I dagens nyhedsbrev sætter LystrupLIV fokus på de lange ventetider ved letbanebommene. Billedet her er taget i marts, og bilerne i det højre spor holdt oprindeligt i køen men valgte at vende om og finde andre veje. Foto: Mette Marie Birch Breuning

15 minutters ventetid ved letbanebommene

For cirka en måned siden stod jeg ved et stoppested i den sydlige ende af Lystrupvej og ventede på bussen. Det har jeg gjort så mange gange før, og bussen plejer som regel at komme nogenlunde til tiden.

Men den dag gik det helt galt. For imens jeg stod og spejdede mod nord, kunne jeg pludselig se, at letbanebommene gik ned, lysene blinkede og klokkerne ringede. Jeg tænkte, at det nok bare var et spørgsmål om et par minutter, før bommene gik op igen. Men der tog jeg fejl.

Der gik to minutter, der gik fem, og der gik 10. Og jo længere tid jeg ventede, jo længere blev køen ned ad Lystrupvej. Mange af bilisterne valgte at vende om og forlade køen, så snart de var ankommet. Som om de på forhånd vidste, at det ville blive en længere affære.

Min bus endte med at være 10 minutter forsinket, og det var desværre ikke første gang, jeg oplevede enormt lang ventetid ved bommene. Som du måske kan ane på billedet øverst i nyhedsbrevet, er det nogle måneder siden, at det blev taget. I marts var den nemlig også gal – og det har den været flere gange siden.

Så nu har jeg spurgt Aarhus Letbane, hvad i alverden der foregår. Sker det her ofte? Er det virkelig normalt, at bommene er nede i 10-15 minutter ad gangen? Og hvad gør man for at undgå det?

Samtidig har det lokale byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne netop foreslået, at Aarhus Letbane investerer i ny teknologi, som kan mindske bomtiderne på tværs af kommunen. Han oplever indimellem, at de lange ventetider fører til farlige situationer.

Derudover byder dagens nyhedsbrev på inspiration til feriedage i det fri, og så får du et kort nyhedsoverblik – blandt andet med information om de lokale sankthans-arrangementer, som i år bliver uden både bål og grill.

Som du måske bemærkede i det forrige nyhedsbrev, bad jeg om din hjælp, og det gør jeg igen i denne uge. Jeg vil nemlig gerne undersøge, hvordan bymidten i Lystrup ville se ud, hvis borgerne selv kunne bestemme. Nedenfor kan du give dit besyv med.

Lad os dykke ned i det.

Hvad savner du svar på?

Har du et spørgsmål eller en undren, som du gerne vil have LystrupLIV til at undersøge?

Så kan du sende det til mig via spørgeboksen på hjemmesiden.

Er det noget, du kunne finde på at diskutere med naboen over hækken? Så kunne det meget vel blive til en interessant historie i nyhedsbrevet – og jeg belønner månedens bedste spørgsmål med en kaffekop! ☕

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Henholdsvis 12 minutter, 15 minutter og 17 minutter. Så længe har bommene ved letbaneoverskæringerne i Lystrup været nede tre gange i løbet af maj og juni. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Lange bilkøer, forsinkede busser og bilister der vender om: Hvorfor er ventetiden ved letbanebommene indimellem så lang?

Hele tre gange i løbet af maj og juni har letbanebommene i Lystrup været nede i henholdsvis 12, 15 og 17 minutter ad gangen. Det har blandt andet resulteret i forsinkede bybusser og frustrerede bilister, som har holdt i lange køer og er vendt om for at finde alternative ruter.

Ifølge Aarhus Letbane har der været tale om særlige tilfælde, hvor tekniske fejl og hærværk har ført til alt for lange bomtider. Den gennemsnitlige ventetid ved bommene i Lystrup er lidt over to minutter.

Projektleder for kommunikation ved Aarhus Letbane Maja Bech Kristensen understreger, at Aarhus Letbane hele tiden følger med i, om der er fejl på nettet, og hvad der kan gøres for at forhindre og forebygge dem. Og antallet af årlige fejl ved overkørslerne er også faldende.

