Endelig. Endelig. Endelig.

Sådan har en stor del af borgerne i Elev og Nye sandsynligvis tænkt, da forslaget til lokalplanen for den kommende folkeskole i Nye langt om længe nåede byrådet før sommerferien. For selve skoleprojektet har været en lang tålmodighedsøvelse, og nu ser det endelig ud til, at der sker noget.

Fra begyndelsen af maj til slutningen af juni havde borgerne mulighed for at give deres besyv med samt komme med input og ændringsforslag til lokalplanen.

Og selvom mange formentlig mener, at den nye skole er nytænkende og spændende, og ønsker at byggeriet går i gang så hurtigt som muligt, får planerne for skolen ikke udelukkende rosende ord med på vejen.

Først og fremmest fremgår det af nogle af høringssvarene, at Elev-borgerne føler sig glemt i planlægningen. En bekymring som også er blevet luftet i forbindelse med tidligere lokalplaner eller byggeprojekter i Nye.

- Som udgangspunkt finder vi det yderst positivt med den fortsatte udvikling af området – også med en ny skole. Der er dog behov for en øget respekt for og hensyntagen til hele området og ikke kun Nye. Lige nu oplever vi det som om, at Elev "bare" kobles på Nye og ideologien bag byprojektet, som vi ikke har – eller ønsker – at købe ind på, skriver en borger.

Hun er langt fra den eneste med den holdning, og det er blandt andet skolens og boldbanernes nærhed til Elev og størrelsen på den såkaldte "grønne kile" mellem de to byer, der problematiseres.

En gennemgående bekymring er dog planerne for trafikken omkring skolen. Flere af beboerne frygter, at den bliver kaotisk og ugennemtænkt. Særligt er der et ønske om at få forsikring om, at stikvejen fra Elevvej/Koldkilde ind til den kommende folkeskole bliver realiseret.

- Vejen fra Nye til Koldkilde/Elevvej omtales stadig som en "måske vej". Vi må fra Elev-siden kræve, at området skal kobles på Elevvej/Koldkilde, før der kan bygges på arealet, og at der skal være en dobbeltrettet cykelsti i forbindelse med denne vej, der kobles på cykelstien langs Elevvej, skriver en borger med henvisning til byrådets beslutning om, at der skal etableres en ny dobbeltrettet cykelsti langs Elevvej.

Andre mener dog, at en stikvej ind til skolen vil lede til mere uønsket biltrafik, og at etableringen af vejen vil ske på bekostning af naturen i området. En skriver:

- Er der i virkeligheden et behov for vejen lige nu? Hvem er vejen til for? Beboerne i Engelstoft-Koldkilde og skoven, så vi kan komme ned til Nyma et minut hurtigere med bil? Eller beboerne i Nye "den bilfrie by tæt på naturen", så de hurtigt kan komme i skoven.

Han foreslår, at man afventer og ser, om der bliver behov for vejen på et senere tidspunkt, i stedet for at anlægge den allerede i forbindelse med skolen.

Også fællesrådet problematiserer endnu en gang i sit høringssvar planerne om Nyes generelle trafikafvikling med ringvejsforbindelsen som bærende element. De understreger, at de oplever bred opbakning til kritikken fra en lang række borgere.

- De fleste gav udtryk for en undren over, at et byråd, der ønsker bilerne ud af centrum, planlægger at lede 20.000 biler i døgnet ind igennem en ny og tæt bebygget bydel, skriver fællesrådsformand Flemming Larsen i høringssvaret.

Naturen spiller også en væsentlig rolle i mange af de indkomne høringssvar. Flere mener, at det er problematisk, at man med lokalplanen vil dispensere fra den lovmæssige skovbyggelinje til Lisbjerg Skov for at gøre plads til boldbanerne.

- I fredskoven i Lisbjerg er der en stor beskyttelsesværdig fauna, som med stor sandsynlighed vil blive drevet væk af lyd- og lysforurening fra skolens aktiviteter samt fritidslivet på de planlagte fodboldbaner, herunder det planlagte kunstgræsanlæg med projektørbelysning, skriver en borger.

Og netop planerne om den nye kunstgræsbane har også kastet en indsigelse fra Miljøstyrelsen af sig. Styrelsen er bekymret for, at mulig brug af gummigranulat vil forurene området, som i forvejen er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser.

- På kunstgræsbaner og multibaner anvendes ofte gummigranulat. Gummigranulat spredes fra banerne til naturen og kan medføre en fare for forurening af grundvandet. Der er tidligere fundet stoffer fra gummigranulat, der kan stamme fra bildæk eller kunstgræsbaner, i grundvandet, skriver Miljøstyrelsen.

