For efterhånden mange år siden åbnede Susanne Klepner - også kendt som Sanne Ønskefe - butik i familiens garage på Ørnelunden i Lystrup.

I butikken skulle sælges tøj, udstyr og legetøj til børn, og overskuddet fra salget skulle gå til mindrebemidlede og udsatte familier.

Hurtigt begyndte Sanne at udvide indsatsen og hjælpe familierne med det, hun nu kunne; om det var et opkald til kommunen, at skaffe møbler eller give en tur i Djurs Sommerland. Til jul uddeler hun julekurve med mad og gaver, ligesom hun ofte stikker forbi med en indkøbspose med mad til de familier, hun fast hjælper.

Hun har siddet med som bisidder til hundredvis af møder, og hun bruger det meste af sin vågne tid på arbejdet, som hun vel at mærke gør frivilligt.

Men nu kan hun ikke mere.

- Jeg er ved at blive kvalt, siger hun.

Ønsket om at hjælpe andre er der stadig, men Sanne Klepner oplever, at desperate mødre eller fædre banker på hendes dør fra tidlig morgen til sen aften, og hendes telefon ringer også gennem det meste af dagen.

- Det har været enormt givende at hjælpe andre, og jeg ville ønske, jeg kunne fortsætte, men jeg er nødt til at sige stop nu, siger hun.

Derfor er familiens hus sat til salg, og sammen med sin mand er planen at flytte til en anden by for at starte på en frisk.

- Jeg lukker og slukker på en ordentlig måde. Håbet er, at vi skal være ude af huset i løbet af efteråret, så jeg har god tid til at afslutte den hjælp, jeg har gang i, siger Sanne Klepner, der fremadrettet vil holde fast i at hjælpe et par enkelte familier, hun ikke kan slippe.

Sanne Klepner har gennem årene blandt andet støttet voldsramte kvinder, børn med diagnoser og familier, der er kørt fast i systemet.

– Jeg tror bare, det er nået et punkt, hvor det ikke kun handler om hjælp – det handler om at gribe mennesker, der er ved at falde, siger hun.

Og det har slidt.

– Jeg er kørt træt. Det her er blevet en fuldtidsstilling, og jeg har aldrig en fridag, siger hun.

Hun drømmer stadig om at være frivillig, men på en måde, hvor hun selv kan vælge til og fra fra dag til dag. Hun drømmer om at sove længe, uden telefonen ringer fra morgenstunden eller hun skal sidde med i et møde på kommunen fra klokken 08.

- Jeg hader virkelig de tidligere morgenmøder, siger hun med et grin.

Selvom det har været hårdt, er Sanne Klepner dog ikke i tvivl om, at det har været det hele værd.

– Når jeg skriver noget på Facebook, får jeg beskeder fra folk, jeg har hjulpet. De skriver: "Tusind tak, Sanne", og det går lige i hjertet. Det betyder alt, siger hun.

Hun mener ikke selv, hun er noget særligt – bare et menneske, der handler, når nogen har brug for det.

– Det er ikke for at lyde heldig. Men jeg tror på, at vi er stærkest, når vi løfter i flok. Og vi skal huske at se dem, der sidder alene. Vores naboer, venner, de ensomme – vi har så travlt, at vi nogle gange glemmer det, siger Sanne Klepner.

Selvom det har været hårdt, er Sanne Klepner dog ikke i tvivl om, at det har været det hele værd.

– Det har det, gentager hun flere gange og tilføjer:

-Det har været hårdt, ja, men jeg ville ikke lave noget om. Jeg tror bare ikke, jeg havde forestillet mig, at det ville blive så stort, og at så mange ville få brug for min hjælp.

Hun beskriver det som en glæde at kunne gøre en forskel – også selvom hun sjældent har set sig selv som en, der gør netop det.

– Jeg har egentlig aldrig tænkt, at jeg gør en forskel, men det siger folk jo, siger hun med et lille smil.

De mange beskeder, hun får, når hun laver opslag på Facebook, bekræfter hende i, at hendes arbejde har betydet noget.

– Når folk skriver: "Tusind tak, Sanne" eller "du har reddet os", så bliver jeg glad i hjertet. Det er menneskekærlighed, og det er det, der driver mig. Jeg tror virkelig på, at vi kan noget sammen, siger hun.

Sanne er uddannet socialpædagog og familievejleder, og hun har også i en periode studeret til socialrådgiver. Hun blev dog alvorligt syg og siden førtidspensionist.

- En af mine veninder foreslog, at jeg skulle lave en genbrugsforretning i vores garage, hvor man kunne købe, sælge og bytte sit tøj, siger Sanne Klepner.

Ønskefeen var født.

Gennem tiden har "Sanne Ønskefe" fået mulighed for at bruge nogle af sine tillærte færdigheder.

- I dag bruger jeg nok allermest tid på at tale med folk, der har det svært. De henvender sig for at få hjælp og står uden for min dør, siger hun.

Det er alle typer af mennesker. Folk, der har problemer med parforholdet eller svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Forældre til børn med særlige behov, der har svært ved at skaffe den rette hjælp.

