Det kan i sig selv være en frustrerende og langsommelig oplevelse at køre på Lystrupvej i myldretiden, og for Henning Maagaard bliver der ofte hældt et ekstra skvæt malurt i bægeret, når han rammer rundkørslen ved Viengevej.

Nærmest dagligt må han pludseligt og hårdt stå på bremsen i sin bil, fordi hans medbilister stopper for de cyklister, som skal krydse vejen. Og ifølge ham skaber det uhensigtsmæssige og sommetider farlige situationer. Det fik ham for nylig til at lave et opslag på den lokale Facebook-gruppe.

- Den dag, jeg skrev opslaget, oplevede jeg det to gange. Begge gange måtte jeg op at stå på bremsen, og den ene gang måtte bilisten bag mig køre ud i siden af vejen for at undgå at køre op i mig, siger Henning Maagaard.

Og ifølge ham er det ikke kun sikkerheden, der bliver påvirket af de hårde og pludselige opbremsninger. Også trafikafviklingen bliver både dårligere og langsommere, da de mange opbremsninger skaber kø og opstuvning af biler i rundkørslen og på vejene omkring den.

- Fordelen ved en rundkørsel er netop, at den afvikler trafikken godt, fordi der altid kan lukkes biler ind og ud. Men når der pludselig er en foran, der bremser, får det den modsatte effekt. Det kan stoppe kørslen hele vejen rundt, hvis man er rigtig heldig, siger Henning Maagaard.

I kommentarsporet på hans Facebook-opslag stemmer flere af hans medborgere i, men det fremgår også, at det altså ikke kun er bilisternes skyld. Flere oplever, at cyklisterne kører direkte ud foran dem for at krydse Lystrupvej og Viengevej.

Cykelstien er placeret et par meter fra selve rundkørslen, og tager man et kig på færdselsloven, er det cyklisterne, der har ubetinget vigepligt og skal holde tilbage for bilerne.

- Hvis jeg kører op i bagenden af en bil, som holder tilbage for en cyklist, der har ubetinget vigepligt, så er det ikke mig, der får bøden. Det er den bilist, som er bremset ned. Det svarer til, at vi kører på Grenåvej, og jeg pludselig bremser op, fordi der er en person, som ønsker at krydse vejen, siger Henning Maagaard, som har konsulteret en færdselsbetjent.

Han understreger, at han naturligvis forstår de bilister, der holder tilbage for at undgå at køre ind i de bløde trafikanter, og at han på ingen måde opfordrer til ikke at tage hensyn og køre ansvarligt.

- Jeg er helt med på, at vi ikke har påkørselsret, og jeg vil ikke i nærheden af, at vi skal til at køre ind i folk for at de kan lære, hvordan reglerne er. Hvis ikke der er trafik bag mig, har jeg ikke noget imod at bremse for en cyklist, men når der er biler bag en, skaber det uhensigtsmæssige situationer, at man bremser pludseligt op, siger Henning Maagaard.

Han efterspørger flere hajtænder eller andre tiltag, som tydeliggør for cyklisterne, at de har ubetinget vigepligt ved rundkørslen.

Måske Henning Maagaard får sit ønske opfyldt snart. For Mette Dyrlund Sahlertz, der er ansvarlig for mobilitet i Aarhus Nord, får nu anlægsafdelingen i Teknik og Miljø til at undersøge, om det giver mening at lave flere hajtænder på hellerne eller ej.

Det er et mindre tiltag, der måske kan forhindre de tilspidsede situationer, men krydsende cyklister i rundkørslen slipper man ikke for foreløbigt.

- Cyklisterne er flyttet ud af selve rundkørslen, fordi det er mere farligt at have dem kørende inde i den. Alternativet til den nuværende løsning ville være at lede dem under vejen gennem en tunnel. Der vil jeg gerne lægge hovedet på blokken og sige, at det er så godt som umuligt, for jorden er blød i området, og jeg tror også, at man kommer i karambolage med fjernvarmerørene, siger Mette Dyrlund Sahlertz, der opfordrer Henning Maagaard og andre borgere til at lave en borgerhenvendelse eller bruge Borgertip-appen, når de støder på udfordringer som disse i trafikken.