Ud fra et forsigtighedsprincip stiller styrelsen krav om, at Aarhus Kommune enten redegør for, at gummigranulatet ikke vil forurene grundvandet, eller at man indfører et forbud mod brug af gummigranulat på den kommende kunstgræsbane.

Hvordan det kommer til at påvirke den endelige lokalplan, og om nogle af borgernes input bliver indarbejdet i planen, må tiden vise. Lokalplanen for skolen og boldbanerne forventes at blive vedtaget endeligt i løbet af efteråret.

Chris Olsen, 77 år, pensionist, medlem af det lokale fællesråd, bor i Lystrup med sin hustru

Hvornår flyttede du til Lystrup og hvorfor?

- Vi flyttede til Lystrup i 1981, hvor vi overtog mine forældres hus, men vi har haft kontakt med Lystrup siden 1970. Min kone er fra Kolding, jeg er fra Silkeborg, og vi flyttede til Aarhus fra København, så vi har suset rundt i landet. Men min far blev syg, og jeg er enebarn, så derfor mente han, at det var en god idé, at vi overtog deres hus.

- I 1997 fandt vi det, vi kalder drømmehuset, og så skiftede vi mine forældres parcelhus ud med et rækkehus. Det har vi aldeles ikke fortrudt, og jeg kunne ikke tænke mig at flytte fra Lystrup.

Hvad er dit yndlingssted i lokalområdet?

- Sønderskoven i Lystrup er på en måde byens lunge. Den er ikke særlig stor, men den er enormt hyggelig at gå rundt i. Derudover har byen et fantastisk stisystem, og man kan komme meget langt ved at gå på stierne. Det har vi brugt rigtig meget. De store, grønne områder er mere eller mindre sammenhængene, og det er en kæmpe force, at man har et stisystem, som går hele vejen rundt.

- Jeg har også brugt meget tid ved Egå Engsø, hvor jeg har været medlem af en hundetræningsklub. Så vi nyder generelt, at vi kan gå og vandre rundt i området.

Hvad er det bedste ved Lystrup?

- På mange punkter synes jeg, at vi kommer hinanden meget ved, selvom det er et samfund med cirka 12.000 mennesker. Det er nok noget af det bedste ved området. Der, hvor vi bor, er der et godt naboskab, hvor man kan få luftet lidt ud, og det er mit indtryk, at folk generelt kommer hinanden meget ved.

- For mig betyder den sociale dimension meget, og hvis jeg i det hele taget deltager i aktiviteter i Lystrup og omegn, går det meget på netop det sociale. I sin tid sad jeg i skolenævnet på Lystrup Skole, jeg har været formand for brugerrådet på Sønderskovhus, nu sidder jeg i fællesrådet, og jeg har også været formand for grundejerforeningen.

Hvad bekymrer dig?

- Der er tale om småting og småkosmetik, men der er nogle fysiske steder, som godt kunne trænge til at blive fikset. For eksempel det gamle mejeri som man godt kunne lave om til noget kønnere. Jeg synes, at kommunen er ret stramme med, hvad de siger nej til. I fællesrådet har vi også i mange år slåsset for at få en bedre forbindelse mellem Lystrup-Elsted og Elev ved hjælp af en cykelsti med lys. Der har været flere ting, hvor jeg synes, vi har mødt lidt meget modstand fra kommunen.

- Der er også problemer med trafikken ved fordelerringen, som bare bliver værre og værre, og jeg synes også godt, at industriområdet omkring Jem & Fix kunne gøres kønnere. Og så synes jeg, at Nye har tendens til at lukke sig lidt om sig selv i stedet for at åbne byen op mod det omkringliggende samfund.

Hvis du måtte komme med en bøn til byrådet, hvordan ville den så lyde?

- Byrådet skal lytte lidt mere til, hvad lokalområdet ønsker frem for at have fokus på de mange helhedsplaner og lokalplaner, de har lavet. De skal prøve at lytte til, hvad der rører sig i befolkningen, frem for hvad der står skrevet i papirerne. Så kan man ganske vist bede om foretræde som borger, men sådan et foretræde tager jo fem minutter, og hvor meget når byrådsmedlemmerne at høre der?

- Der skal være borgerinddragelse, men det skal ikke bare være i form af kæmpestore høringer. Politikerne skal høre efter, hvad der bliver sagt, og så skal de i nogle tilfælde rette sig efter, hvad de lokale siger. Det synes jeg ikke, at de har været flinke til.