Lystrup: Rema 1000 er opsat på at åbne en butik i Lystrup på Aldi-matriklen på Sønderskovvej, men det er nødvendigt at udvikle grunden, bygge nyt og indhente tilladelser til det.

Derfor vil en eventuel butiksåbning ligge et stykke ude i fremtiden.

Det er meldingen fra regionschef i Rema 1000 Jesper Nørgård.

- Det, jeg kan sige med sikkerhed, er, at vi ikke bliver klar til at åbne om et halvt år eller et år, siger han til LystrupLIV.

Regionschefen udtaler sig om Rema-projektet i Lystrup efter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt salget af 114 Aldi-butikker til Rema 1000 Danmark.

Butikkerne overdrages i løbet af tre måneder. I Lystrup sker skiftet i oktober.

- Vi overtager nøglerne 23. oktober, og ugen før vil Aldi lukke, siger Jesper Nørgård.

Andre steder i landet er Rema 1000 klar med en plan for, hvad der skal ske. Aldi-grunden i Lystrup, derimod, hører til i kategorien udviklingsprojekter, for tingene er ikke så lige til.

- Det, der er udfordringen med Aldi i Lystrup, er, at det er for småt til, at vi kan drive en Rema 1000, som vi gerne vil. Så det er et projekt, vi skal have udviklet på. Vores udviklingsfolk er i fuld gang med at se på, hvad der er af muligheder for at lave en Rema på den placering. Det er også lidt ude af vores hænder, for vi skal have kommunen ind over og godkende ting, siger Jesper Nørgård.

Ifølge regionschefen har Rema 1000 haft Lystrup på radaren i mange år og også arbejdet med andre lokationer i byen.

Brikkerne er ikke faldet på plads, og tiden må vise, om det lykkes med grunden på Sønderskovvej.

-  Det kan være, at det går som med vores andre projekter i Lystrup, at vi giver op, fordi vi ikke kan få lov til at lave det, vi gerne vil. Men nu har vi trods alt en rigtig god placering med nogle kvadratmeter, hvor der har været detail i forvejen. Vi synes, det er en rigtig god idé at lave en butik på Aldi-grunden. Det er et projekt, som vi køber ind på.

Hvor stor skal sådan en Rema-butik være?

- Det kan være svært at definere, men vi kan i hvert fald med sikkerhed ikke åbne, som det ser ud i dag. Det kræver, at det skal udvikles til noget helt andet, svarer Jesper Nørgård.

Kan du komme det nærmere - hvad ligger der i at udvikle det til noget andet?

- Vi er ikke nået så langt, at vi ved præcis, hvordan det skal se ud, men vi vil selvfølgelig have lavet mere plads både til butik, men også parkeringsplads til kunder og mulighed for, at kunder kan komme ind og ud, sådan at anlægget bliver mere kundevenligt, svarer regionschefen.

Rema 1000 ejer også Munkhøj 2, der ligger bag Aldi-grunden, men Jesper Nørgård kan ikke svare på, om parcelhusgrunden bliver en del af projektoplægget.

Imens tingene tager form, må beboere og andre, der har været vant til at handle i Aldi, undvære indkøbsmuligheden på Sønderskovvej 4.

Mange af medarbejderne i Aldi i Lystrup vil formentlig fortsætte i Rema 1000-regi. Rema 1000 overtager butikker såvel som forpligtelser for medarbejdere, som var ansat, da aftalen blev indgået. Medarbejderne bliver i første omgang tilbudt omplacering til andre butikker i kæden.

Hos Aldi Danmark er man endnu ikke parat med en dato for ophørsudsalg og sidste åbningsdag i Lystrup. Det vil blive meldt ud en god uge tids inden lukningen, oplyser kommunikationschef Louise Wendelbo.

Nye/Elev: Nylev Skole, Elev1000 eller hvad med Elevernes Skole.

Det vil være logisk at tænke, at den kommende skole ved Elev og Nye får et navn, der involverer de to bynavne. Men sådan bliver det ikke.

Skolen skal hedde Ravnbakkeskolen efter det gamle navn for området, hvor skolen skal stå.