For hidtil er Mette Dyrlund Sahlertz aldrig blevet tippet om, at der skulle opstå farlige situationer i rundkørslen ved Viengevej – men hun forstår godt frustrationen og ængstelsen over, at man som bilist skal være beredt på at stå hårdt på bremsen:

- Jeg mangler stadig at modtage tallene for antallet af ulykker i rundkørslen, men jeg kan sagtens se, hvordan der kan opstå farlige situationer i rundkørslen på Viengevej både i og udenfor spidsbelastningen. Der er kapacitetsudfordringer og trængsel på Lystrupvej, og når tålmodigheden er tyndslidt, og cyklisterne måske ikke overholder deres vigepligt, så er der grobund for disse situationer.

Det kommer til at koste knaster, men på den lidt længere (køre)bane er der også en løsning på vej – én, der både vil knuse bilkøerne på Lystrupvej og forbedre trafikflowet, så behovet for at lave bratte opbremsninger i rundkørslen forsvinder.

Sammen med Vejdirektoratet er Teknik & Miljø nu i gang med at lave en plan, der skal komme trængselsproblemerne til livs på hele Lystrupvej. Planerne for fredeliggørelsen af Lystrupvej forventes færdige i 2024, og meget tyder på, at rundkørslen ved Viengevej skal bygges om til et signalanlæg for mellem 40-45 millioner kroner.

Når både bilister og cyklister først og fremmest skal forholde sig til rød, gul, grøn og kør, brems, stop, så burde de farlige situationer også svinde ind.

- Der er tanker om at bygge et signalanlæg, og det vil sikre cyklisterne på en helt anden måde. Deres ubetingede vigepligt forsvinder, og de vil blive ledt anderledes sikkert igennem, så det vil helt sikkert gøre en forskel for dem og for fremkommeligheden, siger Mette Dyrlund Sahlertz.

Kommer antallet af elever på Lystrup Skole, Elsted Skole og Elev Skole til at falde eller stige de næste fem år? Hvor mange elever går der i gennemsnit i klasserne? Kommer der til at mangle klasselokaler, eller kommer nogle af lokalerne til at stå tomme?

Det kan du finde svar på i listen nedenfor. Den er lavet med udgangspunkt i Aarhus Kommunes nye skoleprognose, som udgives hvert år. Prognosen tager afsæt i kommunens befolkningsprognose, som ser 10 år ud i fremtiden og i flytte- og bosætningsmønstrene i kommunen.

Lad os se nærmere på det.

Det er ikke ledige kvadratmeter, der er flest af på Elev Skole. Faktisk er antallet af elever og lærere så stort, at gymnastiksalen og faglokalet på skolen er indrettet som regulære klasselokaler, mens eleverne noget af tiden modtager undervisning udendørs.

Og det er hverken en overraskelse eller noget nyt, at det kniber med pladsen på den lille landsbyskole. Derfor blev det i efteråret besluttet, at der skal opsættes midlertidige pavilloner til undervisningen, og den oprindelige tidsplan lød på, at de skulle stå klar til begyndelsen af næste skoleår.

Men nu viser det sig, at pavillonerne – ligesom så mange andre byggeprojekter i kommunen – bliver forsinkede. Det skyldes ikke mindst de himmelhøje priser.

- Det viste sig pludselig, at pavillonerne blev dobbelt så dyre som forventet. I efteråret så priserne rimelige ud, men da vi kom til realitetsforhandlingerne, var det blevet meget dyrere. Det er ikke nogens skyld, det er simpelthen konjunkturerne, der arbejder imod os, siger Jens Mathiasen, skoleleder på Elev Skole.

Da den planlagte løsning viste sig at være for dyr, har det taget længere tid end forventet at få sendt den nødvendige ansøgning til byggetilladelsen afsted. Det betyder, at pavillonerne sandsynligvis først står klar til efterårsferien.

De høje priser får også betydning for mængden af pavilloner. Hvor det oprindeligt var planen, at der skulle opsættes syv, er det antal blevet skåret ned til fire. Men ifølge Jens Mathiasen får det ikke betydning for eleverne. Det er derimod lærerne og det øvrige personale, der må "krybe sammen på skolen".

