Skolerne i Lystrup, Elsted og Elev kan ligesom resten af kommunens folkeskoler se til, mens udgifterne til specialklasseelever vokser år for år, uden at pengene følger med.

Det efterlader skolerne med store ekstraregninger og penge, der skal findes andre steder i skolernes økonomi, hvilket kan komme til at gå ud over alt fra personaleresurser til lejrskoler og bibliotekstimer, som LystrupLIV skrev i sidste uge.

I sidste uge kom det også frem, at mere end halvdelen af skolebestyrelserne i Aarhus Kommune har tilkendegivet, at de vil sige nej til at godkende næste års budgetter i protest mod, at pengene til specialklasseeleverne ikke følger med.

En af dem er Elev Skole, fortæller formand for skolebestyrelsen Mette Ager.

- Vi har valgt at afvise næste års budget, blandt andet på grund af de stigende udgifter til specialklasseelever, som gør det umuligt for os som bestyrelse at vide, hvad vi ser ind i.

- Vi ved, hvor mange børn, der har brug for et specialtilbud lige nu, men der kan jo komme flere, så der er en kæmpe usikkerhed på den her post i et skolebudget, som vi ikke selv er herre over, siger hun.

Efter bestyrelsens nej er skoleleder Jens Mathiasen nu sendt tilbage til skrivebordet for at lave et nyt budget, som bestyrelsen skal forholde sig til.

Beslutningen om at afvise budgettet handler også om at sende et signal til lokalpolitikerne om, at kommunens økonomiske model - hvor hver skole selv skal dække udgiften til specialklasseelever - ikke holder i praksis, siger Mette Ager.

- Budgetmodellen lægger fra kommunal side op til, at man som folkeskole via lokale indsatser så vidt muligt skal forsøge at holde børnene på den lokale skole. Det kan være sympatisk nok, men det fungerer ikke i praksis. Nogle børn skal jo videre til et specialtilbud, men finansieringen følger ikke med.

- Det er en kæmpe frustration som bestyrelse. Hvis vi skal spare på alt det, der gør skolen god, ender vi bare med, at flere børn mistrives og får brug for et specialtilbud. Så det er en ond spiral, man som kommune er inde i, siger hun.

Men det er også svært at være vidne til som forælder.

- Det eneste sted, vi kan hente de penge, er fra de børn, der er tilbage. Og det efterlader jo spørgsmålet som forælder: Er det godt nok, det tilbud, der ligger i folkeskolen?

På Lystrup Skole har skolebestyrelsen ikke endelig besluttet, om den vil godkende budgettet for næste skoleår eller ej.

Punktet er på dagsordenen til næste skolebestyrelsesmøde den 2. april, fortæller formand for bestyrelsen Kristian Bækmark Kjær.

- Med de tal, der er lagt frem, ser det ud til at være et presset budget, og som skolebestyrelse er vi nødt til at være ansvarlige og forholde os til det, siger han.

- Det er vigtigt at sige, at der ikke er nogen børn, der får tilbudt et specialtilbud, som ikke har behov for det. Problemet er, at budgetterne ikke følger med til det stigende antal børn, der har behov for at komme i specialklasser, siger han.

På Elsted Skole har skolebestyrelsen heller ikke endelig besluttet, om budgettet for næste skoleår kan godkendes eller ej. Punktet er på dagsordenen til næste bestyrelsesmøde den 9. april.

Hvis du drømmer om et liv i sus og dus i dit helt eget kolonihavehus, så kan det måske blive en realitet i Lystrup inden for de kommende år.

Et areal nord for Petersmindevej i Lystrup er i spil til at blive omdannet til et nyt kolonihaveområde, hvor man kan dyrke sine egne gulerødder og få græs under tæerne.

Forslaget kommer fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, og her er, hvad vi ved om projektet.

Det er ikke mere end fem måneder siden, at byrådet vendte tommelfingeren op til lokalplanen for den nye folkeskole i Nye, Ravnbakkeskolen.

Nu kan Tækker Group også gå i gang med at opføre de næste boligkvarterer.

Onsdag den 7. marts vedtog byrådet lokalplanen for anden etape af Nye, som kommer til at ligge vest for den nuværende bebyggelse og grænse op mod Sneglehusene mod øst og den kommende folkeskole mod nordvest.

