Da Klaus Faarvangs farfar, Helge Eli Faarvang, startede sit firma i 1938 var der tale om en lille møbelfabrik i Viby, hvor han lavede finere snedkermøbler til en håndfuld kunder i Jylland.

- Så kom krigen, og min morfar måtte lukke fabrikken og rejse til Viborg hvor han blev værkfører. Min farmor boede stadig i Viby, og hun var godt træt af, at min farfar var så langt væk i hverdagen, fortæller Klaus Faarvang.

Helges værksted fra snedkertiden hørte til huset i Viby, og det stod stadig som dengang.

- Min farmor fandt ud af, at en lokal snedker havde lavet blindrammer til kunstnere og haft succes med det. Så en dag sagde hun til min farfar, at han skulle komme hjem og lave blindrammer i stedet, siger Klaus Faarvang.

Det var Helge dog ikke med på til at starte med.

- Han sagde, at hvis han ikke kunne leve af at lave møbler, hvordan skulle han så kunne leve af at lave blindrammer?

Kvinden får dog altid ret i sidste ende, som Klaus Faarvang kækt bemærker, og derfor drog Helge Eli Faarvang hjem igen og begyndte at lave blindrammer - altså de trærammer, som lærredet spændes op på.

Jydsk Blindrammefabrik var født.

Siden 1938 er virksomheden kun blevet større, og i dag laves en stor del af blindrammerne ikke i hånden. Til gengæld har Jydsk Blindrammefabrik effektivt formået at omstille sig og inddrage maskiner til hjælp i produktionen.

- I dag kan vi lave 100.000 rammer om ugen, fordi vi får hjælp fra maskinerne. Samtidig sparer det medarbejderne for en hel masse slidsomt arbejde, siger Klaus Faarvang.

Han har selv designet og konstrueret maskinerne og fået dem produceret blandt andet med hjælp fra Lystrup-virksomheden Techvia.

Omstillingen har sikret dem prisen som Årets Digitale SMV:Omstilling 2024.

- Det er jeg selvfølgelig sindssygt stolt af, for vi har arbejdet meget med at effektivisere og rationalisere, altså indføre robotter og automatisering, siger Klaus Faarvang.

Klaus Faarvang understreger, at uden den digitalisering og automatisering virksomheden har været igennem, så ville de ikke være her i dag.

- Det var vejen til overlevelse. Ganske enkelt, siger han og fortsætter:

- Vi var ved at blive ædt op af lønkroner, og vi var nødt til at finde en måde, hvor vi kunne overleve. Det gjorde vi ved at automatisere en del af vores arbejde, så vi kan lave meget mere i dag.

Det, man for bare et år siden kunne lave på 47 timer, tager i dag 37 timer. Samtidig er der et skånehensyn til medarbejderne.

- Vi har haft vores medarbejdere meget inde over processerne. For dem har det været et plus at slippe for meget af det gentagende arbejde, der er enormt slidsomt, siger Klaus Faarvang.

I 1968 var Jydsk Blindrammefabrik på det tidspunkt den største producent af blindrammer i Danmark, og Helge Eli Faarvang valgte at træde helt ud og overlade firmaet til sin søn, Bent Faarvang, der havde været medejer siden 1952.

Kort herefter flyttede man produktionen fra Viby til Aarhus, og man begyndte at eksportere til Skandinavien.

- Jeg overtog som tredje generation i 1992, og otte år senere flyttede vi til Lystrup for at få mere plads, husker Klaus Faarvang.

Han har aldrig oplevet et pres fra sin far eller farfar om at overtage firmaet.

- Men jeg er kommet i produktionen siden jeg var helt lille, og det lå ganske naturligt for mig, at jeg da skulle overtage, siger Klaus Faarvang.

For hans far var det dog vigtigt, at han oplevede noget andet først.

Derfor har Klaus Faarvang en baggrund som maskinsnedker, ligesom han har gået på handelsskole.

- Mine forældre pressede lidt på for at jeg skulle gå en anden vej, men det var ikke det, jeg brændte for, siger Klaus Faarvang.

Derfor har han heller ikke presset på for, at en af de tre sønner skulle fortsætte familiefirmaet - men håbet har været der.

