Jeg når ikke selv at tælle, hvor mange passagerer – inklusiv mig selv – der står af på Hovmarken letbanestation, da toget ruller ind tirsdag eftermiddag klokken 15.39. Men det gør Timo Iwersen.

Han sidder i det lille venteskur på stationen og venter på mig, og da vi har givet hånd og hilst på hinanden, siger han ”ni styks”.

Timo Iwersen bor i bofællesskabet Majskolben på Majsmarken i Lystrup cirka 400 meter fra Hovmarken, og han er en af dem, der rent ud sagt synes, at det er hul i hovedet at lukke letbanestationen, sådan som Aarhus Letbanes bestyrelse har foreslået.

Ligesom mange andre har han også hørt et af hovedargumenterne for lukningen, nemlig at der kun er cirka 45 daglige påstigninger fra Hovmarken. Til sammenligning stiger cirka 1600 passagerer dagligt på letbanetoget på Lystrup Station.

Derfor tæller Timo Iwersen passagerne for at pointere, at det ikke har været fremme, hvor mange der står af på Hovmarken og dermed også har glæde af stationen.

Og, tilføjer han:

- Det er jo vigtigt at sige, at der er 45 daglige påstigninger, men det er jo mange forskellige mennesker, der står på, og dermed langt flere, der bruger stationen.

- Jeg er fuldstændig enig i, at 45 påstigninger ikke er mange. Men det tal kan jo stige. Der er sket en stor stigning i passagertallet i letbanen i 2023, så hvad med at lave en målrettet indsats i Lystrup for at få flere over i letbanen i stedet for bare at lukke en station? Hvad med at udvikle den kollektive transport i stedet for at afvikle den?

Siden forslaget om at nedlægge Hovmarken blev fremsat, har privatpersoner som Timo Iwersen sammen med fællesrådet for Lystrup, Elsted, Elev og Nye, boligforeningen Majskolben og flere byrådspolitikere gjort indsigelser mod forslaget.

Letbanen fra Hovmarken er den primære transportform ind til Aarhus for mange beboere i det østlige Lystrup. Fra Majsmarken tager det fem minutter at gå til stationen, og derfra 24 minutter til Aarhus H. En samlet rejsetid på 29 minutter.

Sammenlignet tager det 21 minutter at gå til Lystrup St., og derefter 20 minutter med letbanen ind til Aarhus H, altså en samlet transporttid på 41 minutter.

Med bus 18 er køretiden til Aarhus 40 minutter plus de syv minutter, det tager at gå hen til bussen.

Det vil altså give en væsentlig længere rejsetid at komme ind til midtbyen for beboere som Timo Iwersen, hvis Hovmarken nedlægges.

- Det er ikke umuligt for mig at tage bussen eller cykle ind til Lystrup St. og tage letbanen derfra, men jeg synes ikke, det er et rimeligt alternativt, fordi rejsetiden er så meget længere, siger han.

- Letbanen er en fantastisk transportform, fordi den kører hurtigt, og selv om den har forsinkelser, så er den pålidelig nok. Når vi sætter os ind i letbanen, når vi nærmest ikke at tænke, før vi er inde i Aarhus, siger Timo Iwersen, som både bruger letbanen til at komme på arbejde eller for eksempel til at tage ind til Dokk1 med sin søn i weekenden.

På Majsmarken bor der også mange ældre mennesker, som i dag har glæde af Hovmarkens nærhed. Det er meget at gå 1,3 kilometer ekstra ind til Lystrup St., hvis man er dårligt gående, pointerer Timo Iwersen.

Men også for de unge og børnefamilierne er det en klar serviceforringelse, hvis de mister stationen.

- Jeg anerkender, at der er mange mennesker i det her land, som har 1,3 km til offentlig transport. Men det har de hele tiden haft, og så lever man med det.

- Vi har hele tiden haft letbanen ved siden af, og nu bliver den taget fra os. Det er forskellen. Vi er mange, der er flyttet herud, fordi vi viste, at vi ville have letbanen tæt på, siger Timo Iwersen, som har boet i bofællesskabet Majskolben i 11 år.

Men det er jo ikke første gang, at I har måtte undvære en togforbindelse. Da man for år tilbage nedlagde Grenåbanen og var i gang med at bygge letbanen, kørte der heller ingen tog?

- Nej, men der havde vi hele tiden den gulerod, at vi fik letbanen. Vi tog det i stiv arm, fordi vi vidste, at den kom. Derfor er det rigtig surt at få den frataget, siger han.

Udover at det er surt og en klar serviceforringelse for beboerne i det østlige Lystrup, hvis Hovmarken bliver sløjfet, synes Timo Iwersen, at det altoverskyggende argument for at bevare stationen er, at man ikke kan vide, om en lukning af Hovmarken virkelig vil få bugt med forsinkelserne på Grenå-strækningen.

Aarhus Letbane har vurderet, at man kan spare to minutter på hver afgang, fordi togene ikke længere skal stoppe for passagerer eller bremse ned, når det passerer Hovmarken.

