Lystrup/Elev/Nye: I den nordøstlige del af Lystrup har byens borgere en asfalteret cykelsti over til nabobyen Hjortshøj.

Det er desværre ikke alle stiens brugere, der synes, det er rart at bevæge sig ud på den. Det kan man læse i et brev, som en ung beboer i Lystrup har sendt til Aarhus Kommune.

"Vi er mange, der i mange år har talt om, at det er utrygt at færdes på stien her i de mørke timer", skriver beboeren i brevet.

Stien går fra Elmehaven og skærer igennem åbent land på vejen over til Hjortshøj, hvor den kobler sig på Asmusvej. Fodgængere og cyklister må nøjes med lys fra egne lygter og mobiltelefoner, for der er ingen gadelamper.

Mørket gør det utrygt og usikkert for brugerne, lyder det i brevet, hvori afsenderen anmoder om lys.

"Hvis vi får gadebelysning på denne sti, er jeg af den overbevisning, at det ikke blot vil øge sikkerheden for dem, der skal gå eller cykle på vejen tidlig morgen og om aftenen, men også at det vil skabe en følelse af tryghed. Jeg håber virkelig, I vil imødekomme mit ønske, skriver Lystrup-borgeren, der er 17 år og bruger stien på turen til gymnasiet i Egå.

Hos Aarhus Kommune er man ikke umiddelbart parat til at opfylde ønsket, men heller ikke totalt afvisende over for det.

"Normalt vil vi ikke etablere belysning på stien, da den ligger uden for byzonen, skriver Julie Kirsbak, koordinator, Trafik og Vejdrift, Aarhus Kommune, i et svar til beboeren, og fortsætter:

"Men hvis ønsket er stort nok, og fællesrådet er enig heri og vores mobilitetsafdeling af trafikale hensyn også mener, det er en god idé, så kan der gives dispensation for dette. Men prioritering og midler skal findes hos vores mobilitetsafdeling og i samarbejde med fællesrådet".

Over for LystrupLIV bekræfter Julie Kirsbæk, at Aarhus Kommune normalt ikke stiller gadelamper op i landzone.

- Det gælder både for stier og for veje, da vi ønsker at friholde arealer i åbent land for lysforurening. Det er både af hensyn til dyreliv og biodiversitet. Aarhus Kommune ønsker at være en medspiller i klimadiskursen. Derfor har vi truffet beslutning om, at vi som udgangspunkt kun etablerer lys inden for byzone, siger hun.

Hos fællesrådet i Lystrup har man ikke haft ønsket om lys på stien til Hjortshøj på radaren, fortæller formand for infrastrukturudvalget Steffen Sønderskov, da LystrupLIV spørger.

- Det har vi ikke. Vi har ikke hørt om det. Men jeg kan forestille mig, at der er kommet mere færdsel på stien. Tidligere har der ikke været så forfærdeligt meget trafik mellem Lystrup og Hjortshøj, men i takt med at ting sker, så stiger trafikken, og så skal vi også være opmærksomme på stien. Det er klart, svarer Steffen Sønderskov.

Han og Fællesrådet vil notere sig ønsket og se nærmere på behovet for lys.

En anden cykelsti uden lys står dog øverst på listen i Fællesrådet. Den går fra Elev ned ad Høvej og ind ad Elstedvej til Elsted/Lystrup.

-  Det er vejen for alle børn og unge, og hvem det måtte være, som bevæger sig på cykel mellem Elev og Nye over til sportsaktiviteter i Lystrup-hallen og fritidshjem. De bevæger sig på den sti, og den er bare mørk. Den har vi kæmpet for at få lys på i mange år. Her har kommunen brugt samme begrundelse. At man ikke sætter lys op i åbent land, siger Steffen Sønderskov.

Afslagene fra kommunen betyder ikke, at sagen om lys på Høvej/Elstedvej er glemt, og den vil blive prioriteret først, hvis Aarhus Kommune åbner for at lave lys på åbent land, fortæller formanden.

Men fællesrådet vil altså også have stien ved Lystrup-Hjortshøj i tankerne fremover. Tiden må vise, om Aarhus Kommune tænder lyset på strækningerne.

LystrupLIV skrev sidste år om et tredje lys-ønske. Det er på cykelstien rundt om Egå Engsø. Også her har Aarhus Kommune svaret, at belysning fravælges af hensyn til dyre- og naturlivet, samt at man holder sig til byzone. Læs historien her.

Elsted/Lystrup: Det nye spejderhus i Elsted har været på tegnebrættet i lang tid, og nu er al forarbejdet gjort, så byggeriet af den cirka 300 kvm. store bygning kan sættes i gang.

Den positive besked har ledelsen i KFUM's Lystrup-Elsted Gruppe givet børn og forældre på baggrund af en orientering fra bygherren Aarhus Kommune.

