Guderne skal vide, at der kommer mange indbyggere til Nye i de kommende år.

15.000 mennesker skal efter planen have adresse i Nye, når byen engang står færdig - og med så mange nye tilflyttere kan pladsen hurtigt blive trang til jul, bryllup og barnedåb i Elev Kirke, hvor der er plads til 60 personer på kirkebænkene.

Det er i hvert fald tanken hos Elev Menighedsråd, som derfor længe har arbejdet med idéen om at få bygget endnu en kirke i sognet for at kunne være noget for de mange nye tilflyttere.

I 2021 begyndte menighedsrådet mere systematisk at lede efter en egnet placering til en ny kirke, og efter en længere dialog med Tækker Group har ejendomsudvikleren bag Nye besluttet at stille en grund til rådighed.

Det vækker glæde hos formand for menighedsrådet i Elev Sogn, Lehn Bang-Mortensen.

- Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg skulle være med til at planlægge byggeriet af en ny kirke, som skal skabes helt fra bunden, så det er virkelig spændende, siger han.

Grunden, som den nye kirke kan placeres på, ligger i bydelen Løvholmen, som er den næste store etape af Nye, der skal opføres.

I lokalplanen for området, som forventes at blive endelig vedtaget i løbet af de kommende måneder, er matriklen udlagt til bolig- og erhvervsbebyggelse – eller alternativt kirke.

- Men vi har fået tilsagn fra Tækker om, at han vil stille grunden til rådighed for en ny kirke, selv om der selvfølgelig skal en masse betingelser på plads først, siger Lehn Bang-Mortensen.

Det er tanken, at kirken skal placeres ud til et centralt torv, hvor der også er plads til caféer, restauranter og butikker. Kirken vil derfor få en central placering på et sted, hvor mange naturligt vil komme forbi og samles.

Samtidig er det overskueligt for kirkegængerne fra Elev at komme dertil, hvilket var vigtigt for menighedsrådet.

- Hvis vi får to kirker i sognet, vil vi skiftevis holde gudstjeneste om søndagen i den ene og den anden kirke. Derfor skal den nye kirke ligge rimelig centralt, så den er nem at komme til, også for dem, der bor i Elev, siger Lehn Bang-Mortensen.

Byggegrunden til kirken er på 1.300 kvadratmeter, og den ligger på en skråning. Lokalplanen giver mulighed for at bygge mellem to og seks etager, og det er menighedsrådets tanke, at kirken skal have et kirketårn med klokke.

Projektet er dog på så tidligt et stadie, at det endnu ikke ligger fast, hvordan kirken kommer til at se ud. For eksempel om den skal bygges i træ eller sten.

Først skal projektet i udbud blandt arkitektfirmaer, og det sker ifølge tidsplanen først i 2029.

- Det hænger sammen med, at der skal vælges et nyt menighedsråd i 2028, som skal være bygherre på projektet. Derudover skal der være 5.000 indbyggere i sognet for at få tilladelse fra Kirkeministeriet, og pt. er der kun omkring 2.000. Så der skal først flere boliger og tilflyttere til, siger Lehn Bang-Mortensen.

Men menighedsrådet har dog gjort sig tanker om, hvordan kirken i grove træk skal se ud.

- Vi ønsker, at det skal være en moderne kirke, som åbner op ud til torvet, så den inviterer folk ind, og vi har taget stilling til, hvilke rum vi gerne vil have i kirken, siger Lehn Bang-Mortensen.

Tanken er, at kirken skal have en rummelig foyer med glasfacade ud mod torvet, så folk får lyst til at gå indenfor.

Efter foyeren skal der være et kirkerum, hvor væggene kan åbnes og lukkes, så rummet kan gøres større eller mindre efter behov. På den måde kan kirkerummet for eksempel kobles sammen med foyeren, så man kan stå helt ude på torvet og se, hvad der foregår i kirken.

Eftersom kirkegrunden ligger på en skråning, er der tanker om at bygge i flere etager og etablere en elevator i kirken.

Menighedsrådet har også en idé om at etablere grønne haverum i bygningen samt på taget for at skabe uderum, der kan bruges til fællesspisning eller en bisættelse under åben himmel.

I midten af kirken skal der være et gårdrum, muligvis med en amfi-scene.

Men, understreger Lehn Bang-Mortensen:

- Det bliver arkitekterne, der skal tegne de endelige streger.