Det har rådmanden for Børn og Unge Thomas Medom (SF) besluttet efter indstilling fra skolebestyrelsen i Elev og en navnekonkurrence med 42 indkomne forslag, heriblandt de tre nævnte ovenfor.

Skolebestyrelsesformand i Elev Mette Ager var med til at lancere konkurrencen tilbage i februar og også med til at udvælge vinderbuddet.

- Vi fik mange gode bud fra hele lokalområdet, hvilket var fantastisk dejligt. Ravnbakkeskolen taler godt ind i de opstillede kriterier for valg af navn til den kommende skole. Navnet peger på noget geografisk, historisk og lokalt, skriver Mette Ager til LystrupLIV.

Det er beboer i Nye Marie Korfits, der har foreslået navnet.

Hun er mor til en dreng, der går i 1. klasse på Elev Skole. Hun tænkte, det kunne være sjovt at komme med nogle forslag og måske vinde en Djurs Sommerland-tur til sønnen og hele hans klasse.

Ravnbakke poppede op, da hun gik på jagt efter inspiration i lokalplanen for skolen og boligområderne i Nye.

- Jeg sad og kiggede på, hvor skolen skulle lige, og hvad der var at tage fat i der, og hvad naturen kunne tilbyde. Jeg kunne se, der var noget, der hed Ravnbakke og Ravnbakke Bæk og Løvholmen, fortæller Marie Korfits, der sendte flere forslag ind med afsæt i de lokale stednavne.

Hvad tænker du om, at Ravnbakkeskolen er blevet valgt?

- Jeg synes mest af alt, at det er et fedt navn. Jeg kan godt lide det, for det relaterer sig til skolens placering tæt på naturen, op af skoven ved Ravnbakke og Ravnbakke Bæk. Det var også derfor, jeg valgte navnet og sendte det ind, siger hun til LystrupLIV.

Marie Korfits synes, at et byneutralt navn er bedst, så det ikke handler mest om Nye eller Elev.

- En skole, som hedder Elev eller Nye, kunne også blive noget værre juks på Google. Tænk på hvor mange gange, der vil blive googlet noget forkert, hvis man søger på Elev eller Nye. Det ville gå helt galt, når man kobler skole på, siger Marie Korfits og griner.

Skoleleder i Elev Jens Mathiasen, der sidder med som mødeleder i skolebestyrelsen, bakker også op om navnet og oplevede, at der var enighed om at indstille det til rådmanden.

- Det som, vi har lagt vægt på, er, at det skal være navn, som har holdbarhed, og som giver mening om 100 år og være et svar på lokaliteten - at det er her, vi er. Det skulle også forbinde de to områder. Det skulle tale ind i fællesmængden, forklarer han.

Han er ikke bekymret over at give skolen et navn, som ikke nævner byerne, den ligger ved. I kommunikation om skolen kan de stadig kobles på.

- Vi har jo Bakkegårdsskolen i Trige og Ellehøjskolen i Hasle. Jeg tænker, der bliver et efterhæng ved det, så det hedder Ravnbakkeskolen i Elev og Nye, siger Jens Mathiasen.

Lystrup: Kortere ventetid ved letbanens bomme og flere natbusafgange på rute 45 mod Lystrup.

Det er nogle af forslagene, som byrådspolitikeren Jakob Søgaard Clausen (DD) fra Lystrup har ført frem i de højaktuelle budgetforhandlinger i byrådet.

Det er nu, i september, at de folkevalgte lokalpolitikere bestemmer, hvad skattekronerne i Aarhus Kommune skal bruges på i 2024.

Jakob Søgaard Clausen står bag seks ønsker, som udspringer af hans eget lokalområde og kan få betydning for almindelige borgere.

Forslagene er kort fortalt: at investere i teknologi, der gør, at letbanens bomme sænkes og hæves hurtigere og mere præcist. Videoovervågning på letbanestationer i oplandsbyer. Flere natbusser på rute 43 og 45 og i det hele taget styrkelse af offentlig transport i oplandet. Omdannelse af gamle busvendepladser som den på Bystævnet ved biblioteket i Lystrup, der bruges som p-plads og kan indrettes efter dette. Og så etablering af toiletfaciliteter ved Egå Engsø og andre populære natursteder i oplandet.

