Nye: Kun Enhedslisten stod uden for, da byrådet i Aarhus Kommune onsdag eftermiddag vedtog lokalplanen, der åbner for byggeri af skole og boldbaner på godt 11 hektar jord ud for Nye og Elev.

Formand for teknisk udvalg Solveig Munk (Ø) var den eneste af de 31 byrådsmedlemmer, der sagde nej.

Det er ikke skolen i sig selv, men placeringen den er gal med.

- Jeg vil ikke tiltræde indstillingen, da der skal opføres anlæg og bygninger i et sårbart drikkevandsområde og inden for skovbyggelinjen. Der findes muligheder for at placere dem andre steder, begrundede hun blandt andet med henvisning til boldbaners placering.

De øvrige partier i byrådet stemte for lokalplanen.

Det var anden gang, at den var indstillet til vedtagelse. I september blev den sendt en tur i teknisk udvalg på grund af en række spørgsmål.

Siden da har forvaltningen søgt at svare og blandt andet orienteret om følgende:

Det grønne areal mellem Elev og Nye videreføres ikke som et selvstændigt element i forbindelse med skole og boldbaner, da skoleområdet skal forbinde de to byer til hinanden og naturen.

Den endelige placering af skolen er valgt ud fra terrænmæssige forhold, så boldbaner kan etableres på et plant terræn.

Der stilles krav om halvt så mange parkeringspladser som normalt, fordi man vil have folk til at tage letbane, gå og cykle, og fordi pladserne vil blive brugt forskudt - af skolen om dagen og af fritidstilbud om eftermiddagen. Man regner med 61 almindelige båse og fem handicappladser.

En dobbeltrettet cykelsti mellem Elev og Lisbjerg ventes anlagt i 2025-2026.

Lokalplanen tager ikke stilling til en mulig forbindelsesvej til Koldkilde vest for skolen, og der er heller ikke øremærket penge til projektet pt.

I byrådssalen storroste Venstres Bünyamin Simsek forvaltningen for grundige forklaringer og svar.

Partiet så stadig gerne, at flere ting omkring stier og infrastruktur var på plads, men kunne ellers støtte op og jublede over udsigten til en ny skole og nyt idrætsanlæg i Aarhus Kommune.

En af de hidtidige kritiske stemmer, Jakob Søgaard Clausen, sagde også ok.

- Fra Danmarksdemokraternes side støtter vi naturligvis op om lokalplanen. Vi kunne ikke finde på at sige nej til at bygge ny skole i den sydlige del af Aarhus, men vi stadig er ærgerlige i forhold til det her med placering og sammenhæng over til Elev, hvor man ikke tager særlig meget hensyn, sagde han.

Jakob Søgaard Clausen efterlyste også fortsat infrastruktur, og at kommunen stiller krav til Tækker Group, der står bag Nye. Han kaldte det dårlig planlægning og byudvikling.

Men det var også, hvad der kom af kritiske indlæg. Socialdemokratiet kunne fuldt ud acceptere, at ting omkring infrastruktur i Nye tages i etaper.

- Cykelstierne er finansierede. Noget af det andet må vi kigge på og genbesøge. Sådan er det med de lange perspektiver. Men med begejstring støtter vi indstillingen og ser positivt frem mod de naturlige udfordringer, som kommer han ad vejen, sagde Steffen Wich (S).

Lokalplanen blev godkendt. Kommunen har nu et godt udgangspunkt for at sætte gang i byggeriet omkring marts næste år som håbet, så skolen kan åbne i 2026.

Lystrup: Aarhus Kommune kan ikke gøre noget i sagen om 7,4 millioner kroner, som boligforeningen Aarhus Omegn har fået retur, fordi afdelingen Elstedhøj i Lystrup i 22 år er blevet opkrævet for meget for strøm til fællesarealer.

Det er i hvert fald vurderingen i en skriftlig orientering, som Teknik og Miljø har lavet til teknisk udvalg på bestilling af byrådsmedlemmet Gert Bjerregaard.