- Vi undersøgte en masse andre muligheder, men der findes ikke en bedre løsning end pavilloner. Ifølge de vildeste prognoser for elevtallet får vi muligvis brug for fem-seks pavilloner på et tidspunkt, men det må vi tage til den tid, siger han.

Der er i alt 11 undervisningslokaler på Elev Skole, når både faglokalet og gymnastiksalen tages i brug. Men det betyder til gengæld, at de lokale idrætsforeninger ikke har mulighed for at bruge hallen uden for skolens åbningstid, da den er indrettet som klasseværelse.

Og selvom Jens Mathiasen hellere havde været forsinkelsen foruden, mener han, at skolen har fundet nogle gode løsninger, som ikke er nye for børnene. Allerede i dag skifter eleverne skole fra Elev Skole til Hårup Skole efter 5. klasse.

- Vi har udeskole en gang om ugen, som vi har haft de seneste tre-fire år, og vi bruger faglokalerne i Hårup, som vi har gjort siden 1971. Det er løsninger, som børnene kender i forvejen. Skulle vi til at køre dem til andre skoler, var det en helt anden situation, siger han og understreger, at der i denne sammenhæng er tale om en overskuelig tidsperiode.

Det er blandt andet forsinkelsen af skolebyggeriet i Nye, der har skabt udfordringer på Elev Skole. Den kommende folkeskole er blevet forsinket ad flere omgange, og i foråret sidste år kunne Aarhus Kommune så melde ud, at den ikke bliver klar til 2024 som lovet, men derimod først står færdig i 2026.

Ifølge Aarhus Kommunes nyeste skoleprognose går der i dag 211 elever på Elev Skole, men allerede i 2025 forventes det tal at være steget til 257.

Og det har vakt en del kritik fra lokale forældre, at skolen endnu en gang er udskudt. Blandt andet fordi nogle elever, som kunne have undgået et skoleskift, nu skal skifte fra Elev Skole til Hårup Skole for derefter muligvis at vende retur til den nyopførte folkeskole i Nye.

På et tidspunkt så det også ud som om, at eleverne helt ned til 3. klasse på Elev Skole måtte flyttes til skolen i Hårup, da der ikke var plads til de nødvendige pavilloner i Elev. Men det lykkedes altså at finde plads til de midlertidige lokaler ved daginstitutionen Krokodillehaven.

Derfor er Jens Mathiasen også glad for, at det trods de høje priser er den løsning, man vælger at holde fast i.

- Vi er afsindig glade for den løsning, som er vedtaget. Det er da møgirriterende, at pavillonerne bliver forsinkede, men vi taler om højst ni uger, og når det ikke kan være anderledes, er det en god årstid, det sker i, siger han og henviser til den undervisning, som skolen afvikler udendørs.

Det vakte glæde hos nogle og skuffelse hos andre, da bymidteprojektet – som blandt andet indebar et nyt hus i seks etager på hjørnet af Sønderskovvej og Lystrup Centervej – blev skudt tilbage til start i november sidste år.

Realiseringen krævede nemlig, at Indenrigs- og Boligministeriet ville godkende nedrivningen af to opgange i Elstedhøj, men den gik altså ikke, og derfor blev projektet mere eller mindre skrottet.

Men der er ingen tvivl om, at området omkring bydelscentret på Lystrup Centervej trænger til en opgradering, og siden efteråret har Coop og Boligforeningen Århus Omegn – som ejer Elstedhøj – arbejdet på et alternativt og nyt forslag til en omdannelse af området.

De er endnu ikke klar til at melde noget ud, men hvad er egentlig det allervigtigste for dig ved et nyt centrum? Det vil LystrupLIV gerne dykke ned i.

Er det gode opholdsområder med borde og bænke? Er der en bestemt forretning, du bare ikke kan undvære? Eller står træningsområder og legepladser til de mindste øverst på din ønskeliste?

Skriv dit bud i boksen herunder, og uddyb gerne, hvad en ny bymidte bør indeholde og bidrage med. Så undersøger LystrupLIV, hvordan et nyt centrum i Lystrup kunne se ud, hvis de lokale borgere bestemte.