Sanne Ønskefe siger stop: - Jeg er ved at blive kvalt
Det er 13 år siden, Susanne Klepner - også kendt som "Sanne Ønskefe" - åbnede genbrugsbutikken Ønskefeen i Lystrup. Missionen var klar: Hun ville hjælpe udsatte børnefamilier. Nu er huset sat til salg, butikken skal lukke og Sanne vil stoppe med det, hun har brugt meget af sin tid på de seneste år: At hjælpe andre. En vemodig beslutning, men Sanne er nødt til at sige stop. - Jeg er ved at blive kvalt, siger hun.
For efterhånden mange år siden åbnede Susanne Klepner - også kendt som Sanne Ønskefe - butik i familiens garage på Ørnelunden i Lystrup.
I butikken skulle sælges tøj, udstyr og legetøj til børn, og overskuddet fra salget skulle gå til mindrebemidlede og udsatte familier.
Hurtigt begyndte Sanne at udvide indsatsen og hjælpe familierne med det, hun nu kunne; om det var et opkald til kommunen, at skaffe møbler eller give en tur i Djurs Sommerland. Til jul uddeler hun julekurve med mad og gaver, ligesom hun ofte stikker forbi med en indkøbspose med mad til de familier, hun fast hjælper.
Hun har siddet med som bisidder til hundredvis af møder, og hun bruger det meste af sin vågne tid på arbejdet, som hun vel at mærke gør frivilligt.
Men nu kan hun ikke mere.
- Jeg er ved at blive kvalt, siger hun.
Ønsket om at hjælpe andre er der stadig, men Sanne Klepner oplever, at desperate mødre eller fædre banker på hendes dør fra tidlig morgen til sen aften, og hendes telefon ringer også gennem det meste af dagen.
- Det har været enormt givende at hjælpe andre, og jeg ville ønske, jeg kunne fortsætte, men jeg er nødt til at sige stop nu, siger hun.
Derfor er familiens hus sat til salg, og sammen med sin mand er planen at flytte til en anden by for at starte på en frisk.
- Jeg lukker og slukker på en ordentlig måde. Håbet er, at vi skal være ude af huset i løbet af efteråret, så jeg har god tid til at afslutte den hjælp, jeg har gang i, siger Sanne Klepner, der fremadrettet vil holde fast i at hjælpe et par enkelte familier, hun ikke kan slippe.
Det hele værd
Sanne Klepner har gennem årene blandt andet støttet voldsramte kvinder, børn med diagnoser og familier, der er kørt fast i systemet.
– Jeg tror bare, det er nået et punkt, hvor det ikke kun handler om hjælp – det handler om at gribe mennesker, der er ved at falde, siger hun.
Og det har slidt.
– Jeg er kørt træt. Det her er blevet en fuldtidsstilling, og jeg har aldrig en fridag, siger hun.
Hun drømmer stadig om at være frivillig, men på en måde, hvor hun selv kan vælge til og fra fra dag til dag. Hun drømmer om at sove længe, uden telefonen ringer fra morgenstunden eller hun skal sidde med i et møde på kommunen fra klokken 08.
- Jeg hader virkelig de tidligere morgenmøder, siger hun med et grin.
Selvom det har været hårdt, er Sanne Klepner dog ikke i tvivl om, at det har været det hele værd.
– Når jeg skriver noget på Facebook, får jeg beskeder fra folk, jeg har hjulpet. De skriver: "Tusind tak, Sanne", og det går lige i hjertet. Det betyder alt, siger hun.
Hun mener ikke selv, hun er noget særligt – bare et menneske, der handler, når nogen har brug for det.
– Det er ikke for at lyde heldig. Men jeg tror på, at vi er stærkest, når vi løfter i flok. Og vi skal huske at se dem, der sidder alene. Vores naboer, venner, de ensomme – vi har så travlt, at vi nogle gange glemmer det, siger Sanne Klepner.
Selvom det har været hårdt, er Sanne Klepner dog ikke i tvivl om, at det har været det hele værd.
– Det har det, gentager hun flere gange og tilføjer:
-Det har været hårdt, ja, men jeg ville ikke lave noget om. Jeg tror bare ikke, jeg havde forestillet mig, at det ville blive så stort, og at så mange ville få brug for min hjælp.
Hun beskriver det som en glæde at kunne gøre en forskel – også selvom hun sjældent har set sig selv som en, der gør netop det.