Men står det til byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne Jakob Søgaard Clausen – som selv bor i Lystrup – skal der investeres i ny teknologi, som kan mindske bomtiderne. For også den gennemsnitlige ventetid fører indimellem til uhensigtsmæssige og farlige situationer, mener han.

Hele tre gange i løbet af maj og juni har bommene ved letbaneoverskæringerne været nede i markant længere tid, end de skulle. Nu har et lokalt byrådsmedlem stillet forslag om, at bomtiden generelt skal forkortes.

Det er ikke noget nyt, at bilisterne i Lystrup indimellem må holde stille ved skinnerne, når togene skal passere henholdsvis Sønderskovvej og Lystrupvej. Før letbanen kom til, var det togene på Grenåbanen, der skulle frem og tilbage, men med letbanens komme er mængden af afgange fra Lystrup steget markant, og det kan ifølge flere lokale trafikanter mærkes.

Frustrationerne over at holde stille og vente på letbanen er steget, og flere mener, at bommene går ned i alt for god tid, inden de krydsende tog når overskæringerne.

Det gør det heller ikke bedre, at letbanebommene hele tre gange i løbet af maj og juni har været nede i henholdsvis 12, 15 og 17 minutter ad gangen. Det har blandt andet ledt til forsinkede bybusser og bilister, der er vendt om for at finde andre veje.

- To af gangene var der tale om tekniske fejl, og den tredje gang var der nogle, der havde udøvet hærværk mod letbanen. Det er det, vi kalder almindelige driftsudfordringer, som kan opstå, når man har så mange tog igennem, som vi har, siger Maja Bech Kristensen, projektleder for kommunikation ved Aarhus Letbane.

Hun forstår godt, hvis de lange ventetider i de tre tilfælde har skabt frustrationer hos bilisterne. I gennemsnit er bommene nede i lidt over to minutter ved de to overskæringer i Lystrup.

En belastet station

Men stationen i Lystrup er et knudepunkt på letbanenettet, hvor både togene på L1- og L2-linjen standser. Derfor er det en grundpræmis, at der er ventetid ved bommene.

- Hvis en bom er nede i mere end otte minutter, får vores hovedkontor automatisk besked. De dykker ned i, hvad der er galt, og så bliver der sendt teknikere ud for at reparere fejlen, siger Maja Bech Kristensen.

I myldretiden morgen og aften krydser 12 letbanetog hver time Lystrupvej. Derfor kan det ifølge Maja Bech Kristensen opleves som om, at bommene er nede i lang tid ad gangen, selvom det i virkeligheden er antallet af lukninger, der er steget.

- Der er mange letbanetog, der skal igennem, og Lystrup er en belastet station med mange afgange i myldretiden, siger hun.

Ifølge byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne Jakob Søgaard Clausen går letbanebommene på tværs af kommunen ned i for god tid, inden togene kommer. Det fører til, at nogle bilister skynder sig over, selvom bommene er på vej ned. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Hvad gør I for at undgå, at der sker tekniske fejl, som resulterer i meget lange ventetider, forsinkede busser og frustrerede trafikanter?

- Vi holder hele tiden øje med overskæringerne og bommene, og hver gang det mindste virker unormalt, bliver det rapporteret ind i vores døgnrapporter. Vi ser løbende på, om der er nogle sammenfald eller noget, vi kan gøre, for at det ikke sker igen, siger Maja Bech Kristensen.

Hun understreger, at både politiet, brandvæsenet og sygehuset har direkte linjer til letbanens kontrolcenter. Hun er ikke bekendt med, at der har været episoder, hvor udrykningskøretøjer er blevet forsinket af bomme, der har været nede.

Bilister skynder sig over

En af dem, der har oplevet ventetiderne ved letbanebommene i Lystrup op til flere gange, er byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne Jakob Søgaard Clausen. Han bor selv i Lystrup og cykler eller kører dagligt ind til midtbyen. Også hos ham er bommene indimellem kilde til frustration.

Det har fået ham til at fremsætte et nyt budgetforslag om, at man investerer i ny teknologi, som kan mindske bomtiderne.

