Der er - billedligt talt - tryk på kedlerne hos mange Lystrup-virksomheder, og i den proces kan det være svært at undgå, at der bliver produceret overskudsvarme.

Varme, der i princippet kunne bruges andre steder, men som i mange år er røget lige op i den blå luft.

Dobbelte afgifter spændte frem mod slutningen af 2022 ben for, at Lystrup Fjernvarme kunne bruge overskudsvarmen, som ville gavne både miljøet og måske også områdets beboere i form af billigere fjernvarme.

Den dobbelte afgift betød, at det var billigere for fjernvarmeselskabet selv at lave varmen fra bunden, i stedet for at samarbejde med lokale virksomheder om at købe deres overskudsvarme.

Derfor var det en glad Poul Skou, direktør for Lystrup Fjernvarme, som LystrupLIV talte med i efteråret 2022.

- Man opnåede kun én ting med den afgift, og det var at forhindre en masse overskudsvarmeprojekter i at opstå. Men der er bedre muligheder nu, og dem har vi fuldt fokus på, sagde han dengang.

Dengang var der konkrete samarbejder med blandt andet Elopak på bordet, men så rendte Lystrup Fjernvarme ind i en ny udfordring.

Et prisloft på overskudsvarmen betød nemlig, at varmeværkerne ikke må investere mere end deres egenkapital, som ofte er for lille. Og de må heller ikke opkræve mere på forbrugernes varmeregning for at få råd til de dyre projekter.

Flere fjernvarmeselskaber mente dog, at prisloftet et overflødigt, fordi der i forvejen er andre mekanismer, der sikrer kunderne mod prisstigninger.

Dansk Erhverv fortæller også, at prisloftet ændrer sig fra år til år, og derfor er det svært at planlægge langsigtede investeringer.

Samme opfattelse har Poul Skou, direktør for Lystrup Fjernvarme.

- Jo mere tekniske løsninger, man skulle finde for at udvinde overskudsvarmen, desto dyrere blev projektet. Prisloftet gjorde det så næsten umuligt at få økonomien til at hænge sammen, siger han og fortsætter:

- Fjernelsen af prisloftet er en positiv nyhed, da det fjerner noget af den økonomiske og juridiske usikkerhed, der tidligere har været forbundet med reglerne.

Dansk Erhverv fortæller, at der i dag kun udnyttes cirka 13 procent af Danmarks overskudsvarme.

- Afskaffelsen af prisloftet åbner nu for, at virksomhedernes overskudsvarme kan blive en integrereret del af den grønne fjernvarme – i stedet for bare at gå op i røg, siger Ulrich Bang, der er vicedirektør i Dansk Erhverv.

Lystrup Fjernvarme drømmer stadig om at samarbejde med lokale virksomheder for at udnytte overskudsvarmen, men selvom det er blevet nemmere med fjernelsen af prisloftet, så rammes virksomheden også af de stigende priser på el.

- Vi bruger el til at hæve temperaturen på varmen med en varmepumpe, og de nuværende elpriser gør det vanskeligt at få projektet til at hænge økonomisk sammen, siger Poul Skou.

Konkret bruges varmepumpen til at hæve temperaturen på overskudsvarmen, som normalvis ligger omkring 25-30 grader, til de nødvendige 70-80 grader.

Derfor skal der ske en reduktion i elpriserne, før man for alvor kan begynde at udnytte overskudsvarmen.

Ellers skal der tilbydes støtteordninger, der kan hjælpe med at dække omkostningerne.

- Det er vigtigt for os at bidrage til den grønne omstilling, men vi er afhængige af, at projektet kan finansieres på en bæredygtig måde, siger Poul Skou.

Han fortæller også, at man i flere tilfælde skal starte forfra.

- Det er 10 år siden, vi lavede en aftale og en plan med eksempelvis Elopark, og der er sket meget siden da. Deres produktionsvilkår har ændret sig, så derfor vil vi være nødt til at gentænke projektet, siger Poul Skou.

Hans opfattelse er, at man på et tidspunkt når i mål med at benytte overskudsvarmen.

- Rent energimæssigt er det helt oplagt, at vi går efter det. Jeg har ikke mødt nogen, som ikke vil diskutere det med os, så alle tager det samfundsansvar, man kunne ønske sig, og det er det samme, vi forsøger at gøre, siger han.

Du skutter dig i vinterkulden, trækker huen længere ned over hovedet og kigger på dit ur. Burde bussen da ikke snart komme?

For passagerer på rute 16, der kører mellem Mejlby eller Elev og Mårslet og rute 18, der kører mellem Lystrup og Moesgaard Museum, er ovenstående scenarie ikke utænkeligt.

For tal fra Midttrafik viser, at næsten hver femte afgang på rute 16 var forsinket i 2024, mens 17,2 procent af rute 18s afgange var forsinket.

Passagerne i og omkring Lystrup og Elev er dog ikke de eneste, der er ramt af forsinkelser.

Faktisk er der forsinkelser på langt de fleste busser, viser tallene fra Midttrafik.

