- Det er da vemodigt, men sådan er det. Man kan ikke vinde hver gang. Det er mig, der hænger på 95 procent af gælden. Så tabet er mit. Og jeg burde nok i virkeligheden have sagt stop før. Men der er jeg måske lige lovlig optimistisk af natur.

Sådan lød det fra den århusianske rigmand, Anders Grønborg, da han netop havde ladet sit pizza-imperium, Ild Pizza, gå konkurs.

Stifteren og ejeren, der ifølge sig selv ikke havde været dygtig nok til 'det med drift', smækker dog langt fra med dørene. Faktisk håber han at finde en investor i form af en 'ung iværksættertype med hånden på kogepladen', så de sammen kan købe konkursboet og starte Ild Pizza 2.0.

Og det tyder noget på, at der burde være rig mulighed for.

- Lige nu er alle muligheder åbne. Der er en fin interesse fra en håndfuld interesserede, og vi arbejder lige nu på at finde den bedste løsning for kreditorerne. Alle muligheder er i spil, lyder det fra kurator Mikkel Løgsted fra Kammeradvokaten.

Han bekræfter i øvrigt Anders Grønborgs påstand om, at det er den tidligere ejer selv, som konkursboet skylder langt den største del af gælden til.

- Der er en større milliongæld, og det er korrekt, at det er den tidligere, der er den absolutte hovedkreditor. Der har været et løbende underskud af driften, hvorfor selskabet har haft behov for løbende likviditet, og derfor er der en større gæld til ejeren, fortæller kurator, der ikke vil konkretisere antallet af millioner, det drejer sig om.

Anders Grønborg har dog selv oplyst, at han alt i alt har mistet hele 49 millioner kroner på pizza-foretagendet, som ved konkursen var gået fra at have op mod 20 restauranter til kun 12 restauranter, hvoraf den ene ligger i Lystrup.

Men armbevægelserne har også været store hos Ild Pizza, der tidligere blandt andet har proklameret, at de ville være 'pizzaens svar på McDonald's' og åbne 50 pizzeriaer inden for fem år.

Men har den aggressive vækstplan været en fejl?

- Neeeej, det mener jeg faktisk ikke, at det var, lyder det fra direktør Anders Grønborg, der efter at have understreget, at han ikke har været direktør gennem hele perioden, fortsætter:

- Jeg fortryder ikke vækstplanen forstået på den måde, at hvis man kunne finde den rigtige partner, som kunne få styr på driften, så burde man kunne køre de sunde forretninger videre - og så kunne man derfra indtage hele verden.

Han anerkender dog, at man burde have skruet lidt ned for tempoet og taget det mere 'skridt for skridt'.

- Og det generer mig lidt, fordi vi jo med konkursen lukker nogle butikker, som faktisk giver overskud, og som fortjener et skud, lyder det fra Anders Grønborg, der - selvom han håber til det sidste - endnu ikke har fundet nogen potentiel partner.

Når du i den kommende tid kører på Lystrupvej igennem Risskov for at komme ind til Aarhus eller hjem igen, så kan det være en god idé at holde ekstra godt øje med speedometret, hvis du vil undgå en fartbøde.

Hastigheden bliver nemlig snart sat ned på strækningen mellem rundkørslen ved Viengevej og Grenåvej, så der fremover kun må køres 50 km/t og ikke de nuværende 60 km/t.

Det sker efter planen i uge 15, altså på et tidspunkt mellem mandag den 8. april og søndag den 14. april. Det oplyser Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Årsagen til fartnedsættelsen er, at området omkring Lystrupvej i Risskov har gennemgået en større forandring de senere år.

Industri er rykket ud, og rigtig mange boliger er rykket ind, og derfor bliver vejen oftere brugt af folk, der cykler på arbejde, køber ind og afleverer børn i institution end af tung trafik og lastbiler.

Det har skabt et ønske blandt beboerne i området om at få farten ned, og helt tilbage fra starten af 2023 har der også været politisk opbakning i byrådet til at sænke hastigheden.

Det bliver så eksekveret nu.

- Vi ved af erfaring, at de bløde trafikanter oplever markant øget tryghed, når hastigheden kommer ned, siger rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K).

- Derfor giver det rigtig god mening med en lavere fartgrænse, der passer bedre til, at vejen bliver brugt af mange voksne og børn på cykel og gåben, siger han.

Derfor bliver skiltene med 60 km/t altså nu pillet ned. Men da Lystrupvej i forvejen ligger i en byzone, kommer der ikke nye skilte op, som viser fartgrænsen på 50 km/t.