Kirkegård skal der til gengæld ikke være. Her klarer man sig med kirkegården ved Elev Kirke, siger Lehn Bang-Mortensen.

- Lige nu har vi 135 ledige gravpladser på Elev Kirkegård, og vi har 3-4 begravelser og bisættelser om året. Måske skal man reservere nogle boldbaner neden for Elev Kirke til at udvide kirkegården, hvis der på et tidspunkt bliver behov for plads, men jeg tror ikke, at det bliver aktuelt i mange, mange år, siger han.

Den samlede pris for den nye kirke forventes at blive 80 millioner kroner.

De store udgifter tæller blandt andet byggemodning, facilitering af processen, bygherreleverancer, håndværkerudgifter, byggeri og anlæg samt honorar til totalrådgivning og arkitekter.

Finansieringen skal ske via kirkeskatten. Elev Menighedsråd har sparet 24 millioner op til projektet, og resten skal finansieres af de fire provstier i Aarhus, som administrerer sognenes økonomi.

Såfremt projektet lykkedes, og tidsplanen holder, vil kirken i Nye stå færdig i 2034. Første spadestik vil blive taget i 2032.

Indtil den nye kirke står færdig, skal den vandrekirke, som Tækker har erhvervet fra Hvinningdal i Silkeborg, også delvist bruges som kirke til for eksempel gudstjenester og andre aktiviteter.

Vandrekirken er af træ og får navnet ”Fællesskabets Hus”.

Den er blevet skilt ad og transporteret til Nye, hvor den nu skal samles, males lyserød, og opføres tæt på Nyma. Her har håndværkere allerede været i gang med at støbe soklen.

Tækker fortalte til LystrupLIV i november, at man håber, at Fællesskabets Hus kan stå klar til påske.

Altså, hvis man har et træ stående på sin private grund, bestemmer man selv, om man vil fælde det.

Det kan ikke være anderledes, vel?

Jo, det kan det faktisk.

På samme måde, som kommunen udpeger bevaringsværdige huse i et forsøg på at passe på vores fælles historie udpeger kommunen også bevaringsværdige træer.

Rundt omkring i kommunen står der flere hundrede bevaringsværdige træer. Det kan eksempelvis være en historisk beplantning som et lindelysthus eller en allé. Men det kan også være et særligt træ i en privat have - eller foran et hus.

Som for eksempel den store, prægtige blodbøg, som står på Elsted Byvej i landsbyen Elsted ved Lystrup.

Eller rettere stod. For blodbøgen er, som man kan se på billedet nedenfor, ikke spor prægtig mere. Grenene er kappet af, så der stort set kun er stammen tilbage.

Problemet er, at blodbøgens ejer ikke har fået tilladelse til at sætte motorsaven på træet.

Det er tilsyneladende ikke, fordi ejeren ikke vidste, at træet er bevaringsværdigt. I foråret 2023 søger han nemlig kommunen om lov til at fælde træet.

En aktindsigt i sagen hos Aarhus Kommune viser, at ejeren skriver til kommunen:

- Træet har vokset sig så stort, at det delvist er inde over beboelsen og står så tæt på huset, at rødderne vokser ind under huset. Der er en begrundet risiko for at træet vil skade huset.

Han peger også på, at træet skaber mos og skygge på taget.

- Jo, svarer kommunen.

- Vi kan godt se, at træet står tæt på huset. I dette tilfælde vil det være relevant med en faglig udtalelse vedrørende træernes rødder og hvor meget, de reelt går ind under huset og hvor store de er. At træet skaber mos og skygge på taget er desværre ikke en anerkendt årsag til at give dispensation til en fældning, skriver kommunen tilbage.

Men den faglige vurdering får kommunen aldrig tilsendt.

Først i det nye år vil kommunen lige følge op på sagen og spørge træets ejer. Hvad er status i sagen?

- Jae, skriver ejeren tilbage.

- Status er, at træet stadig står på grunden. Men en topkapper har været forbi for at beskære træet, dog ikke fælde det.

Den melding overrasker i den grad kommunen. Manden har aldrig fået tilladelse til at behandle træet på den måde.

Træets ejer hedder Per Jensen.

- Du søger om tilladelse til at fælde træet. Men du fik aldrig tilladelsen.

