biler, som har kørt forbi en fartkontrol i Østjylland - og hvor mange fartbøder der er udskrevet - så finder du kortet hos TV2 Østjylland.

Chris Poulsen var for efterhånden mange år siden med til at opføre noget af boligbyggeriet på Sønderskovvej i Lystrup.

- Da vi byggede dengang i 1980'erne, havde Sønderskovvej samme størrelse, som den har i dag. Den eneste forskel er, at der er kommet mange flere biler på vejen, siger Chris Poulsen, der i dag arbejder som kørelærer, og med 35 års erfaring må han siges at havde viden om både bilkørsel og trafik.

LystrupLIV har sammen med vores søstermedie, RisskovLIV, haft Chris Poulsen med på tur for at se nærmere på nogle af de trafikale udfordringer, der er i vores område.

Med vejens størrelse mener Chris Poulsen ikke, at Sønderskovvej nødvendigvis er gearet til mængden af trafik, der passerer særligt i myldretiden.

- Der er mange biler, og samtidig skal man holde tilbage, hvis der kommer en bus, for der er ingen buslommer. Dermed stopper trafikken også fuldstændig, siger han.

Sønderskovvej fungerer som hovedvej i Lystrup, og skal man gennem byen - eller ind på en af sidevejene - er den eneste mulighed.

- Dermed er der mange biler på vejen, og det er den i min optik ikke bred nok til, siger Chris Poulsen.

Netop problemet med meget trafik og ingen mulighed for at overhale bussen, var også noget af det, I pegede på, da vi spurgte jer læsere på Facebook, hvor de trafikale udfordringer er i vores område.

- Manglende buslommer langs Sønderskovvej. Når man både skal holde for tog og busser skaber det propper i trafikken, skriver Theresa Knudsen.

Skal man hjem fra eksempelvis industrikvarteret om eftermiddagen, kan det også være svært at komme ud på Sønderskovvej.

- Udkørsel fra Møgelgårdsvej til Sønderskovvej er ofte meget problematisk; man kan holde der ganske længe (især hvis det også “konflikter” med letbanen), medmindre der er en venlig sjæl, der lige vinker og giver plads til at svinge ud, skriver Christina Binderup eksempelvis.

Hvad gør man så, når man kommer kørende, og der holder en bus ved et stoppested foran?

- Man skal selvfølgelig bremse og blive bag ved bussen, når der ikke er mulighed for at trække ud og køre forbi den. Sønderskovvej er meget smal, og når der er meget trafik, så må man blive holdende bag bussen, siger Chris Poulsen, der er kørelærer og driver køreskolen Kørerlærer Gruppen.

Er der mulighed for det, må man gerne trække ud og køre forbi bussen - hvis ikke der er dobbeltoptrukket og overhaling forbudt.

- Man har stadigvæk pligt til at lade bussen komme først, hvis den blinker og kører ud, og derfor er det altid en god idé at orientere sig, siger Chris Poulsen.

Han har i den forbindelse et godt tip:

- Du kan se, hvor mange der står og venter ved busstoppestedet, og det kan give en god indikation på, hvor mange der skal med bussen, og dermed hvor længe bussen holder ind, siger han.

Han medgiver, at en god idé kunne være buslommer på Sønderskovvej, som bussen kunne trække ind i, så bilerne kunne komme forbi.

- Det skaber en prop i trafikken, når mange biler skal holde og vente på, at bussen kører videre, siger Chris Poulsen.

Et andet punkt, der frustrerer læserne, er dårlige oversigtsforhold, når man forsøger at komme ud fra især en sidevej.

Et problem, der ses mange steder i Aarhus, mener Chris Poulsen.

- Det kan flere steder være svært at få ordentligt udsyn, måske på grund af andre parkerede biler, måske på grund af en busk, der ikke er klippet helt godt nok. Det får mange til at køre ud på cykelstien, selvom man ikke må, siger han og fortsætter:

- Reglen er, at du aldrig må lukke en cykelsti helt af. Der skal være plads til, at cyklerne kan passere, selvom du holder dér. Et fortov må du til gengæld godt køre henover.

Vi nærmer os det, der for flere er kilde til enten nervøsitet, undring eller irritation: Motorvejsrundkørslen - også kendt som fordelerringen - ved enden af Sønderskovvej.

- Mit indtryk er, at rigtig mange har svært ved at køre i den rundkørsel, siger kørelærer Chris Poulsen.

Flere gange har vi på LystrupLIV beskrevet problemerne med den tosporede rundkørsel, hvor folk tilsyneladende har svært ved at placere sig korrekt.

- Skal du ud af første eller anden afkørsel, må du placere dig i den yderste vejbane. Skal du derimod ud af en af de andre afkørsler, skal du trække ind i den inderste vejbane. Når du nærmer dig din afkørsel, så giver du tegn ud for midten af afkørslen før vores, forklarer Chris Poulsen.

På turen placerer kørelæren sig selvsagt korrekt i den tosporede rundkørsel, da vi først skal af ved fjerde afkørsel og derfor placerer os i venstre bane. Straks herefter kommer dog en hvid Tesla i høj fart, trækker op tæt på vores bil og dytter.

Den rutinerede kørelærer foretrækker ikke en mine.

- Her skal man være lidt hård. Det siger jeg også til mine elever: "Du skal koncentrere dig om dig selv, og det du er i gang med og ikke lade dig presse af andre."

Teslaen kører nærmest synkront med os hele vejen rundt i rundkørslen, blot i den yderste vejbane - og det gør det svært for os at trække ud i den yderste kørebane.

- I princippet må han ikke overhale mig indenom på den måde. Det er ulovligt, siger Chris Poulsen, der rutineret blinker og får os ud af den rigtige afkørsel.

- Flere har nok den oplevelse, at det kan være svært at komme ud igen, når de har placeret sig korrekt i den inderste vejbane. Men når der er to vejbaner, der skal få trafikken til at glide hurtigere, så er det klart, at det hele strander til, når bilisterne kun bruger den ene vejbane, siger han.

Så hermed en opfordring herfra til at placere dig i den inderste vejbane, hvis du ikke skal af ved første eller anden afkørsel.

- På den måde glider trafikken bedst, siger Chris Poulsen.

Bliver du alligevel fanget i inderste vejbane, fordi du har placeret dig korrekt, så er det bare at tage en tur mere.

- Det er selvfølgelig træls, men der er ingen regler for, hvor mange gange man må køre rundt i en rundkørsel, så du kan fortsætte og trække ud næste gang, du når til din afkørsel, siger han.

Chris Poulsen har et sidste råd i lommen, inden vi siger farvel og tak for denne gang.

- Mange problemer i trafikken skyldes nok, at folk har for travlt og kommer for sent ud af døren. Det får dem til at trykke lidt ekstra på speederen eller lave en overhaling, der måske er lidt forhastet, siger han.

Derfor lyder rådet: Tag det med ro - og sæt god tid af til din kørsel.

- Folk skynder sig lidt for meget, og glemmer måske at orientere sig, siger Claus Pedersen.

Vi tog på tur med kørelærer Chris Poulsen, der gav os de bedste råd og tricks til kørsel i byen. Men hvor skarp er du egentligt til det der med at køre bil?

Her kan du teste dig selv, og blandt andet blive klogere på, hvor man egentligt skal placere sig i en tosporet rundkørsel - og om man skal holde tilbage for en gruppe cyklister på en smal sti eller ej.

Har du lyst til at genopfriske din viden, kan du læse Chris Poulsens bedste råd her.