Det tyder på, at Lystrup med tiden får en spritny dagligvarebutik. Rema 1000 har tidligere meldt ud, at virksomheden har haft tre forskellige placeringer i Lystrup i kikkerten, men nu står det klart, at dagligvarekæden går efter at rive den nuværende Aldi-bygning ned og opføre en ny butik på Sønderskovvej.

Det har Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd fået bekræftet på et møde med Rema 1000.

- Vi fik den oplysning fra Rema 1000, at det er det, de går efter og arbejder på. Og det er jo bare at skifte en bygning ud med en anden, som har nogenlunde samme indhold, siger fællesrådsformand Flemming Larsen.

Rema 1000 har planer om at overtage 114 danske Aldi-butikker, heraf blandt andet forretningen i Lystrup. Men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mangler fortsat at give grønt lys til handlen.

Styrelsen er på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge, hvordan Rema 1000’s overtagelse af de mange Aldi-butikker kommer til at påvirke konkurrencen på markedet. Imens det arbejde foregår, ønsker Rema 1000 ikke at kommentere på virksomhedens planer i Lystrup.

Foruden grunden på Sønderskovvej ejer Rema 1000 også en matrikel på Lægårdsvej mellem Jem & Fix og Burger King. Derudover har virksomheden haft blikket rettet mod området ved Lille Elstedvej, hvad angår placeringen af en ny dagligvarebutik.

I begyndelsen af juni opkøbte Rema 1000 en 1.050 kvadratmeter stor grund bag Aldi-butikken på adressen Munkhøj 2. Hvad den skal bruges til, vides ikke, men det er nærliggende at tro, at grunden skal udlægges til parkeringspladser.

Ifølge fællesrådsformand Flemming Larsen falder Rema 1000’s interesse i grunden på Sønderskovvej godt i tråd med lokalsamfundsbeskrivelsen, som fællesrådet har bidraget til. Den beskriver tankerne og visionerne for områdets udvikling.

- Vi håber, at det med tiden bliver muligt at gennemføre en større byomdannelse af området ved Møgelgårdsvej og Sønderskovvej. Med flere boliger, liberalt erhverv og detailhandel. Hvis Rema 1000 vil bygge en ejendom med butik forneden og lejligheder ovenpå, så er det et skridt i den rigtige retning, siger Flemming Larsen.

Overfor Rema 1000 har fællesrådet oplyst, at rådet ønsker, at det kommende byggeri skal bidrage arkitektonisk til byen, at bygningen får facade ud mod Sønderskovvej, og at der bliver bygget lejligheder ovenpå den nye forretning.

- Vi står overfor et faldende indbyggertal, og det er særligt antallet af børn og unge, der falder, mens antallet af borgere over 70 år stiger. Vi skal have frigivet nogle familieboliger ved at skabe attraktive lejligheder og et større udbud af senioregnede boliger. Det er der mulighed for her, siger Flemming Larsen.

I kommuneplanen er området langs Sønderskovvej – hvor der i dag ligger både en Aldi og en Netto – allerede udpeget som et såkaldt ’lokalt butikscenter’ med plads til større dagligvarebutikker.

Som LystrupLIV tidligere har skrevet, påvirker dagligvarekædens arbejde på Sønderskovvej også Lystrup Genbrug, som i dag lejer sig ind i dele af den blå bygning.

Ifølge bestyrelsesformand i Lystrup Genbrug Kristian Bork har Rema 1000 givet udtryk for, at man som udgangspunkt vil forsøge at skabe plads til genbrugsbutikken i et nyt byggeri. Der er dog intet konkret på plads endnu.

- Vi er særdeles glade for, at de har os med i planerne for området. Så må vi se, om det kan lade sig gøre prismæssigt og hvordan og hvorledes. De er indstillet på at prøve at løse det for os, så vi kan få nogle lokaler, og det er vi sandelig glade for, siger Kristian Bork.

Der går sandsynligvis stadig en rum tid, før Rema 1000 kan slå dørene op til en ny forretning. Der mangler fortsat svar på en række spørgsmål – herunder blandt andet trafikafviklingen til og fra området.

Men det er ikke kun Rema 1000, der er interesseret i området langs Sønderskovvej. Lidl har opkøbt en række matrikler på Møgelgårdsvej nord for Q8-tankstationen, ligesom de har købt en grund på Bygaden, hvor de også har vist interesse for byens tidligere mejeri. Det kan du læse mere om her og her.