- Det frustrerer folk, og det kan tilmed lede til farlige situationer. Jeg ser, at folk kører over skinnerne, selvom bommene er begyndt at gå ned, fordi man efterhånden ved, at man kan komme til at holde stille i rigtig lang tid, siger Jakob Søgaard Clausen.

Med sit forslag ønsker han altså både at komme de lange ventetider til livs og øge sikkerheden ved de mange letbaneoverskæringer i kommunen. Han er ikke bekymret for, at sikkerheden kompromitteres med hans forslag.

- Bommene går ned i meget god tid, og jeg tror ikke, at trafikanterne bliver sikkerhedsmæssigt udsat, hvis man skærer lidt tid fra i begge ender. Der sidder jo også en letbanefører i letbanen, så jeg tror godt, at man kan finde en mellemvej i det, siger Jakob Søgaard Clausen.

Byen skæres over

Foruden bilisternes frustrationer har de lange bomtider også klimamæssige konsekvenser. Han nævner, at Aarhus Kommune netop har ændret det eksisterende tomgangsregulativ, hvilket betyder, at bilisterne i midtbyen kun må holde i tomgang i et minut ad gangen i stedet for de tidligere tre minutter.

- Vi har lavet en ny tomgangsregel af klimahensyn, og jeg tror, at mange vil have svært ved at se logikken i det, når man samtidig kan holde tre-fire minutter eller længere endnu og vente på en letbane, siger Jakob Søgaard Clausen.

Hos Aarhus Letbane ved direktør Michael Borre ikke præcist, hvilken teknologi der henvises til, men han understreger, at man løbende laver registreringer af antal fejl ved overkørslerne.

- Der er færre og færre fejl. I 2022 var vi nede på fem fejl per overkørsel årligt, og i 2021 var det tal syv, så vi har stille og roligt lavet forbedringer på overkørslerne, så de fejler mindre, siger han og understreger, at der ikke findes teknologi, som kan forhindre tekniske fejl og uregelmæssigheder.

Vil måske påvirke sikkerheden

Hvad angår den generelle ventetid ved letbanens overkørsler, kan man ifølge Michael Borre se på, om tiderne for, hvornår bommene går ned, kan optimeres yderligere. I så fald skal der udarbejdes nye risikoanalyser.

Men overskæringerne i Lystrup er ifølge ham opdateret i en sådan grad, at man ved at mindske bomtiderne yderligere risikerer at påvirke sikkerheden.

- Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at alle vores overkørsler er fuldt optimerede, men i Lystrup er de, fordi vi har været derude flere gange, og fordi det er nogle af de mest trafikerede overkørsler, siger han og understreger, at det er ulovligt at køre over skinnerne, hvis overkørslen er tændt.

- Jeg er bare nødt til at sige, at det er ulovligt at køre over skinnerne, hvis overkørslen er tændt. Og vi kan ikke lave regler efter, at folk bryder loven, siger Michael Borre.

Todbjerg Tårnet ligger nord for Lystrup på den 103 meter høje Møllebakke. Billedet her er taget cirka 50 minutter efter en solnedgang. Arkivfoto: Axel Schütt

Mangler du inspiration til feriedage i det fri? Så læs med her

Sommerferien banker så småt på døren, og i den anledning bringer LystrupLIV en genudsendelse. For sidste sommer allierede vi os med naturfacilitator i Aarhus Kommune Anne Brøchner, og det blev til en naturguide med hendes bedste råd til naturoplevelser i det nordlige Aarhus.

Hvis du missede artiklen sidste år – eller har brug for en genopfriskning – får du den igen. Anne Brøchners råd kommer blandt andet omkring den smukke vandretur fra Den Permanente Badeanstalt til Vosnæs Pynt, en ny skov nord for Tilst, som er inspireret af det japanske fænomen 'skovbadning', og det gamle udsigtstårn i Todbjerg.

Hun kommer også med råd og vejledning til, hvilke spiselige planter du kan finde i naturen. Så dyk ned i artiklen og bliv inspireret til din næste naturudflugt.