– Jeg har egentlig aldrig tænkt, at jeg gør en forskel, men det siger folk jo, siger hun med et lille smil.
De mange beskeder, hun får, når hun laver opslag på Facebook, bekræfter hende i, at hendes arbejde har betydet noget.
– Når folk skriver: "Tusind tak, Sanne" eller "du har reddet os", så bliver jeg glad i hjertet. Det er menneskekærlighed, og det er det, der driver mig. Jeg tror virkelig på, at vi kan noget sammen, siger hun.
Skal passe på sig selv
Sanne er uddannet socialpædagog og familievejleder, og hun har også i en periode studeret til socialrådgiver. Hun blev dog alvorligt syg og siden førtidspensionist.
- En af mine veninder foreslog, at jeg skulle lave en genbrugsforretning i vores garage, hvor man kunne købe, sælge og bytte sit tøj, siger Sanne Klepner.
Ønskefeen var født.
Gennem tiden har "Sanne Ønskefe" fået mulighed for at bruge nogle af sine tillærte færdigheder.
- I dag bruger jeg nok allermest tid på at tale med folk, der har det svært. De henvender sig for at få hjælp og står uden for min dør, siger hun.
Det er alle typer af mennesker. Folk, der har problemer med parforholdet eller svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Forældre til børn med særlige behov, der har svært ved at skaffe den rette hjælp.
- Når folk kommer til mig og fortæller deres historie, så er det umuligt for mig ikke at hjælpe, siger hun.
Ønskefeen
Genbrugsbutikken Ønskefeen holder til på Ørnelunden 17, 8520 Lystrup.
Du finder tøj, udstyr, legetøj og bøger til børn og teenagere. Der er både nye og brugte ting.
Alt overskuddet går til de familier, Ønskefeen hjælper. Det er blandt andet mad og tøj men også ture til eksempelvis Djurs Sommerland.
Butikken har åbent tirsdag klokken 19 til 21, fredag klokken 16 til 19 og lørdag klokken 10 til 12. Der er åbent uden for åbningstid efter forudgående aftale.
Du kan følge Ønskefeen på Facebook. Her finder du også mere information om åbningstider.
Frem mod butikkens lukning er der op til 30 procent rabat og andre gode tilbud.
Hun fortæller om en ung mor, der var flygtet fra sin mand og indlogeret i en lejlighed med sine små børn.
- Da jeg kom, var der intet i lejligheden ud over en madras. Jeg kan ikke beskrive det sug, det giver i maven at opleve en lejlighed på den måde uden møbler, siger Sanne Klepner.
Kvinden skulle have haft hjælp fra kommunen, men var blevet glemt.
- Det var fredag, så der var tidligst mulighed for at rette op på fejlen om mandagen, og så stod vi der, siger Sanne Klepner.
Hun tog fat i sit netværk, som hun kalder for "livliner", der hjælper hende, og sammen fik de skaffet en trailer med møbler fra genbrugsbutikken.
- Det understreger, hvorfor jeg har gjort det her gennem så mange år. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være, når jeg ser nogen i nød, siger hun.
I baggrunden er Sanne Klepners mand kommet ind i køkkenet for at lave kaffe, netop som Sanne bliver spurgt, om hun får nemt ved at lægge det sociale arbejde fra sig, nu det har betyder så meget for hende.
For mens Sanne Klepner fluks siger "ja", så griner hendes mand og ryster på hovedet.
- Nu står han der og griner af mig, og måske han har ret. Men jeg er nødt til at trække en streg i sandet. Jeg kan ikke sige, at det er mens legen er god, for den stoppede med at være god for længe siden. Men nu vil jeg ud og skabe et liv, hvor jeg bestemmer. Hvor jeg kan sove længe om morgenen, og hente mine børnebørn, siger hun.
Det er også vemodigt understreger hun:
- Ønskefeen og alt det, jeg har beskæftiget mig med gennem mere end ti år har været mit livsværk. Og jeg ville ønske, jeg kunne fortsætte. Men nu er det tid til, at jeg også passer lidt på mig selv.
Det er "Sanne Ønskefe"s plan at holde butikken åben helt frem til huset er solgt, og det er med op til 30 procent rabat på tøj, legetøj og udstyr til børn og teenagere.
- Jeg håber, at folk vil komme og hjælpe mig med at få solgt ud, siger hun.