Man kan ikke sidde i fællesrådet, hvis ikke man er tålmodig. Det ved Flemming Larsen, formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, bedre end nogen anden. For borgerne i Lystrup har i flere år råbt på en mere spændende bymidte og flere levende og aktive byrum.

Bymidten venter de stadig på, og i februar søgte fællesrådet så om en million kroner fra Nordea-fonden til omdannelsen af den kedelige parkeringsplads foran Lystrup Sønderskov. Den ansøgning har de nu fået svar på, og desværre ikke med det ønskede udfald.

- Det er selvfølgelig brandærgerligt. Der var en kolossal lokal opbakning til at gøre noget ved området og også en forventning om, at kommunen ville være med til at gøre et eller andet ved området. Vi har ikke fået en nærmere begrundelse på afslaget fra Nordea-fonden, men det vil vi prøve at få lirket ud af dem på et tidspunkt, siger Flemming Larsen.

Midlerne var en del af fondens pulje "Her gror vi", som uddeler penge til lokale, bæredygtige projekter, som har til formål at styrke bynaturen og de lokale fællesskaber. I alt har 57 lokale foreninger og sammenslutninger modtaget penge fra fonden, hvoraf fire ligger i Aarhus Kommune.

Nordea-fonden havde oprindeligt øremærket 50 millioner kroner til puljen, men på grund af stor efterspørgsel har fonden uddelt i alt 66,8 millioner kroner.

Fællesrådets forslag gik blandt andet på at etablere en aktivitets- og markedsplads, lave nye opholdsområder, plante nye træer og lave bedre og mere tilgængelige stier til Lystrup Sønderskov.

Tanken var, at området kunne benyttes af de lokale idrætsforeninger, og at det samtidig ville være byens naturlige samlingspunkt med blandt andet legeområder for børn. Og det har i mange år været et lokalt ønske at give pladsen, som tidligere er blevet benyttet til byfester, dyrskuer og cirkus, en makeover.

- Jeg vil ikke udelukke, at afslaget skyldes, at vores projekt ikke var lige så modent som nogle af de andre. Jeg kunne godt have dem mistænkt for, at de hellere vil støtte projekter, som er mere grydeklar. Vores ansøgning handlede mere om at komme i gang med hele processen, siger Flemming Larsen.

Netop derfor er han interesseret i at få en dybere begrundelse for afslaget fra Nordea-fonden, som kan skubbe projektet videre. For selvom fællesrådet altså ikke modtager penge fra fonden i denne omgang, er idéerne om at skabe et aktivt og levende byrum ikke skudt til hjørne.

- Vi må prøve at se, hvordan vi får projektet aktiveret igen. Jeg har skrevet til alle dem, der har været involveret i arbejdet, og jeg har allerede fået en hel del tilbagemeldinger om, at vi må sætte os sammen og finde ud af, hvordan vi kommer videre, siger Flemming Larsen.

Det er Aarhus Kommune, der ejer arealet foran Lystrup Sønderskov, og allerede for fem år siden fremlagde fællesrådet et forslag til omdannelsen af pladsen. Dengang ville kommunen dog ikke bidrage med finansieringen, og derfor blev projektet aldrig til noget.

I denne omgang fik rådet tilsagn fra kommunen om, at pladsens anvendelse kunne ændres, men kommunen havde endnu ikke taget stilling til, om de ville yde økonomisk støtte. Og det er netop hos kommunen, at Flemming Larsen vil begynde på den anden side af sommerferien, når arbejdet med projektet skal genoptages:

- Vi vil tage en konkret snak med kommunen og rådmanden om, hvorvidt kommunen kan være lidt mere aktiv i arbejdet. Kan vi få en større garanti for, at arealet kan bruges til det, vi ønsker, permanent? Eller vil de påtage sig nogle vedligeholdelsesopgaver fremover?

Kommunen har for nylig sat gang i et nyt initiativ, hvor foreninger og fællesråd kan låne en park med tilhørende opholdsfaciliteter i op til to måneder ad gangen. Det eneste krav er, at området er tilgængeligt for alle.