Sommerferien er lige om hjørnet, og der er rig mulighed for at nyde den danske natur. LystrupLIV har talt med Anne Brøchner, som er naturfacilitator i Aarhus Kommune. I artiklen kommer hun med sine bud på gode naturoplevelser i det nordlige Aarhus.

Flosklen lyder: "Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning". Og hvad enten man er enig eller uenig i det, er der masser af grønne og blå områder i det nordlige Aarhus, som er et besøg værd.

Nogle af stederne kender du måske allerede. Turen rundt om Egå Engsø, den gode badestrand ved Bellevue i Risskov og stierne i Lisbjerg Skov og Skårupgård Skov. Men hvad kan man egentlig lave de forskellige steder, og er der skjulte perler, som mange slet ikke kender til?

LystrupLIV har allieret sig med naturfacilitator i Aarhus Kommune Anne Brøchner. I listen herunder får du hendes bud på naturoplevelser i det nordlige Aarhus.

Hvor er der gode vandreruter? Hvor kan man overnatte i shelter? Hvad kan man samle i naturen om sommeren og hvorhenne?

Lad os dykke ned i det.

Zoom ind på kortet nedenfor og se, hvor de forskellige naturområder ligger. Klik på punkterne for at se de nærmeste adresser.

Vandretur til Vosnæs Pynt

Vosnæs Gård og Vosnæs Pynt. Foto: Jens Thaysen

Har man mod på en lidt længere travetur, kan man begive sig ud på vandreruten Molsruten. Den fulde sti går fra Aarhus til Grenå, men vil man nøjes med en del af turen, kan man vandre fra Den Permanente Badeanstalt ved Riis Skov til Vosnæs Pynt, som ligger i Kalø Vig.

- Det er en klassisk tur fra badeanstalten hele vejen langs kysten til Vosnæs Pynt. Turen er en del af Molsruten, og den er markeret som 'fjernvandrevej E1'. Ruten fortsætter hele vejen til Grenå, og den er enormt flot.

- Man følger kysten det meste af vejen, hvor man går langs stranden, og nogle steder bevæger man sig ind i skoven. Man ender ved Vosnæs Pynt, som er en enormt smuk kyststrækning, hvor skoven vælter sig ud over skrænterne, siger Anne Brøchner.

Vosnæs Pynt er også et yndet udflugtssted for lystfiskere, og man kan fiske på hele strækket rundt om pynten. Bunden veksler mellem sten, tangbuske og sand, og stedet er mest kendt for, at man kan fange havørreder.

Skæring Hede

Mindesten på Skæring Hede. Foto: Jens Thaysen

Anne Brøchners anden anbefaling kredser om Skæring Hede – også kendt som Mindelunden. Området ligger ud mod kysten syd for Kaløvig Badehotel.

Skæring hede er et tidligere skydeområde, og terrænet består af skov- og hedearealer. Tæt ved vandet er der opsat en mindesten (deraf navnet Mindelunden) for fem danske modstandsfolk, som blev henrettet under 2. verdenskrig. Der er også plantet et egetræ til minde om hver af de fem.

- Skæring Hede er et rigtig interessant område, og det er Aarhus Kommunes eneste hedeområde, hvor der er en virkelig spændende flora og fauna. Så hvis man er interesseret i sådan noget, er det et rigtig godt sted at tage hen.

- Lige nedenfor Skæring Hede er der et godt vandområde – generelt er strandene i det område meget børnevenlige – men der er også gode muligheder for at gå på rejejagt, hvis man har mod på det. Så kan man tage en rejehov og se, om man kan finde rejer. Dem kan man koge eller stege på et trangia (stormkøkken red.) og se, om man kan få noget ud af det, siger Anne Brøchner.

Søbakke Skovbadeskov

Et af de nyere naturområder i det nordlige Aarhus findes nord for Tilst. Aarhus Kommune har i samarbejde med Toyota Danmark og Growing Trees Network Global opført den helt nye skov Søbakke Skovbadeskov. Planen er, at skoven med tiden skal bestå af 30.000 træer.