- Når folk kommer til mig og fortæller deres historie, så er det umuligt for mig ikke at hjælpe, siger hun.

Hun fortæller om en ung mor, der var flygtet fra sin mand og indlogeret i en lejlighed med sine små børn.

- Da jeg kom, var der intet i lejligheden ud over en madras. Jeg kan ikke beskrive det sug, det giver i maven at opleve en lejlighed på den måde uden møbler, siger Sanne Klepner.

Kvinden skulle have haft hjælp fra kommunen, men var blevet glemt.

- Det var fredag, så der var tidligst mulighed for at rette op på fejlen om mandagen, og så stod vi der, siger Sanne Klepner.

Hun tog fat i sit netværk, som hun kalder for "livliner", der hjælper hende, og sammen fik de skaffet en trailer med møbler fra genbrugsbutikken.

- Det understreger, hvorfor jeg har gjort det her gennem så mange år. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være, når jeg ser nogen i nød, siger hun.

I baggrunden er Sanne Klepners mand kommet ind i køkkenet for at lave kaffe, netop som Sanne bliver spurgt, om hun får nemt ved at lægge det sociale arbejde fra sig, nu det har betyder så meget for hende.

For mens Sanne Klepner fluks siger "ja", så griner hendes mand og ryster på hovedet.

- Nu står han der og griner af mig, og måske han har ret. Men jeg er nødt til at trække en streg i sandet. Jeg kan ikke sige, at det er mens legen er god, for den stoppede med at være god for længe siden. Men nu vil jeg ud og skabe et liv, hvor jeg bestemmer. Hvor jeg kan sove længe om morgenen, og hente mine børnebørn, siger hun.

Det er også vemodigt understreger hun:

- Ønskefeen og alt det, jeg har beskæftiget mig med gennem mere end ti år har været mit livsværk. Og jeg ville ønske, jeg kunne fortsætte. Men nu er det tid til, at jeg også passer lidt på mig selv.

Det er "Sanne Ønskefe"s plan at holde butikken åben helt frem til huset er solgt, og det er med op til 30 procent rabat på tøj, legetøj og udstyr til børn og teenagere.

- Jeg håber, at folk vil komme og hjælpe mig med at få solgt ud, siger hun.

Ladcykler, biler, cyklister og gående - og af og til en bus.

Der er rigeligt at holde styr på i morgentrafikken omkring Lystrup, Elev og Elsteds tre skoler, hvor trafikken på nogle dage kan være kaotisk.

Og det er ikke et problem, der kun koncentrerer sig om 8520. På flere af kommunens skoler kan det være hektisk på vejene kort før mødetid. Derfor arbejder Aarhus Kommune på løsninger, som skal gøre vejen til skole mere sikker.

En ny skolevejsanalyse er nu klar til at blive serveret for politikerne, som bliver præsenteret for i alt 107 projekter i prioriteret rækkefølge.

To af de projekter knytter sig til de to skoler i Elsted og Lystrup.

Pengene og den prioriterede liste med projekter skal byrådet sige ja til, før selve tiltagene bliver ført ud i virkeligheden. Det forventes, at skolevejsanalysen rammer byrådets dagsorden senere på foråret.

De enkelte løsningsforslag har fået en prioritetsscore efter pris, potentiale og virkning. Inden for hvert parameter gives mellem et og fem point.

Der er ingen forslag til forbedring af trafiksikkerheden ved Elev Skole, men her er planen også, at Ravnbakkeskolen skal stå færdig i 2026, hvorefter Elev Skole lukker. Dermed kan tiltagene nok næppe nå at blive ført ud i livet, før skolen lukker.

Lystrup IF Gymnastik & Fitness er i weekenden blevet udsat for et svindelnummer, der kan have kostet idrætsforeningen et stort beløb.

Det skriver Din Avis Aarhus, der er i besiddelse af en mail sendt fra foreningens bestyrelse til medlemmerne.

Telefonsvindlere har i den forgangne weekend formået at få overført et større beløb fra Lystrup IF Gymnastik & Fitness.

"Skruppelløse svindlere har fået overført store beløb fra vores konto i løbet af weekenden. Så snart vi blev opmærksomme på svindlen, meldte vi det til politiet, og vi er nu i dialog med både politi og bank og forsøger at få overblik over situationen og forhåbentlig begrænse skadens omfang," står der i mailen, som Din Avis er i besiddelse af.

Via et telefonopkald fik svindlerne fat på en person, der helt tilfældigt er en del af bestyrelsen - med adgang til foreningens konti og opsparing.

- Vi er rigtig kede af denne situation. Den person, der har været offer for den her forbrydelse er fuldstændig knust over, hvad der er sket, og vi har naturligvis tilbudt psykologhjælp til vedkommende, sagde den frivillige bestyrelsesleder i Lystrup IF Gymnastik & Fitness, Helle Klüwer, til P4 Østjylland onsdag formiddag.

DR Nyheder fortæller, at der er tale om en konto, der i løbet af årene har vokset sig større og større.

Over en million kroner var forsvundet, da svindlerne var færdige.

