Lystrup: Natten til fredag besluttede byrådet i Aarhus Kommune, hvad skatteindtægterne skal gå til i 2024.

Det lokale byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DM) havde stillet en stribe forslag, der tog afsæt i Lystrup. Nogle er gået igennem, andre er ikke.

Et af de store handlede om at få videoovervågning ved letbanestoppet i Lystrup og ved andre hærværks- og tyveriramte stationer i oplandet.

Ønsket kan blive opfyldt.

Byrådet vil lave videoovervågning på tre stationer, hvor Aarhus Letbane særligt oplever hærværk. I 2026 vil man evaluere og beslutte, om der skal kameraer op på flere stationer.

Budgetaftalen sætter ikke navne på de tre startsteder, men Jakob Søgaard Clausen tror på, at Lystrup bliver en af dem.

- Det er min ambition, at den bliver det. Vi skal have afdækket det helt præcist. Men tanken er at tage en af de her oplandsletbanestationer, som er udsat for hærværk. Der er Lystrup en af dem, siger han til LystrupLIV.

Overvågningen skal finansieres med penge fra den kommunale ramme for kollektiv trafik. Det er en forudsætning, at Region Midtjylland vil betale halvdelen. Det ventes ikke at blive et problem.

- Regionen har også interesse i tryghed omkring letbanen og stationerne, for den betaler jo også til letbanedriften, siger Jakob Søgaard Clausen.

Et andet forslag gik på at indsætte flere natbusser, så Lystrupborgere kan komme til og fra arrangementer i Aarhus uden at skulle betale i dyre domme for en taxa. Forslaget er gået delvist igennem.

Natbussen på linje 45, der kører fra Park Alle til Lystrup, får "en ekstra bus" svarende til en udgift på 75.000 kr.

Budgetaftalen siger ikke, om det simpelthen vil give en ekstra afgang hver nat.

- Det skal vi lige have afklaret yderligere. Ambitionen er at øge antallet af afgange på den tur. Jeg tror, især behovet er i weekenderne. Men det er vigtigt at se på, hvornår der er flest mennesker med, og hvornår det vil give mening, at den kan køre lidt oftere, siger Jakob Søgaard Clausen.

Han er glad for, at budgetaftalen ikke skærer på busserne.

Et sparekatalog lagde bl.a. op til at forkorte busruter i aftentimerne, hvilket havde betydet, at bl.a. Elev ville miste sin busforbindelse om aftenen.

- Det er taget af bordet. Med budgetforliget har vi sikret, at den buskørsel, som vi kender i dag, kommer til at fortsætte, siger Jakob Søgaard Clausen.

"Grønne åndehuller og byrum" er en anden prioritering i budgettet. Der skal laves en investeringsplan frem mod efteråret 2024.

Der afsættes 12,5 mio. kr. allerede i 2024, så projekter på bl.a. Fredens Torv og Vesterbro Torv i Aarhus ikke skal vente. Samme beløb kommer i 2025-27.

Det bliver nævnt, at Lystrup har behov for et samlingssted og mødested, og at der er igangsat arbejde med at realisere et Lystrup-projekt, som indebærer ekstern finansiering. Det er den gamle cirkusplads ved Lystrup Centervej, der henvises til, fortæller Jakob Søgaard Clausen.

Fællesrådet Lystrup, Elsted, Elev og Nye vil omdanne den grå plads til et spændende byrum.

- Arbejdet med cirkuspladsen har været i gang længe efterhånden. Det, tror jeg, Fællesrådet kan skrive under på. Derfor har vi valgt at fremhæve det i budgetforliget for ligesom at sige fra kommunens side, at vi gerne vil støtte op om projektet og hjælpe det godt på vej, og at det skal indgå i den her byrumsplan, som vi laver, og at der også vil kunne komme kommunale kroner ind i projektet, hvis det giver mening, siger Jakob Søgaard Clausen.

Han havde også foreslået investering i teknologi, der kan gøre, at ventetiden ved letbanebomme bliver så kort som muligt. Forslaget kom ikke igennem.

Toiletfaciliteter ved naturområde, bl.a. Egå Engsø, fik heller ikke penge.

