Nye: Der går nogle måneder endnu, før byggeriet af skolen i Nye begynder, men allerede i næste uge tager gravemaskinerne fat på et areal, der går op til byggegrunden.

Det er anlægget af en cirka 600 meter lang vej, der sætter i gang, fortæller projektleder Birgitte Andreasen, Børn og Unge, Aarhus Kommune.

- Vejen skal udelukkende bruges som byggepladsvej, så man kan komme op på byggepladsen. Det er den vej, vi kommer til at køre jord ind og ud. Der vil også blive kørt betonelementer ind og vinduer og døre og alt sådan noget, siger hun til LystrupLIV.

Vejen bliver fire meter bred med to vigespor i hver retning, så modkørende lastbiler kan passere hinanden.

Der bliver ind- og udkørsel fra Elstedvej ved siden af gården med husnummer 99.  Kommunen har sammen med lodsejer Jørn Tækker fundet, at det er det mest hensigtsmæssige sted at have den tunge trafik.

Byggepladsvejen kommer til at krydse en offentlig grussti, men den vil fortsat kunne bruges.

- Det er en forbindelse fra Elev og ned til letbanen. Der skal vi have sat bomme op, så cyklister og dem, der kommer gående, bliver gjort opmærksom på, at der kommer tung trafik, siger Birgitte Andreasen.

Det er en håndfuld ejendomme beliggende ud mod byggepladsvejen, som vil mærke mest til arbejdet.

- Vi kommer til at støje lidt, men ikke mere end vi må, og i de tidsrum vi må. De kommer til at køre fra syv til 18, siger Birgitte Andreasen.

Aarhus Kommune har været ude og sætte skilte op på Elstedvej. Der bliver indført en zone med nedsat hastighed, mens der graves og køres asfalt på.

Hvor lang tid kommer det til at tage?

- Vi skal være færdige til jul, så en lille måned vil jeg tro, medmindre der sker noget helt vildt med vand og vejr, siger Birgitte Andreasen.

Hvorfor anlægger I vejen allerede nu?

- Det er, fordi asfaltfirmaet lukker ned til jul og først åbner igen til april, så vi ville simpelthen ikke kunne få leveret asfalt, hvis vi ventede, svarer hun.

Vejen får en kort levetid. Den skal fjernes igen, når skolen er opført og klar til brug til skoleåret 2026/27.

- Vi har fået en landzonetilladelse, der siger, at vi skal fjerne den totalt, fortæller Birgitte Andreasen.

Man kunne tænke, at det ville være nemmere og billigere at lave en vej med jordunderlag. Det har da også været en overvejelse at droppe asfalten, fortæller Birgitte Andreasen, da LystrupLIV spørger.

- Der blev lavet en undersøgelse af det i forhold til støv, vanding for at undgå støv og vedligehold, og da vi så nærmere på de to løsningsmodeller, så var det her den mest økonomisk forsvarlige. Knust asfalt kan også benyttes til vejopbygning, så når vi er færdig her, kan asfalten bruges til vejopbygning igen. Det kan stabilgruset og bundsikringen også, hvis det ikke er blandet op med hinanden, svarer Birgitte Andreasen.

Hun forklarer, at bæredygtighed er et fokus i Nye, og at Aarhus Kommune vil gå efter at få vejmaterialet genbrugt til kommende veje i Nye, så det skal ikke køres væk. Hun uddyber desuden, at vedligehold på en grusvej vil omfatte opfyldning af huller, afretning, fejning af indfaldsveje, og at udgiften til driften vil løbe over en mere end toårig periode.

Byggepladsvejen er blevet en nødvendighed, fordi arealet øst for skolegrunden ikke er udviklet med veje og infrastruktur endnu. Det har ikke været muligt, fordi lokalplanen for "etape to i Nye", der handler om en ny, stor bydel, ikke er vedtaget endnu.

Lystrup/Elsted: Lystrup Skole ligger højt på en ny rangliste over skolers evne til at løfte afgangseleverne fagligt.

Den liberale tænketank Cepos har lavet listen og den bagvedliggende analyse. Den måler skolernes såkaldte undervisningseffekt med afsæt i 9. klasserne i skoleåret 2022/23.

Man bruger elevernes års- og eksamenskarakterer og holder dem op mod, hvordan elever fra samme kår gennemsnitligt klarer sig.

Lystrup Skole har fået målt en effekt på 0,4.

- Det betyder, at eleverne i gennemsnit har fået 0,4 karakterpoint over det, man kunne forvente i forhold til landsgennemsnittet for samme type elever, når der er taget højde for den baggrund, eleverne har. De har altså 0,4 højere karakter, end man kunne forvente, siger forskningschef Karsten Bo Larsen, Cepos.

Scoren indbringer en placering som nummer fem blandt skoler i Aarhus Kommune og en placering lige i akkurat i tophundrede blandt 1413 skoler i Danmark.

Skoleleder Katja Uth har set analysen og glæder sig over, Lystrup Skole ligger, hvor den gør.

Hvad ser du den høje placering som udtryk for?

- Hvis vi tager et positivt afsæt, så kan vi håbe på, at det er udtryk for, at det, vi gør med eleverne, er den rigtige vej lige nu, svarer Katja Uth.

Vil du fremhæve noget, I konkret arbejder med for at hæve elevernes faglige niveau?