- Det kunne være et konkret udgangspunkt, at kommunen indretter arealet med borde, siddemøbler og beplantning. Det kunne danne grobund for en lokal bevægelse for at gøre området mere levende, så det er noget af det første, vi kan gribe fat i, siger Flemming Larsen.

Har man besøgt en af de århusianske strande, har man sandsynligvis også købt en gammeldags vaffel med to kugler, guf og flødebolle i en af de mange iskiosker. Hele vejen langs kysten vrimler det med ishuse, fra Bellevue i nord til Moesgaard Strand i syd.

Men det er ikke kun strandene, der er et yndet udflugtsmål for århusianerne, når solen står højt på himlen. Også Egå Engsø bliver mere og mere velbesøgt, og hver weekend vrimler det med folk på stierne rundt om søen.

Forfriskninger får de dog ikke nogen af – medmindre de altså medbringer dem selv – for der er hverken en isbod eller en kaffekiosk ved søen.

- Egå Engsø er et område, der bliver mere og mere populært, og det er jo dejligt. Kommunens iskiosker har stået der i rigtig mange år, og det er mange år siden, at de blev etableret. Der er ikke et arbejde i gang med at etablere nye kiosker andre steder i kommunen, lyder det fra Bertram Strandbygaard Hacke, afdelingsleder i Grønne Områder i Teknik & Miljø.

Det er Aarhus Kommune, der ejer en række af de 11 ishuse, som står på kommunens jord. Resten ejer virksomheden Unilever, som forpagter driften af ishusene videre under bestemte krav om åbningstider fra kommunen.

Og det er altså længe siden, at de mange ishuse blev opført. Ifølge Bertram Strandbygaard Hacke afhænger opførslen af nye kiosker både af en politisk beslutning og af, at der bliver afsat midler til det. Hvor meget det koster at opføre og drifte et ishus, kan han ikke svare på.

- Men vi er opmærksomme på at lave rekreative faciliteter på vores grønne områder. Vi sætter bord-bænkesæt op, så man kan nyde sin medbragte mad, og vi har rigtig mange shelters og bålpladser. Så vi forsøger at etablere nogle faciliteter, som kan ”erstatte” noget af det, man kan opnå med en kiosk, siger han.

Han mindes ikke, at kommunen har modtaget ønsker om en kaffekiosk eller et ishus ved netop Egå Engsø, men han vil ikke afvise, at forskellige restauratører gennem årene har vist interesse for madboder og lignende.

Ifølge Bertram Strandbygaard Hacke er der flere knudepunkter i kommunen, hvor det kunne give mening at opføre nye ishuse.

- Der er heldigvis mange borgere, der bruger vores grønne områder, så der er også andre steder end Egå Engsø, hvor man kunne opføre kiosker. Vi har ikke foretaget en analyse af, hvor det giver mest mening, siger han.

Egå Engsø blev anlagt i 2006 på baggrund af en politisk beslutning. Her stoppede man den kunstige dræning af en række enge i Egådalen. Både Egåen og Ellebækken fører vand til søen.

Der er anlagt stier rundt om hele søen, så man kan gå og cykle en 5,2 kilometer lang rute. Undervejs er der desuden opsat bænke. Det er ikke tilladt at bade i Egå Engsø, som blandt andet er ynglested for en lang række fugle.

Foruden selve stien er der en naturlegeplads, et fugletårn, en bålplads og shelters, som kan bookes på www.friluftslivaarhus.dk.

I løbet af juni er der indtil nu registreret lige knap 5.000 forbigående ved kommunens tæller i den nordøstlige ende af søen. Den tæller dog både, hvis folk går den ene og den anden vej. I maj registrerede den 6.724 forbigående.

Og selvom der er to parkeringspladser – hvor der umiddelbart er plads til et ishus – er det ikke muligt for private at opføre en bod ved søen, da der er tale om et kommunalt areal, lyder det fra Bertram Strandbygaard Hacke:

- Da det er kommunens areal, er det kommunen, der skal opføre den. Desuden er det et naturrigt og åbent område, så der er mange forhold og retningslinjer, man skal forholde sig til, når der skal bygges på området. Det er i dag muligt at sælge is og kaffe ved Egå Engsø via for eksempel en kaffevogn. Aarhus Kommune tillader gadesalg fra mobile salgsenheder i størstedelen af kommunen på blandt andet offentlige pladser og torve.