Men Danmarksdemokraten gik med i budgetaftalen ligesom 28 andre af de 31 folkevalgte. Han er tilfreds med det aftryk, han har sat.

Kan man som Lystrup-borger være tilfreds med aftalen?

- Ja, det synes jeg bestemt. Nu har vi været igennem de konkrete ting, som får fysisk betydning for Lystrup. Men det er også værd at sige, at der er velfærdsprioriteter i aftalen, som kan få betydning for skoler, dagtilbud og ældreområdet i Lystrup, svarer Jakob Søgaard Clausen.

Er der noget særligt, du vil fremhæve?

- Det er bl.a. at vi styrker ældreområdet med det her, de kalder forebyggende hjemmebesøg, hvor udekørende medarbejdere bliver mere opsøgende, og man vil opleve, at flere hjemmeplejeteams bliver mere selvkørende. Vi kører en proces med at sætte ti plejehjem fri. Hvis det er noget, man har lyst til herude, så kan det være, det kommer til at ske, svarer Jakob Søgaard Clausen, der også ser tryghedsvagter som et nyt tiltag, Lystrup ville kunne trække på.

Nye/Elev: Den seneste offentlige høring om skolebyggeriet i Nye fører kun til enkelte ændringer i lokalplanen for projektet.

Det viser en indstilling, som byrådet skal behandle på onsdag, 27. september, når planforslag og miljøvurdering skal til endelig vedtagelse.

Magistraten har sendt indstillingen frem til byrådet med en anbefaling om at godkende den.

Derved vil man åbne for byggeri af skole og anlæg af boldbaner på et 11,3 ha. stort område, som i dag ligger i landzone.

Hvad ændringerne angår, så foreslår Teknik og Miljø, at der indsættes et forbud mod brug af gummigranulater til kunstgræsbaner.

Det skal præciseres, at anlægsarbejde tæt ved Ravnbakke Bæk skal ske mellem juli og oktober, så det forstyrrer oddere mindst muligt.

En lille multibane skal have en mere sydlig placering, og enkelte detaljer om en stiforbindelse skal justeres.

Og det er så også det.

Høringsfasen henover maj og juni kastede 11 høringssvar af sig. LystrupLIV har tidligere omtalt emnerne.

Herunder følger en sammenfatning af, hvordan Teknik og Miljø forholder sig til høringssvarene, og hvorfor de i de fleste tilfælde ikke giver anledning til ændringer.

Det skal siges, at der er tale om "forslag til besvarelse af høringssvar". Byrådet skal også godkende disse på onsdag, så de kan blive ændret.

Du kan gå endnu mere i dybden med svarforslagene på Aarhus Kommunes hjemmeside ved at klikke her.

Du kan læse en tidligere artikel om høringssvarene og se en oversigt over skoleartikler ved at klikke her.

Lystrup: Det handlede om det ydre rum, da Terma forleden fik besøg af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) på domicilet på Hovmarken i Lystrup.

Ministeren og Regeringen har fattet interesse for rumområdet og vil sætte det danske bidrag til europæisk rumforskning op med 125 millioner kroner fra 2024.

Det kan få helt jordnær betydning for arbejdspladsen i Lystrup.

For Terma kan blive hyret til at fremstille kameraer og andre instrumenter, der skal bruges til missioner i rummet.

- Hvis Danmark bidrager til det europæiske rumsamarbejde med flere midler, så er det en entrebillet for os til at få lov til at være med og byde på opgaver, siger chef for afdelingen Space Systems hos Terma Kim Plauborg.

Da han og Terma fik besøg af Christina Egelund, indledte hun med at fortælle, hvorfor hun vil skyde flere millioner kroner ud i rummet.

- Spørgsmål omkring rummet har særlig forskningsbevågenhed i den her tid. Jeg er blevet mere og mere opmærksom på, at rummet er et vigtigt strategisk fokusområde for Danmark. Det bliver et parameter i at være med, når det kommer til forskning i klima, men også sikkerhed, sagde ministeren.