- At vi tager udgangspunkt i den enkelte elev, svarer Katja Uth og fortsætter:

- Jeg har også brug for at sige, at for mig handler det om, hvad man gør fra 0. til 9. klasse. Cepos' analyse er et udtryk for, hvordan eleverne klarer sig til de bundne prøver. Men det vigtige er i virkeligheden, hvad eleverne lærer hele vejen igennem skoletiden, og hvordan vi understøtter, så de bedst muligt lykkes med det.

Skolelederen er påpasselig med at konkludere for meget baseret på det ene år.

- Jeg kan ikke garantere det samme resultat næste år. Men jeg håber, at det, vi gør, også bærer det hjem til næste år. Så kan vi måske slutte, at det giver et godt resultat i forhold til de bundne prøver, siger Katja Uth.

Elsted Skole er at finde længere nede på listen.

Afgangseleverne i 2022/23 fik i gennemsnit 0,2 karakterpoint lavere, end man kunne forvente. Det giver skolen en delt placering som nummer 979 ud af 1413 på landsplan.

LystrupLIV har spurgt skoleleder Kristian Spang, hvad han tænker om placeringen.

- Der er nogle udsving fra år til år. Når man kigger tilbage på andre år, så kan jeg se, at vi en enkelt gang tidligere har ligget lidt under og ellers ligger på det forventede eller over. Men vi tager det altid ind som en del af vores evaluering, hvor mange andre faktorer også er i spil, svarer Kristian Spang.

Han siger, at data om skolernes evne til at løfte eleverne fagligt beregnet ud fra deres socioøkonomiske baggrund i forvejen er tilgængeligt for skolen. Det bruges normalt sammen med et større datasæt fra Aarhus Kommune i evalueringen af læring og trivsel.

- Uanset om vi ligger det ene sted eller det andet på en måling, så kigger vi på årsagerne til det. Og der går vi længere ind i al den data, vi har, for at vurdere, om vi har fokus på de rigtige ting, siger Kristian Spang.

Hos Cepos siger forskningschef Karsten Bo Larsen, at analysen ikke skal ses som en samlet dom over skolerne.

- Det er en interessant information om, hvordan skolerne har performet et enkelt år, men det er ikke alle informationer om, hvor god en skole er, siger forskningschef Karsten Bo Larsen.

Normalt bringer Cepos analysen med oversigt over de to foregående år. Men det er ikke muligt denne gang, fordi elevernes afsluttende eksamener var aflyst eller beskåret i 2021 og 2022 på grund af Covid-19, forklarer forskningschefen.

Er det ikke farligt at vurdere skolers præstationer ud fra, hvor høje karakterer der gives. Det kan jo være, at et syvtal hos en lærer svarer til et tital hos en anden lærer?

- Jo, det har du fuldstændig ret i, og derfor har vi også eksamenskarakterer med. Det er vigtigt, for her kommer også en ekstern lærer og kigger på det, svarer Karsten Bo Larsen, der også mener, at det styrker sammenligningsgrundlaget, at Danmark har en fælles karakterbekendtgørelse og fælles læringssystem.

Du kan se hele analysen på Cepos' eget site ved at klikke her.

Snart kan det været slut med at tage letbanen til og fra Hovmarken Station i udkanten af Lystrup. Aarhus Letbane har med tilladelse fra sine ejere og Trafikstyrelsen besluttet at nedlægge stoppestedet. Det skriver JP Aarhus. 

Årsagen er, at letbanen er presset til det yderste, efter der sidste år begyndte at køre tog hvert kvarter mellem Aarhus H og Hornslet. Letbanen holder derfor ikke køreplanen på Grenaa-strækningen på nuværende tidspunkt.

- Inden vi begyndte kvartersdrift til Hornslet, vurderede vi, at køreplanen godt kunne holde. Men det var forkert. Det har vi selvfølgelig forholdt os til og fundet en station uden særlig mange brugere, og hvis lukning vil give et stort løft af rejsekvalitet for mange andre, siger letbanedirektør Michael Borre til JP Aarhus.

Ifølge Aarhus Letbane kan der hentes to minutter på hver afgang ved at nedlægge Hovmarken Station, fordi toget ikke længere skal bremse ned eller stoppe ved stationen.

Samtidig er et af argumenterne for at sløjfe stoppestedet, at det ikke er lige så brugt som andre stationer.  Ifølge Midttrafik var der i årets første tre måneder kun cirka 45 daglige påstigninger.

Ikke desto mindre skal mange Lystrup-borgere nu i stedet tage ind til Lystrup Station eller tage bussen, hvis de vil holde fast i at bruge kollektiv transport.

Spørger man byrådsmedlem fra Danmarksdemokraternes, Jakob Søgaard Clausen, er det den helt forkerte vej at gå at fjerne en del af den kollektive transport i Lystrup.

Han har sendt en såkaldt 10-dages forespørgsel til forvaltningen i kommunens afdeling for Teknik og Miljø for at få nærmere svar på, hvad der ligger til grund for beslutningen. Han spørger også, om broen over togskinnerne ved Hovmarken også skal fjernes, når stationen nedlægges, så det dermed kan blive sværere at krydse skinnerne.

De svar følger LystrupLIV op på.

Det ligger endnu ikke fast præcis hvornår, Hovmarken Station lukker, men letbanedirektør Michael Borre siger til JP Aarhus, at det senest bliver til august.