- Alle tre blev spurgt, om de ville ind i firmaet. De to ældste ville noget andet, men den yngste, Jakob, havde altid en naturlig interesse - ligesom mig. Han sagde allerede som barn, at når han kom hjem og overtog firmaet, så skulle der ske det og det, griner Klaus Faarvang.

Her var det dog også vigtigt, at Jakob kom ud og oplevede noget andet, og derfor drev han i en tid karriere som professionel sejler.

- Han var en del af Team Danmark og satsede på OL-deltagelse, hvilket betød, at han rejste verden rundt og deltog i internationale konkurrencer. Det var vigtigt for os, at han fik en anden ballast med sig. Vi ville ikke have, at han bare kom hjem og blev en del af firmaet uden at have prøvet noget andet. Hans sejlerkarriere har givet ham en masse værdifulde erfaringer, både i forhold til disciplin, strategi og samarbejde, siger Klaus Faarvang.

Da coronapandemien ramte, valgte Jakob Faarvang at stoppe sin sejlkarriere. OL blev udskudt, og samtidig begyndte han at se en fremtid i familievirksomheden. Det var også her, at familien modtog et opkøbstilbud fra en udenlandsk virksomhed.

- Vi spurgte ham, hvad han syntes om det, og han sagde: "Nej, I kan sgu da ikke sælge mit firma." Der var jeg ikke i tvivl længere – han ville det her 100 procent, siger Klaus Faarvang.

Jakob Faarvang er nu officielt fjerde generation i Jydsk Blindrammefabrik og har overtaget størstedelen af ejerskabet. Klaus Faarvang fortsætter dog stadig i virksomheden, hvor han nu kan fokusere endnu mere på sin passion: maskinudvikling og automatisering.

- Jeg arbejder her stadig, men jeg kan lave noget af det, jeg synes er allersjovest. Jeg kan nørde med maskiner og udvikle hele den del af firmaet, siger Klaus Faarvang.

For både ham og hans søn, Jakob Faarvang, er det vigtigt, at virksomheden tænker fremad.

– Vi laver et simpelt produkt, og mange tænker sikkert, at det lige så godt kunne produceres i Kina eller Østeuropa. Men vi har bevist, at vi kan gøre det i Danmark ved at effektivisere og investere i teknologi, siger Klaus Faarvang.

At firmaet kan producere 100.000 rammer om ugen gør det ganske konkurrencedygtigt.

- Vi har kunder i både Tyskland, England, USA og Skandinavien, og vi oplever, at selv markeder i Østeuropa vælger os frem for lokale producenter, fordi vi kan levere en høj kvalitet hurtigt, siger Klaus Faarvang.

Placeringen i Lystrup betyder meget for firmaet. Selv boede Klaus Faarvang med sin kone - som i øvrigt også er involveret i driften - og deres dengang hjemmeboende børn lige overfor fabrikken, og det er nemt at komme til Lystrup både med bil og offentlig transport.

Men selvom firmaet er glad for placeringen i Lystrup er det ikke sikkert, det varer for evigt.

- Vi har boet her i Lystrup siden 2000, og vi kan ikke udvide mere. For nylig fik vi bygget en produktionshal på en nærliggende grund, men nu er der ikke flere muligheder for at udvide, siger Klaus Faarvang.

Han efterspørger handling fra Aarhus Kommune, som han ikke mener, gør nok.

– Vi har kigget på at flytte produktionen ud af kommunen, fordi der simpelthen ikke er erhvervsgrunde nok i Aarhus. Vi er glade for at være her, men kommunen gør det ikke nemt for produktionsvirksomheder, siger Klaus Faarvang.

Når Klaus Faarvang bliver spurgt, hvad hans farfar mon ville tænke om firmaet i dag, er han sikker på, at han ville være stolt.

Jydsk Blindrammefabrik er dog ikke 100 procent et familiefirma, for for 15 år siden ansatte Klaus Faarvang en administrerende direktør.

- Jeg har nok altid været mest fokuseret på produktion og hele den gren af firmaet, så det er guld værd at have nogle mennesker med, som kan noget andet, siger Klaus Faarvang.