- Men hvad sker der, hvis de lukker Hovmarken, og det viser sig, at de stadig ikke kan få køreplanen til at passe, og der stadig er forsinkelser? Lukker man så endnu en station?

- Vi hører hele tiden argumentet, at det godt for flertallet af passagerne at lukke Hovmarken, for så får de en gnidningsfri transport. Men hvis en lukning af Hovmarken stadig ikke løser problemerne, så har du fortsat mange forsinkelser, og vi har ikke længere en letbanestation. Så skal man alligevel til at finde løsninger, som i bedste fald kunne være fundet nu, siger han.

Timo Iwersen mener, at Teknisk Udvalg burde gøre sig mere umage for at finde løsningerne.

- Jeg synes lidt, der mangler vilje til at finde løsninger. Det virker til, at man har besluttet at tage den hurtigste og nemmeste løsning og bare lukke stationen. Man må sætte sig ned igen, finde en måde at skrue køreplanen bedre sammen på eller kigge på de andre muligheder, der kunne være.

- Vi vil alle sammen gerne have tog, der kører til tiden uden forsinkelser. Men det må ikke ske på bekostning af de nuværende og potentielt kommende passagerer, som man smider ud af letbanen ved at lukke Hovmarken.

Hvis Hovmarken virkelig er den bedste mulighed for at komme med offentlig transport for folk i det østlige Lystrup, hvorfor tror du så ikke, der er flere, der bruger den?

- Det er et godt spørgsmål. Det ville jo også være en opgave at undersøge, hvorfor der ikke er flere der bruger stationen, og hvad der kunne få flere til at bruge den.

- Men det har ikke hjulpet, at der har været flere perioder, hvor togene ikke kørte - for eksempel da stoppet på Vester Strandalle blev udvidet fra ét til to spor. Så hopper folk over i bilen, og det er jo det, der kommer til at ske, hvis vi ikke har et letbanestop tæt på, siger Timo Iwersen.

Sagen om den lukningstruede letbanestation Hovmarken har skabt røre i den østlige del af Lystrup, og onsdag aften var sagen igen på byrådspolitikernes radar, da den blev behandlet på et møde i Teknisk Udvalg.

Forud for mødet har forvaltningen i kommunens afdeling for Teknik og Miljø udarbejdet et notat om en række spørgsmål og løsningsforslag, der blev rejst, da sagen sidst var i byrådet.

Der er imidlertid ikke megen trøst at hente i notatet for modstanderne af lukningen.

Der bliver ikke givet noget konkret alternativ til en nedlæggelse af Hovmarken. Men hos SF, som ved den første byrådsbehandling stemte for at nedlægge stationen, er der stadig spørgsmål, der skal besvares, før partiet kan tage endelig stillingen til Hovmarkens skæbne.

Det siger partiets medlem af teknisk udvalg, Liv Gro Jensen.

- Jeg er optaget af, hvordan vi sikrer effektiviteten og rettidigheden i letbanen, men at vi samtidig finder ud af, om der er nogle greb, som endnu ikke er afprøvet i forhold til at kunne undgå at lukke Hovmarken, siger hun til LystrupLIV torsdag formiddag.

- Et af de største problemer er, at togene skal sænke hastigheden, når de kører forbi stationen, og jeg vil blandt andet gerne have afdækket yderligere, om der er noget, vi kan gøre for at skrue på hastigheden, siger hun.

Når et letbanetog nærmer sig Hovmarken station sænkes hastigheden fra 100 km/t til 45 km/t. Det skyldes ifølge forvaltningen, at der måske skal stoppes, og at der er etableret såkaldte forklapper på perronerne.

- Forklapper er metalgenstande monteret på perronforkanten, fordi letbanetogene er smallere end de gamle tog, perronen tidligere betjente. [...] Det er hastighedsnedsættelsen, der giver den største del af forsinkelsen, og altså ikke blot de tog, der standser, men for alle tog, der passerer stationen, skriver forvaltningen i notatet.

Men det er ikke svar nok, mener Liv Gro Jensen.

- Jeg vil gerne have hastighedsspørgsmålet undersøgt yderligere for at være helt sikker på, at vi har alle de oplysninger, vi skal bruge for at afdække, om det giver mening at lukke stationen eller ej, siger hun.

Liv Gro Jensen vil også have et mere detaljeret svar fra forvaltning på, om det er muligt at etablere en stopknapfunktion på selve stationen, så man som passager kan angive, at man skal med toget eller ej.

Er der kommet argumenter frem, som har rykket ved din og SF’s holdning til, om stationen skal lukke eller ej?

- Det kan jeg ikke sige endnu. Det er vigtig, at letbanen kører rettidigt, og at den kan konkurrere med bilen. Men når det er sagt, er det en serviceforringelse for beboerne omkring Hovmarken, og derfor skal vi være helt sikre på, at vi har afdækket alle muligheder, siger Liv Gro Jensen.

Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne vil også have klarere svar på, om der kan laves løsninger på, at togene skal ned i fart, når de passerer Hovmarken.

Over for Århus Stiftstidende peger han på kortere perronklapper eller et hegn på perronen med en låge i måske kan være løsningen.

- Hvis man vil bevare Hovmarken, kan man nok også finde løsninger. De skal selvfølgelig leve op til sikkerhedskravene, siger Jakob Søgaard Clausen til avisen.

LystrupLIV har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet uden held.

Sagen går nu tilbage til forvaltningen, før den kommer for Teknisk Udvalg igen.

Er der en voksen til stede, hvis mit barn falder og slår sig på legepladsen, eller hvis en god leg blandt børnehavebørn pludselig ender i skænderi og gråd?

Det er noget, de fleste forældre er optaget af, og den 1. januar 2024 trådte lovgivningen om de nye minimumsnormeringer i kraft.

Loven siger, at der - på kommunalt niveau - minimum skal være én pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuen og én pædagogisk medarbejder til seks børn i børnehaven.

Den normering har de fleste daginstitutioner faktisk allerede i Lystrup, hvis man ser på den gennemsnitlige normering for hele 2023. Det viser tal som Århus Stiftstidende har fået fra Aarhus Kommune.

Blomsterhaven, Børnehaven Lystruplund, Børnehuset Godthåb, Elsted Børnehus, Hasselhaven, Hurlumhejhuset og Ørnereden lever alle op til minimumsnormeringerne, hvis man ser på tallene for 2023, som altså er gjort op som et gennemsnit henover året.

Børnehaven Lystruplund stikker ud ved at have en gennemsnitsnormering på 2,5 børn per pædagogiske medarbejdere, hvilket er den bedste normering i en børnehave i hele Aarhus Kommune i 2023.

Det kan hænge sammen med, at 10 ud af 40 børnehavepladser i Lystruplund er reserveret til børn med varig nedsat fysisk og psykisk handicap.

Anderledes står det til i Børnehuset Lyset og BørneUniverset, hvor der er et - lille - stykke vej til at leve op til minimumsnormeringerne.

I Børnehuset Lyset er der i gennemsnit 3,1 vuggestuebørn og 6,3 børnehavebørn per pædagogisk medarbejder. I BørneUniverset er der 3,2 vuggestuebørn og 6,4 børnehavebørn.

Og de står ikke alene. Kigger man på hele Aarhus Kommune har næsten halvdelen af daginstitutionerne ikke nok personale til det enkelte barn i henhold til de nye minimumskrav.

Thomas Medom (SF), der er rådmand for Børn og Unge, påpeger dog, at normeringen i daginstitutionerne har udviklet sig betydeligt sammenlignet med for nogle år tilbage.

- Enhver forælder tager selvfølgelig udgangspunkt i sit eget barn, men selv de steder, hvor man ikke lever op til minimumsnormeringerne, vil der være en pæn sandsynlighed for, at der stadigvæk er bedre normeringer end før, vi kom i mål med det her, siger han til Århus Stiftstidende.

Men det ser ikke ud til, at alle de børnehaver eller vuggestuer, der endnu ikke lever op til minimumsnormeringerne, kan se frem til udvikling i den nærmeste fremtid.

- Det er stadig et mål for mig at få minimumsnormeringerne ned på institutions-niveau. Men jeg må være ærlig og sige, at det ikke er et mål, vi når i morgen eller om to år for den sags skyld. Det handler om budgettet, at der er penge nok, og at der er politikere, der bliver ved med at arbejde for det, siger Thomas Medom.

- Jeg har med ærgrelse modtaget Jes Munk Hansens opsigelse.

Sådan lyder det torsdag i en kommentar på Termas hjemmeside fra bestyrelsesformand Carsten Dilling, der fortsætter:

- Jes har gjort et fantastisk stykke arbejde for Terma, der i dag står stærkt som Danmarks førende selskab i forsvarsindustrien. Derfor vil jeg først og fremmest takke Jes for hans imponerende indsats og bemærkelsesværdige resultater.

Efter fem år i direktørstolen træder Jes Munk Hansen til sommer tilbage fra rollen som administrerende direktør, fordi han i stedet har valgt at blive Jes Birgerssons afløser i direktørstolen hos Rockwool.

Terma, der blandt andet leverer militære løsninger og komponenter til både private og offentlige kunder, omsatte sidste regnskabsår for mere end en milliard kroner og et overskud på næsten 150 millioner kroner.

- Vi er lige nu ved at færdiggøre et rekordår med både økonomiske og operationelle rekorder. Vores strategi og organisation er stærk, og efterspørgslen efter Termas produkter er høj. Vi i bestyrelsen er nu ved at finde frem til den rigtige afløser, der kan tage Terma endnu længere, lyder det videre fra Carsten Dilling.

Jes Munk Hansen fortsætter i rollen som administrerende direktør det næste halve år.