- Den er designet efter japanske principper for skovbadning, og det er en meget ung skov, så der er ikke store træer. Men det er sjovt at se, hvordan en skov ser ud, når den lige er blevet plantet, og man skal sanse naturen på en anden måde, siger Anne Brøchner.

Skovbadningskonceptet kaldes shinrin-yoku på japansk, og det lægger op til, at man bruger skoven til terapi og mindfulness. Skoven er den første af sin slags i Danmark, og skovbadning refererer ikke til at bade i skovens vandløb eller søer, men derimod at "bade i sanseindtrykkene fra skoven".

Området skal skabe sammenhæng mellem de andre naturarealer i området, blandt andet Geding Sø og Kasted Mose.

Geding-Kasted Mose

I forlængelse af den nye skovbadeskov nævner Anne Brøchner også Geding-Kasted Mose, som ligger nord for Tilst. Området ligger cirka 15 minutter i bil fra Lystrup.

- Det er også et fantastisk smukt naturområde, siger hun.

Moseområdet er omkring 30 hektar stort, og det ligger i den vestlige ende af Egådalen. Store dele af arealet ligger hen som græssede enge, mens andre dele er opdyrket. Mosen er mere eller mindre oversvømmet om vinteren.

Geding-Kasted Mose er særlig kendt for de mange nattergale, som særligt kan høres i forsommeren. Derudover lever der også pungmejser, rådyr og ræve i mosen, og så har Aarhus Kommune sat vildheste, gallowaykvæg og vandbøfler ud, som skal afgræsse området til gavn for biodiversiteten.

Der er både stier og gangbroer i området, så der er gode vandremuligheder.

Den gamle Lisbjerg Skov

Shelter i Lisbjerg Skov. Foto: Jens Thaysen

Lisbjerg Skov kender de fleste sikkert til, men foruden Tarzanbanen og vagttårnet er en stor del af skoven udlagt som 'stilleskov'. Og netop den del af skoven kan noget helt specielt, mener Anne Brøchner:

- I den gamle del af Lisbjerg Skov er området udnævnt til at være stilleskov. Det vil sige, at Aarhus Kommune har valgt ikke at sætte aktiviteter op, som for eksempel discgolf eller andet. Det er naturoplevelsen, der er i fokus, og det spiller sammen med, at visse steder i Lisbjerg Skov er udnævnt som urørt skov, hvor man lader skoven passe sig selv.

- Der er fokus på en stille naturoplevelse, ro og fordybelse. Området egner sig godt til lange traveture eller til at opleve skovens dyreliv. I den gamle del af skoven er der også et shelter, som er enormt flot, og som man kan booke.

Der findes desuden en app, som hedder Natureventyr, som henvender sig til børn i alderen fire til ni år. Gennem fortællinger skal den gøre det nemmere at få børnene med ud i naturen, og et af eventyrene knytter sig til Lisbjerg Skov. Der er 10 natureventyr fordelt ud over Aarhus Kommune.

Brendstrup Skov og Mollerup Skov

På grænsen mellem det vestlige og nordlige Aarhus ligger Brendstrup Skov, som ifølge Anne Brøchner også er et besøg værd.

- I den lidt mindre afdeling er der Brendstrup Skov, hvor der også er et rigtig hyggeligt shelter, som ligger ved skovbrynet, siger hun og understreger, at man skal huske at booke det på www.friluftslivaarhus.dk.

Der er desuden stier i hele skoven, og da skoven er tæt beplantet med træer, kan det være svært at udforske området fra andre steder end stierne. En del af skoven er desuden udlagt som hundeskov, men arealet er ikke indhegnet. Skoven ligger op ad Marienlystparken, og det kan derfor være svært at se, hvornår skoven slutter, og parken begynder.

En anden skov, som Anne Brøchner anbefaler, er Mollerup Skov. Den ligger mellem Skejby og Risskov, og en del af skoven er indhegnet til hundeskov. Der er to løberuter i skoven, en shelterplads og en naturlegeplads til børnene.

Midt i Mollerup Skov er der desuden en stor eng, hvor blomster og buske får lov til at vokse vildt. Der står blandt andet et æbletræ, og så er der bærbuske og hybenroser, som kan bruges i madlavningen.