Teknik & Miljø er derfor ved at se på, hvordan man lokalt kan oplyse om, at der en ny og lavere hastighedsgrænse.

LystrupLIV ville gerne have spurgt projektleder for mobilitet i Teknik og Miljø, Mette Dyrlund Sahlertz, hvilke overvejelser, kommunen har gjort sig i forhold til fremkommeligheden på Lystrupvej, når hastigheden nu sænkes.

Det har ikke været muligt at få en direkte kommentar, men Teknik & Miljø oplyser til LystrupLIV, at man ikke forventer, at fremkommeligheden i praksis vil forringes, da gennemsnitshastigheden på Lystrupvej i forvejen ikke er i nærheden af 60 km/t - særligt ikke i myldretiden, hvor der er stor trængsel.

Men det er erfaringen, at de bløde trafikanter vil opleve en større tryghed ved, at farten sættes ned, lyder det.

Aarhus Kommune har de seneste år sammen med Vejdirektoratet arbejdet på en større plan for en fredeliggørelse af Lystrupvej. 

Planen forventes at være færdige i løbet af 2024, hvorefter den skal behandles i byrådet.

En af tankerne i projektet har været at omdanne rundkørslen ved Viengevej til et signalanlæg, så man i højere grad kan styre, at bilisterne kører ad Viengevej i stedet for Lystrupvej, og samtidig sikre mere kapacitet. En sådan omdannelse vil dog koste mellem 40-45 millioner kroner.

Alle, der kender Bent Hansen fra Havremarken i Lystrup, vil uden tvivl sige, at han er en mand, der ikke giver op uden kamp.

Siden han og hustruen for syv år siden modtog et brev om, at deres vej og den tilhørende stamvej muligvis skulle omklassificeres fra offentlig til privat fællesvej, har Bent Hansen været frontkæmper imod beslutningen, som medfører, at kommunen overdrager ansvaret for vedligeholdelse af vejene til borgerne.

I praksis betyder det, at borgerne selv skal stå for alt fra snerydning til renovering af brønde, huller i asfalten og knækkede fliser – og selv betale regningen.

Men det vil Bent Hansen ikke finde sig i. Så siden byrådet i 2017 i et bredt forlig tog den endelige beslutning om at omdanne 900 veje i kommunen til private fællesveje – herunder 26 veje i Lystrup, Elsted og Elev – har han gransket lovtekster, skrevet klager og stillet et borgerforslag om at annullere beslutningen.

Borgerforslaget har 1500 århusianere skrevet under på, og derfor skulle sagen onsdag for byrådet, hvor Bent Hansen var mødt op for at tale sin sag.

Han mener grundlæggende, at den såkaldte nedklassificering af vejene er ulovlig, fordi det fremgår af vejloven, at beslutningen ikke udelukkende må være begrundet i økonomiske forhold, hvilket Bent Hansen mener, at den har været.

- Grunden til vores protest er primært, at nedklassificeringen efter vores mening er ulovlig. Men også fordi konsekvensen har været usikkerhed, utryghed, uro og splid mellem grundejerne på de berørte veje, sagde han under sin tale i byrådssalen.

Ifølge kommunens forvaltning har beslutningen været båret af et ønske om at give alle husejere, som bor på sammenlignelige veje, ens vilkår, så der ikke er nogen, der får vedligeholdt deres vej af kommunen, mens andre ikke gør.

Og borgerforslaget rokkede da heller ikke synderligt ved lokalpolitikernes holdning til beslutningen om at privatisere vejene under debatten i byrådssalen.

- Vi mener, at der er gjort op med en uretfærdighed, nemlig at på sammenlignelige veje i Aarhus er der nogen, der selv skulle betale for at vedligeholde deres veje, og nogen som indtil nu har været skånet for regningen, sagde Liv Gro Jensen fra SF.

- Derfor mener vi, at det er rimeligt, at vi behandler borgerne ens i kommunen. Økonomien i det har ikke været drivende for vores position, men vi anerkender selvfølgelig, at man (som boligejer, red.) kan ærgre sig over det, sagde hun.

Socialdemokraterne stod også fast på deres beslutning om at omdanne vejene til private fællesveje, men ville alligevel have undersøgt de "ret hårde beskyldninger" om ulovligheder, som fremgår af borgerforslaget, sagde partiets ordfører Jesper Kjeldsen.

- Derfor vil vi foreslå, at forslaget sendes til udvalgsbehandling, så vi kan få afprøvet de juridiske ting, som ligger i det. Vi skal overholde loven, så det må vi have en minutiøs gennemgang af i forbindelse med en udvalgsbehandling, sagde han.