Kampen for at få pengene igen begyndte med det samme, da sagen blev anmeldt til politiet og foreningens bank. Siden da har både bank og politiet arbejdet for at få pengene tilbage fra de banker, de i første omgang blev overført til.

Små beløb er allerede kommet tilbage, men Helle Klüwer fortæller til DR Nyheder, at de endnu ikke ved, om man kan få det hele igen.

Foreningens medlemmer kommer ikke til at mærke, at man har været udsat for et svindelnummer. Planlagte arrangementer vil stadig finde sted oplyser idrætsforeningen.

Helle Klüwer understreger også, at man ikke skal frygte, at foreningen drejer nøglen om.

Dagligt sender de århusianske bybusser titusindvis af passagerer på kryds og tværs i kommunen.

Det sker i så stort antal, at de gule busser i 2024 i alt havde mere end 27 millioner rejsende med sig - helt præcist 27.258.387. Det er en lille fremgang i forhold til året før, hvor der var lidt mere end 41.000 færre med busserne.

Det kommer næppe som den store overraskelse, at det er A-buslinjerne, der kører med flest passagerer.

Linje 1A har flest skarpt forfulgt af linje 4A. Førstnævnte havde 3.667.156 passagerer ombord, mens 4A befordrede lidt over 10.000 færre.

Bussen til Lystrup er dog også en af dem, der rigtig tit har passagerer med. Linje 18 - og linje 11- er de mest benyttede i Aarhus, når man ser bort fra A-linjerne.

Begge linjer havde hver lidt over halvanden million passagerer.

Den mindst benyttede, hvis vi ser bort fra linjerne 32 og 35, der har til formål at sikre gymnasieeleverne transport til og fra uddannelsen, og linje 31 til Moesgaard Strand, der kun kører i weekender, var den nu nedlagte linje til Aarhus Ø - 23'eren. Ruten, der blev indstillet i august, blev sidste år kun benyttet af 213.907.

Det hører også med til historien, at der er stor forskel på antallet af afgange på de forskellige buslinjer. Således kører A-linjerne langt oftere end de resterende bybuslinjer.

Fra sommerens køreplansskift bliver trafikken på 3A og 4A ovenikøbet opgraderet i myldretiden.

Natbusserne tager også et større slæb og sender hver weekend tusindvis af natteravne hjem i seng.

Natbussen til Lystrup - linje 45 - er den mest benyttede med 25.530 passagerer sidste år.

Herefter følger linje 43 med 14.310 og linje 46 med 14.273.

Linje 40 hev 10.295 passagerer ind i bussen.

De tre mindst benyttede natbusruter er linje, 44, 41 og 42 med henholdsvis 9.140, 7.886 og 5.765.

Og så er der de regionale ruter, der også tager et kæmpe slæb med at sende passagerer ind, ud og på tværs af Aarhus.

De to største ruter er ikke overraskende rute 100 og 200.

Førstnævnte kørte i 2024 med tæt på 2,2 millioner passagerer, mens sidstnævnte lokkede mere end 1,6 millioner kunder ind i de blå busser.

Mens bybusserne i Aarhus i 2024 kun havde en svag stigning i antallet af passagerer i forhold til året før, så steg passagererne i Aarhus Letbanes tog med 10 procent.

I alt 6.351.212 gange steg en passager ind i et letbanetog.

46.482 liter dieselolie om året rimer dårligt på genbrugsplads og grøn omstilling.

Men det er ikke desto mindre den mængde brændsel, som tunge entreprenørmaskiner på de seks århusianske genbrugsstationer brugte sidste år.

En læser undrede sig forleden over, at maskinparken på kommunens genbrugsstationer ikke er udskiftet med eldrevne køretøjer, da han på stationen på Lystrupvej så, hvordan en tankbil kom med diesel.

Der findes rent faktisk elektriske gummigeder. Det ved affald og varmeselskabet Kredsløb, der står for genbrugsstationerne, godt.

Selskabet skriver i et svar: "Vi har netop gennemført udbud og testet forskellige el-løsninger for gummigeder. De nuværende løsninger har desværre ikke nok kapacitet til at løse de nødvendige opgaver, og dermed er der ikke alternativer endnu."

Maskinerne bruges til en lang række opgaver på genbrugspladserne. Nogle af dem kræver mere, end de elektriske gummigeder kan klare.

"Løftehøjden er for lav på maskinerne, motorkraften er for lav til at løse de opgaver, der er brug for, og batteriet har endnu for kort levetid," skriver Kredsløb.

Og så vurderer selskabet, at sikkerheden endnu ikke er i orden.

"Stabiliteten af maskinen er ringere, da den er væsentligt mindre. Dette udgør også en sikkerhedsrisiko for medarbejdere."

Derfor blev der i 2024 brændt 46.482 liter dieselolie af på genbrugsstationerne i den grønne omstillings navn. Og det fortsætter også i 2025.

Kredsløb ved godt, at det ikke er i nærheden af at være klimaneutralt.

Selskabet skriver: "Vi holder løbende øje med markedet og ønsker at skifte til el, når muligheden er der."