Todbjerg Tårnet

Todbjerg Tårnet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vi bevæger os længere mod nord til den 103 meter høje Møllebakke udenfor landsbyen Todbjerg. Her står Todbjerg Tårnet, og også det område er på listen over Anne Brøchners anbefalinger til naturoplevelser.

- Ved Todbjerg Tårnet kan man få et flot stop på vejen, hvis man kommer forbi. Der er en virkelig smuk udsigt over området, siger hun.

Tårnet er et gammelt observationstårn, som blev opført i 1927. Fra tårnets top kan man blandt andet kan se mod Helgenæs, Mols Bjerge, Aarhus Bugt og i godt vejr helt til Samsø.

Todbjerg Tårnet kan findes på adressen Lille Todbjerg 9B, 8530 Hjortshøj.

Egå Engsø

Egå Engsø. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Vi skal også lige forbi Egå Engsø, som alle borgere i og omkring Lystrup kender til. Ruten rundt om søen er 5,2 kilometer lang, og den bliver flittigt benyttet af både løbere, gående, cyklister og folk på rulleskøjter.

Men spørger man Anne Brøchner, kan området meget mere end det.

- Området er også et kendt fuglested. Man kan få en ny og anderledes naturoplevelse ved at tage en kikkert med sig op i fugletårnet. Der kan man få sig en snak med en fuglekender og måske lære noget nyt. Der ligger også en fantastisk samling af shelters, hvor der er mulighed for at overnatte lidt flere sammen, og så er der nogle smukke udskårne træskulpturer, siger hun.

Søen bliver også benyttet af lystfiskere.

Spiselige planter og bær

Sankning og spiselige planter. Foto: Birgitte Carol Heiberg

En ting er at vandre, cykle eller overnatte i naturen, noget helt andet er at samle planter, bær og andre spiselige råvarer i naturen. Og om sommeren er der særligt gode muligheder for at 'sanke' på strandene, lyder det fra Anne Brøchner:

- På det her tidspunkt af året vil jeg anbefale, at man tager på stranden for at samle gode sager. Der kan man både finde strandarve, strandmælde, strandkål og strandsennep. Det kan man bruge til at lave sommersalater.

Vil man samle planter i skovbunden eller grøften, er sommeren sæson for brændenælde, skovsyre, hyldeblomst og hyldebær.

- Når det bliver sensommer, begynder bærsæsonen, og der kan man på alle stier og alle krat i kommunen finde lækre brombær. Senere på efteråret begynder æblesæsonen, siger Anne Brøchner.

www.smagpaaaarhus.dk og www.vildmad.dk kan du læse mere om, hvad du kan sanke og finde opskrifter, som du kan bruge råvarerne i.

Hvor kan jeg finde information?

Foruden de mange råd og anbefalinger fra naturfacilitator Anne Brøchner kan du finde en lang række information om de grønne og blå områder i Aarhus Kommune på kommunens hjemmeside.

Under fanen 'Ud i naturen' kan du blandt andet finde råd og vejledninger til badestrande, stier og ruter, parker og skove, guidede naturture og sejlads og lystfiskeri.

På Smag på Aarhus’ hjemmeside kan du også blive klogere på, hvilke arrangementer der bliver afholdt og finde information om lokale byhaver.

www.friluftslivaarhus.dk kan du i kortfunktionen finde en oversigt over alt fra bålpladser, shelters, hundeskove, løberuter, rideruter og meget mere. Det fremgår også her, om de forskellige shelters skal bookes, og om de er ledige eller ej.

God tur ud i det blå!

Hvad synes du, at en stærkere bymidte bør indeholde? Coop og Boligforeningen Århus Omegn arbejder på et nyt forslag til omdannelsen af bydelscentret ved Lystrup Centervej. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Giv din mening til kende: Hvad er det vigtigste ved en ny og tydeligere bymidte i Lystrup?

Det forrige forslag til omdannelsen af bydelscentret ved Lystrup Centervej blev skrottet, fordi projektgruppen ikke kunne få den nødvendige tilladelse til at rive to opgange i Elstedhøj ned. 

