Lystrup: Tirsdagens skybrud har forårsaget vandskader på mange huse, og i hvert fald et af dem ligger ved Lystrup - på Petersmindevej ud mod Djurslandmotorvejen.

Her har ægteparret Agnete og Lehn Bang-Mortensen boet i 50 år, og to gange før har de været udsat for oversvømmelse.

Første gang i 1984. Anden gang i 2012. Og 3. oktober 2023 skulle tredje oversvømmelse så ramme det gamle husmandssted.

Det er placeret i det lavest liggende terræn i Elev Sogn og er yderligere udsat på grund af forhold omkring motorvej og letbane. Mere om det senere.

Først oversvømmelsen, som den skete tirsdag formiddag. Parret var hjemme.

- Vi kunne følge med i, hvordan vandet i regnvandsbassinet på modsatte side af vejen steg og løb over. Det løb ud på vejen, og det gik bare lynhurtigt derfra. Det kom både fra den ene og den anden side og fra oven fra også, fortæller Agnete Bang-Mortensen.

- Kommunen lavede en kantsten uden for vores hus efter oversvømmelsen i 2012, så vandet ville løbe ved siden af. Vi troede, det var nok den her gang. Jeg råbte også ind til Agnete, at kantstenen ville klare det, men bare fem minutter efter klarede den det altså ikke mere, siger Lehn Bang-Mortensen

Han havde sat et bræt for nedgangen til huset, men det rakte heller ikke. Vandet kom ned og strømmede ind under hoveddøren og ind i hele stueetagen.

Hvad tænkte I, da det skete?

- Jeg ved godt, hvad jeg tænkte. Åhh nej, ikke igen. Og så var det ellers bare med at flytte alt det, der var i gulvhøjde og sætte stolene op på bordene, siger Agnete Bang-Mortensen.

Samtlige rum kom til at stå i vand til op over gulvlisterne - omtrent ti centimeters højde.

Agnete Bang-Mortensen skovlede det ud ad terrassedøren, mens ægtefællen trykkede 114 og blev stillet videre til Aarhus Kommune og Teknik og Miljø, som dog ikke vendte tilbage.

- De har fået andre opkald ind også, og det var også lige meget, for der var så meget vand, siger Lehn Bang-Mortensen.

Parret fik tømt huset for vand i løbet af tirsdag, men blev i gummistøvlerne frem til onsdag middag.

- Der var chokoladebrunt mudder over det hele, siger Agnete Bang-Mortensen.

Skadeservice fik suget det op og satte gang i affugtningen af huset.

- Taksatoren var her også onsdag. Han sagde, at det ser træls ud for os. Men jeg sagde, vi har prøvet det før og ved, hvad der skal til, og om vi ikke var enige om, at gulvet skal brækkes op. Jo, det skulle det, genfortæller Lehn Bang-Mortensen.

Væggene skal laves. Dørene skal skiftes. Men huset skal tørre først. Parret har fået tilbud om at flytte på hotel, men de vil blive hjemme og er rykket op på første sal i stedet for. De får en køkkenvogn ud at stå inden længe.

Oversvømmelsen tackles med sort humor, men parret er selvfølgelig mærkede af situationen. Og når det gik så galt, som det gjorde tirsdag, så skyldes det som nævnt flere faktorer, mener parret.

Den ene er støjvolden, som går i bunden af deres have som afskærmning ud mod Djurslandmotorvejen.

- Den virker som en dæmning, så vandet ikke løber videre. I gamle dage ville det løbe ud over engen og ned i Egåen, men nu bremser motorvejen det hele. Der er noget underføring, men det er ikke nok, siger Lehn Bang-Mortensen.

Den anden faktor er vand, som afledes fra letbanen og ned i et bassin ved Høvej nord for huset. Bassinet har udløb under motorvejen, men da udløbsrøret var overbelastet af vandmængderne, løb meget vand over bassinet, ud på markerne og videre ned til ægteparrets matrikel.

Da de i 2012 fik deres nye indkørsel ødelagt af vand, ville Lehn Bang-Mortensen have Vejdirektoratet til at betale for genopbygningen.

Deres egen forsikring dækkede kun hus og indbo. Men det blev et afslag fra Vejdirektoratet. Lehn Bang-Mortensen vil prøve igen.

- Det er ikke så slemt med indkørslen den her gang. Men der er et område på 15 kvadratmeter og et andet område med skærver på ukrudtsdug, der er skadet. Og jeg vil fyre op under Vejdirektoratet igen og håber, at de vil dække det. For jeg mener, de skylder fra sidst, siger Lehn Bang-Mortensen, der også vil henvende sig til Aarhus Letbane.

Trods frustrationen og uroen kan han og konen varme sig over, at der er hjælp og støtte at hente fra helt almindelige mennesker i lokalsamfundet.

