Tegner Nikolaj Lauritzen har lavet en satirisk tegneserie om forskellen på folk fra Elev og Nye: De to byer er en gave at lave komik over
Den garvede tegner Nikolaj Lauritzen står bag tegneserien Harald Bluetooth Cartoon, som han har udgivet siden 2019.
Nu har han lavet en tegneserie, som han kalder "en episk odyssé til Elev og Nye", som handler om de to byer, hvor vi blandt andet møder Kjeld Pedel fra Elev Skole, blomsterbørn i Nyma og selvfølgelig Tækker.
- Der er noget komik i, at der bor nogle lidt flippede folk i Nye, som rigtig gerne vil være bæredygtige og have de gode holdninger… og så også have en Tesla. Og det er sgu fint. Folk kommer jo fra hele verden for at se på Nye. Dem fra Elev kan måske kigge på det og tænke: ”Det er godt nok anderledes, end vi er vant til, men hvor er det dog trendy”, siger Nikolaj Lauritzen.
- Det er en gave at lave komik over, fordi der er den kontrast mellem byerne, siger han.
Hvad sker der, når man placerer en spritny by med arkitekttegnede boliger og fællesområder i stedet for haver - klos op ad en lille landsby med parcelhuse på snorlige rækker og bøgehække omkring?
Er der fælles værdier eller rum til forskellighed? Skal græsset slås eller vokse vildt? Det er spørgsmålet, men én ting kan alle blive enige om: Der er alt for langt til letbanen.
Sådan opsummerer den garvede tegner Nikolaj Lauritzen selv, hvad der er på spil i hans nye tegneserie, som han har døbt "en episk odyssé til Elev og Nye”.
Siden 2019 har Nikolaj Lauritzen tegnet og udgivet én stribe om dagen - året rundt - i sin tegneserie Harald Bluetooth Cartoon, som handler om vikingen Harald Blåtand og andre vikingekarakterer.
Det er blevet til over 1200 striber, og for nogle år tilbage begyndte Nikolaj Lauritzen at lave tegneserier om Lisbjerg, hvor han selv bor.
Men nu har han for første gang valgt at sende sin hovedperson, Harald Blåtand, på en rejse til de forjættede byer Elev og Nye, hvor den tykke og lidt dumrian-agtige viking aldrig har været før.
- Jeg synes, det kunne være sjovt at brede tegneserien ud og lade Harald komme ud nogle andre steder, forklarer Nikolaj Lauritzen.
- Jeg ser mig selv som en vitse-snedker, der prøver at få folk til at grine. Men jeg elsker, når der samtidig er en historie i tegneserien, som gerne må være fuldstændig anarkistisk og noget pjat, og hvor man ikke aner, hvor det hele ender, siger han.
Kjeld Pedel og Elevs Skoles barakker
Slutningen kommer vi til, men tegneserien begynder, da karakteren Harald Blåtand rejser med "trævogn nummer 16" mod Elev med sin vikingeveninde Gunhild, som er født og opvokset i landsbyen.
Først er de uheldige at støde ind i 20 midaldrende mænd i gult Lycra-tøj fra cykelholdet Dumbo Dizma, som er på vej med Jonas Vingegaard mod Pøt Mølle Bakke.
Men endelig når de frem til Elev Skole, hvor de møder Kjeld Pedel, som viser skolens fine pavilloner frem.
Vildt græs eller tætklippede hækkede
I Elev støder Harald Blåtand og Gunhild også ind i en gruppe borgere, som har barrikaderet sig med spyd og kasseroller på hovedet, fordi de ligger i krig med kommunen om en cykelsti, som de - efter eget udsagn - har kæmpet for siden år 954.
Senere møder de også præsten med det perfekt pjuskede hår og et lokalt fodboldhold, inden de pludselig er nået til grænsen mellem Elev og Nye.
Og det er en grænse, der ses tydeligt. Det opdagede Nikolaj Lauritzen selv, da han for nogle måneder siden blev vist rundt i Nye af en lokal beboer for at hente inspiration til tegneserien.
- I Nye slår de jo ikke græs, men til gengæld er der smidt en masse frø ud for at lave en blomstereng. Når man så står der på grænsen, kan man se, at LIGE på den anden side i Elev er græsset klippet ned i præcis tre centimeter, og hækkene står knivskarpt. Det synes jeg, siger alt om forskellen på Elev og Nye i én lille detalje.