Men håbet om en stærkere bymidte er ikke dødt. Coop og Boligforeningen Århus Omegn arbejder på et alternativt projekt, men hvad er det allervigtigste for dig ved et nyt centrum? 

Gode opholdsområder, bestemte butikker eller noget helt tredje? LystrupLIV har brug for dine input.

Coop og Boligforeningen Århus Omegn arbejder på et nyt forslag til omdannelsen af bydelscentret ved Lystrup Centervej. Men hvad er det vigtigste for dig ved et nyt centrum? Gode opholdsområder, bestemte butikker eller noget helt tredje? LystrupLIV har brug for dine input.

Det vakte glæde hos nogle og skuffelse hos andre, da bymidteprojektet – som blandt andet indebar et nyt hus i seks etager på hjørnet af Sønderskovvej og Lystrup Centervej – blev skudt tilbage til start i november sidste år.

Realiseringen krævede nemlig, at Indenrigs- og Boligministeriet ville godkende nedrivningen af to opgange i Elstedhøj, men den gik altså ikke, og derfor blev projektet mere eller mindre skrottet.

Men der er ingen tvivl om, at området omkring bydelscentret på Lystrup Centervej trænger til en opgradering, og siden efteråret har Coop og Boligforeningen Århus Omegn – som ejer Elstedhøj – arbejdet på et alternativt og nyt forslag til en omdannelse af området.

De er endnu ikke klar til at melde noget ud, men hvad er egentlig det allervigtigste for dig ved et nyt centrum? Det vil LystrupLIV gerne dykke ned i.

Er det gode opholdsområder med borde og bænke? Er der en bestemt forretning, du bare ikke kan undvære? Eller står træningsområder og legepladser til de mindste øverst på din ønskeliste?

Skriv dit bud i boksen herunder, og uddyb gerne, hvad en ny bymidte bør indeholde og bidrage med. Så undersøger LystrupLIV, hvordan et nyt centrum i Lystrup kunne se ud, hvis de lokale borgere bestemte.

Velkommen til det korte nyhedsoverblik fra LystrupLIV. Foto: Jens Thaysen

Det skal du også vide: Her kan du fejre sankthans (uden bål), Lystrup Fodbold er nomineret til Byens Bedste, og Nyma forvandles til vinbar

Her får du et kort nyhedsoverblik.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Midsommeren skal fejres – men det bliver uden heks og bål

Lystrup Kirke står igen i år bag den årlige Sankt Hans-fejring på plænen ved kirken. Men i år bliver det uden bål og grillmad. Foto: Silas Bang

Solen har skinnet over Danmark i flere uger, naturen tørster, og det er knastørt. Og mandag i denne uge kunne Danske Beredskaber så melde ud, at dette års sankthansbål flere steder må aflyses. Der er nemlig indført et generelt afbrændingsforbud i Østjylland.

Men det betyder ikke, at sankthans er aflyst. I Lystrup står Lystrup Kirke bag det traditionsrige arrangement, som finder sted på græsplænen bag kirken fredag den 23. juni klokken 19.00.

I år kommer brandmand Christian Nielsen fra Østjyllands Brandvæsen forbi med en brandbil, og samtidig vil Juniorbrandkorpset fortælle om deres arbejde. Klokken 20.00 spiller Aarhus Brass Band, og klokken 20.30 er der fællessang og sankthanstale ved Kristian Bork Sørensen. Efterfølgende er der kage og kaffe, som koster 10 kroner per person.

Også Lystrup Fodbold holder i år et sankthans-arrangement ved byens fodboldbaner. Arrangementet begynder klokken 17.00, og i løbet af aftenen er der forskellige konkurrencer og aktiviteter, hvor man kan vinde præmier. 

Man kan blandt andet skyde straffespark på senior-førsteholds-målmanden, jonglere, spille stigegolf eller kongespil og dyste i fodtennis. På grund af afbrændingsforbuddet er der ikke bål, men det er muligt at købe pølser og brød, ligesom kiosken sælger øl, sodavand og slush-ice.