Der skyldes dog hverken ligegyldighed eller mangel på data, at busserne ofte er forsinkede. Snarere at køreplanlægning er en kompliceret opgave, forklarer Poul Masud, teamleder i køreplanlægning i Midttrafik.

Når en ny køreplan træder i kraft, så gælder den et helt år. Det betyder, at bussen kører på samme tidspunktet på alle ugens hverdage.

Den kører derfor efter samme plan om sommeren, som den har om vinteren, selv om der er stor forskel på trafikmængden. Den har også samme køreplan om mandagen, som den har om fredagen, hvor der ellers godt kan være stor forskel på trafikken på vejnettet.

- Og det gælder af en eller anden grund særligt i Aarhus. Der kan være utrolig stor forskel på, hvor lang tid det tager fra stop til stop på de forskellige dage, forklarer han.

Dels er der mængden af biler på vejene, som ofte er større om vinteren. Samtidig har busserne flere passagerer om vinteren, når en del cyklister sender den tohjulede på vinterferie.

Hos Midttrafik er man naturligvis glade for flere passagerer i busserne, men det betyder også, at hver gang bussen standser ved et stoppested, tager det lidt længere tid, fordi flere både skal ind og ud af busdørene.

En anden faktor som påvirker bussernes mulighed for at komme rettidigt frem, er vejarbejde, som mange læsere formentlig vil mene, vi har rigeligt af i Aarhus. I nogle tilfælde sender det ekstra biler ud på bussernes rute med køkørsel til følge, mens det i andre tilfælde sender bussen ud på en omkørsel.

- Alt det kan vi ikke tage højde for, når vi laver køreplanerne. Så det er en ekstrem svær opgave, siger Poul Masud.

Kan Midttrafik så ikke bare give busserne så meget ekstra køretid, at planen passer med de travleste tidspunkter? Nej, siger Poul Masud.

- Det ville betyde, at busserne, i de perioder hvor der ikke er brug for mere køretid, enten må køre ekstra langsomt for ikke at komme frem for tidligt. Eller også må de holde længere tid ved stoppestederne og vente. Og det bryder passagererne sig heller ikke om.

Hos Midttrafik gør man sit bedste og benytter sig af den store mængde data, der dagligt samles ind.

- Hvis data viser, at der er brug for ekstra køretid på en rute, så justerer vi, siger Poul Masud.

Fremover bliver det på nogle af buslinjerne en lille smule lettere at lave en robust køreplan. Region Midtjylland og Aarhus Kommune er i samarbejde i gang med at etablere flere delstrækninger med vognbaner forbeholdt busserne.

- På de strækninger får bussen samme fordel, som letbanen har - nemlig at den ikke hænger fast i bilkøerne, siger Poul Masud.

Skal bymidten forblive hvor den er ved Lystrup Centervej og Elstedhøj, hvilket vil give plads til, at SuperBrugsen kan udvide og realisere deres projekt?

Eller skal bymidten flyttes til området ved Sønderskovvej og Møgelgårdsvej, hvilket højst sandsynligt vil give både Lidl og Rema 1000 mulighed for at åbne butikker?

Placeringen af bymidten er i den grad et samtaleemne i byen netop nu, og derfor spurgte vi jer, hvor I mener, bymidten skal være placeret.

119 stemte, og selvom flertallet var for at lade bymidten blive, hvor den er i dag, var der også en stor andel, der gerne så den flyttet.

Helt præcist mente 58 procent at bymidten skal forblive ved Lystrup Centervej og Elstedhøj, mens 42 procent mener at den skal flyttes til området ved Sønderskovvej og Møgelgårdsvej.

Som vi flere gange har beskrevet på LystrupLIV, kan en by kun have én bymidte, og det er omkring bymidten, at der må bygges mest og etableres flest butikker, herunder dagligvareforretninger.

Derfor har det stor betydning, hvor bymidten er placeret.

På Facebook er det også et emne, der jævnligt er oppe til debat.

- Coop skal ikke have lov til at lave bymidten. Se det i dag; de ejer alle de små forretninger og lader dem stå tomme. Der sker intet, skriver en, mens en anden påpeger, at det er vigtigt at beholde de små forretninger, der i dag holder til i bygningerne ved SuperBrugsen.

- Jeg er bekymret for om vi mister vores apotek, for så bliver der langt til et, skriver en tredje.

I det projekt, Coop Ejendomme har fremlagt til kommunen, er der dog plads til små butikker. Den ene af de butikker, der ligger overfor SuperBrugsen, skal rives ned, men der er planer om at bygge nyt areal til mindre butikker.

Politikerne er blevet enige om at fastholde bymidten, hvor den er i dag, og det er dermed det, der arbejdes videre med i byrådet.

Lystrup og omegn er hjemsted for mange virksomheder, og kendetegnede for de fleste af dem er nok, at de håber på at vækste og øge omsætningen fra år til år.

I slutningen af året bliver det tydeligt, hvem det lykkedes for, når Børsen én gang om året kårer landets Gazeller - en betegnelse for landets hurtigst voksende virksomheder, og en pris, der gives til netop de virksomheder, der oplever hurtig vækst.