Under byrådsdebatten holdt Jesper Kjeldsen sig heller ikke tilbage fra at skyde mod Venstre, som er med i det oprindelige budgetforlig bag beslutningen, men som samtidig ved flere lejligheder har advokeret for at droppe privatiseringen - også i medierne og over for LystrupLIV.

- Der har ikke været nogen tvivl om, hvor Socialdemokratiet har stået. Det samme kan man ikke sige om Venstre, som vi mener sejler rundt. Altså er Venstre med, eller er Venstre ikke med?, lød det fra Jesper Kjeldsen.

Christian Budde fra Venstre anerkendte, at ”beslutningen i årevis har forbitret og ærgret Venstre, og at vi flere gange har forsøgt at udfordre den”. Men han understregede samtidig, at Venstre står ved beslutningen om at nedklassificere vejene.

- Det her er en svær sag for Venstre, det har vi aldrig lagt skjul på, men jeg vil gerne slå fast med syvtømmersøm, at når vi går med i et budgetforlig, så står vi på mål for det.

- Det er ikke det samme som at sige, at man ikke kan blive klogere. Vi tilslutter os ønsket om at få det drøftet. Kan vi gøre noget anderledes, så lad os kigge på det. Men der skal ikke herske diskussion om, at vi er med i budgetforliget, sagde Christian Budde.

Konklusionen på byrådsmødet blev altså, at borgerforslaget nu bliver sendt til yderligere behandling i Teknisk Udvalg for at afklare, om beslutningen har været i strid med loven.

Dermed er kampen ikke slut for Bent Hansen og hans støtter endnu.

Hør hele byrådsdebatten her. 

Den har været længe undervejs og skulle egentlig have stået færdig i slutningen af 2022. Men efter halvandet års forsinkelse er den lyserøde trækirke, som skal rejses i Nye, nu endelig ved at tage form.

Onsdag var der rejsegilde for vandrekirken, som Tækker har erhvervet sig fra Hvinningdal ved Silkeborg, og som får navnet "Fællesskabets Hus". Trækirken er blevet skilt ad - nærmest bræt for bræt - og transporteret fra Hvinningdal til Nye, hvor den nu er ved at blive opført tæt på Nyma.

Den tidligere kirke skal fungere som et nyt fælleshus og bruges til blandt andet kirkelige handlinger, men også til koncerter, fællesmøder, kunstudstillinger, pasningsordninger og meget andet for beboerne i og omkring Elev og Nye.

- Vi har fået lov til at lave et fælleshus, som vi hele tiden gerne har villet have. Det skal bruges til fællesskabsaktiviteter, der både er sang, musik, kirke og alt muligt andet. Det bliver et forsamlingshus, som kirken kan bruge om søndagen, og når der er behov for det, sagde Jørn Tækker om projektet i starten af november. 

Hen over vinteren er fundamentet til kirken blevet støbt, og nu er selve træskellettet også rejst. Når kirken er helt samlet, er det planen, at den skal males rosa.

De første visualiseringer af kirken lagde ellers op til, at den skulle have en skrigende pink farve, men Jørn Tækker har valgt at lægge en lille dæmper på farven.

Da han købte kirken fulgte der også alter, prædikestol, døbefont, kirkestole og et lille orgel med i prisen, og det kan bruges, hvis bygningen skal danne ramme for kirkelige handlinger.

Men den er først og fremmest et fælleshus.

For hvis Tækker Group skulle have genopført vandrekirken som en decideret kirke, ville særlige regler træde i kraft, heriblandt en beskyttende kirkebyggelinje, der forhindrer byggeri i mere end 8,5 meters højde inden for 300 meter afstand af kirken.

Det ville ikke fungere i Nye, og derfor måtte byggeansøgningen justeres, så det blev helt tydeligt, at det ikke er en kirke, men et fælleshus der bliver opført.

Det er den primære årsag til, at projektet har taget længere tid at realisere end planlagt.

Men nu er Fællesskabets Hus altså snart klar til brug.

På længere sigt er det hensigten, at der skal bygges en blivende sognekirke i Nye, som LystrupLIV tidligere har beskrevet. 

Tækker har stillet en grund til rådighed i den kommende bydel Løvholmen i Nye, hvor der kan opføres en ny, moderne sognekirke ud til et centralt torv, hvor der også er plads til caféer, restauranter og butikker.

Menighedsrådet i Elev Sogn er primus motor på projektet, og forventningen er, at det vil koste op mod 80 millioner kroner at opføre den nye kirke.

ㅤㅤㅤㅤㅤ