- Nej, men jeg har heller ikke fældet det. Jeg har kun fået det beskåret. Jeg har haft en professionel topkapper til at beskære det.

- Men det har du jo aldrig fået tilladelse til. Burde du ikke have ventet, til tilladelsen var i hus?

- Nej, jeg har jo ikke fældet det. Det er kun beskåret. Topkapperen vurderede, at han ikke måtte fælde det. Kun beskære det. Og det fik jeg så gjort.

- Så du mener, at det her i virkeligheden er topkapperens skyld?

- Ja. Jeg synes selv, at jeg har været i god tro.

- Synes du virkelig det? 

- Ja, jeg synes, at jeg støttede mig til hans faglige vurdering.

- Jo, men kommunen blev jo aldrig præsenteret for den faglige vurdering. Det var jo dig, der skulle fremskaffe den.  Har du ikke været lidt hurtig i den her sag?

- Det synes jeg egentlig ikke. I øvrigt så kommer sådan et træ vel igen.

Siger altså Per Jensen.

Han tilføjer, at han på det seneste har fundet store trærødder fra blodbøgen inde under sit hus. Underforstået: Det var nødvendigt at gøre noget.

Men en topkapning var ifølge kommunen den helt forkerte løsning.

- Vi sidestiller en topkapning med en fældning. Der er jo ikke noget træ tilbage, siger Charlotte Ahrndt Jensen, urban landskabsingeniør, Aarhus Kommune.

Kommunen arbejder stadig på sagen. Den undersøger i øjeblikket, hvilken sanktion, der eventuelt kan pålægges træets ejer.

Det er ikke første gang, der fældes store blodbøge i Aarhus.

I 2011 vakte det stor postyr og vrede, da en mere end 100 år gammel blodbøg på Randersvej blev fældet.

Dengang måtte træet lade livet for at give plads til den kommende letbane, og vreden var så stor, at kommunen fik plantet en efterkommer af det historiske træ i 2016.

I 2019 røg endnu en af byens blodbøge.  Det skete i forbindelse med, at byggeselskabet Brdr. Thybo Ejendomsudvikling på Christian X's Vej gik i gang med at bygge nye ungdomsboliger.

På grunden stod en stor, gammel blodbøg, der ikke måtte pilles ved uden tilladelse. Det afholdt dog ikke en medarbejder fra firmaet i at fælde træet.

- Undskyld, vi lægger os fladt ned, det var et uheld, lød det kort efter i et brev til kommunen fra Brdr. Thybo Ejendomsudvikling.

Kommunen stillede efterfølgende krav om genplantning af tre erstatningstræer: Tre blodbøge i god vækst og med en rimelig størrelse, fire-fem meters højde.

Dermed slap BTEU måske for en politianmeldelse. Kommunen bruger dog som regel kun politianmeldelse i den slags sager, hvis der er mistanke om en grov bevidst handling eller risiko for gentagelser.

Så vidt kommer det næppe i sagen fra Elsted.

Anders Trillingsgaard, 49 år, arbejder som erhvervspsykolog med fokus på ledelse. Han er desuden forsker, konsulent, bestyrelsesformand, forfatter og aktuel med bogen ”Meget mere ledelse”.

Hvornår flyttede du til Lystrup og hvorfor?

- Min kone og jeg flyttede til Lystrup i 2005. Vi havde begge fået job i Aarhus, og vi regnede med, at vi snart skulle have børn, så vi vil gerne finde et område, hvor vi kunne få meget hus for pengene, hvor det var nemt at komme til og fra, og hvor der var et trygt miljø. Vi kiggede i Stavtrup, Højbjerg, Åbyhøj og Harlev, men fandt det helt rigtige hus i Lystrup og faldt for byen, selv om vi ikke havde noget forhold til Lystrup på forhånd.

- Vi fandt ud af, at vi kunne få et nyrenoveret hus i Lystrup med udsigt for de samme penge, som et gammelt, slidt håndværkertilbud i Højbjerg kostede. Jeg kan godt lide at svømme, og min kone er håndboldtræner, så det betød også noget, at der var rig mulighed for det.

Hvad er dit yndlingssted i lokalområdet?

- Jeg holder rigtig meget af at gå op på gravhøjen ved den gamle præstegård, hvor der er en mega flot udsigt ud over Lystrup og bugten. Der går jeg tit op med min hund, og der er også en lille træningsplads i Skaarupgaard skov, som jeg godt kan lide at komme på.