Lehn Bang-Mortensen lagde foto af det oversvømmede hus ud på Facebook i den lokale bygruppe, og det fik mange til at skrive og henvende sig.

- Vi har det egentlig okay, og vi er blevet overraskede over, at så mange mennesker, som vi ikke kender ret godt, egentligt, har tilbudt, at hjælpe, og at vi kan overnatte og komme at spise hos dem, siger Agnete Bang-Mortensen.

- Det er rørende, siger Lehn Bang-Mortensen.

Han og konen har svært ved at se, hvordan deres hus skal kunne blive sikret mod nye oversvømmelser. De vil nu gøre sig overvejelser om, hvad der skal ske i fremtiden og afsøge muligheden for en statslig overtagelse af ejendommen.

Lystrup: "Føj, det var en stor en prisstigning på varme næste år."

Sådan skrev Lystrup-borgeren Kim Nymann i sidste uge i den lokale bygruppe på Facebook, da Lystrup Fjernvarmes havde udsendt en varsling om prisforhøjelse per 1. januar 2024.

Forbrugere i huse på 130 kvadratmeter stilles en prisstigning på knap 5.000 kroner i udsigt for 2024, mens forbrugere i lejligheder på 75 kvadratmeter skal forvente en stigning på godt 4.000 kr.

Kim Nymann bor selv på 70 kvadratmeter på Bjørnholt, og han har hæftet sig ved beløbet på 4.000, selvom hans lejlighed er lidt mindre end det nævnte eksempel.

- Jeg synes, det er voldsomt. Jeg vil nok kunne klare den, for jeg har stadig fuldtidsarbejde, men derfor synes jeg da stadig, det er mange penge, jeg mister. Og jeg kan ikke forstå, at det skal være sådan en voldsom prisstigning, når man også hører politikere sige, at inflationen er på vej ned, siger han til LystrupLIV.

I tråden på Facebook kan man se, at andre borgere også er trætte af prisstigningen og undrer sig over den.

Hos Lystrup Fjernvarme er direktør Poul Skou helt enig med Kim Nymann i, at det er en voldsom ændring.

Han fortæller, at forbrugerne ikke kun har reageret ved at skrive på sociale medier.

En del har ringet med spørgsmål og vil gerne vide, hvad stigningen betyder konkret for dem. Poul Skou har kunnet svare, at det ikke er så slemt som i eksemplet ovenfor.

- Det er typisk et væsentligt mindre beløb, end det vi egentlig lægger op til i varslingen. Det hænger sammen med, at det, vi tager afsæt i, er et såkaldt standardhus. Forsyningstilsynet har altid brugt et hus på 130 kvadratmeter og et forbrug på 18,1 megawatt-time om året til at sammenligne med. Men der er ikke nogen, der har et hus på 130 kvm og bruger 18,1 i dag. Det ligger måske på ti eller 11. Derfor bliver stigningen i kroner og øre markant mindre, end det umiddelbart kunne se ud til, siger Poul Skou og fortsætter:

- Det glæder folk, når de hører det. Men vi skal ikke lægge skjul på, at uanset hvad så er det en stor stigning, der er tale om.

Prisen per megawatt-time stiger fra 631 kroner inklusiv moms til 900 kr.

Prislejet er det højeste nogensinde hos Lystrup Fjernvarme, og selve springet i pris er også det største.

Der er flere gode forklaringer på, at det sker, fortæller Poul Skou.

Den primære, som også udpeges i varslingen, er, at leverandøren Kredsløb også har hævet priserne markant - 26 procent per MWH. Kredsløb har oplyst, at det bl.a. sker, fordi den primære brændsel, træpiller, er blevet dyrere.

- En ting, som en del spørgsmål går på, er, at man har set, at træpilleprisen er faldet. Men man kan ikke tage afsæt i den pris, man kan se på piller til sit lille fyr derhjemme. Det er en helt anden træpille, det her. Den har sit eget marked, siger Poul Skou.

Kredsløb melder desuden om lavere indtægt på salg af el. Det smitter også af på fjernvarmeprisen, der ifølge Poul Skou har været holdt kunstigt nede i 2023.

- Andre forklaringer (fra Kredsløb, red.) er først kommet til os senere. En af dem er en reaktion på et forventet fald i affaldsmængder. Varmen fra affaldsmængder er den billigste, man kan få, siger Poul Skou med henvisning til affaldscentret i Lisbjerg.

De ekstra penge, som forbrugerne i Lystrup må berede sig på at betale, skal også dække et forventet underskud i Lystrup Fjernvarme for 2023.

Det nævnes også i varslingen. Over for LystrupLIV uddyber Poul Skou, at det ventes at blive på cirka to millioner kroner efter en omsætning på 50-55 mio. kr.