Venstremanden mener, at pengene skal tilbage til de forhenværende og nuværende lejere, som har betalt mere til fællesstrøm, end de skulle.

Aarhus Omegn har besluttet, at pengene skal placeres i afdelingens fælleskasse. Det har vakt utilfredshed.

Men Aarhus Kommune har ikke "handlemuligheder" i sagen, fremgår det af svaret til Gert Bjerregaard.

Kommunen har ganske vist "afgørelseskompetence i tvister om budget og årsregnskab mellem afdelingsmødet og boligorganisation".

Kommunen skal også føre tilsyn med, at almene boligorganisationer holder sig til almenboligloven og gældende bekendtgørelser.

Den aktuelle sag vurderes bare ikke at falde ind under de to områder. Der henvises til domstolene i stedet for.

Det skuffer Gert Bjerregaard.

- Jeg må sige, at jeg havde forventet, at eftersom vi har tilsyn i forhold til boligforeninger, at vi så også kunne være med til at sætte retning på, hvor de her penge skulle gå hen, siger han til LystrupLIV.

Gert Bjerregaard opfordrer kraftigt Aarhus Omegn til at gå i dialog med de utilfredse lejere om en løsning, som også de kan være tilfredse med.

Udgiften til fællesvarme har ikke været en direkte post på lejernes husleje.

- Men for mig at se er det til syvende og sidst sådan, at det er lejerne, der har betalt for meget, og derfor bør det være dem, der skal have pengene tilbage, siger Gert Bjerregaard.

Vil du gøre mere i sagen nu?

- Hvis der kommer nyt, så kigger jeg på det. Udfordringen er, at hvis kommunen ikke kan noget, så har jeg svært ved at løfte den videre. Men jeg vil opfordre beboerne til at gå videre med sagen, svarer han.

Knap 150 nuværende og forhenværende lejere har samlet sig i en gruppe og betalt et mindre beløb for et kollektivt medlemskab i Aarhus Lejerforening, som vil rådgive og repræsentere dem.

Initiativtager Ilse Drebis undrer sig over, at kommunen tilsyneladende ikke ser mulighed for at gøre noget.

Men det er fortsat intentionen at gå videre med Aarhus Lejerforening i et forsøg på at få penge tilbage til de enkelte i stedet for afdelingen.

Hvad håber I, lejerforeningen kan gøre?

- Vi håber, Aarhus Lejerforening kan komme i en dialog med boligforeningen, og at boligforeningen vil indgå i en dialog og ikke bare fejer dem af, svarer hun LystrupLIV.

Ilse Drebis mener, at Aarhus Omegn skal give lejere og forhenværende lejere mulighed for at søge om at få penge tilbage.

- Hvis der er en gældssanering eller noget andet, der kører over skifteretten, så bliver der lavet en notits, og så har du så og så lang tid til at melde dig. Det samme kunne boligforeningen gøre, siger Ilse Drebis, der selv har boet på Elstedhøj i to omgange, men flyttede derfra 1. september.

Aarhus Omegn holdt i begyndelsen af oktober et orienteringsmøde, som kun var åbent for nuværende lejere. Hverken forhenværende lejere eller pressen var velkommen.

Her gennemgik en advokat sagen, og deltagerne kunne stille spørgsmål. Men der blev ikke rokket på beslutningen om at placere pengene i afdelingens kasse.

Lystrup: Lystrup Center-Kiosk på Bystævnet blev udsat for røveri tilbage i juni, og nu er gerningsmanden blevet dømt.

Det skete i Retten i Aarhus, hvor sagen kørte som en tilståelsessag fredag 6. oktober.

Den 18-årige mand, der var tiltalt, havde på forhånd erkendt at have begået væbnet røveri med kniv. Udbyttet var 2.800 kr.

I retten trak han ikke tilståelsen tilbage. Det oplyser anklager Bjørn Fogh Sørensen, der mødte for Østjyllands Politi i sagen.