- Derudover holder jeg meget af at komme i Nyma, Bichel Vine og den lille café i Kirstinelund, og jeg var glad, da LCF (Lystrup Café og Familierestaurant, red.) åbnede en "rigtig" restaurant. Det er med til at give noget bymiljø, som jeg ville ønske, at der var endnu mere af i Lystrup, ligesom der er i Risskov.

Hvad er det bedste ved Lystrup?

- Jeg synes, at Lystrup er en velfungerende by. Layoutet fungerer, og børnene kan cykle til mange ting. Vi kan nemt komme på motorvejen, med letbanen, på Molslinjen, i lufthavnen og både nordpå og sydpå til vores familie. Der er to gode skoler og en god håndboldklub. Det er en enormt velfungerende og tryg base. Man er tæt på den store by, Aarhus, men samtidig har man et behageligt og roligt miljø, som ikke er spor byagtigt.

- Både min kone og jeg har meget mærkelige arbejdstider og skal tit være i København fra morgenstunden den ene dag og i Hirtshals den anden. Det kræver meget logistik at få to karrierer til at hænge sammen, og derfor er vi er glade for at bo i Lystrup, fordi det er så nemt at komme til og fra byen.

Hvad bekymrer dig?

- Motorvejsrundkørslen er forfærdelig, og der er mennesker i livsfare hver eneste morgen. Dét bekymrer mig. Jeg vil ikke i nærheden af den i myldretiden, og jeg vil ikke have, at min datter, som lige har fået kørekort, kører derned.

- Jeg har på et tidspunkt prøvet at holde i kø helt ude på selve motorvejen, fordi rundkørslen var propfyldt, og trafikken var gået i stå, og der blev skabt kø hele vejen ned ad tilkørselsramperne og altså ud på selve motorvejen. Det er decideret farligt, når lastbilerne drøner forbi, og folk må lave hårde opbremsninger.

- Nogle bilister prøver at være hensynsfulde ved at holde i nødsporet, men det er jo heller ikke en løsning. Et af problemerne er, at ingen tør at køre ind i inderbanen i rundkørslen, fordi man bliver fanget, så i stedet holder alle sig ude i det yderste spor. Det synes jeg, at der skal gøres noget ved - hurtigt. Det kan godt være, at der bliver arbejdet på en langsigtet løsning ved at udvide rundkørslen, men jeg mener, at der er brug for en super kortsigtet løsning, for det er bare et spørgsmål om tid, før der sker ulykker.

Hvis du måtte komme med en bøn til byrådet om noget, der kunne gøre Lystrup bedre, hvad skulle det så være?

- I forhold til infrastrukturen virker det til, at man i kommunen har været mest optaget af, at man skal kunne komme fra Lystrup ned til motorvejen, men jeg synes også, at det er vigtigt, at der er andre veje, hvor man nemt kan komme til Aarhus N, Egå og Skæring både i bil og på cykel, så man ikke altid skal den vej ned igennem rundkørslen. I hvert fald når man bor i den nordlige del af byen, som vi gør.

- Derudover synes jeg, at man skal gøre mere for at skabe nogle gode aktiviteter for de unge. Jeg synes ikke, at der er mange tilbud til mine store børn. De har typisk fri ved 13-14-tiden i ottende klasse, og så er der ikke nogen aktiviteter frem til, at de måske skal til sport om aftenen. Nogle gange er der klub om aftenen, men ikke altid.

- Det kan godt bekymre mig både personligt og på samfundsplan: Hvad gør vi i Lystrup for at skabe nogle fornuftige steder for de unge, så de ikke behøver at hænge ud på fodboldbanerne, hvor de kan ende i nogle halvdårlige miljøer, eller at de begynder at trække ind til Aarhus og gå i byen. Der har jo været meget hærværk i Lystrup, hvor der er blevet smadret busskilte og sat ild til huse. Lystrup er en by med mange børn, som bliver til unge mennesker, så jeg synes, at man burde skabe nogle bedre rum og aktiviteter til dem.

- Men først og fremmest synes jeg, at vi skal glæde os over - og blive ved med at vedligeholde - den gode meget venskabelige stemning, som, jeg synes, gennemsyrer Lystrup.

ㅤㅤㅤㅤㅤ