I Elev-Nye plejer borgerforeningen og de lokale spejdere at stå bag sankthansfejringen, men på grund af afbrændingsforbuddet, som umuliggør både bål, grill og snobrød, har de valgt at aflyse årets arrangement.

Lystrup Fodbold nomineret til bæredygtighedspris

Den bæredygtige kunstgræsbane i Lystrup består af kork, fint sand og olivenkerner. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Lystrup IF Fodbold er nomineret til Århus Stiftstidendes kåring af Byens Bedste i kategorien 'Byens mest bæredygtige klub eller forening'.

Det skyldes foreningens relativt nye kunstgræsbane, hvor det klassiske gummigranulat er udskiftet med en bæredygtig bund bestående af kork, olivenkerner og sand.

I indstillingen skriver Århus Stiftstidende:

- EU har for ganske nylig vedtaget et forbud mod kunstgræsbaner, der benytter sig af gummigranulat, og det kan give store problemer for klubberne om otte år, når forbuddet træder i kraft. Men Lystrup har måske fundet løsningen, der gør forurenende og livstruede baner miljørigtige og fremtidssikrede.

Der kan stemmes på Lystrup IF Fodbold frem til den 4. august på Stiften.dk. Awardshowet for Byens Bedste finder sted torsdag den 17. august i Tivoli Friheden.

Milliarderne ruller ind hos mystisk 'enzymkonge'

'Enzymkongen fra Lystrup' – Ib Nymark Hegelund – bor i dag i Schweiz ved Luganosøen. Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Milliardæren Ib Nymark Hegelund – også kendt som 'Enzymkongen fra Lystrup' – har landet et nyt og kæmpestort milliardoverskud med sin investeringsvirksomhed Imbtech.

Årets overskud endte på 3,2 milliarder kroner før skat, og virksomheden har nu en egenkapital på over 10 milliarder kroner. Ib Nymark Hegelunds formue voksede sig for alvor stor med virksomheden Denmark Enzymes, som lå i Lystrup og producerede enzymer til fødevareindustrien.

Siden har han skiftet spor til investeringer, og så er han flyttet til Schweiz, hvor han bor i den historiske Villa Cattaneo i byen Paradiso. Ib Nymark Hegelund er kendt for at være særdeles mediesky. Han har aldrig udtalt sig til medierne, og det er umuligt at opstøve et eneste billede af ham.

I 2010 satte han sin villa på Tranevej i Risskov til salg for intet mindre end 50 millioner kroner. Det lykkedes ham dog først at få den solgt fire år efter til en pris på 27,5 millioner kroner.

Du kan læse mere om Ib Nymark Hegelund her.

Dialogmøde om fremtidens Nye

Aarhus Kommune slår et telt op på pladsen foran Nyma og holder borgermøde torsdag aften den 22. juni. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Torsdag den 22. juni klokken 18.30 til 20.30 inviterer Aarhus Kommune til dialogmøde om udviklingen af Nye. Det sker som led i, at byrådet netop har sendt to lokalplaner for næste etape af byen i offentlig høring.

På pladsen foran Nyma bliver der slået et stort telt op, og på de forskellige stande kan man blandt andet høre om det nye boligområde Løvholmen, trafikforholdene samt den nye skole og boldbaner. 

Man kan desuden se de foreløbige visualiseringer og blive klædt på til at indgive høringssvar til de to lokalplaner. Det kan man gøre på kommunens høringsportal.

Der er kaffe, sodavand og is til børnene, og man kan komme og gå, som det passer.

Nyma forvandles til vinbar

Nyma slår dørene op til vinbar lørdag den 24. juni fra klokken 19.00 til 22.00. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Lørdag den 24. juni åbner købmandsbutikken Nyma i Nye som vinbar. Butikken lukker til sædvanlig tid klokken 18.00, men allerede en time senere åbner den igen som vinbar.

Folkene bag Nyma har fundet forskellige vine og vinglas frem, bagt lækre 'hapsere' og lavet forskellige dips. Vinen kan nydes i de forskellige opholdsområder i butikken, og man kan komme og gå, som det passer.

Vinbaren i Nyma holder åbent frem til klokken 22.00.