Underskuddet skal afvikles i 2024.

Hvad er grunden til underskuddet?

- Der er to vigtige grunde. Prisen for varme i 2023 er højere end forudsat, da vi lagde budget for 2023. Det var før, vi havde de endelige priser i december. Den anden er, at vi i september kun har solgt det halve af, hvad vi normalt gør. Vi tjener altid lidt til de udgifter, vi har pr. megawatt, og når vi sælger færre megawatt, så er det svært at få budgettet til nå sammen, svarer Poul Skou.

Er der noget ved den her prisstigning, som I bebrejder jer selv set i bakspejlet, eller som peger tilbage på jer?

- Måske skulle vi tilbage i maj måned have hævet prisen fra september måned og resten af året, for så kunne vi have gået ud af 2023 med et nulresultat. Vi har haft priser i '23, der var højere, end vi havde regnet med. Det kunne vi måske i maj have forudset som gennemsnit over året, svarer Poul Skou.

Lystrup-borgere er ikke alene om at skulle betale mere per megawatt-time. I Holme Lundshøj Fjernvarme stiger prisen til 1018 kr, mens den i Hornslet stiger til 870 kr.

For Kredsløbs egne forbrugere i Aarhus stiger prisen fra et lavere leje. Den går fra 492 til 670 kr. pr. megawatt-time.

Hvorfor er forskellen så stor fra Lystrup til Aarhus midtby?

- Det er altid svært at sammenligne de enkelte år, for de kan indeholde et tidligere underskud eller overskud. Og hvis Kredsløb Distribution har et tidligere overskud og indregner det i prisen, og vi ikke har det, så vil der blive forskel. Derfor skal man se priser over flere år, svarer Poul Skou.

Han minder om, at det var Lystrup Fjernvarme, der havde den laveste pris i 2022. Det skyldtes bl.a. et overskud fra 2021.

- Min påstand er, at hvis vi ser på priserne over flere år, så er vi meget tæt på hinanden. Vi vil måske ligge en anelse over. Og den vigtigste forklaring er, at vi har højere ledningstab, end man har i Kredsløb, hvor man har kunderne placeret oven på hinanden (i lejligheder, red.), mens vi har kunderne spredt mere ud. Det giver flere meter ledning per forbruger og megawatt-tab, siger Poul Skou.

Så det er ikke fordi, Kredsløb sælger varmen dyrere til jer?

- Nej, de får den selv til samme pris, som vi gør, svarer Poul Skou.

I skriver, at I vil arbejde på at nedbringe stigningen, men at opgaven er vanskelig. Hvad kan I gøre?

- Det er et godt spørgsmål. Vi skal altid kigge på, hvor vi kan effektivisere og måske gribe ting anderledes an. Det lægger vi os meget i selen for. Vi har allerede holdt et møde med leverandøren - både for at sende et signal om, at det her er en voldsom stigning og for at lægge pres på, så stigningen begrænses fremadrettet, svarer Poul Skou.

Lystrup Fjernvarme vil prøve at hjælpe, hvis nogen får svært ved at betale og henvender sig.

- Den første regning med nye priser kommer i februar. Hvis nogen får problemer, så er mit råd at kontakte os, før regning skulle være betalt. Så finder vi en ordning på det. Vi kan ikke sætte beløbet ned, men vi er til at tale med, hvis man har et forbigående problem. Så laver vi en afbetalingsordning eller noget, siger direktøren.

Man kan også kontakte Lystrup Fjernvarme, hvis man er i tvivl om, hvad ens forbrug har været tidligere år og søger klarhed over, hvor stor udgiften må blive i 2024.

Prisstigningen er blevet drøftet på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Lystrup Fjernvarme, og bestyrelsen bakker op om beslutningen og har fortsat fulde opbakning til direktionen, fortæller formand Tanja Therkildsen.

I september blev otte nye boligsalg registreret i Lystrup-postnummeret. Husene er handlet til beløb, der spænder fra 1,7 millioner kroner til 5,4 mio. kr. Det dyreste salg placerer sig i top ti set over de seneste tolv måneders salg i 8520.

LystrupLIV har samlet de otte boliger, der får ny ejer, i en liste herunder.

Artiklen baserer sig som altid på Ritzaus tekstrobot, der henter informationer fra den digitale tingbog, Finans Danmarks boligmarkedsstatistik, Boliga og Bygnings- og Boligregistret (BBR). Selvom bolighandlerne er registreret i september, så er flere af købsaftalerne underskrevet tidligere end det.

Når vi omtaler kvadratmeterprisen for de enkelte boliger, så indregnes udnyttede kælder- og loftsarealer og andre bygninger i boligens samlede størrelse. Det er altså en vægtet kvadratmeterpris.

Lad os dykke ned i det.