Hun vil skabe bedre rammer for rumaktører som Terma, så Danmark kan komme til at spille en større rolle på området internationalt.

- Sigtet fra min side er at få etableret et nyt dansk rumfartsprogram. Det skal være en kobling mellem vores forskningsindsats, vores engagement i ESA (Den Europæiske Rumorganisation, red.) og så det industrielle, sagde Christina Egelund, der besøgte Terma for at blive klogere på området og få input.

Ministeren fik en indføring i Termas største opgave hidtil; hovedentreprisen på det danskledede rekordprojekt ASIM, der beløb sig til 350 mio. kr.

Her stod Terma for fremstillingen af forskningsmodulet, som i 2018 blev monteret på den internationale rumstation og siden da har opsamlet data om kæmpelyn for at forstå, hvordan de opstår, og hvad de gør ved klimaet.

Flere forskningskroner kan være det, der giver et opfølgende projekt med endnu et rummodul luft under vingerne. Det har fået navnet TOTEM.

Det er Danmarks Tekniske Universitet, der står bag ideen.

- Hvis der kan findes finansiering til projektet kan DTU Space og Terma igen samarbejde om realiseringen af observatoriet. Det kan skabe nye ledelses-, udviklings- og produktionsopgaver og dermed flere arbejdspladser, siger Kim Plauborg

Det danske bidrag til Den Europæiske Rumorganisation vil stige til 425 mio. kr., hvis det øges med 125 mio. kr. som ønsket.

Da LystrupLIV spurgte Christina Egelund, om millionerne vil skabe arbejde hos Terma, svarede hun:

- Det kan man sagtens forestille sig. Det er penge, som vi investerer ud over det aftalte til European Space Agency, og som Danmark kan søge hjem igen til forskellige projekter. Jeg kan ikke vide på forhånd, hvordan pengene uddeles, men hvis ikke de ligger på bordet, så er de ikke i spil, så vi starter med at lægge dem på bordet.

Her stoppede turen for LystrupLIV, mens ministeren og Terma fortsatte besøget med et møde bag lukkede døre. Besøget fandt sted fredag 15. september.

Forslaget om øget dansk bidrag til det europæiske rumsamarbejde bliver en del af finanslovsforhandlingerne i efteråret.

LystrupLIV bragte tidligere på året en større artikel om, hvad Terma arbejder med. Læs den ved at klikke her: Kom med indenfor hos Terma, der laver radarer, rumudstyr og dele til kampfly: Det handler om hårfin præcision og pinlig renlighedartiklen ved at trykke her.

Lystrup: Fredag aften meldte Østjyllands Politi ud, at der er indført opholdsforbud ved Hells Angels' Aarhus-base på Marøgelhøj 5 i Lystrup.

Hells Angels klubhus i Randers på Rådmands Boulevard 50 i Randers er også omfattet af forbuddet.

Det betyder, at ingen personer må tage ophold på stedet. Forbuddet trådte i kraft fredag kl. 18.00 og gælder foreløbigt frem til 6. oktober 2023 kl. 18.00.

I pressemeddelelsen fra Østjyllands Politi fremgår det, at lukningen af klubhusene bl.a. sker på baggrund af de voldsomme hændelser tidligere på måneden i København, hvor rockergrupperingen blev angrebet – formentligt som led i en verserende konflikt.

- Vi har fulgt situationen i København tæt, og derudover har vi løbende den seneste tid kigget på efterretninger og mulige konfliktscenarier i forhold til, hvilke grupperinger vi har i Østjylland, siger politiinspektør Anders Uhrskov i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Det samlede billede, vi står med nu, gør, at vi skrider ind for at skabe tryghed blandt borgerne og være på forkant med situationen. Vi vil undgå, at konflikten udvikler sig, og at der kommer til at opstå uro omkring de tilholdssteder, som rockerklubben har i Østjylland.

Overtrædelse af forbuddet kan straffes med fængsel i op til to år.

Den aktuelle konflikt, som politiet henviser til, står mellem Hells Angels og banden Loyal to Familia. Den brød ud 26. august på Christiania, da fem mand blev ramt af skud, og en af dem afgik ved døden.