Når Klaus Faarvang taler om familien er det tydeligt, at han er stolt. For nylig er barnebarnet Josephine kommet til, og Klaus Faarvang nærer da et beskedent ønske om, at hun en dag får lyst til at overtage fra sin far.

- Men det må aldrig være et krav. Det betyder selvfølgelig meget, at jeg er tredje generation og firmaet altid har været i familien. Men det må ikke blive en begrænsning. Man skal gøre det, der er bedst for firmaet. Også hvis det på et tidspunkt betyder at sælge til nogle andre, siger Klaus Faarvang.

Byudvikling skal ske i nærheden af letbanestationerne.

Sådan lød det i den mobilitetsplan, som et flertal i byrådet i august 2024 blev enige om.

Derfor skal der også ske noget ved letbanestationen i Lystrup mener Jakob Søgaard Clausen, der er byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne og selv bosat i byen.

På den lange bane handler det om den generelle byudvikling ved siden af letbanestationen, men målet skal også gerne være at få flere til at benytte sig af letbanen.

- Som det ser ud nu, er der eksempelvis mangel på parkeringspladser. Jeg tror ikke, man skal have taget bilen til stationen med det formål at tage letbanen videre og forgæves ledt efter en plads særlig mange gange, før man bare tager bilen og kører på arbejde, siger Jakob Søgaard Clausen.

Ved siden af letbanestationen i Lystrup er der parkeringspladser. Ofte er de dog fyldt, ganske sikkert fra pendlere, der tager letbanen videre.

- Det er jo positivt, at folk rent faktisk benytter sig af den mulighed, men vi skal have gjort det muligt for mange flere, hvis de har det ønske, siger Jakob Søgaard Clausen.

Med mobilitetsplanen, som byrådet blev enige om i sensommeren 2024, er der lagt op til, at der skal ske en ændring på stationen i Lystrup, og det er det, Jakob Søgaard Clausen taler ind i.

I aftalen står der, at "Lystrup skal have et grønt mødested med plads til leg, bevægelse, byliv og kultur."

Mødestedet skal ifølge aftalen bidrage til grøn mobilitet ved at styrke forbindelsen mellem detailområdet i Lystrup og letbanestationen.

I aftalen er der også lagt op til, at parkeringsforholdene ved Lystrup Station samtidig med det grønne mødested skal forbedres for på den måde at få flere til at benytte sig af letbanen.

Der afsættes 3,5 millioner kroner til projektet i 2028, og derfor er projektet ikke ligefrem nært forestående.

Når der - forhåbentligt - skal etableres flere parkeringspladser, forestiller Jakob Søgaard Clausen sig, at man eventuelt kan tage arealet ved siden af de eksisterende parkeringspladser, hvor der i dag står nogle bygninger, i brug.

- Det vil give et større areal, hvor man kan etablere parkering, og på den måde give folk incitament til at tage bilen herned og så videre med letbanen, siger han og understreger, at det blot er indledende tanker.

Et skridt i den rigtige retning med at gøre stationen mere attraktiv, er den videoovervågning, der for nylig blev taget i brug på stationen.

Kameraerne skal forebygge hærværk, men også gøre det mere trygt at færdes på letbanestationen i aften- og nattetimerne.

- Jeg kender også flere, der har fået stjålet cykler her, og det har jeg også selv prøvet. Forhåbentligt kan kameraerne have en afskrækkende effekt, siger Jakob Søgaard Clausen.

Han håber også, at det måske kan få flere til at tage cyklen til letbanestationen, og så tage toget videre.

Skulle det alligevel ske, at afgangstavlerne smadres eller en cykel stjæles, vil det med kameraerne være nemmere at finde frem til gerningsmændene, når politiet kan se overvågning.

- Det er jo i hvert fald nemmere, når der er konkret billedmateriale til politiet, siger Jakob Søgaard Clausen.

Otte huse er solgt på det seneste i Lystrup og omegn.

Det billigste hus er beliggende på Ellebæk Parkvej. Det er på 87 kvadratmeter og solgt for 2.250.000 kroner. Det giver en vægtet kvadratmeterpris på 25.000 kroner.