LystrupLIV er gået til Jakob Søgaard Clausen for at høre hvilke forslag, der er vigtigst. Han fremhæver tre.

-  Alle forslagene er selvfølgelig vigtige, men jeg tror, der er forskel på, hvor sandsynligt, det er, de bliver til noget. Der vil jeg sige, at det her med videoovervågning på letbanestationen i Lystrup og andre stationer i oplandet er vigtigt, og det er også realistisk, at det kan blive til noget, siger han og fortsætter:

- Den med toiletfaciliteter ved vores udeområder, Egå Engsø blandt andet, er også vigtigt. Det er steder, som mange benytter. Og så er der også politisk opbakning til at afsætte midler til omdannelse af pladser rundt om i oplandsbyer, så derfor tænker jeg, vi forhåbentligt kan få nogle penge i retning af Lystrup til busvendepladsen.

Videoovervågning ved letbanestationen - hvorfor er det vigtigt et punkt for dig?

- Det handler om tryghed. At man skal kunne færdes trygt ved letbanestationer og ikke opleve hærværk og tyveri af cykler. Jeg vil gerne have, at flere bruger offentlig transport og især letbane, men utryghed kan afholde folk fra at komme på stationen. Man har set ude ved Syddjurs, at videoovervågning har haft ret stor effekt på anmeldelser om hærværk og overfald, svarer Jakob Søgaard Clausen.

Kan borgerne i Lystrup sætte næsen op efter, at de tre forslag kommer med i budgetaftalen?

- Det er i hvert fald min ambition, men jeg har kun et mandat ud af 31 i byrådet, så det hele bliver op til forhandling, så det kan jeg først sige, når vi er færdige torsdag eller fredag, men det er mit håb, svarer Jakob Søgaard Clausen.

For ham bliver det også en stor prioritet at undgå tiltag om at spare på busserne i oplandsbyer.

Er der et af dine forslag, som er dødsdømt?

- Den med letbanebommene, tror jeg godt, vi kan skyde en hvid pind efter, svarer Jakob Søgaard Clausen.

Forvaltningen og Aarhus Letbane vurderer, at tidsbesparelsen ved brug af ny teknologi vil være lille i forhold, hvad teknologien koster.

- Når der ligger sådan en udtalelse fra forvaltningen, så er det svært at ændre på det, men jeg er måske lidt kritisk over for det svar, for det er alligevel mange minutter, at folk venter, når man tæller det sammen, siger Jakob Søgaard Clausen.

Selvom mange af hans indspark i budgetforhandlingerne tager afsæt i Lystrup, så ser han ikke sig selv som en ren "sognerådspolitiker".

- Det vil jeg ikke sige. Men jeg er måske mere oplandspolitiker end Aarhus midtby-politiker. Der er en tendens til, at byrådet har fokus på det centrale Aarhus. Derfor kan man se i mine forslag, at det handler om oplandet, siger Jakob Søgaard Clausen.

Hvad skal der til for, at du går med i et budgetforlig - hvad er din pris?

- Min pris er jo, at jeg kan se, at jeg og Danmarksdemokraterne har sat aftryk, bl.a. nogle af de her ting, som vi lige har drøftet. De skal være en del af forhandlingerne. Jeg har den tilgang, at jeg ønsker at få så meget som muligt igennem, men også den erkendelse, at jeg kun sidder med et mandat, svarer Jakob Søgaard Clausen.

Er du overhovedet interessant at få med i forhandlingerne?

- Ja, det vil jeg bestemt mene. Vi har jo møder, hvor vi snakker med borgmesteren forud for, og jeg synes, det virker til det. Der plejer at være god tradition for brede budgetaftaler i Aarhus, fordi så er vi jo med til at tage ansvar for beslutningerne hele vejen rundt, svarer Jakob Søgaard Clausen.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har foreslået at oprette en velfærdspulje på 75 millioner kroner, som måske kan bruges på budgetforslag som de nævnte. Pengene skal årligt tages fra magistrat-afdelingerne og fordeles igen ved budgetforhandlingerne.

LystrupLIV følger op på de lokale forslag, når parterne har indgået budgetaftale.