I 2024 blev der kåret 3.011 Gazeller på landsplan, og otte af dem har hjemsted i Lystrup.

Heraf har fire virksomheder fået prisen før, mens fire har modtaget den for første gang.

Herunder kan du blive klogere på de otte virksomheder.

De troede på Egå Marina, at en udvidelse af anlægget var sikkert på vej i havn.

For efter at være blevet bedt om at tage projektet tilbage til tegnebrættet, har marinaen skrumpet og tilpasset opgraderingen, men nu er også de nye planer stødt på grund.

Denne gang er det en overraskende melding fra Aarhus Kommune, der spænder ben for en udvidelse af marinaen.

”Byggeri’s vurdering er, at byggeriet skal holdes inden for de eksisterende byggefelter. De vurderer ikke, at der i byplanvedtægten er ramme for et ekstra byggefelt på jollepladsen, som I har skitseret,” lyder det i det nye svar, Egå Marina har fået fra kommunen.

Det kommer bag på bestyrelsesformand Jørgen Lokdam. For da han og marinaen i første omgang blev bedt om at tilrette projektet og gøre det mindre, var det med en begrundelse om, at der netop var byggefelter på havnen, som ikke var benyttet.

Og ifølge marinaen er det lige netop nord for jollehuset, at der er et uudnyttet byggefelt, som marinaen vil udnytte til en ny bådhal.

- Jeg er forundret over svaret, for vi har haft vores rådgiver nede i 10 forskellige lag af kommuneplaner, strandbyggelinjer, og hvad der nu ellers findes for området fra siden 1976, siger Jørgen Lokdam.

I den oprindelige udviklingsplan for Egå Marina var der udover en ny bådhal blandt andet planer om at grave ud til cirka 75 nye bådpladser i forlængelse af den nordlige del af havnebassinet.

Den store pakke ville kræve en ny lokalplan, men i foråret blev planerne smidt over bord, da marinaen fik besked på i første omgang at udnytte ”restrummelighed til havnerelaterede formål indenfor den gældende byplanvedtægt”.

Den besked tyggede marinaen på og kom i stedet frem til en komprimeret version af udvidelsen, hvor der skulle gøres plads til cirka 40 nye havnepladser.

Egå Marina mener, at der nord for det nuværende havnebassin er cirka 6.000 kvadratmeter, som indenfor de gældende rammer kan graves ud til havnepladser, hvis Aarhus Kommune vælger at give marinaen råderet over området.

Men også den del af forslaget har kommunen nu sagt nej til.

”Byggeri’s vurdering er, at der ikke er mulighed for at udgrave yderligere havnebassin uden nyt plangrundlag. Det er umiddelbart ikke er muligt at udvide havnearealet inden for byplanvedtægtens område, medmindre der tilvejebringes ny planlægning for området”, skriver kommunen til Egå Marina.

Der er altså heller ikke her enig om, hvilke muligheder Egå Marina har.

- Så er vi jo lidt tilbage til det, vi startede med, hvor vi ville have et tillæg til lokalplanen, som vi fik nej til. Så vi er nødt til at være enige om det saglige, og vi kommer ikke videre, så længe det her er vurderingen fra Byggeri, siger Jørgen Lokdam.

Med nej til det ene og nej til det andet er der også sagt nej til det, der for alvor kan true marinaens eksistens.

For med udsigt til stigning i havvandstanden, er der behov for løsninger, der kan holde vandet fra døren.

Den del indgår også i marinaens udvidelsesplaner, men her er udgravningen til nye bådpladser afgørende.

Tanken har hele tiden været, at den jord, der graves op, skal bruges til et nyt dige. Men får Egå Marina ikke lov til at grave jorden op, så bliver der ikke tale om et nyt dige.

- Vi vil udvikle havnen i stedet for at afvikle den, og derfor skal den klimasikres. Vi vil selv udføre og selv betale for at få området højvandssikret, men vi kommer ikke i mål, før det saglige er på plads, siger Jørgen Lokdam, som håber på et møde med Byggeri.

- Eller også skal vi bede en ekstern vismand, som har forstand på byplanvedtægter, om at fastslå, hvor grænserne er, for vi er nødt til at være enige om det saglige.

Christian Okkels, afdelingsleder i Plan og Byggeri for Planprocesser, kan ikke svare på, hvorfor kommunen har givet afslag, og hvor Aarhus Kommune i så fald mener, at der er uudnyttede byggefelter.

Han henviser til byggesagsbehandleren i sagen, som RisskovLIV afventer svar fra.

- Jeg sidder med den indledende dialog i forhold til det her, hvor vi snakker om planlægning, og det falder under planlov, som er et andet myndighedsområde, forklarer han.

- En del af det svar, de har fået fra os i forhold til planmyndigheden er, at vi har fået lavet en analyse af behovet for bådpladser, som viste, at med de udvidelser, der i forvejen er færdige syd for Aarhus, så er der ikke brug for flere bådpladser.

Det er endnu ikke lykkes RisskovLIV at finde frem til analysen, ligesom formand Jørgen Lokdam ikke kender noget til den.

Ugens nyhedsoverblik byder på tre korte nyheder.