Huset er bygget i 2003, og det har tre værelser og et toilet.

Det dyreste hus er beliggende på Elmehaven 18, og er solgt for 6,3 millioner kroner. Det er i øvrigt et af de dyreste huse, der er solgt i Lystrup gennem det seneste år. Faktisk kommer huset ind på en tredjeplads af 119 solgte boliger det seneste år.

Huset er på 217 kvadratmeter, og dermed er den vægtede kvadratmeterpris 26.923 kroner.

Huset er bygget i 2007 og det rummer seks værelser og to toiletter.

I 2024 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse i postnummer 8520 i øvrigt 23.599 kroner.

Her er de seneste hushandler i postnummer 8520 rangeret fra det billigst solgte hus til det dyreste:

Ellebæk Parkvej 120 solgt for 2.250.000 kroner

Ellebæk Parkvej 31 solgt for 3.100.000 kroner

Mosevangen 11 solgt for 3.795.000 kroner

Elleparken 19 solgt for 3.825.000 kroner

Elsted Kirkevej 64 solgt for 4.300.000 kroner

Hybenhaven 35 solgt for 4.635.000 kroner

Blåbærhaven 30 solgt for 4.850.000 kroner

Elmehaven 18 solgt for 6.300.000 kroner

Motorvejsrundkørslen ved Lystrup er kilde til megen debat i byen. Og derfor var vi nysgerrige på, om rundkørslen også gav dig lidt svedige håndflader, når der er meget trafik og bilerne kører tæt.

Tilsyneladende er det dog ikke helt så stort et problem. I hvert fald svarede 79 procent af de adspurgte i vores afstemning, at de føler sig trygge ved at køre i rundkørslen.

Vi medgiver, at der ikke er tale om en repræsentativ afstemning, men det giver alligevel et meget godt billede af, hvordan borgerne i byen oplever rundkørslen.

Et andet problem er, når folk tager yderste vejbane hele vejen rundt af frygt for at blive lukket inde og have svært ved at komme ud i yderste vejbane igen.

Fra flere borgere i byen, vi har talt med gennem tiden, lader det til at være et problem, og Vejdirektoratet har også jævnligt opfordret til, at man benytter rundkørslen korrekt; det vil sige at man placerer sig i inderste vejbane, hvis ikke man skal ud af den første afkørsel.

- Der er tilbagestuvning ned ad ramperne til motorvejen og ad kommunevejene rundt om rundkørslen. Det ser ud som om, at folk kun bruger det ene spor i rundkørslen. Det vil sige, at vi ikke bruger den fulde kapacitet, har Niels Agerholm, afdelingsleder ved Vejdirektoratet i Aalborg, tidligere sagt til LystrupLIV.

Også på Facebook medgiver folk, at der er problemer med rundkørslen.

- Den er designet forkert med mange til- og frakørsler med kort afstand, så jeg tror, at selv hvis alle placerede sig helt perfekt, ville det alligevel gå galt, skriver Jens Jensen eksempelvis.

Linda Rath peger også på, at der er svært at komme tilbage i den yderste vejbane, hvis man ellers har placeret sig korrekt.

- Der bliver kørt for stærkt og for tæt, så det er svært at komme tilbage i yderbanen, når man har brugt rundkørslen korrekt, skriver hun.

Det er dog tilsyneladende ikke læserne hos LystrupLIV, der har problemer. Når vi spørger jer, svarer I nemlig, at I placerer jer korrekt.

57 ud af 71 har svaret, at de bruger den inderste vejbane. Det svarer til godt 80 procent.

Der er i øvrigt en løsning på vej, der forhåbentligt skal lette noget af presset på motorvejsrundkørslen.

10,4 millioner kroner skal nemlig bruges til at gøre de to frakørselsramper fra motorvejen tosporede i stedet for ensporede. Vejdirektoratet forventer, at de ekstra ramper er klar senere på året.

Første spadestik til et nyt idrætsanlæg, der blandt andet skal indeholde tre græsboldbaner, blev taget i denne uge. Mere om det og tre andre, korte nyheder fra vores område længere nede.