- Han erkendte blankt. Der var ingen slinger i valsen i tilståelsen. Ingen søforklaringer eller dårlige undskyldninger, siger han til LystrupLIV.

Røveriet blev begået onsdag 21. juni lidt i fire om eftermiddagen.

I Retten fortalte den 18-årige, hvorfor han begik det.

- Han forklarede, hvordan han havde noget gæld til nogle venner, som han ikke havde kunnet betale i lang tid, og at han på det her tidspunkt i sit liv var noget presset og på kanten af at være deprimeret. Og så en dag tog han hjemmefra. Han havde kniv og maskering med og tog bus og letbane ud til kiosken i Lystrup. Han gik ind og begik røveriet og brugte pengene til at afdrage gælden, siger Bjørn Fogh Sørensen.

Det blev ikke udpenslet, hvorfor han havde gæld.

Det var angiveligt ikke vennerne, der havde presset ham til at skaffe pengene ved røveri. Det var hans egen ide.

Hvorfor gå så langt og begå røveri. Uddybede han noget om det?

- Nej. Han sagde, at det var en dum beslutning, svarer Bjørn Fogh Sørensen.

Den 18-årige kommer fra en by i oplandet syd for Aarhus.

Han var 17 år, da han begik røveriet. Det var to dage før hans 18-års fødselsdag.

Han blev efterlyst i august.

Østjyllands Politi frigav billeder af den mistænkte fanget på overvågningskamera, og da den 18-årige så billederne florere, meldte han sig selv.

Han var ikke kendt af politiet i forvejen og forbindes ikke med kriminelle miljøer.

I retten virkede han til at angre forbrydelsen.

- Det er min fortolkning, at det var en noget brødebetynget ung mand, der sad der. Han var meget lavmælt, og for mig er der ikke nogen tvivl om, at han godt vidste, at det virkelig var noget skidt, han havde lavet, siger Bjørn Fogh Sørensen.

Den 18-årige blev dømt for røveriet og for besiddelse af kniv på offentligt sted under skærpende omstændigheder.

Anklageren havde nedlagt påstand om otte til ti måneders fængsel.

Dommen kom til at lyde på otte måneders fængsel.

De to måneder skal afsones. De resterende seks måneder består af betinget fængsel.

De skal ikke afsones, hvis den 18-årige holder sig ude af kriminalitet og udfører 120 timers ulønnet samfundstjeneste i løbet af otte måneder.

- Grunden til, at dommeren valgte sådan en løsning, var for det første, at han (den 18-årige, red.) ikke var særlig gammel, da røveriet blev begået. Det bliver generelt tillagt formildende betydning. Og siden har han har påbegyndt uddannelse og så at sige taget skeen i anden hånd, forklarer Bjørn Fogh Sørensen.

Han fortæller også, at den 18-årige modtog dommen.

Lystrup: Der er en udvidelse på vej ved den store rundkørsel, der forbinder Djurslandmotorvejen og Lystrup.

Folketingets transportudvalg har afsat penge til at gøre de to frakørselsramper fra motorvejen tosporede.

I dag har ramperne kun et spor, og der kan opstå kø på ramperne i morgentimerne som følge af trafikalt pres på fordelerringen og hele vejen langs Lystrupvej ind til Viengevej.

Med ekstra plads på ramperne vil man undgå, at biler holder i kø ned på motorvejen og skaber farlige situationer.

Vejdirektoratet vil anlægge ramperne ved at inddrage eksisterende nødspor. Projektet vurderes at kunne gennemføres i løbet af 15 måneder.

Prisen er 10,4 mio. kr.

Århus Stiftstidende bragte torsdag nyheden om trafikløsningen ved Lystrup og et andet projekt ved Skødstrup, som også har fået penge. Den kan du læse her.

Folketingets transportudvalg har banet vej for 15 projekter i alt. Se listen og detaljer om de enkelte på Transportministeriets hjemmeside ved at klikke her.

LystrupLIV har tidligere skrevet om Vejdirektoratets arbejde med trafikløsninger ved motorvejsrundkørslen. Læs artiklen her.