Der er allerede gjort klar med skurvogne og indhegning ved byggegrunden, der ligger i forlængelse af gamle Elsted skole - i dag Elsted-Lystrup Beboerhus. Jorden er der også taget fat på.

Spejdernes bestyrelsesformand Christoffer Nielsen siger følgende om det forestående arbejde på stedet:

- Det, der kommer til at ske her og nu, er jordarbejde og så støbning af fundament. Det er det, der er planlagt frem til vinterferien ud fra den nuværende plan. Og så engang efter vinterferien begynder de at bygge vægge op, og så går det rimeligt hurtigt derfra og frem mod sommerferien.

Gruppen med omtrent 140 aktive spejdere kan sætte næsen op efter at indvie huset i løbet af sensommeren næste år.

Til den tid vil være der gået lidt mere end fire år, siden spejdernes gamle hus, eller fløj på skolen, brændte.

Det første halvandet år efter branden gik med afklaring om, hvorvidt der skulle genopbygges eller bygges nyt. Siden har projektet skullet tage form, budgetteres og justeres lidt inden udbud.

- Der gik et par måneder ekstra med at få projektet rettet til, så vi var sikker på, at der var råd til de opgaver, som vi udbød. For priserne steg rigtig meget for et par år siden, siger Christoffer Nielsen.

Ingeniørfirmaet Søren Jensen har lavet beregningerne for Aarhus Kommune, mens spejderne er kommet med input og ønsker. Gruppen, der bl.a. har en arkitekt i forældrekredsen, kom endda selv med oplægget til husets udformning.

Hvor meget er kommet med i det færdige projekt? 

- Det er cirka 90 procent. Der er lavet nogle rettelser, som vi været med inde over. Et krav var, at vi ikke måtte udvide bygningen, da det skulle være tilsvarende det eksisterende. Derfor er "fodaftrykket" for bygningen det samme som før. Men f.eks. det, at det bliver et træhus, det er noget, vi er kommet med og har fået med, siger Christoffer Nielsen, der selv er bygningskonstruktør.

Træ er valgt, fordi det er oplagt til et spejderhus og et mere bæredygtigt materiale.

Bygningen opføres som planlagt - i to plan og får store vinduespartier og døre på begge sider, gennemgående lys og en anden ruminddeling end det gamle. Der laves en multisal med plads til cirka 70 mennesker, et stort køkken og også mindre grupperum.

-  Det bliver meget mere åbent nu og mere brugervenligt. Det er mere tidssvarende. Før var det lavet som en gammel skole med en masse små rum. Nu kan man være mere samlet som gruppe, siger Christoffer Nielsen.

Spejderne får en kælder, hvilket der også var i de gamle faciliteter.

- Der kan vi have opbevaring. Det, synes vi, er rigtig fint. Det blev der heldigvis råd til. Det var ellers sparet i første omgang, siger Christoffer Nielsen.

Mens byggeriet står på, vil spejderne samles i barakkerne lige ved siden af byggepladsen. De har været i brug siden brandene og skal fjernes efterfølgende, så pladsen kan bruges på noget andet.

Både blandt spejderne selv og fra lokalområdet mærkes interessen for byggeriet, der sætter i gang. Det er da også et hus, som flere end spejderne vil kunne få gavn af.

- Andre foreninger vil kunne booke sig ind og låne multisalen, når spejderne ikke bruger den. Det er ideen, at lokale foreninger skal kunne få gavn af bygningen. Men præcis hvordan det kommer til at fungere, ved vi ikke endnu, siger Christoffer Nielsen.

Lystrup: I november blev der registreret seks nye bolighandler i postnummer 8520 Lystrup.

Det er halvt så mange som i oktober og det laveste antal siden august.

Alle seks huse ligger i Lystrup. Fire af dem blev opført i 1970'erne. De to øvrige er af nyere dato. Ingen af ejendommene markerer sig ved at være blevet solgt til et beløb, der er meget lavt eller højt.

Beløbene spænder fra knap to mio. kr. og op til næsten 4,5 mio. kr. Huset med den laveste pris blev handlet som en familieoverdragelse.

Tre huse havde en kvadratmeterpris over det gennemsnitlige prisniveau sammenlignet med 1. kvartal 2022. To huse havde en lavere kvadratmeterpris.

Se de konkrete adresser på listen herunder, hvor de kommer i vilkårlig rækkefølge.

Informationerne er hentet fra den digitale tingbog, Finans Danmarks boligmarkedsstatistik, Boliga og Bygnings- og Boligregistret (BBR), og de er samlet ved hjælp af Ritzaus tekstrobot.

Selvom bolighandlerne blev registreret i november, så er købsaftalerne typisk blevet underskrevet tidligere på året.