Her skal der etableres otte nye boligkvarterer med i alt 1.300-1.500 boliger.

Boligerne bliver af forskellig type - for eksempel to-etagers huse, lejligheder, rækkehuse og mikroboliger, og de bliver en blanding af private og almene boliger.

Ifølge lokalplanen må byggeriet i anden etape have en maksimal højde på 25 meter svarende til seks etager.

Hensigten er, at byggeriet tættest på Elev skal være lavest, mens der gradvist kan bygges højere, jo længere mod syd byggeriet når.

Foruden boligerne bliver der også opført bygninger til erhverv, som kan være alt fra hoteller til kontorer, caféer, restauranter, fitnesscentre, banker og gallerier.

Facaderne på det kommende byggeri skal være i træ eller tegl – med få undtagelser. Byggeriet skal fremstå i naturlige nuancer eller malet i mørke farver, såsom sort eller forskellige naturfarver.

Der gøres også plads til parkeringshuse, som på sigt kan omdannes til boliger "når den nuværende grad af privatbilisme aftager", som der står i lokalplanen.

I byens centrale kvarter, Løvbakken, må der etableres et såkaldt bycenter med op til 1200 kvadratmeter dagligvarebutikker og 1800 kvadratmeter udvalgsvarebutikker.

Det er også her, at Tækker Group har stillet en grund til rådighed, som kan bruges til byggeriet af en ny sognekirke til en pris på op mod 80 millioner kroner, som menighedsrådet i Elev Sogn arbejder på at få opført. 

Foruden boliger, butikker og eventuelt en kirke, kommer den nye bydel i Nye også til at rumme mindst fem opholdsarealer med for eksempel naturlegepladser, naturcrossfit, vandlegepladser eller multibaner.

Til gengæld er der ikke udsigt til nogen stor, forkromet plan for infrastrukturen omkring Nye, som ellers var det altoverskyggende emne i de 30 høringssvar, der blev afgivet, da lokalplanen var i offentlig høring.

I høringssvarene gav bekymrede borgere udtryk for, at de lokale veje slet ikke er gearet til udbygningen af etape to, og at Larsmindevej, Petersmindevej, Koldkilde og Elstedvej er belastet nok i forvejen, efter de første beboere er flyttet til Nye.

Flere partier i byrådet efterspurgte også en større plan for den fremtidige trafikafvikling i området, før man bygger flere nye boliger, men det var der ikke flertal i byrådet for at gå videre med.

En forkert beslutning, mener Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne.

- Vi er ærgerlige over, at der ikke har været opbakning til at lave en overordnet infrastrukturplan for hele Nye i forhold til trafikken i det omkringliggende samfund, som i dag er stærkt udfordret, sagde han på byrådsmødet 6. marts.

Forvaltningen i Teknik og Miljø har tidligere givet deres bud på, hvordan infrastrukturen skal håndteres - særligt i forhold til Koldkilde/Elevvej, Petersmindevej, Lystrupvej, Elstedvej og Larsmindevej, som LystrupLIV tidligere har beskrevet. 

Tækker Groups egen vurdering er, at trafikmængden i forbindelse med udbygningen af etape 2 "vil være så tålelig, at det eksisterende vejnet kan klare trafikbelastningen". Det fremgår af et referat fra et møde i Teknisk Udvalg, hvor Jørn Tækker var til stede for at svare på spørgsmål.

Her oplyste ejendomsudvikleren også, at han vil være interesseret i at arbejde med en tilslutning til motorvejen parallelt med udbygningen af etape 2.

I samme ombæring har han tilbudt at fremrykke etableringen af en ny supercykelsti fra Nye til Lisbjerg, som skal løbe langs med letbanen, og gøre det nemmere for cyklister at komme fra Nye til Skejby eller ind mod Aarhus.

LystrupLIV ville gerne have stillet Jørn Tækker en række uddybende spørgsmål, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Når Nye er fuldt udbygget skal der bo omkring 13.500 indbyggere i byen.

Den næste bydel, der skal bygges - etape 3 - vil være Midtbyen, som er centreret omkring letbanestoppet. Ifølge forvaltningen vil det dog tage cirka 10 år, før etape 3 er klar til at blive realiseret.

Du kan læse hele lokalplanen for etape 2 af Nye her. 

Se flere visualiseringer af bydelen nedenfor.