- Jeg kunne lige forestille mig, at der om sommeren ville være en mur af højt græs, hvor blomsterbørnene render rundt på den ene side, og på den anden side står folk bag ligusterhækken og tænker: ”Hvad har de gang i derovre?”, siger Nikolaj Lauritzen og griner.
- Håber ikke, at Nye bliver noget slum
På sin tur rundt i Nye, mødte Nikolaj Lauritzen en ældre dame, som havde boet i Elev i årevis og var en af de første, der byggede et hus i den lille landsby.
- Hun stod på ingen måde og bandede og svovlede over den vilde beplantning i Nye, men hun kiggede da lidt nervøst på det.
- Jeg spurgte hende, hvad hun synes om byen. Så sagde hun: ”Joooo, vi håber jo ikke, at det bliver noget slum”. Så sagde jeg, at hvis man vurderer på antallet af Teslaer, så tror jeg ikke, at det står først for, og så grinede vi lidt af det.
- Der er jo noget komik i, at der bor nogle lidt flippede folk i Nye, som rigtig gerne vil være bæredygtige og have de gode holdninger… og så også have en Tesla. Og det er sgu fint. Folk kommer jo fra hele verden for at se på Nye. Dem fra Elev kan måske kigge på det og tænke: ”Det er godt nok anderledes, end vi er vant til, men hvor er det dog trendy”. Så Nye kan også udfordre provins-danmark på godt og ondt, siger Nikolaj Lauritzen.
- Det er en gave at lave komik over, fordi der er den kontrast mellem byerne, siger han.
Èn gulerod med jord på eller en pose fra Netto?
I tegneserien er de åbenlyse forskelle mellem Elev og Nye trukket frem og forstørret. Indbyggerne er karikerede, og alt er i det hele taget sat på spidsen. Og det handler ikke om at gøre nar, understreger Nikolaj Lauritzen.
- Men ofte er det i modsætningerne og kontrasterne, at komikken opstår, siger han.
I tegneserien kommer Harald Blåtand naturligvis også forbi Nyma, hvor han bliver tilbudt at købe surdejs-bio-brød til kun 18 kroner (per skive) og en enkelt gulerod med jord på i stedet for en hel pose.
Sidstnævnte var noget, som den lokale beboer fra Nye, som viste Nikolaj Lauritzen rundt, synes var rigtig smart.
- For som han sagde: I Nyma kan man nøjes med at købe de to gulerødder, man skal bruge. Og det er jo rigtigt, men de to gulerødder koster så også dobbelt så meget som en hel pose fra Netto, siger Nikolaj Lauritzen og griner.
- Der tænker min twistede hjerne, som er ødelagt af at lave tegneserier, at det er der noget sjovt i, siger han.
- Vigtigt at de medvirkende kan grine med
Når det er sagt, er det en svær balance at lave sjov med folks lokalområder. Virkeligheden er mere nuanceret end det, man ser på overfladen, og det er Nikolaj Lauritzen bevidst om.
- Hvis folk ser på tegneserien som den sande præsentation af Elev og Nye, så kan jeg godt forstå, hvis man tænker: Hvorfor fokuserer han på den høje pris på varerne i Nyma og ikke på kvaliteten? Men humoren er nogle andre steder, siger han.
Nikolaj Lauritzen har dog en klar regel om, at hvis han baserer nogle karakterer i sin tegneserie på virkelige mennesker, så får de lov til at se striberne på forhånd og sige ja eller nej til medvirke. Og siger de nej, er det helt fair.
- Jeg bryder mig ikke om at provokere. Det er ikke min dagsorden, så hvis jeg tegnede noget, hvor nogen bagefter sagde, at det var det værste, de nogensinde havde oplevet, så ville jeg få det skidt over det. Der ville jeg ikke kunne sige: "Slap nu af, det er bare en tegning".
- Når jeg taler om rige hippier i Teslaer, som ikke klipper hæk, er det på samme måde mit håb, at dem, der bliver portrætteret, også kan grine med, siger han.
Vil give tegneserien gratis ud
Tegneserien om Harald Blåtand slutter, da den trætte viking om aftenen skal hjem til Lisbjerg. Og det er jo heldigvis kun ét stop med letbanen fra Nye, hvor stationen "ligger midt i byen", som Harald Blåtand får det fortalt. Han bliver klogere.
Nikolaj Lauritzen håber i den kommende tid at finde sponsorer nok til at få trykt hele tegneserien, så den kan deles gratis ud til borgerne i Elev og Nye, og folk kan få den fulde historie om Haralds Blåtands besøg i de to byer.